Ved gravning i kælderen til Fortunstræde 3 i København fandt en ung medarbejder i firmaet Laurids Lønborg, Ib Gunnar Hansen, den 4. februar en blydåse med mønter i ca. 30-40 cm.'s dybde. Fundet afleveredes straks til Den kgl. Mønt- og Medaillesamling, hvor det holdes udstillet indtil påske.
Pengesummen består af 568 mønter:
De yngste mønter er syv 12-skillinger fra 1719, der angiver tiden efter hvilken mønterne er betroet skjulestedet.
Fortunstræde 3 ejedes dengang (1695-1724) af en velhavende vinhandler og theskænker Claus Biehl, der senere blev farfader til Charlotte Dorothea Biehl. Han var en arbejdsom og påpasselig mand, hvem det lykkedes at opføre en gård i Norgesgade (Bredgade), hvor han udlejede Vaaninger til fornemme familier. I 1719 købte han det store og smukke nabohus til Fortunstræde 3, hjørnehuset ud til Admiralgade; hertil flyttede han først værtshuset, dernæst privatboligen og endelig i 1724 solgte han den gamle ejendom til en vekselerer Moses Meyer Goldschmidt.
Holberg-minder knytter sig i øvrigt i tiden 1710-20 til dette hus, thi det var herhen professoren begav sig for at deltage i Det Pavelige Collegio eller Lystige Consistoria, som han beskriver i sin 139. epistel. Her morede vittige hoveder sig med at vælge en pave, uddele embeder, fordømme kættere, kritisere bøger etc. vel at mærke alt imens de tømte mange skåle; (disse siger Holberg "stode mig ikke an: Thi jeg mærkede deraf, at jeg ikke havde den Capacitet, som udfordredes af en bequem og retskaffen Cardinal.") I Den Vægelsindede nævner Apicius vinhandler Biehl blandt stadens bedste.
Huset er i dag ikke det, hvori Holberg kom. Den store ildebrand 1795 ødelagde hele kvarteret omkring St. Nikolaj kirke, indbefattet ejendommen Fortunstræde 3, der genopførtes i sin nuværende skikkelse året efter. Der fandtes ikke spor af lagdeling i jorden under kældergulvet; den bar præg af omkalfatring efter branden. Men hvem der i 1719 eller kort tid herefter har skjult den senere oversete dåse med formuen på godt og vel 64 rigsdaler kan man kun gisne om. Summens ensartede sammensætning: fortrinsvis 12- og 8-skillinger kunne tyde på at den består af vinkyperens drikkeskillinger, der den gang - hvad mange exempler bl. a. hos Holberg viser ofte var en 12- eller 8-skilling. - Men denne slutning er sikkert for hurtig, når man tager i betragtning, at det drejer sig om en pengesum fra Den Store Nordiske Krigs tid, hvor speciedalere slet ikke og kronemønter kun udmøntedes i begrænset omfang i 1711 - Ældre specie- og kronemønt indsmeltedes i stor udstrækning, og på den tiloversblevne var der en stigende opgæld, som navnlig tog fat efter 1717 og i 1719 var ca. 10%.
Skattefundet kan således godt være en typisk sum penge fra tiden henimod slutningen af den store krigs tid. Det er næppe Claus Biehl selv, der har gemt pengene, thi denne noget smålige mand, der førte flere retstrætter for selv små beløb på 3-4 rdl., skulle nok have husket på sin skjulte pengesum ved flytningen fra og salget af ejendommen.
(NNUM 1960 side 72f)