Som supplement til mønterne er der i vanskelige økonomiske tider udstedt mønttegn, hvorved forstås møntlignende stykker, der ikke anses som egentlige mønter, men som kreditmønter, hvor man ser bort fra metalværdien. De kan sættes i klasse med pengesedlerne. Tegnene er enten udstedt af møntherren eller andre på hans vegne med eller uden autorisation, f. eks. i krigstid, hvor hærafdelinger var afskåret og manglede mønt.
Af væsentlig betydning for omsætningen blev de i årene 1813-1815 af Rigsbanken slagne rigsbanktegn i kobber, gældende 16, 12, 6, 4, 3 og 2 rigsbankskilling navneværdi (1).
Forordningen af 28. december 1813, hvorved banktegnene for 12 og 6 rb-skilling autoriseredes, indledes med følgende grunde: (2)
"Med Hensyn til de Uleiligheder, som ere forbundne med de mindre Pengesedler, hvilke i de seneste Tider have været satte i Omløb i Rigerne, og da Udprægning af egentlig Skillemynt, saalænge en fast Cours ei kan tilvejebringes, er forbunden med betydeligt Tab og desuden ikke svarer til Hensigten, har Kongen authoriseret Rigsbanken til at udstæde et Slags Banktegn i Kobber, der, indtil videre, skal gaae og gielde som Betalingsmiddel i Kongerigerne." (3)
Forordningerne af 28. december 1813 (12 og 6 rb-skilling), 11. august 1814 (16, 4 og 3 rb-skilling) og 28. februar 1816 (2 rb-skilling) fastsatte ingen Vægt (4), hvilket ellers var tilfældet ved mønter. At mønttegnene ikke ansas som egentlige mønter, fremgår bl. a. af bestemmelsen i forordningernes § 3 om, at hvis nogen eftergør banktegnene, skal han straffes "som for falsk Myntning og have forbrudt Ære, Liv og Gods."
Rigsbanktegnene er udmøntet i København; 16 rb-skillingen tillige i Altona og tegnene for 12 og 6 rb-skilling både i København og Kongsberg. Tegnene har intet møntmærke, der viser hvor de er slået. I alt udmøntedes 1.542.659 rbd. Navneværdi (5), heraf i 12 skillinger: København 233.299 rbd. Kongsberg 92.315 rbd., i alt 325.614 rbd.
Om rigsbanktegnenes betydning i omsætningen har vi et vidnesbyrd af C. T. Jørgensen, der skriver (6): "Jeg kan nemlig godt erindre, at de indtil dette Aar (1838) udgjorde Størstedelen af den omløbende Skillemønt, og at de først efter dette Aar kjendeligen aftog, idet de erstattedes af Fred. 4's Tolv- og Sextenskillinge, der jo gik for 16 og 24 Rbß, og tidligere kun sparsomt saaes i Omløbet."
Om de på Kongsberg slagne tegn har O. Chr. Bjørnstad givet forskellige oplysninger (7).
Stemplerne er udarbejdet på Kongsberg med poincons, modtaget af mønten i Kongsberg den 24. oktober 1813 fra Rigsbanken i København igennem den midlertidige Rigsbank i Christiania.
Tegnene, der alle bærer årstallet 1813, er slået i perioden 5. november 1813 til 24. februar 1815 til beløb
12 rb-skilling | 92.315 rbd. N. V. |
6 rb-skilling | 6.800 rbd. N. V. |
Ialt | 99.115 rbd. N. V. |
Bjørnstad nævner ikke, hvor mange af tegnene der er slået, inden forbindelsen med Danmark blev ophævet ved Kieler-freden den 14. januar 1814, men det har sikkert kun været en ringe del. Udmøntningen efter 14. januar 1814 var - for at sige det brutalt - falskmøntneri.
I en erklæring af 18. november 1818 udtaler møntdirektør J. G. Prahm, der havde fået forelagt et fra Danmark opsendt 12 rb-skilling tegn, der var så slet præget, at man i Danmark mente, at det var falsk, at han har sammenlignet det indsendte stykke med nogle eksemplarer, udmøntet på Kongsberg. Resultatet af sin undersøgelse giver han således (8):
"Jeg har ved Sammenligningen af disse med hiine, samt ved Prægernes Overhør befunden: at det med Udskrift: "falsk Mynt" signerte Stykke, som har megen Overensstemmelse med Stykkerne No. 2, er udmyntet her ved Mynten, og følgelige ligesaa ægte som det originale i Danmark udmyntede, uagtet det er af slettere Udseende. - At Udseendet er saa forskjellig, er en Følge af Randværkernes og Stemplernes større eller mindre Godhed og disse vare i den sidste Tid af Udmyntningen her ikkuns maadelige, da Mynten paa Kongsberg, i den Tid Rigsbanktegnene blev udmyntet, ikke havde sin egen Stempelskjærer men allene maate behjælpe sig med nogle Poincons, som blev opsendte fra Rigsbanken i Kjøbenhavn til Stemplernes Forfærdigelse og end ingen havde der fuldeligen forstoed at eftergaae samme; man blev derfor nødsaget til især i Slutningen af Udmyntningen at bruge disse næsten udslitte Stempler, om de end vare noksaa slette og med disse er da efter ald Sansynlighed det præsumtiv falske Stykke udpræget og følgeligen som ovenført er og bliver at det er ægte!"
På grundlag af denne udtalelse skriver Bjørnstad:
"De riksbanktegn som er preget med nye stempler på Kongsberg efter poincons opsendt fra Kjøbenhavn, vil det vel være vanskelig å skille ut fra de danske; de som er preget med slitte stempler, lar sig imidlertid lett identificere som norske."
Hertil kan føjes, at det er muligt på anden made at skelne mellem de i København og Kongsberg slagne 12 rb-skilling tegn. Den kgl. Mønt- og Medaillesamling i København ejer en håndskrevet fortsættelse af Beskrivelsen af 1791. Som 1813 nr. 37 findes det københavnske 12 rb-skilling tegn. Som nr. 38 anføres:
"Rigsbanktegn for 12 Rigsbankskilling præget paa Kongsberg. Aldeles som foregaaende, men den i Kanten fordybede Rand unøiagtigere og tyndere."
Ved sammenligning mellem Møntsamlingens to eksemplarer ses denne forskel tydeligt. Ganske tilsvarende er rillen i randen på den norske 6 rb-skilling tyndere end på den danske (9).
Som nr. 39 anføres endnu en 12 rb-skilling med følgende bemærkning:
"En af Falsknere forfærdiget Efterligning af foranførte Rigsbanktegn for Tolv Rigsbankskilling.
Det var især, at et Stykke af 3 Tallet i Aarstallet 1813 manglede paa de falske, som gav Anledning til, at det opdagedes, at saadanne vare komne i Omløb i Aaret 1818; for at standse dette farlige Falsknerie blev dette Slags Tegn ganske satte ud af al Cirkulation og indløste af Banken samme Aar efter en kort Indvarsling."
Dette stykke findes ikke mere i Den kgl. Mønt- og Medaillesamling. Det er udlagt - uvist hvornår - som falsk, hvad det antagelig ikke har været, men derimod et af de norske tegn, slået med slidte stempler. Af noten kan man se, at sliddet på de norske stempler navnlig er gået ud over 3-tallet i 1813.
Noten går ud fra, at anledningen til, at 12 rb-skillingen allerede indkaldtes i 1818, var for at "standse Falskneriet" med den. Koncipisten af noten til nr. 39 vidste ikke bedre, end at tegnet var falsk (10).
Allerede i 1915 indkaldte Norges midlertidige Rigsbank tegnene for 12 og 6 rb-skilling (11). Ved skrivelse af 5. oktober 1815 anmodede banken magistrater og fogeder om at indkalde tegnene med 4 ugers varsel på landet og 15 dage i købstæderne, "efter at Bekjendtgjørelse paa ethvert Sted er skeet, da vedkommende ikke kunne vente sig godtgjort de Banktegn, som ei i Mellemrummet frembydes til Ombytning." Ved bekendtgørelse af 5. december 1815 indkaldes de i Christiania by cirkulerende tegn med indløsningstermin 21. december 1815, idet det anføres, at de for de øvrige distrikter fastsatte indløsningsterminer for størstedelen var udløbet.
Af de i Norge udstedte 12 og 6 rb-skilling.til beløb 99.115 rigsbankdaler blev kun omvekslet 12.115,16 rbd., hvad ikke kan undre, når det betænkes, hvor kort fristen var i forhold til de vanskelige kommunikationsforhold. Der forblev således uindløst 86.999,80 rbd. (12), der efter fristens udløb var ugyldige i Norge. Hovedparten bestod af 12 rb-skillinger.
I Danmark indkaldtes 12 rb-skillingen ved bekendtgørelse 30. september 1818, udstedt af Nationalbankens direktion. 16 rb-skillingen indkaldtes ved kgl. bekendtgørelse 26. april 1839 og 6, 4, 3 og 2 rb-skillingerne ved kgl. bekendtgørelse 11. januar 1843.
Som foran nævnt, havde man den opfattelse, at grunden til, at 12 rbskillingen indkaldtes allerede i 1818, var for at "standse Falskneriet" af dette tegn.
Da vi nu ved, at de suspekte 12 rb-skillinger ikke var falske, men slået i Norge efter landenes adskillelse, er det nærliggende at gå ud fra, at grunden til, at 12 rb-skillingen blev indkaldt i 1818, var at fri Danmark for at indløse de norske tegn, der var slået i Norge efter adskillelsen, og som var ugyldige i Norge. De særlige forholdsregler, der blev truffet i forbindelse med offentliggørelsen af bekendtgørelsen af 30. september 1818, og den korte indløsningsfrist, hvormed 12 rb-skillingen indkaldtes, bekræfter denne antagelse.
Ifølge bekendtgørelsen af 30. september 1818 skulle indløsning ske mellem 19. og 28. oktober 1818, Efter fristens udløb var 12 rb-skillingerne ugyldige, idet det siges, at de rigsbanktegn, der ikke inden fristen "anbydes til Omvexling, falder under intet Paaskud Banken til Last og kan ikke længere gielde i Betalinger." Om bekendtgørelsens offentliggørelse oplyser Schous Forordninger13 i en note:
"Denne Bekg. blev i Følge Kgl. Resol. 19. Sept. ved Cirkulaire fri Præsidenterne i d. Dske. Cancellie og Rentekammeret samt den 2den Deputerede i d. Sl. Holst. Lauenb. Cancellie under 20. Sept. 1818 afsendt til vedkommende Øvrigheder og Oppebørsels-Betiente uden for Khavn, dog at samme ikke maatte aabnes førend d. 14. Oct. I Kiøbenhavn blev denne Bekg. d. 14. Oct 1818 kundgjort i de offentlige Tidender med.den Forandring: At Vedkommende havde at mælde sig med disse Rigsbanktegn i Banken. (See Adresse Cont. Efterretn. f. 1818 No. 242)."
Ifølge bekendtgørelsen vil omveksling ske, når tegnene "ikke kiendeligen skiønnes at være eftergiorte". Efter denne reservation behøvede man ikke at træffe særlige foranstaltninger om indløsningsfristen for ikke at være forpligtet til at indløse falske tegn. Bestemmelsen om, at tegnene kun indløstes i perioden 19. til 28. oktober 1818 i forbindelse med foranstaltningen imod, at nogen fik nys om indkaldelsen før 14. oktober, hvorved der kun blev et spand af 14 dage mellem bekendtgørelsens offentliggørelse og sidste indløsningsdag (14), sikrede derimod, at Danmark kun kom til at indløse en brøkdel af de i Norge værende 12 rb-skillinger. Hvordan skulle man i Norge med de herskende kommunikationsmidler på 14 dage gøre sig bekendt med indkaldelsen, få 12 rb-skillingerne indsamlet og nedsendt til Danmark?
Forhandlingerne i Nationalbankens direktion giver dog ikke udtryk for, at det er de norske 12 rb-skillinger, der gav anledning til'indkaldelsen. Det siges (15), at anledningen var, "at der var komne i Cirkulation en stor Del Kobber-Rigsbanktegn lydende paa 12 Sk., som var eftergjorte og indsendtes fra fremede Steder." Som bilag til direktionsprotokollen (16) er fremlagt Nationalbankens indstilling til den Kgl. Bankcommisær Geheime Statsminister F. J. Kaas, hvori udtales: "Det er Deres Excellence bekendt, at der er i Omløb adskillige falske Rigsbanktegn paa 12 Skilling, og vi have givet os den Ære mundtlig at foredrage de Omstændigheder, som foranledige os til at troe, at disse falske Tegn indsendes fra fremmede Steder."
Selv om der stadig tales om falske tegn, må man tro, at Nationalbankens direktion under de mundtlige forhandlinger med statsministeren har fremhævet den risiko, der var for, at de i Norge slagne 12 rb-skillinger, der var ugyldige, i Norge, og som beløb sig til over 80.000 rbd., efterhånden kunne finde vej til Danmark.
Nationalbankens beslutning om at indkalde 12 rb-skillingerne på en måde, der sikrede, at banken ikke kom til at indløse de i Norge ugyldige tegn, var velbegrundet. Den norske udmøntning efter 14. januar 1814 burde ikke være foretaget, og man kan ikke sige, at Norge havde bødet herpå ved allerede i 1815 at indkalde tegnene, idet indløsningsfristen var så kort, at kun en ringe del nåede at blive præsenteret til indløsning.
Indkaldelsen af 12 rb-skillingerne må vel i øvrigt ses i forbindelse med det økonomiske opgør i 1818 mellem Danmark og Norge (17).
(NNÅ 1957-1958 side 172-178)
Noter:
During the difficult economic conditions prevailing during the years 1813 to 1815 copper tokens were issued by "Rigsbanken", the values being 16, 12, 6, 4, 3 and 2 Rigsbankskilling.
The number of 12-Skilling pieces issued in Denmark amounted to 233,299 Rigsdalers and in Norway to 92,315 Rigsdalers.
The coinage in Norway was made with dies produced in Denmark, which were identical with the dies used in that country. The Norwegian 12-Skillings were struck in the time from 5th November 1813 to 24th February 1815, i. e. the greater part was struck after the connection between Denmark and Norway had been severed, in accordance with the Kieler peace treaty of the 14th of january 1814.
The 12-Skilling piece was withdrawn in Norway during 1815 at such short notice that to the 92,315 Rigsbankdaler struck, a maximum of 12,000 were redeemed.
The 16, 6, 4, 3 and 2-Skilling pieces were called in between 1839 and 1843 in Denmark, whereas the 12-Skillings were redeemed during the year 1818. The reason given was that false 12-Skilling tokens were in circulation. The actual reason was, however, that Denmark did not want to redeem the considerable amount of 12-Skillings that were struck in Norway after the connection between the two countries had ceased. This appears from the fact that the decrce calling in the coins was issued with strict orders that it should be kept secret until 14th October 1818, and also from the fact that the tokens were only redeemed during the dates of 19th-28th October 1818. This left no time for collecting the Norwegian tokens and presenting them for encashment in Denmark within the time limit.