Faa en Tid, da myntet Sølv var af betydelig større Værdie end det umyntede og Forsendelser langsomme og usikre, var det vigtigt for Kongerne at faae indrettet Myntsteder i forskjellige Egne af Landet, idet at disse som et Regale (1) indbragte en ei ringe aarlig Indtægt. -Det er naturligt, at man først anlagde Mynter i de større Stæder, og til disse maa Aarhuus allerede tidligt have hørt (2). - Man efterlignede i Danmark den Indretning, som før og i Knud den StoresTid fandt Sted i England, nemlig at Myntmesterens (3) Navn og Myntstedet, som et Slags Kontrol med Myntningen nævnedes paa de udprægede Mynters Revers. - Myntofficinerne, hvor man mod indleveret Sølv kunde lade mynte, bleve dels drevne for kongelig Regning, dels vare de paa en vis Maade forpagtede til Myntmesterne imod en Afgift, og ofte finde vi denne opregnet iblandt Rigets Indtægter (4). Geistligheden indsaae meget snart, at dette var en sikker og for dem bequem Indtægtskilde, og ligesom de efterhaanden vandt Magt og Indflydelse, søgte de at trække denne til sig, enten ved at faae Kongerne til ganske at skjænke dem Myntrettighed, eller til at erholde en Andeel i Myntrettighed, eller til at erholde en Andeel i Myntningen og Indtraderne af den (5). Dette skete naturligvus ikke paa engang, men efterhaanden.
(Illustration: Fig. 1-2. Aarhuspenninge fra Hardeknud og Magnus den Gode)
Den første Gang man hidindtil har troet at finde Aarhuus nævnt paa en Mynt er paa en af Hardeknuds Mynter. Adversen har denne Konges Navn og Brystbillede; paa Reversen findes Omskriften: Eadvine eller Godvine on Arocu, det første Bogstav er lidt utydeligt (6). - Da man har andre samtidige Mynter fra Viborg, har man udentvivl med Rette troet at maatte henregne denne til Aarhuus. En Besynderlighed indtraf imidlertid herved; det var, at man kun kendte et eneste Exemplar, som ikke engang fandtes her i Landet, men i det kongelige Kabinet i Dresden, hvor en tydsk Forfatter, Becker, bekjendtgjorde den (7). - Denne Besynderlighed, som kunde opvække Mistanke, er imidlertid hævet ved det store Fund, som skete for nogle Aar siden ved Tørring Skole i Nærheden af Skanderborg, idet deri fandtes flere Exemplarer, og nogle Variationer af denne sjeldne Mynt (8). - Den næste Gang man hidtil har fundet Aarhuus nævnt paa Mynter (9) er paa et Slags smaa meget tynde Bracteater, som bleve udgivne i Fælledsregjerings-Perioden under Svend Grathe og Knud d. 5te. De have en Konges kronede Brystbillede, med Omskrift: ARVSIA. Et andet Slags fra samme Tid have blot et Kors og i Vinklerne af dette: ARAS, som man med Rimelighed har henført til Aarhuus (10), da man har andre med RAND, Randers, og ALAB, Alahurga.
(Illustration: Fig. 3-4. Aarhuspenninge fra Sven Grade og Knud Magnussen)
- Af flere Grunde har man troet, at de fleste af disse ere prægede for Svend Grathe; de nyere Opdagelser have i det Mindste viist, at de høre til hans Tid, og ei til Svend Estrithsens, som man forhen antog (11). Det var ikke alene rimeligt, men endogsaa uden al Tvivl, at man i det lange Tidsrum, som er imellem disse Mynter, og de, vi derefter ville omtale, har præget Mynt i Aarhuus, men da den ældre Indretning med at Myntmesteren og Myntstedet nævnedes paa Mynterne, forlodes omtrent ved Knud den Helliges Tid (12), saa kan dette ikke bevises af Mynterne selv. - Borgerkrigene og at Landet kom i Lehnsherrers og Panthaveres Besiddelse bidrog til at Myntvæsenet kom meer og meer i Forfald. - Den største pludselige Forværrelse havde imidlertid en heel besynderlig Oprindelse, som Historien har bevaret Erindringen om. - Den omtales især i den mod Erkebiskop Jens Grand førte Proces i Rom. Man havde nemlig sendt en kongelig Myntmester med hans Svende, Stempler og hele Myntapparat fra Kallundborg tilsøes til Jylland. Paa Veien blev Skibet optaget af Marsk Stigs Staldbrødre; de indsaae snart Vigtigheden af denne Fangst, førte Myntmesteren med Alt, hvad han bragte med sig, til et af deres faste Slotte, og tvang ham der til at udmynte store Summer med de kongelige Stempler, men af meget slettere Gehalt (13). Denne slette Mynt oversvømmede Landet i en kort Tid, og Mark Stigs Anhang maa ved den have indvundet meget betydelige Pengesummer. Man har udentvivl forsøgt forskjellige Midler imod dette Bedrageri, men enten var disse Forsøg komne forsilde, eller have ei været kraftige nok til at styre et saa vidt udbredt Onde, og man har, saavidt man kan see, endt med at maatte beslutte sig til selv at præge lige saa slet Mynt, som den indpractiserede. -
Under Christopher den 2dens ulykkelige Tid steeg dette Onde saaledes, at Mynten næsten ikke kunde forværres meer. - Hvad der oprindeligen skulle være Sølv blev reent Kobber; ikke mindre forværredes Udseendet af Mynten. Istedetfor Omskrifter og Figurer lod man sig nøie med at anbringe et enkelt Bogstav eller Mærke paa samme. Enhver søgte at rane til sig og at anvende saa liden Bekostning som muligt paa det Offentlige. Hvor forvirret det gik til, og i hvilken slet Anseelse Landets egen Mynt kom, har man et frapperende Exempel paa i en Circulationsskrivelse fra Biskoppen af Fyen til Provsterne paa Falster. I denne forbyder han dem foretage nogen præstelig Handling, som betaltes dem med Landets slette Penge, men enten at lade sig herfor betale med fremmede Landes Myntsorter eller med Vox, og rette dette efter de Betalendes Formuesomstændigheder (14).
Ligesom Lund paa denne Tids Mynter antydes med dets Skytspatrons Mærke, nemlig Risten, og Odense med St. Knuds Lilje, saaledes troer jeg, at man med Sikkerhed kan antage, at de, som have et Anker, bør paa Grund af dette St. Clemens's Mærke henregnes til Aarhuus. Man har flere forskellige med dette Mærke af den omtalte slette Beskaffenhed (15).
(Illustration: Fig. 5-10. Tomark, 8-Skilling, 4.-Skilling Klippinge og 4-Skillinger fra Aarhus fra Grevefejden. 1535)
Et Par af dem have paa den ene Side et I imellem en Halvmaane og en Stjerne; det er muligt at de ere prægede for Biskop Jens Adsersen (16); dog synes de at være lidt yngre. Andre have antaget, at hvad man anseer for et J blot betyder 1, og har Hensyn paa Myntens Værdie. - Under den almindelige Forvirring ophørte Fordelen ved Myntningen, idet Mynten var forværret saavidt som det var muligt, og nedsat i Værdi ved det at den ene Magthaver ikke kunde tvinge den anden til at modtage den. Ligesom Kongemagten igjen steeg, inddroges Mynten som et Regale, og da der ingen Fordeel i den senere Tid havde været ved Myntningen, har dette næppe fundet stor Modstand. Det synes ikke at man har myntet i Aarhuus i den Tid, som fulgte paa Forvirringen. Man kan see det saa meget sikrere, som at man da igjen indførte at anføre paa Mynten det Sted, hvor den var præget. Først under Christian d. 3die forekommer Aarhuus igjen som Myntsted. Expeditionen imod Skipper Clemens og senere imod Kjøbenhavn satte den unge udvalgte Konge i stor Bekostning, og omendskjøndt Frederik d. 1ste efterlod sig betydelige Kapitaler, saa finder man dog, at man under Krigs Expeditioners Tid har maattet tage sin Tilflugt til at præge Klippinge og Nødmynt. - Af Christian d. 3dies Myntregnskaber, som var aftrykte i Videnskabernes Selskabs Skrifter 8de Deel pg, 14 (17), seer man, at nogle af de omtalte Klippinge var myntede i Aarhuus; der angives nøie smaa Mærker, hvorved de der myntede skulde kjendes fra andre (17). Da de senere kom ud af Kours, var de nu meget sjeldne; dog fandtes en saadan i den Samling, som blev efterladt af den bekjendte Mynt samler Timm (18), hvor den erhvervedes for det kongelige Mynt-Kabinet. Et andet Slags i Aarhuus prægede Mynter ere forsynede med fuldstændige Indskrifter: "moneta nova Arhusiensis", og Aarstallene (15) 35 & 36. Det var Fireskillinge, Toskillinge og Fenskillinge, som da prægedes der for Christian d. 3die. - Efter denne Tid veed man ikke, at der er præget Mynter i Aarhuus.
Interessen for C. J. Thomsen er for Tiden meget levende, takket være især Bengt Hildebrands store Arbejde: C. J. Thomsen og hans lärda forbindelser i Sverige 1816-1857 (Uppsala 1937-38. 835 Sider), et Værk, som vil blive anmeldt ogsaa her i Bladet. - Udgiveren af denne lille Artikel, Georg Galster, fik for flere Aar siden forelagt Thomsens originale Manuscript og fik taget en Afskrift deraf som her udgives. Den afviger kun i uvæsentlige Enkeltheder fra en Renskrft af det kgl. Myntkabinets Kopist, der forefindes i Møntsamlingens Bibliothek. Bemeldte Renskrift har følgende Oplysning: "Denne lille Afhandling var bestemt til at indføres i Dr. Hübertz Beskrivelse over Aarhuus, hvoraf første Hefte udkom 1838, men, da dette Værk standsede med bemeldte Hefte, er den ikke kommet i Trykken. d. 25 Juli 1840. Ludvig A. Læssøe." - Der sigtes til "Bidrag til Skildring af Staden og Communen Aarhus ved Dr. L. R. Hübertz, pract. Læge, Medlem af det historiske Selskab i Kiel og det Nordiske Oldskrift Selskab. i Hefte, Kjøbenhavn 1857" - Da Thomsens Produktion er saa begrænset - hans Valgsprog var jo ikke for intet "Først Sagerne, saa Skrifterne", - og da det kan have en vis Interesse at se Omfanget af Datidens numismatiske Viden, kan denne Offentliggørelse antagelig have sin Berettigelse.
(Galsters tillæg: C. J. Thomsens numismatiske arbejder er udeladt her.)
(NNUM 1938 side 237-244)