Klik på mønterne for forstørelse.
For nyligt viste en møntsamler mig en håndfuld mønter, der efter sigende skulle være fundet et sted i den vestlige del af Estland (fig. 1-25). Samtlige 25 stykker var danske, og de er alle af en enkelt type, som Hauberg i sit værk fra 1906 henførte til Valdemar II (1202-1241) som nr. 45. Møntmotivet viser, at en biskop må have været involveret i udmøntningen sammen med kongen. Skatten indeholdt ligeledes en variant af Hauberg 45 med et punkt over kongens scepter (katalog nr. 1-6). Hauberg henførte typen til Slesvig (2). For nyligt har den svenske arkæolog Ann-Christine Palm på grundlag af den geografiske spredning af fundene dog foreslået, at Haubergs Valdemar II-typer nr. 45 og 46 skal flyttes fra Slesvig til Lund som møntsted (3). De tætteste paralleller til vores type er mønterne Hauberg nr. 2-4 fra Lund. De bærer de samme kongelige regalier – et scepter med lilje og den korsbærende globus (rigsæblet). Også biskoppens insignier er de samme – en bispestav og en korsstav. Ligeledes er stilen på krone og bispehue sammenlignelig. Alt dette taler for, at henførelsen af Hauberg type 45 til Lund er rigtig.
Danske mønter fra omkring 1200 er ekstremt sjældne som fund i Estland. Der findes en enkelt dansk mønt fra Kumna-skatten nær Tallinn. Den er præget af kong Valdemar II og ærkebiskop Uffe Thrugotsen og er af Haubergs type 9 (fig. 26) (4). Derudover fremkom der for nyligt ved den arkæologiske udgravning af gravpladsen Kukruse, Virumaa, to Knud VI-mønter (Hauberg 5 og 9), der endnu ikke er blevet publiceret. De er begge lavet om til hængesmykker.
Dette tyder på, at der ikke var nævneværdig handelskontakt mellem Danmark og Estland på dette tidspunkt. Den her omtalte skat er sandsynligvis bragt direkte til Estland fra Danmark, sikkert i en dansk korsridders pung. I 1200-tallets første del kender vi til to større danske togter til Estland. Det første fandt sted i 1206 og gik til øen Saaremaa (Øsel), det andet i 1219 til Tallinn (Reval) (5). Begge de her relevante biskopper – ærkebispen i Lund og bispen af Slesvig – deltog sammen med deres tropper i begge togter. Mønterne kan således på dette grundlag ligeså vel stamme fra det ene som det andet af møntstederne. Derudover var Valdemar II og hans soldater i 1222 på Saaremaa, hvor de byggede en borg i sten, der dog snart blev ødelagt af de lokale. Den danske garnison fik herefter tilladelse til at drage til Tallinn (6).
Tidspunkterne for de danske togter kan måske bidrage til dateringen af mønttypen fra skatten. Den kan således være præget enten 1206, 1219 eller måske 1222 eller kort før et af de nævnte år. Men hvilket af de mulige udmøntningsår bør foretrækkes? Her kunne et vægtstudie måske have hjulpet os. Men desværre er mønterne meget dårligt bevarede, sandsynligvis på grund af ophold i fugtig eller syreholdig jord. De er blevet omhyggeligt konserverede, men er stadigt meget skrøbelige. Det indebærer, at man kan ikke regne med, at den nuværende vægt svarer til den oprindelige vægt. Vægten skulle ifølge Hauberg være 0,82 g, men faktisk er de helt nede på halvdelen af det forventede (tabel 1). Derfor kan vægten ikke bruges i denne sammenhæng. Hvis derimod oplysningen om, at de er fundet i det vestlige Estland, passer, er kampagnerne mod Saaremaa i 1206 og 1222 mere sandsynlige end Tallinn-togtet.
(NNUM 2014 side 37-39)
Klik på mønterne for forstørelse.