fra Dansk Pengehistorie. Bind III: Bilag (Danmarks Nationalbank 1968)
For fremtiden gælder kun de før 16. oktober 1745 givne møntudførselsforbud, og banken skal atter indløse sine sedler i overensstemmelse med oktrojen.
I den følgende tid udstrækkes denne tilladelse til flere stifter - for Sjællands vedkommende således, at offentlige midler også må udlånes til oktrojerede kompagnier, hvis det har vist sig umuligt at få midlerne anbragt mod pant i fast ejendom.
Grundet slid og forfalskning ombyttes de gamle sedler med nyudstedte.
Da den gængse rente ved sikker anbringelse nu er nede på 4-4 1/2 pct., falder det bestyrere af offentlige midler og umyndiges midler "besværligt, ja moxen u-mueligt" at få midlerne anbragt til de tidligere gængse 5 pct. Efter mange ansøgninger fra bestyrere af disse midler tillades det, at midlerne anbringes til 4 pct., hvis - men kun hvis - det er umuligt at finde en højere forrentet og samtidig sikker anbringelse.
Det fremhæves, at de 4 pct. ikke skal opfattes som en maksimalrente, idet denne stadig er fastlagt til 5 pct. ved forordning af 19. februar 1695.
Forbudet af 4. november 1720 mod småmønts indførsel i Norge lempes, idet både ind- og udlændinge for fremtiden frit må indføre grov dansk kurant, herunder også 4-skillinger.
Da der trods de gældende forbud mod indførsel og cirkulation af underlødig udenlandsk mønt stadig cirkulerer en del sådan mønt i hertugdømmerne, indskærpes det, at disse mønter ubetinget skal konfiskeres.
Dog kan eksportører, der er nødsaget til at modtage betaling i udenlandsk mønt, få de forbudte udenlandske mønter omvekslet til gangbar mønt i de offentlige kasser. Omvekslingen foretages til en rimelig kurs.
Denne tilladelse gives, fordi det i den seneste tid har vist sig umuligt i København at få midlerne anbragt mod tilstrækkelig pant i fast ejendom, når der i henhold til forordning af 17. marts 1751 skal kræves en rente på mindst 4 pct.
Assistenshuset overgår fra privat drift til søkvæsthuset med forpligtelse til at yde lån mod tilstrækkelig sikkerhed i håndpant i løsøre og med eneret til at yde sådanne lån til højere rente end ellers i loven bestemt. Rentesatserne ændres ikke, men er stadig de samme, som blev bestemt ved assistenshusets oprettelse i 1688.
Det indskærpes, at maksimalrentebestemmelserne ikke må omgås. Udstedelse af fordringer til overkurs og maskering af ulovlig rente - hvad enten det kaldes provision eller andet - skal straffes som åger, d. v. s. med konfiskation. Mellemled mellem debitor og kreditor må dog tage 1/2 pct. i provision for formidling af lån indtil 10.000 rd. og 1/4 pct. for formidling af lån derover.
Der må ikke gives eller formidles lån til umyndige, medmindre værgen samtykker.
Den vurdering af faste ejendomme, der lægges til grund for udlån af offentlige midler og umyndiges midler, skal som hidtil foretages af 2 af Københavns magistrat udnævnte vurderingsmænd, men vurderingsomkostningerne nedsættes, idet der fastsættes bestemte takster for vurderingsforretningerne.
Offentlige midler og umyndiges midler skal som hidtil anbringes inden for 2/3 af vurderingssummen.
Af reskript af 26. juli 1754 fremgår det, at Københavns magistrat har foreslået, at vurderingsomkostningerne søges begrænset ved fastsættelse af takster for vurderingsforretninger, og at der udsendes en bekendtgørelse om de regler, der skal følges ved anbringelse af offentlige midler og umyndiges midler. Magistraten har nemlig ikke kunnet finde noget retsgrundlag for den hidtidige praksis, hvorefter midlerne har været anbragt inden for 2/3 af vurderingssummen, men er heller ikke stødt på lovbestemmelser, der talte imod denne praksis.
Note:
De i årene 1714-17 møntede kurantdukater, der ved forordning af 9. juli 1727 blev nedsat til 11 mark danske, indkaldes nu til omsmeltning for at undgå enhver forveksling med de nye kurantdukater (1), som i overensstemmelse med såvel deres pålydende som deres metalværdi cirkulerer for 12 mark danske.
Note:
Da der gennem længere tid har været en sådan forskel mellem kurantbanksedlernes kurs i Hamborg og København, at det har kunnet betale sig at trække mønt til Hamborg, "saa at de anseelige Penge-Summer, som Vi baade Self have ladet indtrække og udi Vores Kongelige Residence-Stad af nye formynte, saavelsom de, hvilke den af Os Allernaadigst Octroyerede Banque fra fremmede Stæder haver ladet og lader indbringe, strax og ideligen, til største Skade for det Almindelige, igien vorder udbragte,…"
forbydes indtil videre enhver udførsel af mønt.
Indtil videre må banken ikke udlevere rede mønt ud over småbeløb til dækning af den daglige omsætnings behov. Denne bestemmelse indledes og afsluttes med samme bemærkninger som i forordning af 16. oktober 1745 bortset fra, at seddelindløsningspligten nu ikke skal genoptages efter 6 uger, men "efter saadan kort Tiids Forløb".
Overtrædelse af møntudførselsforbudet straffes med konfiskation.
"I Henseende til den deraf forventende og upaatvivlig følgende store Nytte og Fordeel for det Almindelige Beste, Commerciens Fremvext, gode Etablissements Befordring og Creditens Conservation,..." må banken udvide aktiekapitalen ved nytegning, idet der både kan tegnes hele aktieportioner à 500 rd. samt halve og kvarte portioner.
For fremtiden må offentlige midler og umyndiges midler anbringes i kurantbankaktier.
I forbindelse med aktieemissionen opskrives aktiekapitalen, idet en gammel aktie sættes lig 2 nye aktier eller 1.000 rd. , "som man er forvisset om, den tilfulde er værd" (1).
Bankkonventionens afstemningsregler ændres således, at både en kvart, en halv og en hel aktieportion giver 1 stemme.
Note:
Hidtil har udenlandsk kapital kun i meget begrænset omfang afgiftsfrit kunnet hjemtages fra hertugdømmerne. "Zur Vermehrung und Befestigung des algemeinen Credits", udvides afgiftsfriheden ved hjemtagelse af udenlandsk kapital til at omfatte al kapital, der har været anbragt i fast ejendom.
Der fastsættes kurser, hvortil udenlandske guldmønter må cirkulere som kurant både i kongerigerne og hertugdømmerne, nemlig i specicdukat (à 65 es) = 2 rd. 38 sk., 1 louis d'or (à 125 es) = 4 rd. 22 sk., 1 karolin (à 179 es) = 5 rd. 18 sk., 1 max d'or (à 119 es) = 3 rd. 44 sk., l guinee (à 153 es) = 5 rd. 24 sk., 1 fransk skilt-louis d'or (à 152 es) = 5 rd. 14 sk. og 1 portugisisk dobbelt pistol (à 261 es) = 9 rd. 14 sk.
Man frygter navnlig, at den høje guldpris vil føre til omsmeltning af kurantdukaterne lige så hurtigt, som de møntes, således at man ikke opnår den forøgede cirkulation af kurantmønt, der har været tilstræbt med udmøntning af kurantdukaterne.
"I Henseende til den høye Priis hvorudi Guldet er steeget", opskrives de til 12 mark dansk kurant møntede kurantdukater med 16 sk. til 13 mark eller 2 rd. 16 sk. dansk kurant.
Da opskrivningen af kurantdukater har givet anledning til ulovlig handel og åger, skal kurantdukater herefter atter cirkulere til pålydende.
Da det viser sig, at forbudet af 6. oktober 1757 mod enhver udførsel af mønt ikke overholdes, skærpes straffen for overtrædelse til konfiskation plus det dobbelte beløb i bøde - efter omstændighederne suppleret med fæstningsarbejde.
Da der også tages og bydes opgæld på kurantdukater og andre kurantmønter, som med fordel kan udføres til omveksling i udlandet, hvorved der handles mod Danske Lovs forbud mod opgæld, skærpes straffen for overtrædelse af Danske Lovs 5-3-39 til fæstningsarbejde.
Fæstningsarbejde eller anden vilkårlig straf skal også ramme de folk, som skaber run på banken "for at søge at faae reede Penge tilvexlede for sig selv eller for andre, aleene for at bruge dem til forommeldte og for det almindelige Beste skadelige Hensigter, saa at de, der behøve saadan Omvexling til deres nødvendige daglige Udgifter, neppe kunde komme frem, og faae deres Ærende forrettet, ligesom og Banqvens Betientere derved hindres fra at forrette deres Embede".
Da der trods de skærpede straffebestemmelser stadig trækkes mønt ud af banken til udførsel, skal der udstedes nye sedler på 1 rd., som banken skal anvende til omveksling af større sedler, da der indtil videre kun må, udleveres 1 rd. i klingende mønt pr. kunde.
Med denne bestemmelse, der gælder både for kongerigerne og for hertugdømmerne, håber man at kunne bremse faldet i sedlernes værdi over for mønt.
Der må altså ikke på nogen måde finde omveksling sted og ved aflevering til amtstuerne skal der medsendes en specifikation over møntsorterne.
I rentekammerskrivelse af 24. januar 1764 indskærpes det opkrævningsmyndighederne, at den ekstraordinære skat ikke kan erlægges i sedler, hvis den månedlige rate er under 1 rd. Denne bestemmelse lempes dog lidt i rentekammerskrivelse af 24. marts 1764, idet man nok skal modsætte sig erlæggelse i sedler, men dog ikke bruge tvangsmidler for at få skatten erlagt i mønt.
Noter:
Overskattedirektionen skal varetage betjeningen af den indenlandske statsgæld og får derfor tillagt en del af provenuet af den ekstraordinære skat, der skal overføres til overskattedirektionen i de samme pengesorter, som den er indbetalt i.
I betragtning af den støtte, kurantbanken i den senere tid har ydet staten, skal rentekammeret og overskattedirektionen så vidt muligt forsyne banken med nødvendig driftskapital.
Det bekendtgøres herved, at overskattedirektionen er oprettet og dens ledelse overdraget H. C. Schimmelmann.
Provenuet af ekstraskatten skal kun anvendes "til dermed at betale Renterne af de hidindtil efter Fornødenhed til Hans Kongelig Majestæt Rigers og Landes Forsvar og Sikkerhed optagne og contraherede Capitaler, og ellers saa snart skee kand, at see Landets Gield Tiid efter anden betalt".