Efter en pause på 25 år begyndte man i 1711 igen at slå 1-skillinge i København, og i de følgende år blev af denne type præget 1.344.000 stk., hvilket svarede til et beløb på 14.000 Rdl.
Mønternes udseende er traditionelt: På forsiden ses Kongens monogram, mens valør, årstal og møntmesterens initialer er placeret på bagsiden. Et enkelt tidligt stempel fra 1711 har en meget spinkel krone med få perler. Den øvrige udmøntning 1711-1716, har en grovere krone, mens man i 1719 indfører en ny og mindre type krone med puld.
I 1719 ændres monogrammet således, at slyngningerne går igennen 4-tallets tværbjælke. Kun en enkelt mønt fra 1719 er indtil nu fundet med den gamle forside B, og den må betragtes som undtagelsen, der bekræfter reglen. Mønternes bagside er ensartet i sin opbygning gennem hele udmøntningsperioden.
At årstallet 1716 skulle være sjældent er en sandhed med modifikationer. Rent faktisk er der indtil videre, hvor der pt. er registreret 111 eksemplarer af denne mønttype, fundet lige mange af 1711 (13), 1712 (15), 1713 (17) og 1716 (15), mens der af 1715 og 1719 er fundet henholdsvis 26 og 25 eksemplarer.
Spinkel krone med få perler og bånd med perler - Monogrammet slynger til 4-tallets overside. pt. kendt 1 forside- og 1 bagsidestempel. |
S:22 | 1711S | |
Kronens bånd findes med og uden perler - Monogrammet slynger til 4-tallets overside. pt. kendt 33 forside- og 28 bagsidestempler. |
S:22 S:10 S:10 S:15 S:20 S:10 |
1711 1712 1713 1715 1716 1719S |
|
Kronen har puld og bånd med perler - Monogrammet slynger gennem 4-tallets tværbjælke. pt. kendt 11 forside- og 14 bagsidestempler. |
S:10 | 1719 |
(Amagerlands Numismatiske Forening, nr. 240 (nov. 1999) s. 123-124)