Fig. 1. Standardudformningen af 1-4 speciedaler 1624 København
Fig. 1. Standardudformningen af 1-4 speciedaler 1624 København
Gennem mange år har der hersket den fejlopfattelse blandt norske samlere, at Christian IV’s københavnske speciemønt 1624 - primært 1 til 4 speciedalerne (fig. 1) - er slået af norsk sølv.
Sølvforekomsterne ved den senere mineby Kongsberg blev opdaget i 1623, hvorimod Mønten i Christiania først startede i 1628. Indtil da måtte det udvundne sølv sendes til København til udmøntning. I 1624 anvendtes her til specieudmøntning imidlertid også mindre mængder af andet sølv (2), så helt ”rent” norsk sølv har ikke været taget i brug til ordinære speciemønter.
Fig. 2. Gavemønt 1624
Ses der bort fra de såkaldte gavemønter (3) (H. 60B & H. 61B), blev der til udmøntning af ordinære speciedalere 1624 inklusive multiple specier kun skåret ét forsidestempel, der vides at være anvendt i kombination med (mindst?) 16 ordinære bagsidestempler (4).
Fig. 3. Første ordinære speciemønt med indbuede provinsskjolde
Forinden blev der dog udmøntet fra 1 til 3 speciedalere (H. 60A, H. 61A & H. 62) under anvendelse af et særligt fornemt skåret bagsidestempel (H. 60-63) (fig. 2), som må anses for at være et prøvestempel (5). Det kan være stempelskærerens første bud på et ordinært bagsidestempel, som er blevet forkastet til fordel for bagsidestempler som vist fig. 1.
Det anvendte forsidestempel blev med rettet årstal til overflod genbrugt i 1627 (6), så der har været tale om et helt ekstraordinært holdbart og i øvrigt meget velkomponeret stempel.
Før 1624 blev speciemønt kun slået i begrænset antal, og overvejende som særudgivelser bl.a. til brug for kongens kroningshøjtidelighed. De eneste ”ordinære” speciedalere (H. 53) blev slået fra 1608-1621 i en tilsyneladende begrænset mængde (7).
Speciemønt har været brugt primært af samfundets elite til større økonomiske transaktioner (8). I den sammenhæng forekommer multiple speciemønter større end 2 speciedaleren umiddelbart upraktiske. Fire speciedaleren vejer således godt 116 gram. Fra slutningen af 1500-tallet slog flere tyske fyrster dog multiple speciedalere med værdier op til hele 16 daler. Udover at tjene som sølvreserve i befolkningen - såkaldte ”løsere” - karakteriseres disse multiple dalere ofte som skuedalere, og i årene ca. 1607-14 blev de efterlignet af Christian IV med udmøntningen af de såkaldte breddalere (H. 63-64). Overordnet har sådanne udgivelser været en magtsignalering, som også kan have spillet ind i 1624 ved udmøntningen af 3 og 4 speciedalerne. Både under Christian IV, Frederik III og Christian V var udmøntning af multiple specier imidlertid vanlig praksis (9), så et eller andet betalingsformål må disse voldsomt tunge speciemønter utvivlsomt også have opfyldt. Hvis da ikke samfundets økonomiske elite/større handelsmænd efterspurgte disse cylinderformede mønter, fordi de dels var lettere at pakke i skatkisten, dels gjorde optælling og kontrol for svind anderledes simpel også for den eventuelle senere modtager af mønterne?
De udbudte multiple speciedalere 1624 er i øvrigt stempelidentiske, hvilket er bemærkelsesværdigt, da alle tre nominaler er registreret i flere stempelkombinationer. Dog som nævnt alle med ét og samme nærmest uopslidelige forsidestempel.
(Oslo Myntgalleri 12 side 166-167)
Noter: