I 1802 blev der fundet en møntskat bestående af 251 mønter i Skt. Jørgensbjerg sogn ved Roskilde. Fundet er med i standardværket om de danske middelalderlige skattefund (1). I værket er der usikkerhed om, hvor stor en del af fundet, der umiddelbart endte hos Den kgl. Mønt- og Medaillesamling (2). Ved at følge møntfundets vej rundt mellem forskellige af den enevældige stats institutioner kan usikkerheden delvist elimineres. Nedenfor fremlægges fem breve, som også viser hvilke type institutioner, der typisk var involveret i en sådan sag. Desuden anskueliggør brevene, hvilke oplysninger, der blandt andet kan findes i det bevarede korrespondancemateriale vedrørende møntfund.
Det var oftest øvrighedspersoner ude i det danske land, som i første omgang tog sig af fremkomne møntfund. Derefter blev fundene af samme eller lokale institutioner sendt til rette myndighed, det vil på daværende tidspunkt sige Rentekammeret. Ved fundet i Skt. Jørgensbjerg var det tilsyneladende anderledes. Det fremgår af et brev, som Rentekammeret den 11. december 1802 sendte til chefen for Den kgl. Mønt- og Medaillesamling, Cay Friedrich Reventlow (3):
"Promemoria!
Huusmændene And: Mortesen og Jens Jörgensen af St: Jörgens Bierg ved Roeskilde have
hertil indsendt 251 St (4) smaae Mynter, som af dem, ved Gravning i en Bakke i St: Jörgens Bierg, ere fundne i et Been.
Ved at tilstille Deres Excellence bemeldte Mynter, maae vi tienstligst udbede os meddeelt
Deres behagelige Betænkning, om alle eller nogle af disse Mynter maatte önskes til den Kongelige Mynt-Samling, og forvente vi os Mynterne dermed igien tilbagesendte." (5)
Derefter blev fundet sendt til Den kgl. Mønt- og Medaillesamling, hvor Christian Ramus (6) gennemgik det. 42 af mønterne blev udvalgt. Det var dem, som samlingen helst ville have, altså de mest interessante eller bedst bevarede. Derefter blev hele fundet sendt til Rentekammeret, som blandt andet stod for udbetalingen af Danefægodtgørelse. Før det kunne ske, og før det kunne afgøres, hvor stor en del af fundet Den kgl. Mønt- og Medaillesamling kunne beholde, måtte fundets ædelmetalværdi fastslås. Det var ud fra denne, at Danefægodtgørelsen til finderen blev fastsat. Møntfundet blev derfor sendt til undersøgelse på Mønten i København (6A). Det skete den 8. januar 1803 sammen med følgende brev, der var adresseret til møntmester Hans Jacob Arnold Branth (7):
"Promemoria!
Ved Gravning i en Bakke have 2de Huusmænd i St: Jörgensbierg ved Roeskilde fundet og indsendt hertil de i vedfölgende forseglede Pose indlagte 251 Stk smaae Mynter.
Af disse er udsögt 42 Stk til det Kongelige M’nt-Kabinet, for hvilke Finderne skal have Værdien godtgiort.
Kammeret maa derfor af Hr M’nt-Directeur Branth udbede sig meddeelt Underretning om Værdien af bemeldte udsögte 42 Stk M’nter; ligesom vi og, for det Tilfælde at de övrige M’nter maaskee kunde forbeholdes for M’nt=Cabinettet, tienstlig maae anmode Hr Mynt-Directeuren om behageligen at ville underrette os om Værdien af disse, hvorhos vi forvente samtlige M’nter tilbagesendte.
I Øvrigt maatte behageligen iagttages, at ingen af de til M’nt-Cabinettet allerede udsögte 42 Stk (8) M’nter ved den anstillende Pröve sönderslaaes." (9)
Desværre kendes møntmesterens svar ikke (10). I mellemtiden var der sket noget, som fik betydning for blandt andet fundets forsendelse rundt mellem forskellige personer og institutioner: "I december 1802 kom det til et åbent sammenstød... [mellem C. F. Reventlow og] kronprins Frederik [senere Frederik den Sjette] hvorefter [C. F. Reventlow] indgav afskedsbegæring som han fik" (11). Derfor skulle der i starten af 1803 findes en ny leder af Den kgl. Mønt- og Medaillesamling. Den 15. januar 1803 skrev Rentekammeret til overhofmarskal Adam Wilhelm Hauch (12):
"Pro Memoria
At Hans Kongelige Majestæt under 12te. i d: M:, allernaadigst har behaget at udnævne, Hr Overhofmarskal Adam Wilhelm Hauch, til, i Geheimeraad Grev Cay Friderich Reventlows Sted, herefter at have Opsyn med Hans Kongelige Majestæts M’nt- og Medaille-Kabinet, det skulde vi ikke undlade herved tienstlig at communicere Hr Overhofmarskallen til behagelig Efterretning." (13)
Figur 1: Medalje fremstillet på vegne af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab for at hædre A. W. Hauch, Bergsøe 1055 (22). Kongen lod ved fremstillingen af medaljen selskabet slippe for at betale slagskat. Der blev februar-maj 1839 fremstillet 2 stk. i guld, 152 i sølv og 150 i bronze (23).
Derved kom ledelsen af Den kgl. Mønt- og Medaillesamling i gode og rutinerede hænder. En af de første sager, som blev afsluttet under den nye chef, var sagen om møntfundet fra Skt. Jørgensbjerg. Fra Mønten i København blev møntfundet sendt tilbage til Rentekammeret, der den 22. januar sendte det til den nye chef sammen med følgende brev:
"Promemoria!
Efterat Professor Ramus, af = 251 Stk gamle smaae M’nter, som af Huusmændene And: Mortesen og Jens Jörgensen af St: Jörgensbierg ved Roeskilde ere fundne ved Gravning i en Bakke, og indsendte hertil, havde udsögt = 42 Stk til det Kongelige M’nt=Kabinet, men
derhos ’ttret den Formodning, at Finderne ikke kunne være tiente med igien at modtage de övrige, har Kammeret ladet samtlige =251 Stk undersöge og vurdere ved den Kongelige=M’nt her i Staden, hvor de ere ansatte til en Værdi af = 1 rdr 39s: (14)
Og da man i Dag har anmodet den Kongelige Finants=Kasse=Direction (15) om at anviise Finderne, fornævnte And: Mortesen og Jens Jörgensen, bemeldte 1 rdr 39s:; Saa skulde man ikke undlade herved tienstlig at tilstille Herr Overhofmarschal Hauch, i medfölgende Pose under M’ntens Segl, alle de ommeldte Mynter til det Kongelige M’nt=Kabinet" (16)
Det fremgår således, at C. Ramus havde meldt ud, at Den kgl. Mønt- og Medaillesamling reelt var interesseret i at modtage alle mønterne. Dette kombineret med fundets lave ædelmetalværdi (17) betød, at den nye chef til glæde for C. Ramus og Den kgl. Mønt- og Medaillesamling den 26. januar 1803 kunne sende fundet og følgende brev til C. Ramus:
"Pro Memoria.
Vedfölgende med Myntens Segl forsynede Pose, i hvilken befindes 251 Stkr. gamle smaae M’nter, som af Huusmændene And: Mortensen og Jens Jörgensen af St: Jörgensbierg ved Roeskilde, ere fundne ved Gravning i en Bakke, og indsendte til det Kongelige Rentekammer, har jeg den Fornöyelse at tilstille Herr Professoren, for at De ville behage at henlægge dem til Forvaring i det Kongelige ’yntkabinet paa Rosenborg Slot." (18)
Alle de fundne mønter blev altså sendt til Den kgl. Mønt- og Medaillesamling. Det betød imidlertid ikke, at alle 251 mønter kom til at indgå i den stadigt eksisterende hovedsamling. Formentlig indgik blot de udvalgte 42 mønter i hovedsamlingen (19), mens resten indgik i den såkaldte dubletsamling. Sidstnævnte blev brugt til bytte og salg. Allerede i marts 1803 havde gehejmeråd Johan Bülow (1751-1828) fra C. Ramus modtaget 11 mønter fra fundet (20).
At blot de 42, som blev udvalgt tidligt i forløbet, indgik i hovedsamlingen, synes at være foreneligt med oplysningerne i det anførte standardværk. I dette haves en liste over 40 mønter, og det fremføres, at "enkelte (21) usikkert identificerede er udeladt".
(NNUM 2007 side 73-76)
Illustration fra Ramus & Devegge
Figur 2: Blandt de udtagne 42 mønter fra Skt. Jørgensbjergfundet var der 5 stk. af typen MB 282 (24). (25)