I Rigsarkivet opbevares ikke kun papir, men f.eks. også et par hidtil upublicerede afslag antageligt på tin af speciedaler 1776, København (Hede (1) 11B). Ved inddragelse af yderligere materiale i Rigsarkivet er det lykkedes at sammensætte dette bidrag til afslagenes historie, kontekst og rolle i den dansk-norske pengehistorie. Som det vil fremgå af nedenstående lille opsats, er afslagene prøver indsendt til og godkendt af Finanskollegiet i december 1775 som led i optakten til udmøntning af speciedalere i Altona og København.
I 1762 blev Overskattedirektionen oprettet. Dens opgave var blandt andet forvaltningen af statens gæld. Til Kieler Omslaget i januar 1776 skulle Overskattedirektionen bruge 160.000 speciedalere. Kieler Omslag var et meget stort årligt kredit-, penge- og terminsmarked - ligesom Snapstinget i Viborg, blot større. På Kieler Omslag mødtes blandt andet nordtyske og danske kreditorer og debitorer for at aftegne, gøre nye forretninger med videre. Generelt blev meget store mængder kapital omsat på markedet, der har mere end 600 år på bagen, men i dag er en byfest frem for fortidens anselige marked for mønter, sedler, veksler etc.
Tre fjerdedele af de 160.000 speciedalere skulle præges på Mønten i Altona. De sidste 40.000 speciedalere skulle præges på Mønten i København. Produktions ordren blev først givet i starten af december 1775. Derfor fik de ansatte på Mønten i Altona meget travlt, da de 120.000 speciedalere skulle være færdige i midten af januar 1776. Da mønterne fra de to udmøntninger i henholdsvis Altona og København skulle bruges sammen og samtidigt, var det vigtigt, at de anvendte stempler havde samme størrelse og så stor motivmæssig lighed som muligt. Kun møntmestersignaturerne skulle og måtte være forskellige.
Allerede i starten af 1770'erne var tegninger til speciestempler blevet godkendt af Finanskollegiet, der var den institution, som styrede udmøntningerne i Danmark, Norge og Slesvig-Holsten. Mønten i Altona var stort set ikke i drift i 1773, og dens stempelskærer, Johan Henrik Wolff (1727-1788), var derfor blevet beordret at skære speciestempler til Møntens lager, men "dog uden at paasætte Aars-Tallet eller Mynt-Mesterens Navn." (2). De stempler, der var blevet fremstillet i 1773, blev i starten af december 1775 sendt fra Mønten i Altona til København, hvor 1. H. Wolff opholdt sig. Stemplerne skulle gøres færdige og klar til udmøntningen af de 120.000 speciedalere.
Tidligt i december 1775 havde stempelskæreren ved Mønten i København, Johan Ephraim Bauert (1726-1799), lavet et nyt sæt speciestempler færdige. Mønterne skulle som nævnt ligne hinanden, og der var tale om en betydelig udmøntning af en international mønt til en af statens institutioner. Derfor blev en prøve - i form af de to afslag, som er emnet for denne opsats - af J. E. Bauerts første stempelpar sendt til Finanskollegiet. Prøven blev godkendt af Finanskollegiet, og derefter kunne de to stempelskærere gå i gang med at forsyne Mønterne med stempler - blandt andet ved at færdiggøre de fra Altona tilsendte stempler. Da mønterne skulle bruges i 1776, blev alle stemplerne forsynet med årstallet 1776.
På Mønten i Altona blev der i december 1775 præget 78.073 speciedalere og i de første par uger af 1776 48.675 speciedalere. Der blev også i København produceret i begge måneder og samlet præget 41.280 speciedalere. Finanskollegiet og Overskattedirektionen var godt tilfredse med, at det på en god måneds tid og med så kort varsel var lykkedes at udmønte den nødvendige mængde speciedalere. Rettidige sølvleverancer/tilstrækkelige sølvbeholdninger havde naturligvis også været en afgørende faktor for succesen (3).
(NNUM 2007 side 31-32)