KLIK for forstørrelse!

1. Lauenburg

af Julius Wilcke

(fra: Wilcke, Julius: Sølv- og Guldmøntfod 1845-1914, København 1930 (Wilcke V) side 267-273)

Allerede tidligere er det Oplyst, hvorledes Lauenburg stod udenfor det øvrige Monarkis Møntsystern, og at der i 1830 udmøntedes et for Lauenburg særligt Møntstykke: 2/3 Thlr. efter Leipziger Fod, 18 Stkr. af Marken fin, altsaa en 12 Thlr.-Fod (1). Hvert Stk. havde herefter en Værdi af 1 Rbdir. 2 2/3 ß (30 5/6 l. ß): Mand og Mand imellem toges de 1 Rbdlr. 3 ß - 31 I. ß. Forudsætningen var, at det var en tysk Mønt uden Plads i det danske Møntsystem. Om denne den eneste Lauenburg Mønt, der sloges med en dansk Konges Stempel, udgik Bekg. 20. April 1830. Da der i Hertugdømmet omløb en Mængde slidt hamburgsk og mecklenburgsk Smaakurant, forsvandt denne Zweidrittel som for god hurtigt af Omløbet.

Lauenburg var i det Hele noget for sig indenfor de danske Kongers Monarki. Dette oprindelig vendiske Landskab blev i sin Tid taget i Besiddelse af den gamle saxiske Hertugslægt og bar derfor en Tid Navnet Sachsen-Lauenburg. Dette Fyrstehus uddøde 1689 og Landskabet arvedes af Hertugerne af Braunschweig-Lauenburg-Celle, hvorpaa det 1705 overgik til Kurfyrstendømmet Hannover. Efter Norges Afstaaelse fik Frederik VI som en Slags Erstatning Størstedelen af Lauenburg mod at anerkende dets gamle Privilegier, hvorom udgik Bekg. af 27. Juli 1818 (2).

I Lauenburg havde altsaa i mere end et Aarhundrede udgjort en Del af Hannover (Braunschweig-Lüneburg), hvori var indført Leipziger Møntfoden dvs: 12 Thalerfoden), hvorom alle i Hannover slagne Mønter i Henhold til en Bestemmelse af 27. Novbr. 1737 skulde bære Indskrift (3). Denne hannoveranske Thaler deltes i 36 Mariengroschen 8 Pf. eller 24 gute Groschen 12 Pf. og havde en Værdi af 92 1/2 ß dansk Kurant al Pari til 11 1/3 Thlr. pr. Mark fin (4). Paa Grund af Naboskabet til Lübeck og Hamburg benyttedes imidlertid ogsaa lybsk Møntfod, hvorefter 1 Thlr. Kurant udmøntedes som 1 Dlr. d. Kurant 11 1/3 Mark fin (5), men der var tillige indført en Cassa-Møntfod, hvorefter 1 Mark f. S. udmøntedes i 12 2/9 (12,222) Thlr.; 1 Thaler Hannoverisch Cassengeld var 88-90 ß d. K, værd (6). Et Naboland, nemlig Mecklenburg ydede en betydelig Indvirkning paa Møntvæsenet i det lille Hertugdømme; Rostocker ThaIeren regnedes efter lybsk Møntfod 11 1/3 Thlr. Kurant for Marken fin, men Smaamønten, der særlig beherskede Omløbet i Lauenburg, var af langt ringere Beskaffenhed, nemlig c. 13 Thlr. pr. Mark f. S. (7) Endelig gik der i ikke ringe Omfang (8) preussiske Thalere til 14 Stkr. paa Marken fin, af Værdi 78-79 ß d. Kurant. Det var saaledes en fuldstændig Møntforvirring, som herskede i Lauenburg, da Frederik VI overtog Hertugdømmet (9), i hvilket der endog under den franske Besættelse havde circuleret fransk Mønt!

Det er herefter ikke mærkeligt, at Lovgivningen i Lauenburg havde noget Besvær med blot nogenlunde at udrede de indviklede Pengeforhold. Af en før Hertugdømmets Overgang til Danmark under 26. Novbr. 1813 udstedt Forordning fremgaar, at der foruden fornævnte Mønter endvidere var i Omløb den saakaldte "Conventionsmønt", der var indstiftet af Kejser Franz I og Maria Theresia 1748, og som udmøntedes - i Stedet for efter gammel Rigsspeciefod 9 Sp.-Thlr. af den fine Mark - 10 Thlr. 120 Kreuzer eller 20 Gylden 60 Kreuzer 4 Pf. af en Mark f. S. 1 Gylden havde en Værdi af 55 1/2 ß d. K. Ifølge en anden Forordning 8. Deebr. 1813 sattes 1 Dukat = 2 Thlr. 16 g. Gr. 8 Pf. Kassemønt og 1 Napoleond'or = 20 Frcs. til 4 Thlr. 15 g. Gr. 2 Pf. Kassemønt; 20 juli 1814 nedsattes Dukaten til 2 Rthlr. 24 Mgr., medens 20 Frcs. ikke mere modtoges i de offentlige Kasser. Under det danske Styre maatte den gamle Regning i Kassemønt, Mariengroschen, gute Groschen, Kreuzer m. m. forsaavidt Kassevæsenet angik, ganske naturligt fortrænges af den i de danske Hertugdømmer fremherskende lybske Mønt. Den 10. April 1848 sattes Thlr. efter 14 Thlr.fod til 40 l. ß = 80 ß d. K. (tidligere 39 l. ß = 78 ß d. K.) og Neuzweidrittel til 30 l. ß. Det var selvfølgelig af regnskabsmæssige Hensyn behageligt for Regeringen at kunne indkræve Skatter og Afgifter og afholde Udgifter efter en Regningsenhed, den lybske Møntfod, der kendtes og i vid Udstrækning benyttedes i Slesvig-Holsten.

Den 12. Januar 1848 forlod Mecklenburg-Schwerin den gamle Leipziger Fod, 12 Thlr. af en Mark f. S. og gik over til det preussiske System, hvorefter den fine Mark Sølv udbragtes til 14 Thlr. Den 15. juni s. A. fulgte Lauenburg efter og indførte ved provisorisk Forordning den preussiske Thaler som lettere Kurant Mand og Mand imellem. I Indledningen til nævnte Frdg. hedder det:

Die in den Nachbarländern stattgehabte Herabsetzung, Devaluirung und resp. Einziehung der nach dem Leipziger 18-Guldenfusse ausgeprägten N. 2/3 Stücke, welche in Folge der Belegenheit des Herzogthums Lauenburg ailmählich vorherrschend in den inneren Verkehr des Landes eingeführt worden sind, obwohl der Iübische Münzfuss der grundgesetzliche und namentlich fiir die Berechnung der öffentlichen Cassen für Anwendung kommende Courant-Münzfuss ist, hatt es unumgänglich erforderlich gemacht auf eine gesetzliche Regulierung der Münzverhältnisse im Herzogthum Lauenburg Bedacht zu nehmen". (10)

Den sværere slesvig-holstenske Møntfod 11 1/3 Thlr. af Marken fin bibeholdtes i det offentlige Kassevæsen. Den lettere Thaler "für den Privatverkehr" deltes i 48 ß 12 lette Pfennige, saaledes at de efter samme14Thalerfod tidligere udmøntede 8, 4 og 2 gute Groschenstüeke" fremtidig gjaldt 16, 8 og 4 ß, hvoraf de 2 første overfor det offentlige Kassevæsen atter havde en Værdi af 13 og 6 1/2 ß lybsk Kurant, medens Thaleren toges til 40 ß lybsk Kurant. De 1830 udmøntede lauenburgske N. 2/3 gjaldt 30 I. ß.

Den 27. juni 1849 tog man Skridtet fuldt ud og afskaffede den lybske Kurant i det offentlige Kasse- og Regnskabsvæsen, idet man ogsaa i dette indførte den preussisk-mecklenburgske 14 Thlr. (21 Gylden) Fod (11), saaledes at denne Sølvthaler blev Hertugdømmets Hovedmønt, hvoraf der gik 10 1/2 12 lødige Stkr. paa 1 Mark brutto, medens 14 Stkr. indeholdt 1 Mark fin Sølv (233,855 g). Thaleren deltes som tidligere i 48 ß 12 Pf. Fra 1. januar 1850 blev denne Mønt eneraadende; alle Forpligtelser i lybsk, hamburgsk, slesvig-holstensk eller dansk Kurant eller i N. 2/3 28-30 l. ß skulde opfyldes i Mønt efter 14 Thlr. fod Kurantforpligtelserne med en Opgæld af 20 %, Zweidrittelgæld med en Opgæld af 16 2/3 %. Drejede det sig om 2/3 Stkr. til 31 I. ß, skulde Omregningen dog ske som ved Kurant. Den nye Mønt benævntes Nykurant. Guldmønt fik, som rimeligt var under Sølvmøntfød, ikke tillagt nogen bestemt Værdi i Sølv. De lauenburgske 2/3 Stkr. skulde indvexles ved de offentlige Kasser med et Tillæg af 16 2/3 % i den nye Kurant og efter Indvexlingen indsmeltes. Der fastsattes Maximumsbeløb, hvorover man ikke var pligtig at modtage Skillemønt.

Medens den provisoriske Frdg. af 15. juni 1848 var udstedt i den kgl. Regerings Navn af Grev Rantzau "in Uebereinstimmung mit dem Landes-Ausschusse", var Møntloven af 27. juni 1849 udstedt af Statsholderskabet "mit Zustimmung der Landesversammlung". I Henhold til kgl. Resl. 12. Marts 1851 udfærdigedes en Bekg. 22. s. M. bl. a. om "Ikraftbliven" af denne Møntlov, som ogsaa i 13 og Motiverne til denne i det Rigsraadet1858 forelagte Udkast til Møntlov for det danske Monarki forudsættes at maatte "gælde indtil videre. For Tiden synes der ikke tilstrækkelig Foranledning til at foretage en Forandring heri". Det er derfor urigtigt, naar R. W. Bauer i sin Mønthaandbog (12) overfører den for Hertugdømmerne gennemførte Rigsmønt til Lauenburg.

Værdien af den forskellige Mønt i Lauenburg stiller sig herefter saaledes:

Møntenheden Thlr. paa 1 Mark f. S Finvægt i fr. gr. Metalværdi i Kr. 1875
Conventions Fod, Østrigsk Thaler (Gylden) 10 23,385 3,70
Lybsk Møntfod, Dansk, Hamburgsk, SI.-holst. K. 11 1/3 20,635 3,26
Leipziger Fod, Hannoversk Thlr. 12 19,488 3,08
Cassa-Fod, Hannoversk-Kassethlr. 12 2/9 19,134 3,03
Mecklenburgsk-Preussisk Møntfod 14 16,704 2,64

Den preussiske Thaler deltes i 3 Mark, de senere Reichsmark.

Angaaende Prisforholdene i Lauenburg foreligger ikke saadanne Oplysninger, at der kan opstilles nogen Ansættelse af Mønternes Købekraft eller Købeevne. Vil man gaa ud fra danske Forhold, kan henvises til Oplysningerne ved de danske Mønter i dette Arbejde og i "Specie-, Kurant- og Rigsbankdaler 1788-1845".

(fra: Wilcke, Julius: Sølv- og Guldmøntfod 1845-1914, København 1930 (Wilcke V) side 267-273)


Noter:


Tilbage til Dansk Mønt