Om mønter og medailler som bygningsofre

af Fritze Lindahl

Ved opførelse af bygninger har det helt til vore dage været skik at nedlægge mønter og medailler ved grundstene. Man har ønsket at give eftertiden et dateringsmateriale, hvilket i visse tilfælde yderligere understreges af et grundlæggelsesdokument. Anbringelse af en sådan, som oftest mindre skat i en bygnings fundamenter kan spores langt tilbage i tiden og har sin oprindelse i bygningsofret, der muligvis først har bestået i begravelse af mennesker eller dyr i byggegrunden. Gennem ofret ville man beskytte bygningen mod onde magter, sikre den varighed og skabe en vætte, der vogtede hjemmet, hvad enten det gjaldt familiens hjem: huset, eller menighedens: tempel eller kirke. Det står hen i det uvisse, hvordan man har fundet på at lade disse ofringer af levende eller døde væsener afløse af pengeofre. Nogle mener, at man har tillagt metallet en særlig kraft. Således tænkte f. eks. babylonerne, at guldet kom fra et bjerg i underverdenen, og at man ved at ofre dette metal tilbagegav det hinsides, hvad der tilkom det.

Under alle omstændigheder har vi gennem nedlæggelsen af mønter som bygningsofre fået et dateringsmateriale, hvis anvendelighed som sådant dog undertiden kan diskuteres, da det kan være tvivlsomt, om mønterne var gængse ved nedlæggelsen.

Bygningsofre var ikke ualmindelige i Ægypten og Mesopotamien fra det 3. årtusinde f. Chr. De ægyptiske bestod som regel af materialer og redskaber (ofte i miniatur), der anvendtes ved byggeri- og indvielsesceremonier. De babyloniske og persiske var mere varierede og undertiden suppleret med indskrevne tavler; de kunne bestå af statuetter og smågenstande, lige fra billige perler og muslingskaller til segl og kostbare juveler, som blev ofret til nytte og glæde for guderne. Under udgravningen af Dareios' tempel i Persepolis fandt man i hermetisk tillukkede stenkasser grundlæggelsesdokumenterne, bestående af en guld- og en sølvtavle med beretning om tiden for templets påbegyndelse (516 f. Chr.), og herunder var guld- og sølvmønter anbragt fire og fire. Elektronmønter var nedlagt som offer forskellige steder i det gamle græske Artemis-tempel i Ephesos på Lilleasiens kyst. Møntofre er også forekommet i statuesokler, dels i Sardes og dels i Priene, hvor der i særlige hulrum i de underste sten på Athene-statuens basis er fundet tetradrachmer fra 2. århundrede f. Chr. I den romerske kejsertid blev skikken mere almindelig, og man benyttede sig ved grundstensnedlæggelser af medailloner med kejserens portræt og billede af bygningsværket; i det 5. århundrede e. Chr. anvendtes små bronzeplader med indlagte sølvbogstaver, som lykønskede kejseren og nævnede de embedsmænd, der stod for bygningens opførelse eller reparation. Med renæssancen genopstod den romerske skik at forfærdige medailler med billeder af bygherrer, bygninger og beretninger om grundstensnedlæggelsen. Her skal især nævnes pave Paul II, om hvem en af hans fjender fortæller, at han efter klassisk skik plejede at anbringe et næsten uendeligt antal guld-, sølv- og bronzemønter med sit portræt i bygningsfundamenterne. I murene til Palazzo Venezia i Rom har man da også et par gange fundet hans medailler, af hvilke bl. a. det afbildede eksemplar (fig. 1) findes i Den kongelige Mønt- og Medaillesamling. Det viser paven og det oprindelige, totårnede Palazzo Venezia. Medailleindskriften, der meddeler, at Paul II grundlagde denne bygning i Christi år 1465, står med samme ordlyd på paladsets østside. Også i andre bygningsværker, først og fremmest Vatikanet nedlagde denne byggeglade pave sine medailler.

Den italienske skik at anbringe medailler ved grundstene nåede her til landet i det 17. århundrede; men mønter har været anvendt som bygningsofre langt tilbage i tiden. Det ældste eksempel herpå stammer naturligt fra en kirke, St. Jørgensbjerg ved Roskilde, der i vinteren 1953-54 af Nationalmuseet blev grundig undersøgt og bl. a. fik gulvet gennemgravet. I det sydvestlige hjørne under tårnet fremkom en del spredtliggende mønter på bunden af en grøft fra muren til en tidligere kirke. På den ene af mønterne sad en rest lærred, måske fra en pose, i hvilken de har været lagt ned. Ialt fandtes 108 mønter, hvis tilstedeværelse på dette sted bedst kan forklares som et bygge- eller grundstensoffer ved den første kirke. Den må ud fra disse mønter dateres til Hardeknuds tid, o. 1040, idet de 59 yngste mønter stammer fra denne konge, medens 37 ældre er fra faderen Knud den Store, 2 fra dennes engelske forgænger Æthelræd II den Rådvilde, og endelig 9 er tyske fra omkring 950-1000 (fig. 2). Dette bygningsoffer bestående af mønter, der utvivlsomt har været gængse ved nedlæggelsen, giver en usædvanlig tidlig datering af en dansk stenkirke. St. Jørgensbjerg er den ældste, hvis grundplan kendes.

Det næste eksempel stammer fra Lunds domkirke. Lederen af dennes restaurering 1833-59, professor C. G. Brunius har i sit værk om domkirkens historie beskrevet 6 mønter, som 1835 blev optaget sammen med grundstenen til den vestre halvsøjle ved sydporten. Af disse 6 mønter beror de 4 i Universitetets Myntkabinett i Lund, medens de 2 findes i Den kongelige Mønt- og Medaillesamling. De er alle præget i Lund under kong Niels' regering og bærer mer eller mindre tydeligt kongens og hans møntmestre Bjørn og Uffes navne. Muligvis har dette møntfund været større end tidligere antaget, da endnu 8 lignende mønter kan have hørt til det. En af de mønter, der befinder sig i Lund, har tidligere været henført til Harald Kesjas søn Oluf, som var herre i Skåne 1140-43. Møntens utydelige og forvirrede omskrift må imidlertid tolkes som NICOLAVS. Dette stemmer også bedre overens med selve St. Laurentius' bygningshistorie, da denne kirke, der blev påbegyndt af Knud den Hellige, videreførtes under kong Niels og udvidedes af ærkebiskop Asger (1103-37). Den lille pengesum er sandsynligvis i et af de første år efter 1104 blevet nedlagt ved grundstenen til den påbegyndte portal. Bagsideindskriften er på to af mønterne: + BIORNILVNDE PAXP (eller POR) (fig. 3) Hvad der skal forstås ved det sidste ord er tvivlsomt. Det er blevet fortolket som et kongeligt påbud om fred, der var nødvendig for, at handelen frit kunne udvikle sig i en "portus", havn eller handelsstad. Måske har den, der nedlagde mønterne ment, at netop disse måtte være egnede til at værne kirkeporten.

Ca. 50 år yngre er den mønt fra Sven Grathe, der tillige med en meklenborgsk hulpenning fra det 14. århundrede blev fundet ved nedbrydning af det gamle stenalter i Bjeverskov kirke, Præstø amt. Nedlæggelsen af mønter i dette og de nedenfor omtalte altre kan være inspireret af samme tanke som bygningsofrene ved grundstene. Der må dog sondres mellem de mønter, der er indsat i selve altermurværket og de, der er nedlagt i alterets relikviegemme. Desværre fremgår det ikke altid klart af fundoplysningerne, hvad der er tilfældet. Sven Grathe-mønten og hulpenningen giver formodentlig tidsbestemmelser for henholdsvis bygning og ombygning af Bjeverskov-alteret.

Valdemarernes tid er i modsætning til den foregående fundfattige periode ret stærkt repræsenteret i fundene fra vore kirker. I Fensmark kirke, Præstø amt, blev i 1858 fundet 22 Roskilde-mønter, hvoraf 18 er fra Valdemar den Store og 4 fra Knud VI. De var uden noget gemme indmuret i den østre side af kormuren. Tilsvarende fandtes i den vestre mur to æsker af spån og blik; den ene indeholdt ben af en hovedskal, den anden en opløst masse i papir. De gode, gængse sjællandske penninge må sikkert være henlagt som et byggeoffer, og kan datere korets opførelse eller hele kirken til begyndelsen af Knud VI's tid (1180erne).

Også i en række jyske kirker er der fundet indmurede Valdemar-mønter. Således i Østerild, Thisted amt, hvor der under en reparation i 1914 blev fundet 5 mønter i korets østmur og 2 andre i "muren bag stenaltret". Af disse kan een mønt henføres til Sven Grathe, tre til Valdemar den Stores første regeringsår, medens resten er ubestemmelige, da de ødelagdes ved murens sammenstyrtning. Mønterne kan datere kirkens opførelse til ca. 1160. En Valdemar-mønt af samme type som den ene af Østerild-mønterne med kronet kongebillede og en fane er 1881 fundet under istandsættelse af Sønder Bjært kirke, Vejle amt. Den lå i gangen bag alteret under en "kværnsten", hvis tragtformede udhulning dannede tag over mønten, vel sagtens i et relikviegemme. Det er tvivlsomt, om denne mønt kan give nogen datering. I Ikast, Ringkøbing amt, er der under kirkens alterbord i 1904 fundet et par mønter, den ene af en gængs Valdemar Sejr-type fra Ribe, den anden fra Christopher II, slået i Viborg. Måske kan disse ligesom mønterne fra Bjeverskov Kirke datere opførelsen og ombygningen af alteret. I Vammen kirke, Viborg amt, er der 1875 fundet en Valdemar Sejr-mønt fra Viborg; den formodes at have siddet fast i kalken fra et stykke borthugget mur.

Medens det på indeværende tidspunkt ikke er muligt at ordne Valdemarernes jyske mønter i tidsfølge og fordele dem på de forskellige møntsteder, er der dog een mønt, slået i Ribe, der i sin indskrift bærer årstal: + ANNO : DOMINI ) ( + : M:CCXXXIIII:, hvilket hentyder til mageskiftet mellem kongen og bispen vedrørende mønten i Ribe (1234). Et eksemplar af denne mønt er i 1941 fundet i Dørken kirketomt (tidligere Sejrup kirke), Tyregod sogn, Vejle amt; den lå i murværket i koret lige overfor alteret og kan måske datere den gamle kirke, som forlængst er revet ned.

En smykkebrakteat, som blev fundet i 1947 ved rydning af sten umiddelbart øst for Thisted kirkes kor, og som er omtalt og afbildet i Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1950, kan være nedlagt som offer i den ældre romanske kirkes kor. Den stammer fra Valdemarstiden eller århundredet ca. 1150-1250 og viser i profil brystbilledet af en prælat.

Medens de såkaldte "borgerkrigsmønter" fra hundredåret efter Valdemar Sejrs død er rigt repræsenteret i danske skattefund, optræder de kun sjældent indmurede i bygninger, og da hovedsagelig i alterborde. 8 Christopher II-mønter fra Roskilde er således i Vindinge kirke, Københavns amt, fundet sammen med en bronzenøgle: "Nøglen laae umiddelbart under Alterets Bordplade paa den af Kridtstensquadre murede Alterfod, i hvilken var et fiirkantet Hul, bestemt til Reliqviegemme. Omkring dette Hul laae de 8 Mønter". Det er yderst tvivlsomt, om mønterne daterer alteret, da de kan være nedlagt efter dets opførelse.

Først fra Christian IV's tid kendes gennem Kunstkammerets tilgangsliste for 1772 et mindre bygningsoffer nedlagt i et verdsligt bygningsværk. Der berettes her om 5 mønter fundet i en mur ved Skanderborg. Mønterne er fra højst forskellige perioder: den ældste er en hvid udstedt af rigsrådet 1448, den næste er en 8-skilling fra Frederik II; dernæst kommer en lille mønt fra Johan Adolf af Gottorp (1590-1616) og endelig to hvide fra Christian IV præget 1610-20. Byggeofret kan således tidligst være gemt hen i årene umiddelbart før 1620. Hvilken mur der er tale om fremgår ikke af oplysningen, men tiden for henlæggelsen kan passe på den 5 1/2 sjællandske alen høje mur, der 1619 opførtes langs Draget, som forbandt slotsholmen med fast land.

En anden slags bygningsoffer, et tårnknapfund, kendes fra herregården Løgismose på Fyn. Skikken at gemme mønter og medailler i tårnknappen ved fuldendelsen af en bygning er ikke så gammel som nedlæggelserne ved grundstenen det ældste eksempel herpå er fra kirken S. Paolo fuori le mura i Rom, hvor der i klokketårnet er fundet tyske mønter fra det 11. århundrede. Da man 1826 nedbrød kapellet på Løgismose blev der i tårnet fundet en blykapsel med tre sølvmønter, hvoraf (som det står i Antiquariske Annaler IV s. 568) "et Par forhen have staaet i overtroisk Anseelse" - samt et par skrivelser fra henholdsvis 1718 og 1769, hvori der berettes om kapellets opførelse og reparation.

Fra Møntsamlingens fundprotokol kendes endnu nogle mønter, der skal være fundet ved grundstene. En stor guldmønt på næsten 10 g fra Jacob I af England (1604-19) fremkom i 1933 ved nedbrydningen af Klingenbergs gård i Ålborg (nu i "Den gamle by" i Århus). Mønten lå under en kampesten i nordre længe ud mod fjorden. I Fredericia er der 1856 mellem to grundsten under en bygning fundet 27 større og mindre sølvmønter samt en lille kobbermønt, heraf 23 danske og norske mønter fra Christian IV og Frederik III fra tiden 1608-57 og 4 samtidige nederlandske samt en falsk norsk 2-skilling fra Frederik IV 1701; sidstnævnte falder helt udenfor sammenhængen med de øvrige og hører sikkert ikke til dem. Der er naturligvis grund til en vis skepsis overfor ovenstående to meddelelser om grundstensfund, da disse jo ikke stammer fra faglige undersøgelser.

Anderledes forholder det sig med en medaille og nogle mønter (fig. 4), nedlagt ved grundstenen til bygningen på hjørnet af Nytorv og Frederiksberggade i København. De blev fundet i 19o8, da bygningen blev revet ned. Underst lå en kroningsmedaille fra Christian VI 1731, derover en 24-skilling 1731, en dukat med billede af Christiansborg i Guinea slået 1730 for det Vestindiske Compagni i anledning af tronskiftet, derover igen en 24-skilling 1732 og øverst 6 mark norsk 1732. Sidstnævnte mønt er en sjældenhed. Den blev slået i anledning af Christian VI's rejse til Norge, der skulle have fundet sted i 1732 men blev udsat til det følgende år. 6-mark eller 1 1/2-kronestykkerne, der også kaldes rejsedalere, blev derfor ommøntet med årstallet 1733 på nær 12 exemplarer, af hvilke der med denne fundmønt i dag kun kendes 5 ialt. Disse mønter, der så tydeligt er anbragt med hensigt, daterer bygningens opførelse til begyndelsen af 1730'erne, hvilket passer godt på et hus, som er opført efter den store "fyrgterlige" ildebrand i 1728.

Til slut skal omtales nogle nedlæggelser af medailler ved grundstene til særligt monumentale bygningsværker.

Et smukt eksempel herpå stammer fra Charlottenborg på Kongens Nytorv. Her har man to gange fundet grundstensmedailler i murværket, 1886 3 sølv- og 1bronzemedaille, 1954 2 sølv- og 10 bronzemedailler i en lille lersparebøsse (fig. 5). 1886-fundet blev gjort i hjørnet af den sydøstlige fløj, velsagtens ikke langt fra det sted, hvor en murer nu forrige år fandt sparebøssen, da han slog hul i muren ca. 2 m over jorden for at anbringe et rækværk omkring Utzon Franks Thorvaldsen-statue (fig. 6).

Grundstensnedlæggelsen til palæet, der opførtes til Frederik III's uægte søn, Ulrik Frederik Gyldenløve, blev foretaget den 3. april 1672 af bygherrens to halvbrødre, Christian V og prins Jørgen af Danmark, der senere blev den engelske dronning Annas gemal, samt af "De store Kongens Mænd", som "og hjulpe til", ifølge Anders Bordings beretning i hans versificerede avis "Den danske Mercurius". Med så mange hjælpere til grundstensnedlæggelsen er det ikke mærkeligt, at man allerede har fundet medailler på to steder. Og endda er man sikkert ikke nået frem tid den af kongen anbragte grundsten, hvor man må kunne vente at finde een eller flere guldmedailler. Lersparebøssens jævne og prunkløse udseende og fraværelsen af et dokument tyder på, at der her ikke er tale om den egentlige grundstensnedlæggelse; men sparebøssens anbringelse over mandshøjde er ikke noget argument herimod, da der kendes eksempler på "grundstene", som ligger temmelig højt over grunden. Det fremgår ikke af fundoplysningerne, i hvilken højde 1886-medaillerne fandtes. Medailleme blev udført til lejligheden af den kongelige stempelskærer Jeremias Hercules. På forsiden ses Gyldenløves portræt, på een bagside en kronet løve mellem hans og Norgesvåben med årstallet 1672 over, på en anden palæets facade, som den var projekteret ved grundstensnedlæggelsen. Medaillefremstillingen af palæet afviger en del fra det Charlottenborg, vi kender i dag, især på grund af sidefløjenes kupler.

Medens der fra Stockholms slot foreligger to forskellige grundstensmedailler fra 1734, som blev nedlagt ved grundstenen til de af Frederik I opførte halvrunde fløje, der omgiver borggården, er der ikke blevet slået grundstensmedailler til noget af Christian VI's store byggeforetagender her i kongeriget (derimod flere indvielsesmedailler, først og fremmest til Hirschholm og Christiansborg).

Som et led i festlighederne i anledning af det oldenborgske kongehus' 300 års fest 1749 nedlagde Frederik V den 30. oktober den første sten til den først 1894 indviede Frederikskirke: "Udi den udhulede Sten blev lagde nogle Jubel-Medailler af Guld og Sølv, tilligemed en stor Medaille". Det er tre forskellige jubelmedailler for det oldenborgske kongehus 300 års fest fra medaillørerne Arbien, Winsløw og Wahl; men selve grundstensmedaillen kendes kun af omtale i samtidens presse. Således gengiver Nye Statstidender for oktober medaillens latinske inskription i oversættelse: "Til Amindelse, at Gud i 300 Aar har bevaret Det Kongel. Oldenborgske Huus har Friederich den Femte, Konge til Danmark og Norge af et taknemmeligt Hierte lagt den første Steen til denne Kirke den 30. October 1749".

Der findes fra nyere tid et eksempel på skattenedlæggelse i en statuesokkel. Da grundstenen skulle lægges til Frederik V's rytterstatue i 1760, lod Det asiatiske Compagni slå en medaille, hvortil Daniel Jensen Adzer skar bagsidestemplet. Dette har en mindeindskrift for grundstensnedlæggelsen anbragt i laurbærkrans. Til forsiden anvendtes et stempel med Frederik V's portræt, vist nok fordi der dengang ikke blev tid til at fremstille en forside efter modellen til rytterstatuen. Medaillen med dette motiv sloges først 1768 af Adzer og Wolff. Grev Moltke nedlagde den i 8. oktober 1760 6 medailler i guld, sølv og bronze sammen med gangbare mønter og en bronzeplade med latinsk og dansk indskrift i grundstenen. Det kom til at koste Compagniet den ikke ringe sum af godt og vel 2922 rd. at nedlægge og uddele disse medailler.

I anledning af grundstensnedlæggelsen den 28. september 1805 til det af C. F. Hansen opførte råd- og domhus på Nytorv prægedes en medaille med Christian VII's billede (fig. 7). Til forsiden benyttede man sig af Adzers stempel til den på det tidspunkt 38 år gamle kroningsmedaille, medens bagsiden blev udført af P. L. Gianelli. Et eksemplar til 40 ducater, i vore dage omtrent den sum af 1400 kr., nedlagdes med grundstenen. - En sådan flothed afholdt man sig fra, da man i 1894 nedlagde grundstenen til Københavns nye rådhus; her nøjedes man med at indlægge et dokument i en glaskapsel ved grundstenen, som er anbragt under tårnet. I det hele taget hører det til sjældenhederne, at der nu til dags nedlægges mønter eller medailler ved grundstene. Et af de seneste eksempler herpå stammer fra Emdrupborg i København, hvor man ved skolens ombygning fandt gangbare mønter, der sammen med en avis og et grundlæggelsesdokument var anbragt i den af tyskerne i 1941 nedlagte grundsten. Denne blev sammen med indholdet lagt tilbage på plads, men ved den officielle indvielse af skolen i juni 1956 suppleredes den med en ny grundsten uden mønter.

(Nationalmuseets Arbejdsmark 1956 side 93-102)


Tilbage til Dansk Mønt