Sølvskatten fra Brogade i Køge

af Anne Kromann

Note fra Dansk Mønt: De illustrerende mønter stammer ikke fra Brogadefundet men fra Zincksamlingen.

Den 11. november 1987, da Thorbjørn Nielsen og Thomas Krarup var ved at nedgrave et elektrisk kabel i Købmand Langkildes gård, Brogade 17, Køge, stødte de på en møntskat, der siden skulle vise sig at omfatte godt 2100 (2121) sølvmønter med en vægt på ca. 32 kg. Ved Køge Museums eftergravning på stedet kunne det fastslås, at skatten har ligget i en trækasse, hvis rester endnu fandtes 1/2 m nede i jorden.

Skatten fra købmandsgården er det andet store møntfund, der er kommet fra Køge inden for de seneste 10 år. I 1978 blev der fundet en skat på 296 hele og 9 halve dalere under Andelsbankens kælder på hjørnet af Torvet og Nørregade, da man skulle grave ud til et nyt boksanlæg. Men mens 1987 skatten først er nedlagt efter 1673, er 1978-skattens seneste mønt fra 1658.

Mønterne

Hele det nye fund er blevet konserveret på Nationalmuseets Bevaringssektion og underkastet en foreløbig gennemgang på Den kgl. Mønt- og Medaillesamling. Skatten består med ganske få undtagelser af danske mønter - i alt væsentligt mark, tomark og firemark. Mindre enheder er der næsten ingen af, men dette forhold gælder flere skatte fra perioden. Småmønter, såvel danske som udenlandske var af ringe lødighed i sidste halvdel af 1600-tallet, og ved anlæg af større kapitaler undgik man dem, hvis man kunne. Fundets ældste mønt er en otteskilling fra 1608, og der er også en mark fra 1615, men alle de øvrige mønter er præget mellem 1644 og 1673, og der er kun ganske få forskellige typer. Blandt de almindeligste er Christian IV's mark og tomarkstykker, der prægedes i store mængder fra 1644 til 1646 under opsyn af rigshofmester Corfitz Ulfeldt. Det var de såkaldte Hebræere eller Ulfeldtere, (fig. 1).

Fig. 1. Chr. IV tomark "Hebræer" 1645, Christiania

I de år, der gik forud, havde udmøntningerne været meget knappe. Kongen havde i 1629 havde måttet love rigsrådet udelukkende at slå god, lødig mønt, og resultatet blev at udmøntningen gik næsten i stå. I 1636 blev møntens folk ligefrem sat på ventepenge. Men som følge af krigen mod Sverige, den såkaldte Torstenssonkrig (1643-45) blev det nødvendigt at skaffe rigelige pengemængder til veje, og møntvirksomheden blev genoptaget med de meget ringholdige Hebræere. De levede mildt sagt ikke op til det løfte, kongen havde givet om kun at slå god mønt, men de gav ham en fortjeneste på 22%, og det vejede tungere. Hebræeme fik meget hurtigt et dårligt omdømme såvel indenlands som udenlands, og efter Christian IV's død var deres værdi stærkt nedsat, men de fortsatte dog i omløb. Hebræermønterne har på forsiden kongens kronede monogram. På bagsiden ses det hebraiske "Jehova" suppleret med det latinske "Justus Judex", som betyder Herren er en retfærdig dommer.

Det er formentlig kongen selv, der har lavet tegningen til mønterne: "Efterdi jeg i Jesu Navn agter at lade mønte på Københavns Slot, da sender jeg dig derhos en Model af Papir, hvorefter du skal lade gøre en Stempel til at præge Mønten med" skriver han til Ulfeldt 20 januar 1644. Teksten er hentet fra Davids 7. salme, og skal antyde, at svenskernes fredsbrud ved indfaldet i Jylland 1643 i højeste grad var uforeneligt med retfærdig krigsførelse.

På Christian IV's tid var den overordnede sølvnominal speciedaleren, en stor og lødig mønt på 25-26 g. Men fra midten af 1600-tallet blev den efterhånden erstattet af en ny mønt, kronen (4 mark eller sletdaler), der udgjorde 2/3 af speciedaleren. Den vejede ca. 22 g, men sølvindholdet var kun 14 g.

Fig. 2. Fr. III krone 1651, København

Frederik III's sletdaler fra 1651 har kongens portræt på forsiden, og på bagsiden kronen med kongens valgsprog "Dominus Providebit" - "Herren skal være mit forsyn" (fig. 2). Stemplerne er skåret af Hans Busch, der blev ansat under Christian IV i 1644. Men han blev fyret igen af Frederik III i 1653, fordi han ikke var "forfaren conterfeier at giöre", hvad der også fremgår af forsidens portræt. Måske var det grunden til, at typerne blev totalt ændret på kronerne efter 1651. Nu har de kongens kronede monogram på forsiden og rigsvåbenet på bagsiden (fig. 4).

Fig. 4. Fr. III krone 1659, København

Portættet vender tilbage til kronen enkelte gange under de følgende stempelskærere (fig. 5), men var under Frederik III normalt forbeholdt guldmønterne og de få speciedalere, der stadig prægedes.

Fig. 5. Fr. III krone 1666, København

Samme forhold gjorde sig gældende under Christian V, og i Køgeskatten bærer alle kronestykkerne det kronede monogram og rigsvåbnet (fig. 6).

Fig. 6. Chr. V krone 1671, København

293 af Christian V's kroner i Køgeskatten er fra 1671, og hovedparten stammer fra to bagsidestempler, der egentlig var beregnet til at præge 1670 kroner med - man kan se, at nullet er rettet til et ettal. De er er uhyre velbevarede, og de fleste har ligefrem stempelglans. Det ene af forsidestemplerne har på et vist tidspunkt fået en revne, der viser sig som en rand henover midten af mønten (fig. 6).

Fig. 3. Fr. III tomark 1662 Christiania

Foruden det københavnske møntsted var der to andre møntsteder. Det ene lå i Kristiania, hvor man havde det norske bjergværkssølv. Under Frederik III var det hovedsageligt to-mark og markstykker, der prægedes i Norge, men under Christian V blev der også slået kronemønt. Forsideen adskiller sig ikke fra den københavnske, men på bagsiden er rigsvåbnet erstattet med den norske løve (fig. 3).

I visse perioder fungerede et tredie møntsted, Glückstadt, hvis mønter kun kan skelnes fra de københavnske ved et lille møntmærke. Alle tre møntsteder er repræsenterede i skatten.

Nedlægningstid

Udmøntningen af mark og kronestykker var meget sparsom i perioden mellem 1673 og 75, og derfor behøver skatten ikke nødvendigvis at være nedlagt før 1675 eller 76, selvom den seneste mønt er fra 1673.

Købmandsgården stammer fra 1600-tallet, og det er lykkedes Gerd Neubert, den tidligere leder af Køge Museum, at finde adskillige oplysninger om dens ejere i Køges meget velbevarede byarkiv. Fra 1668 til 1705 var indehaveren Jens Nielsen Falch, der havde overtaget den fra sin svigermor Karen Jensdatter, enke efter Anders Abrahamsen, som døde 1650.

Jens Falch var en af Køges største skatteydere. Foruden gården i Brogade, der var vurderet til 900 daler, havde han også ejendommen Torvet 13, der havde en værdi af 200 daler og adskillige stolestader i kirken. Han var en driftig mand og øgede bl.a. sine indtægter ved at udleje jernkakkelovne til bønder i omegnen. Hans 4 døtre var alle godt gift - en med byfogeden i Køge, en med sognepræsten på Bogø, en med en officer i den kgl. beredne livgarde og en med en bedre københavnsk skomager. Ifølge kop- og kvægskatten bestod Jens Falchs husstand i 1683 af 2 børn, 2 karle og 2 piger, 3 heste, 2 køer 1 ged, 1 buk og 1 svin. Foruden købmandsgården, som vurderedes til 900 dalere i 1705, ejede han Torvet 13 til en værdi af 200 dalere. Hertil kom så diverse tilgodehavender på 1400 daler - bl. a. skyldte alle de velsituerede svigersønner ham penge.

Jens Falchs første kone, Anna Andersdatter, døde i barselseng 1676, og man har fremsat den meget overbevisende teori, at det i virkeligheden var hende, som var skattens ejer. Hvis hun var den eneste, der kendte gemmestedet, har vi i hvert fald en forklaring på, at skatten aldrig blev gravet op igen.

Men vi må huske på, at de 32 kg. sølv havde en værdi af ca. 1500 dalere. Det var meget mere end det, købmandsgården var vurderet til, og spørgsmålet er, om det er sandsynligt, at en ung købmandskone har kunnet samle en så stor formue og stikke den til side uden at nogen anden havde kendskab til den. Umiddelbart kunne man tro, at skatten var en del af konens arv, siden det nu var hendes forældre, der ejede gården, men det kan næppe være hele sandheden, for en væsentlig del af summen er kommet til, siden Jens Falch overtog gården i 1668. Hvis skatten har tilhørt Anna Andersdatter, må hun i hvert fald også have haft visse indtægtkilder, så hun kunne opspare en sum, der svarer til ca. 80 dalere om året. Det ville vel heller ikke have været udenfor mulighedernes grænser. Men det er alligevel ikke helt sandsynligt, hvis man ser på fundets sammensætning.

Sammensætning

De to ældste mønter er efter alt at dømme kun kommet med ved et tilfælde, og det gælder også de to udenlandske. Et sejlediagram over resten af mønterne viser en nogenlunde jævn fordeling på ca. 20-70 mønter om året med en svag tendens til stigning i den senere del af perioden. Men man ser også tydelige udsving. F. eks. er der meget få mønter fra årene 1647-52, mens 1644-45, 1668-69 og frem for alt 1671 er særdeles fyldigt repræsenteret. Køgefundet adskiller sig fra mange af de øvrige danske 1600-talsskatte ved at være helt uden speciedalere og så godt som uden fremmede mønter, som ellers forekommer i mange fund fra 1600-tallet. Udenlandske dalere blev hyppigt anvendt i større betalinger og som opsparing, således som det bla. fremgår af den første Køgeskat. Men fra 1660'erne gled de udenlandske mønter ud af skattene. I Danmark anså man de udenlandske mønter for at være slettere end vore egne og mente ligefrem, at de var en trussel mod dansk møntvæsen. Derfor søgte man at dæmme op for strømmen ved en forordning af 29. marts 1667, hvorefter al fremmed mønt nedsattes. Speciemønten var en undtagelse, men speciedaleren var stærkt på retur som hovedmønt og erstattedes af kronemønten både her og i udlandet - i Tyskland hed den zweidrittel. På den måde forsvandt islættet af fremmed mønt fra omsætningen i slutningen af 1660'erne.

Fig. 7. Oversigt over mønternes fordeling fra 1644 til 1673. Note fra Dansk Mønt: denne oversigt er klart fejlbehæftet og derfor (foreløbig) udeladt her.

Fig. 8. Oversigt over møntenhederne fordelt på årene 1608-1673. Note fra Dansk Mønt: Oversigten er (foreløbig) udeladt her. Sven Aagaard gør opmærksom på, at fundet kun indeholdt én 1673-krone fra København og ikke 2 som angivet i oversigten.

Køgeskattens store opsving af mønter fra 1668-69 kan ifølge Julius Wilckes oversigt forklares ved, at der blev foretaget rigelige udmøntninger af sletdalere i perioden 1666-69 - efter nogle år med stærkt nedsat aktivitet. Men kronen fra 1671 indtager en ret beskeden stilling i møntoversigterne, og intet tyder på at udmøntningen fra det år skulle være særlig stor.

Samtidige skatte

Vi vil nu prøve at se på, om de særlige træk ved Køgeskatten kan genfindes i nogle af de samtidige møntfund. Fra perioden mellem ca. 1670 og 1690 kender man en lille snes danske sølvmøntskatte, og heraf har vi udvalgt fem af de større, hvis indhold kan sammenlignes med Køgeskattens.

Skatten fra Horsens blev fundet under gårdrummet til en byejendom i 1878. Seneste mønt er fra 1672, altså næsten samtidig med slutmønten fra Køge, men 61,54% af de 377 stk. er udenlandsk mønt, og 58,10% af de danske mønter er præget før 1644.

Læsøskattens 1857 mønter kom for dagen så sent som i 1982 under udgravning til fundament i en gammel gård, der på nedlægningstidspunktet ca. 1672 havde tilhørt en skudeejer. Af de 1857 mønter var de 8,72% udenlandske, og 26,19% af de danske mønter er fra før 1644.

	Køge 1608-73 2100	Horsens 1539-1672 377	Læsø 1548-1672 1857	Rudkøbing 1606-75 313	Nyboder 1608-82 91	Dannebroge 1652-1708 456
Udenl.	0,10	61,54	8,72	0	1,10	0
Chr. IV	34,10	26,79	28,97	35,78	3,30	0,22
Fr. III	46,86	10,61	61,34	33,23	42,86	34,43
Chr. V	19,19	1,06	0,75	30,79	52,75	57,24
Fr. IV						0,51

Fig. 9. Forholdet mellem dansk og udenlandsk mønt i større 1600-talsskatte.

De 313 mønter fra Rudkøbing, blev fundet 1879 under gulvet til et hus. Her er nedlægningstidspunktet ca. 1675. Ligesom Køgeskatten indeholder fundet kun danske mønter, men 13,09% er ældre end 1644. 91 mønter fra Nyboder blev fundet 1872 i en jernpotte under et hus i Enhjørningsgade. Den er nedlagt efter 1682 og har ligesom Køgeskatten en enkelt mønt fra 1608, mens de øvrige stammer fra tiden efter 1644. Den har ikke Køgeskattens mange hebræermønter og heller ikke det store opsving 1667-68 men en noget større procentdel af nyere mønter.

I 1986 bjergedes 456 mønter fra krigsskibet Dannebroge, der sprængtes i luften under slaget i Køge bugt 1710. Mens de øvrige skatte kan tænkes at repræsentere en kapital, der er opsparet gennem kortere eller længere tid, må vi gå ud fra, at Dannebrogeskatten repræsenterer skibskapitalen og dermed afspejler møntbestanden på nedlægningstidspunktet. Den seneste mønt er fra 1708, mønterne fra Christian IV er næsten forsvundet og hovedvægten er på Frederik III's og Christian V's hele og halve kroner (fire- og tomark). Af Frederik IV's mønter er der kun nogle få otteskillinge.

	Køge 1608-73 2100	Horsens 1539-1672 377	Læsø 1548-1672 1857	Rudkøbing 1606-75 313	Nyboder 1608-82 91	Dannebroge 1652-1708 456
f. 1644	1,10	58,10	26,10	13,00	1,10	0
1644 2m	7,57	0	0,53	7,03	0	0
1644 1m	8,52	0	0,96	0,96	0	0
1645 2m	10,14	0	0,59	9,58	2,20	0
1645 1m	3,90	0	0	0,32	0	0
1646 2m	2,76	0	0,29	3,51	0	0
1665 2m	1,67	0	0,71	0	0	1,10
1667 4m	2,10	3,37	3,42	4,47	0	1,10
1668 4m	4,76	6,75	6,48	10,86	0	3,29
1669 4m	3,10	0	1,17	6,71	0	0,88
1671 4m	15,76	1,35	0,06	3,19	2,20	0,66
1672 4m	1,29	1,35	0,65	3,51	2,20	0
1677 2s					0	0,66
1681 4m					19,00

Fig. 10. Markante udsving i Køgeskatten sammenlignet med andre skatte.

Køgeskattens mange mønter fra 1671 genfindes hverken i samtidige eller senere nedlagte skatte, og vi må gå ud fra, at de er erhvervet på én gang i forbindelse med en større handel - evt. en handel med staten, der fik møntleverancer direkte fra mønten. Jævnfører vi Køgeskatten med de tre samtidige skatte Horsens, Læsø og Rudkøbing, viser det sig, at der er flere fælles træk - f. eks. de mange Hebræermønter og de rigelige mængder af prægninger fra 1668 og til dels 1669. Men de tre fund har en langt tidligere karakter. Horsens og Læsø rummer en del udenlandsk mønt, og alle tre skatte har en stor procentdel af mønter fra før 1644. Deraf kan man måske slutte, at skattene fra Horsens, Læsø og Rudkøbing er opsparet gennem længere perioder, mens dannelsen af Køgeskatten er begyndt på et senere tidspunkt, måske først efter Jens Falchs overtagelse af gården i 1668.

Nedlægningsårsag

Om hele summen er erhvervet på én gang, kan vi ikke vide. Men det må anses for ret sikkert, at de ca. 200 stempelfriske eksemplarer fra 1671 er kommet samlet til købmandsgården. Men 200 daler var, som vi har set, en betydelig sum - bl. a. kunne man erhverve en mindre byejendom for den. Det er vel næppe sandsynligt, at en ung købmandskone har haft adgang til at foretage en handel af sådanne dimensioner uden andres vidende, og man er derfor mest tilbøjelig til at tro, at pengene er nedlagt af købmanden selv. Men hvorfor har han så aldrig taget den op igen - han døde jo først 30 år senere i 1705. Lad os først se på hvorfor skatten blev nedlagt. Den skånske krig 1675-79 var en stor økonomisk belastning for det danske samfund og betød stigende skatter. Men allerede fra 1673 var man nødt til at begynde forberedelserne til en eventuel krig, hvad der bl. a. resulterede i en særlig krigsskat på al formue. Det er ikke underligt, at en mand som Jens Falch under disse omstændigheder ønskede at gemme en pæn rund sum af vejen for at sikre den, ikke blot mod krigens farer men også mod skattevæsenet. I de følgende år blev statens økonomi ikke bedre. Kongen udskrev tvangslån i 1678, hvor Køge stillede långivere sammen med Roskilde, og disse ydede over halvdelen af en sum på 7118 rdl. Desuden lader det til, at opfindsomheden dengang fuldt ud kunne måle sig med nutidens, når det gjaldt om at finde områder, der kunne beskattes. I 1677 kom der sågar en skat på skorstene, bryggerkedler og kakkelovne. Og det må have være temmelig generende for en kakkelovnsudlejer. Men statens vanskeligheder synes trods alt ikke at have haft den store indflydelse på Jens Falch, hvis formue voksede støt år efter år. Da han således ikke havde umiddelbar brug for den skjulte formue kunne han lige så godt lade den ligge på det afsides sted - hvor den jo desuden ville være i sikkerhed for de fire vidtløftige svigersønner. Man forstår således godt at han beholdt sin viden for sig selv livet igennem.

Med den nye Køgeskat har vi fået et enestående studiemateriale. Ved den seneste gennemgang er den blevet optalt og sorteret efter årstal, møntenheder og prægesteder. Men tilbage står de mere tidkrævende stempelundersøgelser, der åbner mulighed for mange nye oplysninger bl. a. om udmøntningernes størrelse.

(Årbog for Køge Museum, 1983 side 79-88)

Kildehenvisning

(1) Jørgen Steen Jensen: To møntskatte fra Køge og Roskilde, Historisk Årbog for Roskilde amt 1979 pp. 3-58.
(2) Georg Galster: NNUM 1952 pp. 33-34.
(3) Holger Hede: Danmarks ognorges Mønter Kbh. 1971, s. 171.
(4) Julius Wilcke: Møntvæsenet 1625-1670, Kbh. 1924 pp. 133 og 145.
(5) Axel Nielsen: Specier Kroner Kurant, Kbh. 1907, p. 154.
(6) Den kgl. Mønt- og Medaillesamling, Fundprotokol nr. 422.
(7) Den kgl. Mønt- og Medaillesamling, Fundprotokol nr. 422. Jørgen Steen Jensen: Møntskattefundet fra Læsø Vendsyssel før og nu 1986 pp, 24-44.
(8) Den kgl. Mønt- og Medaillesamling, Fundprotokol 444.
(9) Den kgl. Mønt- og Medaillesamling, Fundprotokol 351.
(10) Den kgl. Mønt- og Medaillesamling, Fundprotokol 4518.
(11) Cf. Køge Bys Historie 1288-1988 bd. I 12-88-1850, Køge 1985 p.
(12) Politikens Danmarkshistorie bd. 8 p. 201.

Tilbage til Dansk Mønt