KLIK for forstørrelse! Renæssancens Mønt- og Pengeforhold 1481-1588

af Julius Wilcke, København 1950 (ofte forkortet Wilcke VII)

Andet Kapitel:
Christian II.s Klippinge og den første Møntvalvation

Pag. 147-174: Christian II.
Pag. 174-230: Frederik I.

Kong Hans blev ikke den Møntreformator, som Hauberg formodede. Tværtimod udnyttede han - som saa mange før og efter ham Møntsystemet til at skaffe sig Midler til sine Krige mod Sverige og Ditmarsken m. fl. Trods en vis Sparsommelighed var han stedse i Pengetrang. 2. Marts 1491 skriver han f. Ex. fra Møntergaarden i Malmø til Mouritz Nielsen Gyldenstjerne om at sende ham saa mange penge som muligt, da Kongen trænger stærkt! 15. og 16. juli 1510 skriver han til Lensmanden i København om at opspore en Fjerding med Sølvtene, som findes i et i Søen opbragt lybsk Skib, men Esge Bille svarer den i 8. s. M., at han ikke kan finde Sølvet!

Hans saavel som hans Fader havde lovet Rigsraaderne at holde Mønten op til den lybske i Hansestæderne, men det lykkedes ikke under Krig og Orlog. Som tidligere omtalt kom den danske Mønt helt ned paa 32 ß d. = 20 ß l. eller 40 ß d. = 24 ß l.

Efter Morten Møntskrivers Regnskab stillede Kong Hans' Skillinger og Hvide sig saaledes:

/// skema ///

Ved Bedømmelsen af de i det norske Møntkabinet vejede Mønter er benyttet den i de svenske Møntregnskaber angivne Lødighed, men iøvrigt vil det ses, at de vejede Mønters Vægt ikke giver noget synderligt Bidrag til Oplysning for Mønthistorien. I Tilslutning til hvad der i forrige Kapitel er anført om Værdien af Kong Hans' Mønter skal her, inden der drages Sammenligning med Efterfølgerens, gøres opmærksom paa følgende Forhold.

For Skillingernes Vedkommende kan der næppe regnes med mere end 24 ß paa Gyldenen, naar man sammenligner dens Sølvindhold med Gyldenens. Det vil altsaa sige, at Kong Hans' Skilling dog har holdt sig saa nogenlunde op til den lybske, hvoraf der i Begyndelsen af Kong Hans' Tid regnedes 20, senere 24 paa Gyldenen (1). Dette bestyrkes ogsaa ved forskellige Udtryk i Datiden, f. Ex.: "12 M lybsk danske Penge gænge i København", "30 M lybsk danske Penge, som gænge er i Nørrejylland", "60 lybske M danske Penge som i Phyn (!) gængs er", "20 lybske M danske Penge, som i Nørrejwland nu gængs er", "200 lybske M som i Danmark gængs er", "41 Stæde M og 2 ß lybske i Stædepenge, 290 M danske 15 ß danske, 84 1/2 Kast alle hvide Penge", altsaa har øjensynlig de 290 M været ß ligesom de 15 ß, medens de 84 1/2 Kast har været ca. 340 Hvide (eller ca. 250 Hvide, hvis man kun regner 3 Stkr. i Kastet, hvad dog ikke stemmer med Brøken 1/2), endvidere "500 M deusches geldes og 100 M kleines geldes". "300 M lybsk danske penge" i Modsætning til f. Ex.: "3000 M danske Penge", "200 M, danske Penge" o.s.v. (2).

Der er herefter Grund til at formode, at Kong Hans' Skillinger, der jo ogsaa kostede baade 4 og 5 Hvide i Stedet for de almindelige 3, regnedes god for lybsk Valuta, 20 eller 24 paa Gyldenen, medens den Mønt, hvoraf der gik 2, senere 2 1/2 M d. paa Gyldenen, var Korshviden. Regnes der med det oprindelige Antal Hvide paa 1 ß, nemlig 3 Stkr., vil 4 Hvide paa Skillingen eller 96 Stkr. paa 1 Gylden og 5 Hvide paa Skillingen eller 120 Stkr. paa 1 Gylden, netop være det samme som 32 ß eller 2 M og 40 ß eller 2 1/2 M paa Gyldenen, vel at mærke i Skilling à 3 Hvide. Herved opnaas ogsaa Overensstemmelse mellem lybsk og dansk Mønt.

Men det er herefter end mere klart, at det særlig var Kong Hans' store Udmøntninger af daarlige Krigshvide, der havde bragt Forvirring i hele Pengeregningen og delt Valutaen i M lybsk à 16 ß lybske eller danske Skillinger og M dansk à 16 ß à 3 Hvide. Af den første gik 1 1/2 M eller 24 ß paa Gyldenen, af den sidste 2 M = 32 ß = 96 Hvide, senere 2 1/2 M = 40 ß = 120 Hvide paa Gyldenen.

Denne Tilstand kunde selvfølgelig ikke tjene Omsætningens Tarv. Det var derfor naturligt, at Rigsraadet ved den ny Konges Tiltrædelse forlangte Garantier for en Forbedret Mønts Indførelse, i første Række Korshviden, i anden Skillingen.

Den 22. juli 1513 udstedtes Kong Christian II.s Haandfæstning, hvori det hed: "item hvad som myntes efter thende dag i Danmark og Norge skal myntes saa at thue mark giør fyldest for en riksdlr. (af andre Kilder en rhinsk Gylden)." (3)

Herefter fik Dynes Blicher 1. August 1513 Beskikkelsesbrev som Møntmester i Malmø, hvorefter han skal mønte ß og Hvide, saa at hver ß skal gælde 3 Hvide af den mønt som nu møntes skal og at 16 ß mønt skal være god for 1/2 rinsk Gylden i Guld og veien mark af samme mønt skal holde 6 Lod, 1 Quintin mindre, verksølv saa got som guldsmedene forarbejde her i Riget og skroden heraf 32 Kast, 3 Hvide (Skilling) i hvert Kast paa hver veien Mark, itom weien Kølns mark af samme mønt udi Hvide scall holde 4 1/2 Lod werksølv og scal schrodningen holde af samme hvide 74 Kast, 3 Hvide i Kastet, 1 Quintin til fare, saa at 2 danske M pendinge af fornævnte mønt 16 ß i hver M og III. Hvide i hver ß skal gøre fyldest for en rinsk gylden udi guld tall og skal fornævnte mønt være fornævnte Dynes uden al skade og tiltal therom i nogen maade saa at han skal dem ingen andensteds forantvorte en(d) paa den stock han skroder dem og mønter og disse fornævnte articel i alle maader som nu foreskrevet stande, intet tilligge eller aftage ... item skal alle Købmænd som søge vor mønt med guld, sølv eller balion og alle Møntmester Svende som der komme og vil tjene være leide og felige udi vort Rige undtagen vore og Rigens fiender og skal man intet guld, sølv eller balion her i Riget fortolde, som man dér paa møntet fører, og skal fornævnte Denes for ingen til rette stande uden for os selv. Dynes skal være fri for slechatten. Tillige skal han mønte guldmønt hele og halve Gylden saa god som rinske Gylden, skal han og mønte os hvert aar … 20 M Guld og 20 M Sølv paa hans egen kost og tæring og skal vi selve fange ham Guld, Sølv og Kobber og stande selv skaden for det der afgaar i ilden." (4)

G. Galster har heraf udledet følgende Tabel over ß og Hvid:

Mønt Stkr. paa cølnsk M Raavægt (cølnsk M 230g) Halt i Værksølv Lødighed Finhed 1/1000 Finvægt gr. Stkr. paa rhinsk Gylden
Skilling 96 2,40 5 3/4 5 1/32 314,5 0,75 32
Hvid 222 1,04 4 1/2 3 15/16 246 0,25 96

Sammenligner man denne Tabel med hvad Morten Møntskriver har oplyst om kong Hans' ß og Hvid, vil man finde, at Christian II.s nye Mønt meget lidt imødekom et Krav om Forbedring af Mønten. Finvægten for 1 ß er betydelig forringet, saaledes at man altsaa ganske har opgivet at lade den følges med den lybske ß, der da holdt 1,269-1,103 gr. og vedblivende regnedes for højst 24 ß paa 1 Gylden (5), medens man i Danmark lod gaa 32 ß paa Gyldenen. Det synes som om man har været nødt til at trække Skillingen ned til Korshviden, hvis Finvægt er den samme som Kong Hans', unægtelig en ejendommelig Form for Møntforbedring i Henhold til Haandfæstningen 8 Dage forinden. Men det er nu heller ikke givet, at det er helt saa galt, som Galster vil gøre det til.

For det første maa den cølnske Mark saavel for Sølvmønten som for Guldmønten i Henhold til alt det tidligere anførte regnes til sin normale Vægt 233,855 gr.

Endvidere er det højst tvivlsomt, om Finheden bør regnes af 15-lødigt Værksølv, thi Christian II.s Skraa og Skikkelse for Guldsmedene i Danmark om mindst 15-lødigt Værksølv er først udstedt 2 Aar senere i 1515, medens den Skraa, der gjaldt 1513, var Kong Hans' af 1496, hvorefter Sølvarbejder kunde nøjes med 14 Lødighed. Men skulde denne Lødighed anvendes paa den ny Mønt, blev den rent daarlig. Ikke heller nævnes Værksølv i Kong Hans' svenske Møntordning eller Christian II.s senere af 1514, der ligger forud for ovennævnte Skraa af 1515, hvad dog laa nær, hvis Værksølv i 1513 skulde være Sølv efter 1515. Ej heller staar der i Skraaen for Guldsmedene, at de ikke maatte forarbejde bedre Værksølv, kun at det ikke maatte gaa under 14, senere 15 Lod. Udtrykket betyder sikkert kun fint Sølv, ikke Pagament, Balion eller lign. daarligt Blandingsgods. Hvorfor skulde man ogsaa benytte en saa bizar og usikker Regningsmaade, der saavidt bekendt næppe var udbredt. Med disse Modifikationer stiller Forholdene sig saaledes:

Mønt Stkr. paa cølnsk M Bruttovægt gr. Finhed i Lod Finvægt gr. Stkr. paa rhinsk Gylden og disses Finvægt Stkr. paa rhinsk Gylden og disses Finvægt efter Kong Hans' Udmøntning gr.
Skilling 96 2,436 5 3/4 0,875 gr.
Kong Hans: 0,93 gr.
32 Stkr. = ca. 28 gr. 24 Stkr. = 22,32 gr.
Hvid 222 1,053 4 1/2 0,296 gr.
Kong Hans: 0,25 gr.
96 Stkr. = ca. 28 gr. 23,04 gr.

Herefter er Hviden noget forbedret, Skillingen betydelig forringet og atter regnet til 3 Hvid, Sølvmøntens rette Forhold til Datidens Sølvgylden paa 27 1/2 à 29 gr. f. S. gennemført, Forholdet til den lybske ß ophævet og Enhed mellem 1 M dansk i Skillinger og Hvide paany søgt tilvejebragt, men ganske vist kun paa Bekostning af Skillingen og dens Forbindelse med den lybske M og ß. Skal der heri søges et Udtryk for Christian II.s Stræben efter Løsgørelse fra Lübeck?

Hvorom alting er, nogen virkelig Forbedring af Mønten var det ikke, kun en Forenkling og Enhed i den danske Sølvmønt, men mere tilsigtede maaske Haandfæstning, Møntmesterbeskikkelse, Konge og Rigsraad heller ikke, thi en egentlig Reform vilde koste Penge, hvad der maaske ikke var for mange af efter Hans' vel noget nærige, men samtidig paa Grund af Krigene bekostelige Regering.

Efter de foreliggende Tabeller lyder det ret rimeligt, at der ikke er udmøntet Skillinger til 32 Stkr. paa Daleren eller Gyldenen. Galster fremhæver, hvor lidet de til Nutiden i det danske Kabinet overleverede 9 Stkr. Hvide svarer til Møntordningen. Naar man ser, hvorledes Hans Holsts Vejninger er kommet til kort over for de positive Oplysninger i Morten Møntskrivers Regnskab, kan det ikke forbavse, at 9 sølle Exemplarer og deres "Gennemsnit" ikke kan give noget Billede af Udmøntningen. Om de vejes med, om saa skulde være, en halv Snes Decimaler, er selvfølgelig uden nogensomhelst historisk Interesse. Angaaende den rinske Guldgylden hvoraf intet Exemplar ses bevaret til Nutiden, henvises til det tidligere om de cølnske Gylden oplyste. Formlen er iøvrigt følgende:

Mønt Stkr. paa cølnsk M Raavægt (cølnsk M 233,855 gr.) Finhed i Karat Finhed i 1/1000 Finvægt i gr. Metalværdi i 1875-kroner
Rhinsk Gylden 71 1/3 3,278 18 1/2 770,83 2,527 G.
0,478 S.
6,275

Forholdstallet mellem Guld og Sølv er herefter 1:11.

KLIK for forstørrelse!

Christian II.s Hvid 1513

Enheden mellem Hvid og ß maa alligevel ikke have bekommet Datiden vel. Vedblivende gjorde det økonomiske Fællesskab med Lübeck og Hansestæderne sig gældende. Den ringere ß, 32 Stkr. paa Gyldenen, var ikke nogen god Reform. Man vendte Aaret efter tilbage til Skillingen til 24 Stkr. paa Gyldenen.

1514 fik "Myntemester Dienis udi Malmö" Brev (6) efter Rigsraadets Raad og Samtykke paa at mønte:

Nobel 23 1/2 Karat fint nobel Guld 		 16 Stkr. paa M c., da er Stykket 6 Gylden
Rhinsk Gylden 18 Karat fint nobel Guld		 72	do.
Sølvgylden 14 Lod fin 				  8 1/2 (et Sted staar 9) Stkr. paa M c.
1/2  -		14	-  -			 17	-	-   -
1/12 -		 8	-  -			 58	-	-   - 12 Stkr. paa 1 Gylden
Skilling	 6	-  -			 22 Kast	-   - hvert Kast 4 Stkr.
						 	24 Stkr. paa 1 Gylden
Hvid		 5	-  -			 55	-	-   - hvert Kast 4 Stkr.
Blaffert	 5	-  -			124	-	-   - do.
Smaapenge 	 4	-  -			216	-	-   - do.

Paa disse "partzeler" skulde Dienis derhos have 1 Quintin "til sin liffs faare".

Nobelens Finhed er 23 1/2 Karat, men man har ment at burde fortolke de selvsamme Ord "fint nobel Guld" for Gyldenens Vedkommende som 18 Karat af 23 1/2 Karat Nobelguld. For det første skulde Nobelen saa egentlig ogsaa beregnes til 23 1/2 Karat af 23 Karat 3 1/2 grains engelsk NobelguId. Men det var dog for subtilt. Baade for Noblens og Gyldenens Vedkommende betyder det valgte enslydende Udtryk kun, som selve Ordet "nobel" angiver, fint eller ædelt Guld, og Gyldenens Finhed er derfor slet og ret 18 Karat.

/// Tabel ///

Af Tabellen vil for det første ses, at den rinske Guldgylden er forringet i Finvægt. Endvidere er i Overensstemmelse hermed Sølvgyldenen nu reduceret til ca. 24 gr. fint Sølv. Dette stemte med Tendensen i de tyske Lande, om end man dér dog ikke i 1514 var kommet saa langt ned med Sølvgyldenen eller Thaleren, som Christian II. 1506 havde den lybske ß en Finvægt af 1,16 gr., 24 Stkr. paa 1 Gylden eller en samlet Finvægt af 27,84 gr. (7). Men under de Omstændigheder var det ogsaa klart, at Ordningen af 1513 slet ikke kunde opretholdes, saaledes at Skillingen af 1513 overhovedet ikke naaede at komme til Udførelse, ikke heller den rhinske Gylden. Hvis en Gylden skulde koste 32 Stkr. af de først projekterede Skillinger, blev den for dyr. Man maatte hurtigst muligt indrette sig efter de forandrede Forhold, dvs: inddele Gyldenen i 24 ß og 72 Hvide, men til Gengæld gøre dem noget bedre. Den samlede Finvægt paa Gyldenen blev herefter mindre, men til Gengæld Antallet af ß og Hvide paa Gyldenen som i Hansestæderne: 24 og 72 i Stedet for 32 og 96. Møntordningen af 1514 var altsaa saa langt fra nogen Forbedring "langt over hvad Haandfæstningen krævede", at den tværtimod var en betydelig Forringelse i Strid med Haandfæstningen, forsaavidt 24 Stkr. noget forbedrede ß skulde gøre det ud for en rhinsk Gylden, medens Haandfæstnineen krævede 32 ß.

Sølvgyldenen er forringet i Forhold til Udlandet og Sølvindholdet af 1 Gylden i Mønt betydelig forringet i Forhold til Ordningen 1 Aar tidligere. Kun hvis man ser paa det enkelte Stk. ß eller Hvid, kan man fristes til at tro, at Mønten er bedre, vel at mærke, naar man ganske overser Tallet af ß og Hvid paa Hovedmønten.

Det vilde være det samme som, hvis i Krone deltes i 100 Øre à 1 gr., og man saa "forbedrede" Mønten ved at udmønte 1 Øre i 1 1/2 gr., men kun 50 Stkr. paa Kronen. Saa havde Hovedmønten dog tabt 25%!

Det er ikke sandsynligt, at Borger eller Bonde i Detailhandelen fik mere eller bedre for den "forbedrede" Skilling. Købmanden kunde ikke vente i Indkøb at faa det samme for den nye Gylden à 24 ß som for den gamle Gylden à 32 ß. Saa mærkeligt det egentligt lyder, var han i Virkeligheden nødt til at levere mindre og daarligere for 1/24 Gylden end for 1/32 Gylden, fordi han kun fik 24 ß til at opveje en Gylden i sine Indkøb. En helt anden Sag var det, hvis 1 ß havde 1/24 af Gyldenens Sølvindhold, men det var jo langt fra Tilfældet, end ikke af Christian II.s ringere Sølvgylden. Og efter de Vejninger, der er foretaget, maa man tilmed gaa ud fra, at de udmøntede Penge ikke iagttog Møntanordningens Bestemmelser, saaledes at Mønten delvis var en Kreditmønt - et Forhold, der tiltog med Vanskelighederne, navnlig hvis nogle af de berygtede Klippinge endog udgaves for Dobbeltskillinger.

I Virkeligheden er Møntordningen fra Sommeren 1514 (8) et velment Forsøg paa at stikke Folk Blaar i Øjnene ved at give det Udseende af, at der nu atter kun krævedes 24 ß i Mønt ligesom i Lybæk for at svare til 1 Gylden. Idet man samtidig gjorde Smaamønten lidt bedre, skulde hele dette Kunststykke lettere kunne gennemføres. Det er uforstaaeligt, hvorledes Galster snart kan regne 24 ß paa den rhinske Gylden, snart erklære "Gyldenen for en Regningsmønt, kun et Udtryk for 24 ß." Hvad vil det sige? 1 Gylden i Mønt var en faktisk Møntenhed, der skulde svare til en rhinsk Gylden. Det var i hvert Fald Meningen, selv om det kun kom daarligt til Udførelse.

Samtidig udstedtes 3. August 1514 en Møntordning for Norge (9), hvorefter Norsk Mønt skal være lige saa god som dansk; norsk Mønt skal være gjeng og gæv i Danmark og omvendt dansk i Norge; Sølv- og Guldvægten skal være ligedan i Norge som i Danmark; for Fremtiden skal den cølnske Vægt bruges; endelig skal i Norge og Danmark intet Sølv forabejdes eller sælges, som er under 15 Lod fint med 1 Quintin til Remedium; item skal ei nogen indføre og sælge i Danmark og Norge andet Guld end det som godt er af Vægt og Værd og som for Fyldest gaar og gives i Tyskland.

For Norge henvises altsaa til og bekræftes den danske Møntordning af 1514.

Paa samme Vis fornyes denne den 24. August 1515 for Sjælland, idet Kongen "for mine Rigers og deres Indbyggeres Beste og Bestandt Skyld haver nu ladet gøre en Skikkelse paa en ny Mønt, som vor Møntmester udi Malmø herefter mønte og slaa skal udi saa Maade som herefter skrevet, at den Mønt som herefter møntes i Malmø, skal 24 ß gælde en rhinsk Gylden og 6 danske Hvide aff den gamle Mønt skal gaa paa 1 ß og skal herefter ingen Guldsmed her i Riget forarbejde noget Sølv uden løde M deraf holder 15 Lod fint, og dertil skulle de have et Quentien til Fare." Dette var vist nærmest en Forsiring til Forskønnelse af Skillingen til 6 Hvid, saa Menigmand ret kunde se Regeringens brave Hensigter. Sølvtøjet skulde forbedres fra 14 til 15 Lod. At Christian II. og hans Regering skulde have haft nogen virkelig Interesse for Undersaatternes Sølvtøj, om det var 14 eller 15 lødigt, er næppe sandsynligt. Derimod kunde det vel være, at der var Hensyn at tage til de Sølvskeer, Stob, Kedler og Kander, som i ikke ringe omfang indgik i Skatter og Landehjælp, at det var bedst muligt lige til at gaa i Møntemesterens Smeltedigel.

Derhos gives Forbud mod Indførsel af daarligt Sølv, og mod Udførsel af den danske Mønt (10). Et andet Sted anføres, at Dyens Blecker, Møntmester i Malmø, har givet Kongen 900 r. G. i hele ß af den ny Mønt, hver ß for 5 Hvid regnet, af det Sølv, som min Herre fik hannem at mønte, Datum Haffnie dominica cantate, dvs: 4. Søndag efter Paaske 1515. Her var det i Kongens Interesse kun at blive debiteret 5 Hvid pr. modtagen ß, hvis da Mellemregnskabet førtes i Hvide eller det af Kongen leverede Sølv har været Hvide.

Efter disse Dateringer er det overvejende sandsynligt, at Møntordningen fra Sommeren 1514, den norske Forordning af 3. August 1514, Kvitteringen fra Paasketid 1515 og det sjællandske Aabne Brev af 24. August 1515 udgør et samlet Lovkompleks om samme Mønt, kun at man i Løbet af dette Tidsrum har nedsat de gamle Korshvide fra 4 over 5 til 6 Stkr. paa Skillingen, dvs: 96 Stkr. eller ca. 23 gr. f. S., 120 Stkr. eller ca. 29 gr. f. S. og 144 Stkr. ca. 35 gr. f. S. paa Gyldenen, hvilket i Virkeligheden vil sige, enten at de gamle Korshvide fra Christian I.s og Kong Hans' Tid gennemgaaende maa være blevne saa slette og slidte, at de var ret værdiløse i Forhold til deres oprindelige Udmøntning, eller at Kongen vilde udrense Hvide og indtjene Sølv fra Befolkningen ved at underbyde deres store Beholdninger af Korshvide til Indløsning af Skat eller med Skilling. Til dette Formaal tjente selvfølgelig en tung, men ringholdig Skilling særdeles vel. Vil man sammenligne Skillingen med Hvidene, finder man, at Skillingens Finvægt ca. 1 gr. f. S. til Nød opvejes af 4 Hvide ca. 0,96 gr. f. S., medens 5 Hvide har en Finvægt af ca. 1,20 gr. og 5 Hvide ca. 1,44 gr. alt efter de fra Sverige nu fremkomne Oplysninger om Hvidenes Vægt og Finhed. Herefter kan Hvidenes Devalvation i 1515 kun betragtes som en møntteknisk Skatteoppebørsel hos Befolkningen og mulig Udnyttelse af Borgerskabets Misfornøjelse med Massen af cirkulerende Korshvide, der i mange Henseender maatte være en Byrde for Omsætningen.

Skilling efter Møntordningen 1514. Av. Hellig Knud med Glorie

Galster har med Rette henledt Opmærksomheden paa de mange forskellige Typer paa Skillinger fra Aarene 1514-17. Ved denne Lejlighed har tillige Vejningerne i det danske Møntkabinet haft vejledende Betydning, thi det er øjensynligt, at der har været drevet Møntspekulation med Skillingerne. Skillingerne fra I514 synes at have været betydelig tungere end Aargangen 1515. Derefter er Skillingerne fra 1516-17 igen vægtigere end de fra 1515. Skillingerne u. A. synes ogsaa at være ret vægtige. Samtidig er Finheden ringere end efter Møntordningen for en Del Skillings Vedkommende, ja nogle karakteriseres som "lidt mere kobberholdige".

KLIK for forstørrelse!

Skilling 1514. Kongebilled (Christian II.) uden Glorie

Saa meget synes de foretagne Vejninger at have konstateret, at ingen af de vejede Skillinger naaede den anordningsmæssige Vægt med andre Ord de var mere at regne for "Tegn" paa Værdien end denne selv. Hvor forkasteligt dette var i en Tid, hvor Mønten i Virkeligheden var en Vare af en vis Værdi, som udbyttedes med andre Varer, kan let forstås, idet "Kredit"-Mønt endnu ikke officielt forelaa. Christian II. var altsaa inde paa Møntforvirringens og Møntforringelsens Vej Aar forud for KIippingeudmøntningen til Finansiering af Sverigskrigen.

KLIK for forstørrelse!

Skilling 1515. Kongens kronede Brystbillede efter Brenner (11)

Denne sidste Mønt kendes ikke for Tiden, men er optaget efter et svensk ældre Møntværk fra 17-hundredaarstallet. Det synes som sjældne danske Mønter er havnede i Sverige og dér forsvundne. Den her nævnte Mønt af særlig fin Udførelse kunde vel være slaaet til Kongens Bryllupsfest 1515 den 12. August.

KLIK for forstørrelse!

Skilling 1516. Helt forskellig Forside med det oldenborgske Vaaben i dobbelt Indfatning

KLIK for forstørrelse!

Skilling u. A. Kongebilled uden Glorie

Disse forskellige Typer og Tegninger kan tyde paa forskelligartede Udmøntninger, uden at dette behøver at være i Henhold til forskellige Anordninger. Tværtimod er det, hvis ovenstaaende Hypothese er rigtig, mest sandsynligt, at Bestemmelserne fra 1514 er forblevne uforandrede, medens Mønten stiltiende er forringet. At der paa nogle af Mønterne staar MONETA NOVA, behøver ingenlunde at stride herimod, men er kun en almindelig Anprisning af Varen.

Skilling norsk u. A. med Kongebilled

Skilling norsk u. A. med Oldenburgs Vaaben omgivet af et større Skjold. Typen som Kong Hans' danske ß

Der ses ikke at være udmøntet Korshvid af Betydning under Christian II. Møntherren kunde jo selv tilvejebringe saa mange ringholdige Skillingstykker, han vilde, hvormed han kunde betale sine Leverandører. Og skulde han modtage Skatter og Afgifter i Mønt, kunde han forlange Hvide efter den af ham fastsatte exorbitante Kurs, hvorved der fremskaffedes Sølv til Udtynding i de daarlige Skillingstykker. At Møntregalet allerede 1517 udnyttedes efter alle Kunstens Regler, bekræftes af et Brev i Christian II.s Registre 1513-23, hvorefter Borgmester Hans Mikkelsen i Malmø bl. a. har gjort Regnskab for den "Fordel og Slagskat", der faldt af Mønten (12). Vi nærmer os nu Krigen med Sverige 1518. Kongen tyede da til andre Midler for at skaffe Sølv til Veje. Han skrev saaledes 29. November 1518 til de Ribe Købmænd: For at der kan blive tilført Mønten i Malmø Sølv, tillades det Købmændene i Ribe for saa mange Penge, som de faar for sølv af Møntmesteren, at købe og udføre Øxne mod at erlægge den gamle Told uanset Kongens Forbud og den nye Told. Møntmesteren skal give hver Købmand en Certificacie paa, hvor meget sølv han har solgt til Mønten og hvor mange Øxne han derfor maa købe og udføre (13).

I Kongen greb derhos for yderligere at udnytte det Sølv, der kunde fremskaffes, til Udmøntning af Klippinge, som til Slut hverken i Korn eller Skrot havde noget med ordentlig Mønt at gøre, men det er betegnende, at det netop er Skillingspræget, der anvendtes, hvorved endnu i nogen Tid maaske kunde opretholdes Fiktionen om 24 ß paa Gylden i Mønt = 1 r. G. og 6 Hvid paa en ß til Lønning af Krigsfolket, som fik Gylden i Mønt, hvormed de hos Købmanden kunde forlange Betaling i Varer for 6 Hvid pr. ß. At Priserne paa denne Maade matte stige, er givet.

Man begyndte med Klippinge af nogenlunde præsentabelt Udseende:

Forsøgsmønt paa ca. 8 ß eller 1/2 M

KLIK for forstørrelse! KLIK for forstørrelse!

Klippinge til 1 ß. S. 26-31

Af Skillingsmønt udmøntedes saavidt nu bekendt følgende Beløb:

Den 6. Maj 1515 har Dyens Blecher, Møntmester i
Malmø givet Kongen i hele ß af den ny mønt hver
ß for 5 Hvid regnet af det Sølv Kongen gav ham
at mønte					 	 	 900 r. G.

Den 3. Juli s. A. af samme ß til Kongen fra Deries
Blicher					 		 	 600 - (14)
								----------
								1500 r. G.
								----------

			à 24 ß = 1 1/2 M =			2250 M

Til denne Udmøntning havde Dines Møntmester
faaet 400 af Landehjælpen ved Tyge Krabbe
paa Helsingborg.

Den 27. Maj 1517 har Hans Mikkelsen Borgmester i
Malmø leveret Kongen paa Regnskab af Mønten
i Malmø							 	 700  -  (15)

Samme Hans Mikkelsen havde 1515 d. 18. December
af Kongen faaet udleveret 100 vegne M Sølv til
at lade mønte her paa Mønten.  For disse fik han
Kvittering 12. Decbr. 1517; man tør dog ikke gaa
ud fra, at disse 100 M ikke er berigtigede ved de
2 Udbetalinger paa 700 og 500 M, navnlig da
man ikke kender Arten af det leverede Sølv, der
Meget vel kan være honoreret med de 1209 M.
1518 har Samme givet Borgmester i København
Albreeth Gock i danske Pendinge af det Sølv,
Kongen lod mønte i Malmø					  500  -

Den 10. Febr. 1519 fik Hans Mikkelsen 2 Aars
Kvittering for Indtægter og Udgifter, deriblandt ca.
680 wejede M Sølv og 24 Lod Guld, men det kan
ikke heraf ses, om det drejer sig om nymøntet Mønt

3 Feria post Dionys 1518 begynder en ny
Møntmester i Malmø Jørgen Koch at levere Mønt,
1. Gang til Peter Skriver for i Stockholm at lønne
Ryttere								30780  -

Senere til Skipper Lauritz					39000  -

Endvidere til Niels Skriver paa Hamburg Kraneyell		18100  -
alt paa Regnskab af det Sølv Kongen, Anders
Glob og Hans Mikkelsen siden Paaske har leveret ham.

Videre 1518 leveret Peter Skriver			 	  500  -
af det Sølv Kongen har ladet forskikke til Malmø
paa Mønten siden "min Herre af Sverige kom,
indtil i Dag den 1. November."

15. December s. A. til samme 1 1/2 m M Pendinge			 1500  -
af Sølv.

Anders Glob forskikket paa Mønten før jul med
Hans og Jacob Mikkelsen, 7. Januar 1519.			 4000  -

18. December eller 15. Marts har Jørgen Koch faaet
Kvittering for at have givet Kongen selv paa
Regnskab af Mønten (16)						19000  -
Ifølge Christian II.s Registre er denne Kvittering
sket St. Christophori Dag, dvs: en af fornævnte
Dage. Det kan herefter være 15. Marts 1519.
Galster er gaaet ud fra, at det var St. Christophori
et Cucuphati Dag, som er 25. juli. Beløbet er "ant-
vortet min Herres Naade selv" og saaledes iøvrigt
ikke sikkert afleveret Kvitteringens Dag, men
muligvis adskillig Tid forinden, hvad vel kan stemme
med, at dette Beløb findes i et andet
Provinsregister end de foregaaende.
Beløbet indgaar antagelig i det Regnskab,
Møntmesteren aflagde St. Dorotheæ Virginis
Dag 1519 for Sølv og Pagament, han har møntet
udi Klippe Penge og 2 ß, ialt 112.88o
M d. og 14 ß, bortset fra disse sidste 14 ß (17)

Tirsdag næstefter Søndagen jubilate 1519 har Jørgen
Koch Møntmester i Malmø tilsvaret Peder Skriver
paa Kongens Vegne						7400  -

Penninge paa Regnskab af det Sølv, som Jørgen Koch
købte nu Paasketid i Lybæk til Kongens Behov
for det Guld, som Mester Anders Glob ham paa
Kongens Vegne antvortede i Lante Holsten nu i
Faste næstforleden. 22. Maj 1519 leverede Kock
Kongen								6000  -
og Peder Skriver						2700½ -
paa Regnskab det Sølv, som Kongen for 8 Dage
siden sendte ham at mønte af og det Sølv som
Rentemester Anders Glob fik i Holsten.

13. Juli 1519 i Klippinge til Kongen				 7529  -
17. Sept.  -   - Pendinge af Mønten				13000  -
24. Dec.   -   - Klippinge				 	 8000  -
18. Jan. 1520	- Penninge					29000  -
 8. Marts  -    - Klippinge af Mønten til Kongen. 		54000  -

5te feria post reminiscere (Fasten) 1520 fik Jørgen
Koch Kvittering for at have antvortet				10500  -
til "min Herre selv og Johan Dørsvend i Julen
næstforleden (1519)  paa Helsingborg". - Altsaa
fik Koch først nogle Maaneder efter Afleveringen
Kvittering for Beløbet, hvad godt nok passer ogsaa
paa de ovennævnte 19000 M, hvis Kvitterings-
datoen er 18. Marts 1519.

 7. April 1520 i Pendinge					55000  -
17.	-   -      -						30000  -
21.	-   -      -						21000  - 
23.	-   -      -						24000  -
ikke som af Galster anført 25000.

1520 og 1521 fik Jørgen Koch Godkendelse af hele
sin Klippingudmøntning i de sidste 2 Aar, "og er
min Herre hans fuldkommelige Tiilstander til hine
Mynt Klippinge han paa Hans Naades Vegne
myntet haver, for alle, som ham derom kan tiltale og
holder ham altingets uden Skade"!

21. Januar 1522 leverede han Sigbrit				55500  -
og 20. Decbr. samme Aar						55000  -
samt 1. April 1523 i Mønt til Kongen paa København		41948  -
Samme Dag fik han Godkendelse af sin
Møntning fra sidste Regnskab 1521!
								--------------
								536900½ M (18)

1 M var jo 16 ß eller 2/2 Gylden, dvs: 2/3 af ca. 24 gr. f. S., som havde en Metalværdi af ca. 3 Kr. 80 Øre i 1875-Kr. og en Købekraft af ca. 32 Kr., med andre Ord den af Christian II. udslaaede og udspredte daarlige Mønt, som man i moderne Tider vilde kalde Banktegn eller Kreditmønt, havde efter Forholdene 1875 en Værdi af ca. 20 Kr. for M i 1947 2-3 Gange mere, og fornævnte Sum repræsenterer altsaa blot i 1875-Kroner en Sum af ca. to Millioner Kroner. Ved denne daarlige Klippingemønt gjaldt det jo at strække og udtynde det Sølv, han paalagde Befolkningen at skatte, bl. a. en Indkomstskat af 2 Gylden pr. Bonde, Stormændene kunde komme af med 100 til 200 Gylden mere eller mindre frivilligt. Det var altsaa hvad Sverigeskrigen kostede foruden Mængder af Naturalier. Det var dyrt at holde ca. 15.000 Landsknægte paa Benene. Men endnu langt større Tab for Land og Folk flød selvfølgelig af den Forvirring, den slette Mønt hidbragte i alle Forhold, Omflytning af Formue, Prisstigning, Ruin og Ulykke, alt saa meget mere som man dengang ikke kendte Kreditmønt, men Mønten som før nævnt var en Vare, der kvalitets- og kvantitetsmæssig skulde opveje det købte.

Som det af foranstaaende Oversigt ses, hed Kongens Møntmester oprindelig Dines Blicher. Et vist Opsyn med Mønten varetoges af Kongens betroede Mand og økonomiske Raadgiver, Borgmester i Malmø Hans Mikkelsen (19), under Kongens Fraværelse i Sverige Befalingsmand paa Københavns Slot.

1519 gjorde Hans Mikkelsen Regnskab for Sølv og Pagament i dansk og tysk Mønt, som han havde oppebaaret og igen udgivet 162 1/2 vejet M Sølv 4 Lod 1 Quintin og i dansk og tysk Mønt 27.680 M d. og s. A. aflagde han ligeledes Regnskab for, hvad han havde modtaget af Hans Naades Skrivere, Mester Anders Glob, Gotshalk Eriksen, Mads Markvardsen, Jacob Krumpen, Styge Krumpen, Knud Henriksen, Hans Andersen og Hans Wenck: 680 1/2 vejet M 5 Lod 1 Quintin og 24 Lod Guld, jfr. ovfr.

Da Kongen fik Anvendelse for Hans Mikkelsen paa anden Maade bl. a. som Udsending til Borgerskabet i Stockholm, overgik Tilsynet til Mor Sigbrits Broder Herman Willemzoon (20).

1518 fik Dines Blicher Indestaaelse for, at alene Kongen skulde være hans Dommer; han skulde være fri og kvit for al kgl. og Byens Tynge i Malmø og andetsteds, dog skulde han svare Kronen Told og Sise af Gods, han købte.

Hermed synes Dines Blicher at være gledet ud af Sagaen for Møntvæsenets Vedkommende. Dette overtoges af en ny og saare energisk Mand: Jørgen Koch (21).

Med Jørgen Koch tog den rigtige Krigsmønt ret fat. Som den snu Karl, den ny Møntmester var, fik han, som allerede nævnt, gentagne Gange 1521 og 1523 Kongens Saldokvittering for alt, hvad han havde udrettet "for hele sin Klippingemøntning og for alt det Sølv, Kobber og Pauiment, han af Kongen oppebaaret haver og i Mønt igen leveret."

Heraf fremgaar klart, at Sølvet er blevet godt blandet med Kobber Tin og andet daarligt Gods, men Tiderne var ogsaa saare vanskelige, naar der skulde skaffes Penge til de begærlige Landsknægte, som ikke lod sig slaa ihjel for ingenting. 1513-14 kunde Kongen ganske vist kræve hos Tolderen i Helsingør Hans Persson 300 Nobel, 331 Nobel, 17 engelske Nobel, 130 Nobel, 150 Nobel, 200 engelske Nobel og 1519: 400 rhinske Gylden og 25 Gylden (22). Han optog Laan 1515 hos Bisp Niels Stygge og Bisp Niels Clausen 4500 r. G. som genge og geve ere og udlaant Kongen uti gode fuldvægtige rinske Gylden.

1518 sender Styge Krumpen 71 M weigen og 7 Lod Sølv til Hans Mikkelsen i Malmø. I Ombudspenge indbetales af Hans Krabbe og Bille 3000 M og 1300 M danske. 1519 udstedes Paabud til Bisper, Lægrnænd m. v. om at komme Kongen til Hjælp med saamange Penninge udi Mønt, sølff eller guldt, som I kunne holde os og Riget til Tjeneste. Bispen i Ribe, Iver Munk, mindede sit Præsteskab den 8. April 1522 om dette Paabud og senere Paabud om Aflevering af en Tredjepart, jfr. Brev af 24. Sept. 1522 (23).

Store Indtægter indkom fra Lenene, f. Ex. bl. a. fra Aalborg Len 28. Oktober 1518-21. April 1520, da Lensmand Eiler Bryske fik Kvittering for 34.473 M 4 ß 2 Alb. dansk i forskellige Møntsorter, samt Guldringe, en liden Pose med Guld, Lod Sølv etc. (24). Men der krævedes ogsaa store Summer til Krigens Førelse. Laurens Rentemester, Blasius Kotzelitze og Anders Glob betalte f. Ex. store Summer i Gylden og M til Kieler Omslag 1518 og 1521 i Renter og Afdrag paa Gæld, som stiftedes i Lante Holsten. Henrik Gøe fik St. Mikkelsdag 1522 Kvittering for 99.000 M han sidste Faste fik af Kongen til at føre med sig til Stockholm at forsolde Ryttere med, og for 23.545 M, han laante i Stockholm at lønne samme Ryttere, i alt 122.545 M. Samme Aar fik Severin Norby Kvittering for 8.809 M d. og 24 000 M d. i Penninge til Lønning af Kongens Folk i Finland (25). 1521 den 29. April indberetter Oberst Reynwald v. Heydersdorff et Nederlag, som Gustav Eriksen har tilføjet ham ved Vesterås. Tillige har de Svenske taget 2 Skibe ikke langt fra Stockholm, hvoraf det ene var Myntemesterens og skal have indeholdt Penge og Gods for 10.000 Fl. Han frygter, at hele Landet skal falde fra Kongen (26). For at skaffe Midler maatte Gældsstiftelsen fortsættes. Roskilde By laaner Kongen 1520: 1651 r. G., et Par Bisper 800 M penge danske, 400 M penge danske og en "Sølv-naff paa 6 1/2 Løde M". Jesper Brochman, Kongens Sekretær oppebærer fra Skaane 4.222 M 6 ß i Guldkæder, Sølv, Guldringe, Gylden og Klippinge. Thomas Guldsmed med flere Borgere i København laaner Kongen 7.950 M danske Penninge at betale af Kongens, Møntmester, naar han kommer til København. Om Jørgen Koch dengang var i Malmø eller Stockholm, kan ikke vides, men i hvert Fald modtog Jørgen Koch 22. juni 1521 af Fru Christina Gyldenstjerna, Stures Enkes Midler og af Borgerskabet i Stockholm 224 M 9 Lod Sølv (27), 30. Oktober 1522 fik Jørgen Koch af Moder Sigbrit at formynte til Kong Christian II.s Behov 643 1/2 M 6 Lod Sølv i Ørtuger, Sølvtene m. v. 1522 leverer Jens Skast Mor Sigbrit bl. a. af Landehjelpen 4.402 1/2 M 2 ß danske Klippepenge. Esge Bille faar 1520 Kvittering for 1679 M d. uti danske Penninge, Sólfklippinge og 2 ß. I Februar 1520 indberetter Anders Glob til Kongen bl. a. om nogle Kister: A) med 817 Lod Bruchsølv "efter Flensborg Vægt",. B) med 665 M lybsk udi lybske ß og Søsling, C) hvori 2 Poser med danske, Hamburger, Postulat stemplede Gylden og gamle Rr, D) 750 M danske Pendinge, E) 150 M udi danske Penge (28). En lignende Optegnelse u. D., muligvis vedrørende den samme Sum omtales Kister A-K med ialt 30.401 1/2 M og 5.024 1/2 M lybsk "at løber til penge udi danske penninge 8.374 M 2 ß 2 Hvid (dvs: 1 M l. = 1 2/3 M d.), 685 r. G.: udi danske Penninge 2.055 M (dvs: 1 r. G. = 3 M d.), 571 1/2 Jochimsdaler: udi danske mynte: 1.714 1/2 M d. (dvs: 1 Jochimsdaler = 3 M d.), ialt 42.545 M 2 ß 2 Alb.

Brudstykkevis fremgaar af disse Oplysninger Statens Pengetrang og Møntforholdene i Datiden. Det var sikkert derfor ikke udelukkende politiske Planer, f. Ex. Fængsling af Ærkebisp Erik Walkendorff i Amsterdam, der dikterede Kongens pludselige Afrejse til Nederlandene i juni - 1521 efter Erobringen af Sverige og Kroningen i Stockholm 4. November 1520 (29). Ogsaa økonomiske Bekymringer efter Udspredelsen af al den daarlige Mønt maatte opfordre Kongen til under hans Ophold i Nederlandene til September 1521 at søge bedst mulig Bistand.

Han henvendte sig derfor ogsaa til Møntkyndige i Gent. Den 13. Juli og 5. August 1521 erkender Jørgs Debye Dyrezoenaf Kongen at have modtaget 3.000 r. G., for hvilke han skulde komme til Danmark og gøre "Ordinantser paa alle Kongens Mønter". Peter og Gerbrant Dyrezon erkender at have faaet 2000 G. for deres Arbejde i Kongens Tjeneste samt at ville være hans Møntmestre for en Løn, der skal bestemmes af Sibreth Willumsdochter og Harmen Wilmzon. Kongens amsterdamske Bankier Popius Occo (30) anbefaler 5. Sept. s. A. Sybreth Moer Jacob Hentamer til Mønten eller som Landsknægt! Imidlertid udbrød Oprøret. Kongens vidtspændende politiske og kulturelle Planer kunde Datiden ikke forstaa. Eller rettere de priviligerede Stænder forstod saa meget, at deres Magt stod paa Spil, ogsaa paa Grund af det Arverige, Kongen havde indført i Sverige ledsaget af Enevælde i Danmark. Da brast Kong Christians Energi, der hidtil havde givet sig saa store Udslag. Ovenpaa de stærke Spændinger i Sverige og i Nederlandene var fulgt en Afslappelse, der til Slut resulterede i Kongens Flugt den 13. April 1523. Forinden havde Jørgen Koch som foran nævnt leveret Kongen 41.948 M og Oluf Holgersen samt Mads Skriver Onsdag næstefter Dominicane oculi 1523 faaet Kongens Kvittering for Laan: 120 r. G., 2 Stemplet r. G., 1/2 Kong Hans Gylden, 8 emyske G., 5 Engellot 6 Hornsgylden, 3 ungerske G., 1 fransk Krone, 6 Postulatsgylden, 25 Hornsche G. 11 Lod 1 Q. brudt r. Guld, 121 1/2 Løde M og 2 Lod Sølv, 6 1/2 Gylden i lybske Penninge, 18 l. ß udi Blafferte, 37 M Grosser, 2 g 1 Ort i meklenburgske Penge, 8 M d. i svensk Mønt, 1510 M Klippinge, 2345 M d. Hvider og 431 M Smaapenge. Bunden var skrabet.

Spørgsmaalet bliver da, om der er præget andre Mønter af Betydning end Skilling. Vi ved, at der er møntet Nobel, Sølvgylden og Mark 1516, Nobel og Sølvgylden 1518 og Sølvgylden 1523 samt en Guldklipping u. A. Af disse er Mønterne fra 1516 og 1518 særdeles sjældne, medens Sølvgylden fra 1523 er meget almindelig. Guldklippinge vel nærmest en Prøve.

KLIK for forstørrelse!

Daler fra 1523

Medens de første Mønter vel næppe har større pengehistorisk Betydning, maa det blive Sølvgyldenen fra Kongens Ulykkesaar 1523, at Interessen samler sig om.

Af alle de citerede Aktstykker fremgaar ikke med Sikkerhed, at der er slaaet Sølvgylden her i Danmark de faa Maaneder af 1523, før Christian II. forlod Landet, om end det er sandsynligt. 18. juli-21. August 1523 erkender dog Willum von Zwolle at have modtaget 140 Goltgulden og "21 silber grossen vor den gulden Anno 1523" (31). Den 1. juni 1523 (32) kvitterer Høvidsmand Magnus Rundzhorn for Sold til 182 Ryttere m. v. Denne bestaar af 945 "gulden an dick pfennungen" og 50 "gulden dick penninge" samt 2.945 M "dennischt". I en anden Kvittering af 1. juli s. A. omtales Sold til Fenrik og Vagtmester: "zehn Gulden halb an dickepennunge und halb an clippinge drey M vor ein gulden gerechnet."

Heraf synes at fremgaa, at Kongen paa dette Tidspunkt laa inde med Sølvgylden af Aar 1523. Paa den anden Side er der meget, der taler for, at Kongen til Udlandet har medtaget de Stempler, der maatte have foreligget paa Mønten, til Brug i Udlandet. Hans Mikkelsen skrev til Christian II. den 30. januar 1524 fra Wittenberg, at "thenne min Vært udi Wittenberg vil ikke tage sig ene over at formønte thet guld uden han hafde til hielp en Møntmester selv anden som kunde berede platten og saa vilde han snarligen berede Jernen och formøntet (33). Den 12. December 1523 skriver Kansler Klaus Pedersen til Christian II.: "Udi the andhre breff schreff jeg edhers nadhe tusent gyldhen offuer til there penninge, som her Antonius oc jeg giordhe aff that sølf oc guld, som her war." I Herman Willemzons Regnskab fra 1521-6. Novbr. 1524 omtales Guldsmede, Møntarbejdere og Møntredskaber. De sidste var endnu i hans Værge 1529, da Kongen forlangte dem udleveret.

Møntmesteren i Antwerpen, Thomas Gramaye har i Maj og Juni Maaneder modtaget af Christian II. ved Hans Mikkelsen en Mængde danske Penninge, Hvide og Grenaille m. v., der jo kun kunde anvendes i Nederlandene, naar de blev smeltede og ommøntede. En Jan de Kaetser modtog ligesaa i Juni og Juli Maaneder 1523 en Mængde forskellig Guldmønt, ca. 800 Angelotter, ca. 1.200 Hornsgylden, ca. 40 Dukater, men at de er ommøntede, kan næppe antages.

Store Beløb havde ganske vist Jørgen Koch modtaget bl. a. ogsaa i Stockholm, men disse Summer er sikkert for Størstedelen gjort til Klippinge, og det er mindre sandsynligt, at de er anvendt til Udmøntning af gode Dalere før maaske i sidste Øjeblik, da alt var tabt og Kongen beredte sig til Flugt. Store Udbetalinger fandt Sted til Krigsfolket, som det fremgaar af Ekdahls Chr. II.s Arkiv, før Flugten, sikkert i daarlig Mønt, efter Flugten ogsaa i "Dichpfennige", som sandsynligvis er møntede udenlands.

En anden Omstændighed taler for, at de fleste kendte Sølvgylden fra Christian II.s Tid er slaaede under Udlændigheden. Galster har med Rette gjort opmærksom paa, at Møntordningen af 1514 har sat Bruttovægten af en Sølvgylden til 8 1/2 Stkr. af den cølnske M, medens det var den almindelige Opfattelse, at en Unce Sølv, dvs: 2 Lod eller 1/8 M c. skulde opveje en rhinsk Gylden. Møntordningens Sølvgylden vejede kun ca. 27 1/2 gr., medens en 2 Lods Daler vejer 29,232 gr. De paa Statens Møntsamling vejede Exemplarer vejer imidlertid 28,85 gr. (1516), 28,45 gr. (1518), 28,56, 28,78 og 28,98 gr. (1523), hvad der kan tyde paa, at de er slaaede i Nederlandene eller i Tyskland med Stempler, der var medbragte fra Danmark eller forfærdigede i Udlandet. Efter 1523 og Flugten kunde Christian II. kun anvende fuldvægtige Dalere til Betaling i Nederlandene eller hvor andetsteds han fik Brug for solid Mønt, Dichpfennige, Uncialdalere til Betaling af sine Tropper eller navnlig sin Husholdning.

Efter hvad foran er oplyst, havde Kongen ogsaa en Del Guld hos sig, om fra Danmark kan være tvivlsomt, fra Medgiften med Dronning Elisabeth mere sandsynligt. Det kan derfor ikke udelukkes, at de store Guldmønter ogsaa stammer fra udenlandsk Udmøntning. Ganske vist er det rimeligt at antage, at Guldmønterne fra 1516 og 1518 oprindelig er udmøntede som 6 Gyldenstykker (34) til Brug i Svenskekrigen paa samme Maade som Faderens. Men Stemplerne kan ligesaavel være benyttede senere. De var som Kong Hans' i Præget Efterligninger af Maximilians groote gouden real 1487, der skulde udmøntes 16 1/2 Stkr. paa den 24 Karat fine Troymark, men den var efter Finvægten at regne vel beregnet til at gælde 6 Gylden og indgik forsaavidt naturlig i Møntsystemet.

KLIK for forstørrelse!

Christian II.s 6 Gyldenstykke 1516

Iøvrigt er vel det interessanteste Træk, som kan uddrages af de ovennævnte Aktstykker, at den danske Mark nu var sunket til 3 M paa 1 Gylden, medens den lybske M vedblivende købte en Gylden for 1 1/2 M l. I Virkeligheden var den danske M i Klippinge vel endda sunket dybere.

Det var jo ikke noget flatterende Resultat af de mange Anstrengelser.

Arild Huitfeld skrev da ogsaa i sin Danmarkskrønike (35): Alt hvis han samlede, forslog ham Intet til hvis Krig, han førte. Han blev foraarsaget at slaa Klippinge, som ikke var bedre end Kaaber. Og fik deraf Navn, at man kaldte ham Kong Klipping, som de danske Rim udvise, Lector Paulus Elias gjorde, som endnu vancker iblant os, uanset hans Haandfæstning formelder, han skulde lade mønte god Mønt lige med Stædernes. Hvilken Mønt blev foract saavel som han selv. Alle Købmænd sky derover:dette Rige met deres Købmandskab. og hvem som sælge vilde eller købslaa af hvis ringe Del som ankom, da maatte de købe efter Stædernes Mønt eller Rinske Gylden. Og hialp intet hverken Galge, Stejle eller Straf, han derimod optenckte og paafinde kunde. (1519) sloges først Jochimsdalere, Tilforn brugte man Rinske Gylden, - Nobler Guld og andre Mønt.

Heroverfor kan dog for det første anføres, at Kong Christian, da han begyndte Krigen mod Sverige, som havde antaget ham til Konge, gik ud fra, at Dronning Elisabeths Medgift, 250 eller 300.000 rhinske Gylden, en for Datiden uhyre Sum, 1 Mill. Tdr. Korn, i vore Penge 1875 ca. 12 Mill. Kroner, nu langt mere, vilde dække Udgifterne til Krigen. Det trak ud med Betalingen. Der var kun den 29. juni 1520 betalt 50.000 Gylden, og Kongen maatte udstede den Kreditmønt som Klippingene i Virkeligheden var. Naar Resten af Medgiften var falden, vilde Kreditmønten kunne være indløst. Derfor stormede han til Nederlandene selv femte til Hest gennem Tyskland i Sommeren 1522 efter Katastrofen i Stockholm for at faa Pengene betalt, men fik kun 50.000 Gylden, hvoraf Mestedelen gik til Rejsen, medens Resten gik med til Krigsfolk, yderligere Udrustning m. m. Havde han faaet alt, hvad han havde tilgode, havde Lykken og Anvendelsen vendt sig.

Dernæst maa erindres Poul Eliasens og Adelens Had til Kongen, der havde villet klippe de frelse Stænders Vælde over Konge, Borgere og Bønder. Ikke kunde det falde en af Adelen engageret Smædeskriver som Poul Eliassen (Helgesen) ind at vise den ulykkelige Konge den Retfærdighed at indrømme ham de højlig bristende Forudsætninger, de hollandske Penges Udeblivelse, som voldte Ulykken og Sammenbrudet. Den største Renæssanceskikkelse i Danmarks Historie med alle sine Fejl, men ogsaa glimrende Egenskaber, brød sammen. Gustav Vasa, der - selv en Stormand - høstede Fordelen ved Nedstyrtningen af Stormændene, kunde overtage Sverige. Han gjorde det dog ikke gratis. Hans Rentekammerbøger indeholder for ca. en Trediedels Vedkommende Opgørelse over Indtægt og Udgift af "Kgl. Majts. Arv og Eget". Han ødelagde Dronning Margrethes Kongstanke. Den listige og tavse Frederik I. tiltog sig Danmark og Norge.

Den 13. April I523 forlod Kong Christian som nævnt med Hustru og Børn København.

Bort da fløj den gamle Ørn
alt med sine Unger smaa;
de andre smaa Fugle de blive da vilde,
de vidste dem ingen Raad.

Fortsættes


Noter:


Tilbage til Dansk Mønt