Portugaløseren (1) findes i H. H. Schous beskrivelse som U.A. nr. 1-6. Schou anser følgelig stykkerne for mønter i modsætning til Beskrivelsen af 1791 (nr. 1168-71) (2), der anfører dem som medailler med følgende note: "Denne og følgende af næsten samme Præg ere slagne i Anledning af den Ringrenden, som ved Kongens Kroning den 29 Augusti 1596 og Prindsesse Augustæ Formæhling med Hertug Johan Adolph af Holsten den 30 næstefter blev anstillet. Men da de ere saa mange af dette Slags, skulde man snart troe, at de tillige ere blevne brugte som Gevinster at uddele til dem, som i disse ridderlige Övelser bleve tildömte Priserne."
Denne tvivl - mønt eller medaille - møder vi også ved andre større guldstykker. Imidlertid findes der en mellemting, der kan benævnes skuemønt, hvorved forstås stykker, der er justeret som mønt, men ikke præget til omsætningen, men som præsentationsstykker. Anledningen kan f. eks. være, at kongen ville anvende disse pragtstykker som gave, eller at møntmesteren har ønsket at overrække kongen et eksemplar i guld af en sølvmønt, som møntmesteren anså for kunstnerisk vellykket, og mente at kunne "insinuere" sig hos majestæten ved at fremstille et guldafslag (hvortil kongen. vel selv har leveret guldet). Navnlig under Frederik III findes en del af speciedalerne (3) og kronemønterne fra stormen på København (4) i - få - guldeksemplarer. Disse stykker, der er afslag af stempler, hvormed prægedes sølvmønter til omsætningen, kan ikke anses for medailler. Da de på den anden side ikke er slået for at tjene omsætningen, er det naturligt at rubricere dem som guldafslag af pågældende sølvmønt.
Der findes dog guldstykker, præget med samme stempler som sølvmønter, som må anses for slået til omsætningen, f. eks. de 237 stk. 10 dukat (Schou 1623 nr. 3 og 4), der er slået af stemplerne til Glückstadt speciedaleren 1623 (5).
En særstilling indtager de under Frederik IV og senere konger prægede guldafslag af skillingsmønter: 24, 12, 8, 2 og 1 skillinger, ofte justeret som 2, 1 og 1/2 dukat og 2 og 1 kurant dukat, ellers med varierende guldindhold, som kongen anvendte som spillemønt eller drikkepenge (6).
Vil man søge en nøje bestemmelse af, hvornår portugaløseren er slået, hjælper det ikke, at u.å. Schou 4 (og 30) bærer Nicolaus Schwabes initialer (Schwabe har sikkert også slået de andre varianter), idet Schwabe virkede i 26 år (1602-1628). En tilnærmelsesvis bestemmelse kan derimod opnås ved at betragte våbenet på bagsiden, der afviger fra den gængse opstilling af våbenskjoldene, navnlig ved at Oldenborgs og Delmenhorsts våben ikke er anbragt i hjerteskjoldet (7). Samme opstilling findes på speciedalerne 1603, Schou 5 og 6, på Breddaleren uden år, Schou 15, og på medaillen, Galster nr. 42. Hvornår Breddaleren er slået, vides ikke. Den bærer Hans Flemmings mærke og må følgelig være slået mellem 1607 og 1614. Herefter må portugaløseren antages slået mellem 1603 og 1614. Efter ligheden med speciedalerne 1603 at dømme vil man inden for dette tidsrum anse portugaløseren slået i den første del af perioden. Hertil kommer, at forordning af 8. september 1602 (8) - hvilket ikke tidligere var sket - anfører portugaløserens udmøntningsformel, vel fordi man agtede at slå denne mønt.
Udmøntningstabellerne (9) viser, at der i perioden 1603-1614 er slået portugaløsere til følgende beløb: 1604: 73 enkelte portugaløsere; 1605: 21 dobbelte portugaløsere; 1607: 5 dobbelte portugaløsere og 10 enkelte portugaløsere. Med disse årstal kendes ingen portugaløser og ej heller nogen speciedaler, hvis stempler kan være benyttet til guldafslag.
Portugaløseren u.å. er følgelig slået 1604, 1605 og 1607 (10) i samlet antal: 26 stk. 2 portugaløsere (11) og 83 stk. portugaløsere. Da portugaløseren efter forordningen af 8. september 1602 havde en lovbestemt værdi af 17 daler, beløb udmøntningerne Sig til 2295 daler.
Hvis man vil placere Christian IV's portugaløser u.å. Schou 1-6 efter udseendet, ville man efter forsiden at dømme anse stykket for en medaille.
Foruden det af Schou som nr. 6 anførte (nu forsvundne) eksemplar, der må antages forskelligt fra de til i dag bevarede stykker, kender vi 4 forsidestempler og 5 bagsidestempler. Forsidestemplerne viser alle en rytter i rustning med kommandostav. Rytteren bærer hjelm; over rytteren en krone, der tilkendegiver, at rytteren er kongen.
Forskellighederne i forsidestemplerne, der navnlig viser sig i fremstillingen under hesten, er følgende:
Af bagsiden findes 5 stempler:
Uanset den medailleagtige fremstilling på forsiden må portugaløseren anses slået til omsætningen. I Christian IV's kalenderantegnelse 14. februar 1607 (12) findes følgende notat: "Leveret Christoffer Dyrichsøn 2016 Ungeriske Gylden og 20 Portugaleser, som Nicolaus Svabe havde myntet af det Guld, jeg kiøbte af min Frue Moder". Efter udmøntningstabellen (13) blev der i 1607 af guldmønt netop udmøntet ovennævnte summer (5 dobbelte portugaløsere, 10 enkelte portugaløsere og 2016 ungerske gylden). Da Christoffer Dyrichsøn må være Christoffer Dideriksen (14), der var renteskriver 1589-1625, er hele portugaløserudmøntningen 1607 udsendt i omsætningen gennem Rentekammeret sammen med alle de slagne ungerske gylden, der i hvert fald var omsætningsmønter.
Antagelsen, at U. A. Schou 1-6 er slået som mønt, bekræftes af vægtene, der stemmer med den ved fr. 8. september 1602 foreskrevne (34.645g), hvorhos sølveksemplarerne u.å. Schou 30 må anses slået som speciedalere. (Speciedalerens vægt 1604-1607 antages at være 29.232 g). Der kendes i dag 10 eksemplarer i guld:
Der kendes 2 eksemplarer i sølv:
Hvor vidt årgangene 1604 og 1605 ligeledes er udsendt i omsætningen eller - helt eller delvis - anvendt som præsentationsstykker, vides ikke. Et af KM's eksemplarer har øskenspor, hvilket kan betyde, at stykket er tildelt som hæderstegn af kongen. Det kan dog også være, at en tilfældig ejer har forringet det - som desværre så ofte sket med andre, nu eftertragtede mønter.
(NNUM 1957 side 69-73)