Skatten fra Østermarie

af Poul Grinder-Hansen, Michael Märcher, Finn Ole Nielsen, Signe Nygaard og Peter Pentz

Et detektorfund på Bornholm afslørede i 2012 en nedgravet sølvskat, som var ud over det sædvanlige. Med sit blandede indhold af to unikke hængekors, kæder, sølvbarrer, brudsølv og mønter er fundet Skandinaviens hidtil yngste skat af vikingetype.

 

Fig. 1. Kim Lund-Hansen holder det store sølvkors, han netop har fundet.
Kim Lund-Hansen holding the large silver cross he has just found. Foto: Henning Lund-Hansen 2012

Bornholm er en ”detektor-ø” – ingen steder i landet er siden slutningen af 1980’erne blevet så finkæmmet med metalsøgere, og fundene tælles i tusindvis. Vi ved, hvor det kan betale sig at søge. Men af og til bliver der også søgt, hvor man ikke forventer fund. Dette var tilfældet den 16. september 2012, hvor Kim Lund-Hansen og René Laursen afsøgte et lille højdedrag afgrænset af vådområder, ca. 500 meter nordøst for Smedegård i Østermarie (fig. 2a). Selv efter bornholmske forhold er det langt ude på landet nær den gamle udmark. Forhøjede fosfattal antyder en tidligere bebyggelse, men museet havde ikke kendskab til fund på stedet. Stor var overraskelsen, da der med få meters mellemrum fandtes en fint ornamenteret sølvperle, en stor sølvbarre og en halv sølvblikperle med filigran. Søgningen blev genoptaget to dage senere, og efter kun fem minutter fandt Kim Lund-Hansen et velbevaret sølvkors, der lå nedgravet sammen med tre sølvbarrer og en halv tube-lignende sølvperle (fig. 1-2). Da der fortsat var et kraftigt signal i detektorhullet, blev Bornholms Museum straks tilkaldt.

Fig. 2a. Kort over Bornholm med angivelse af fundsted.
Map of Bornholm. The dot marks the site of the hoard. Tegning: René Laursen, Bornholms Museum
Fig. 2b. Kort over fundets spredning på marken.
Map of the distribution of the find over the field. Tegning: Merete Rude 2013

 

Skatten findes og udgraves

Den nederste del af skatten lå på sin plads, og det lykkedes at optage jordblokken med genstandene som et præparat (fig.3), der blev sendt til undersøgelse på Nationalmuseet. Kim Lund-Hansen fortsatte sin afsøgning på marken (fig.2b) og fandt blandt andet 10. oktober den sammenkrøllede overdel til endnu et sølvkors.

 

Fig. 3. Optagning af præparatet med den uforstyrrede del af skatten.
Taking up the mounted specimen of the undisturbed part of the hoard. Foto: Henning Lund-Hansen , Bornholms Museum

 

Imens blev præparatet undersøgt på Bevaringsafdelingen i Brede. Røntgenbilleder gav et første indtryk af, hvad det indeholdt, og viste, at genstandene lå tæt pakkede i en lille beholder (fig.4). Udgravningen fandt sted med træpinde, pensler og skalpel, men det mest skånsomme viste sig at være støvsugning med meget lille mundstykke (3 mm i diameter) og meget lille sug, så sandkorn for sandkorn kunne fjernes. Beholderens form tegnede sig tydeligt, da der var stor forskel på det kompakte ler uden om beholderen og den løse jord indeni.

 

Fig. 4. Røntgenfoto af præparatet med den uforstyrrede del af skatten.
X-ray photograph of the specimen with the undisturbed part of the hoard. Foto: Force Technology

 

I præparatet lå blandt andet en hel sølvkæde, og for at følge dens forløb måtte udgravningen foregå i bølgede niveauer. Med lak blev det organiske materiale i siderne af den oprindelige beholder stabiliseret undervejs, så dens ydre omrids så vidt muligt kunne bevares. Det var en lille æske af asketræ, som så vidt man kan skønne er blevet sat ned i udgravningen med bunden i vejret, så det er undersiden af låget, der kom til syne, da alle genstande var taget op (fig.5).

 

Fig. 5. Det udgravede præparat med trææsken, hvori skatten var nedpakket.
The excavated specimen with the wooden box in which the hoard was packed. Foto: Bevaringsafdelingen, Nationalmuseet

 

Den øverste del af den nedgravede skat var blevet grebet af ploven og spredt ud over marken. Om der er flere rester af skatten, afsløres ved en arkæologisk efterundersøgelse efter høst 2013. De hidtidige fund fra marken og fra præparatet udgør 51 numre (fig.6). Bortset fra resterne af æsken og dens jernstifter er alt af sølv. Unikke er de to hængekors, som beskrives nærmere nedenfor. To dyreformede ophængningsbeslag har siddet for enden af en halskæde. Den stump kæde, der sidder i det ene beslag, er lavet med en lidt anden teknik end de fundne, løse fragmenter af kæde, som man umiddelbart skulle tro hørte til dyrehovedbeslagene. Sammenhængen mellem delene er ikke ganske klar. Derimod indgår der en helt bevaret ca. 90 cm lang halskæde med tilhørende endebeslag. En ring, ca. 5,1 cm i diameter, var formentlig til ophængning af et kors. En fingerring, store og små brudstykker af kæder, ornamenterede perler og brudstykker af en vredet sølvstang med tråd kan ligesom tolv fragmenter af sølvringe opfattes som bevidst itubrækket sølv, der blev brugt som betalingsmiddel efter vægt, såkaldt brudsølv. Der er ni sølvbarrer, vejende mellem 36,11 gram og 160,53 gram. I skatten indgår otte nogenlunde hele mønter, samt brudstykker fra yderligere op til syv mønter.

 

Fig. 6. Skatten fra Østermarie, fundet 2012.
The hoard from Østermarie, found in 2012. Foto: Roberto Fortuna 2013

 

Det støbte kors

Det bedst bevarede kors er et støbt, dobbeltsidet relikviekors, 12,6x6,8 cm, med en vægt på hele 245 gram. Det har ophængningsøsken i form af en dyreformet sølvperle og et hængsel, så det kan åbnes og lukkes (fig.7).

 

Fig. 7. For- og bagside af det store støbte relikviekors fra Østermarieskatten. Korset er støbt i Skandinavien, men inspireret af byzantinske brystkors og deres traditionelle billedverden.
Front and back of the large cast reliquary cross from the Østermarie hoard. The cross was cast in Scandinavia, but inspired by Byzantine pectoral crosses and their traditional imagery. Foto: Roberto Fortuna 2013

 

Materialet er fint sølv med en smule kobber, som formentlig er tilsat for at gøre det bløde sølv mere holdbart. Efter støbningen er der i fordybninger på korset indlagt niello, en masse af sort sølvsulfid, som danner en effektfuld kontrast til det skinnende sølv. Korset er undervejs behandlet med gravér- og ciseleringsværktøj.

Ophængningsperlen, der er støbt i gennembrudt arbejde, har form som et sammenkrummet dyr med fire lange ben og en endnu længere hale, der snor sig mellem både for- og bagben. Figuren er udført i en blanding af den yngste nordiske vikingetidsstilart, Urnesstil, og den europæiske, romanske stil – en blandingsstil, som blev brugt i Norden i den første halvdel af 1100-tallet. De to dyrehoveder i gennembrudt arbejde, der fastgør hængslet til korset, er i ren Urnesstil, ligesom de to ranker ved lukningen nederst på korset. Røntgenbilleder viser, at Urneshovederne er støbt i sammenhæng med korset, som i øvrigt er i rendyrket romansk stil med en billedverden, der er klart inspireret fra Østeuropa og Byzans. Korset må være støbt i Norden omkring år 1100.

 

Fig. 9. Dagmarkorset fra den kongelige gravkirke Sankt Bendts i Ringsted er lavet af guld og emalje i Byzans. Dateringen er omdiskuteret og svinger fra 1000-tallet og til omkring år 1200. Det er en eksklusiv udgave af den type kors, som var forbilleder for det bornholmske kors.
The Dagmar Cross from the royal sepulchral church of Sankt Bendt in Ringsted was made in gold and enamel in Byzantium. The dating is disputed and ranges from the eleventh century to around 1200. It is an exclusive version of the type of cross that was the model for the Bornholm cross. Foto: Nationalmuseet

 

Korset har rundede arme med små, fremspringende knopper – en form, der er kendt fra byzantinske kors som f.eks. Dagmarkorset (fig.9). Forsiden viser den korsfæstede Kristus med stift udstrakte arme, skægløst ansigt, opret krop, knælangt lændeklæde og let adskilte ben, hvis nedadpegende fødder hviler på en fodplade uden synlige spor af nagler (fig.7). Brystkassen har markerede brystvorter og navle. En V-formet figur ved halsen kan være markering af en halskrave, et værdighedstegn, som også kendes fra det ældste bevarede danske krucifiks i stor skala, Åbykrucifikset fra omkring 1100. Stregerne i glorieskiven bag Kristi hoved markerer et kors, og et yderligere stregkors ses over glorien, for at understrege den korsfæstedes guddommelighed. Medaljonen øverst på korset viser Guds hånd, mens medaljonen forneden rummer et Kristussymbol, Guds lam eller på latin ’agnus dei’. De to andre medaljoner viser de faste sidefigurer til korsfæstelsen, Maria på Jesu højre hånd og disciplen Johannes på hans venstre. De strækker deres ene hånd frem imod Kristus og holder den anden foran brystet.

Bagsiden af korset viser en stående skikkelse i ankellang kjortel. Hænderne er løftet op foran brystet med håndfladerne fremad i den såkaldte orantstilling, som siden oldkirken blev indtaget ved bøn til Gud. Ud fra motiverne på de byzantinske kors, der har været inspirationskilden, kan figuren bestemmes som Maria. I de fire medaljoner ses brystbilleder af uidentificerbare helgener. Korset er udformet som et enkolpie, hvilket på græsk betyder ’på brystet’, dvs. en relikviebeholder i byzantinsk tradition beregnet til at hænge på brystet i en halskæde. Sådanne enkolpier blev fremstillet i stort tal i det byzantinske rige og de tilstødende områder, f.eks. i det russiske rige med Kiev som centrum. Det var egne, som Skandinavien havde en tæt kontakt til i 1000- og 1100-tallet. Langt de fleste af disse hængekors var i bronze, og flertallet var enkle og massive. De var personlige ejendele, der tjente som ondtafværgende amuletter. Korsformen selv var hellig, men allermest kraftfuldt var det selvsagt, hvis korsets hule indre rummede et relikvie, helst en splint af det kors, som Jesus i sin tid blev korsfæstet på, og som i al fald siden 300-tallet blev æret af pilgrimme i Jerusalem. Splinter af det hellige kors var stærkt efterspurgte, og et korsformet enkolpie var det naturlige opbevaringssted. Det bornholmske kors var uden tvivl beregnet til at rumme et relikvie, men da det under konserveringen blev åbnet, viste det sig at være tomt (fig.8).

 

Fig. 8. Korset er hængslet og har som sine byzantinske forbilleder været beregnet til at rumme et relikvie. Korset viste sig dog at være tomt.
The cross is hinged, and like its Byzantine models was intended to contain a relic. But the cross proved to be empty. Foto: Roberto Fortuna 2013

 

Det graverede kors

Der var også et andet brystkors blandt de skjulte kostbarheder (fig. 10).

 

Fig. 10a. Det sammenkrøllede kors før udretningen.
The curled-up cross before straightening. Foto: Benny Staal 2012

 

Dette kors må have ligget øverst i trææsken, for det blev fundet nogle meter fra selve skatten, stærkt sammenkrøllet. Det er nu rettet ud af Nationalmuseets konservatorer, og det har oprindelig målt 9,9x8,9 cm. Korset er mærkeligt nok uden ridser fra plovtænder, så om korsets sammenkrølning skyldes ploven eller er sket, da skatten blev nedgravet, er et åbent spørgsmål. Korset er klippet ud af en sølvplade af høj kvalitet. Langs kanten er der påloddet en 5 mm bred sølvkant. I stedet for et egentligt hængsel er der to ophæng, et øje foroven og et nederst, begge skjult af en lille plade dekoreret som et blad.

 

Fig. 10bc. Korset efter delvis udretning på Bevaringsafdelingen.
The cross after partial straightening at the Conservation Department. Foto: Roberto Fortuna 2013

 

Hvis det er et relikviekors, hvad kanten kunne tyde på, må der have været en nu forsvunden underdel. I en enkel, men sikker, streg er der indgraveret et billede af den korsfæstede Kristus. Øverst ses en medaljon med en engel, hvorfra Guds hånd rækker ned mod den korsfæstede. På hver side af den lidende Kristus ses Maria og Johannes, der hver løfter en hånd og støtter Kristi arme, et træk der kendes fra andre samtidige kors som guldkorset fra Orø (fig. 11) og må rumme en særlig symbolik.

 

Fig. 11. Guldkors fundet på Orø med graverede plader, der er fremstillet i Danmark o. 1100. Guldkorsets Kristus har lighedstræk med det graverede kors fra Østermarie.
Gold cross found on the island of Orø with engraved plates made in Denmark c. 1100. The Christ of the gold cross has similarities to the one on the engraved cross from Østermarie. Foto: Nationalmuseet

 

Kristusfremstillingen på Østermarie-korset har træk fra både den vesteuropæiske og byzantinske kunst. Fodstillingen er den traditionelle byzantinske, mens Kristi hænder, med tommelen lagt ind til håndfladen, peger mere vestligt. Ved korsets kant ses en geometrisk frise med firkanter og trappemønster. Trappefrisen kendes både fra Irland, Tyskland og Norden i vikingetiden, og ornamentet genfindes i øvrigt på de dyrehovedformede beslag, som indgår i skatten. Et forgyldt bronzekors med en dekorativ bort langs kanten og en Kristusfigur, der har store ligheder med Østermarie-korsets, er fundet i den tysk-romerske kejser Henrik 4.s grav i domkirken i Speyer (fig. 12).

 

Fig. 12. Gravkors fra den tysk-romerske kejser Henrik 4.s grav i domkirken i Speyer. Kristusfiguren og korsets ornamentik har lighedspunkter med det graverede, bornholmske kors.
Sepulchral cross from the tomb of the Holy Roman Emperor Henry IV in the cathedral of Speyer. The Christ figure and the ornamentation have points of resemblance with the engraved Bornholm cross. Foto: Copyright: Historisches Museum der Pfalz Speyer. Fotograf Peter Haag-Kirschner

 

Korset, der er af omtrent samme størrelse som det bornholmske, lå på brystet af kejseren, der døde i 1106. Østermarie-korset kan formentlig dateres til årtierne omkring 1100, men om det er et dansk eller udenlandsk arbejde, kan ikke afgøres.

 

Mønternes vidnesbyrd

For dateringen af skattefundets nedlæggelse er mønterne den afgørende kildegruppe. Otte af skattens – oprindeligt nok op til 15 – mønter er tilstrækkeligt bevaret til at lade sig opdele i fire grupper (fig.15).

 

Fig. 15. De otte mønter i dobbelt størrelse. 1-2) Svend Grathe, 3) Otto-Adelheid penning med trækirke, 4) Edward Bekenderen med profilportræt, 5) Foldet brakteat med siddende kong Frederik I Barbarossa med lilje- og korsscepter, rester af indskrift FRIDERICVS REX, 6) Frederik I, Goslar, brakteat samlet af mange fragmenter, apostlene Simon og Judas som motiv, 7) Biskop Ulrich von Reinstein, brakteat med biskoppen knælende foran den hellige Stefan og 8) Uidentificeret brakteat, muligvis fra Magdeburg.
The eight coins in double size: 1-2) Svend Grathe; 3) Otto-Adelheid penning with wooden church; 4) Edward the Confessor with profile portrait; 5) folded bracteate with seated King Frederik I Barbarossa with lily and cross sceptre, remains of an inscription FRIDERICVS REX; 6) Frederik I, Goslar, bracteate joined from many fragments, the apostles Simon and Judas as motifs; 7) Bishop Ulrich von Reinstein, bracteate with the bishop kneeling before St. Stephen; and 8) unidentified bracteate, possibly from Magdeburg. Foto: John Lee 2013

 

To mønter, formodentlig 1/2-penninge, fra kong Svend Grathe (1146-57) er af samme type, præget i Lund 1146-54. Der er tale om fragmenter bestående af møntens midterste del, på det store fragment anes til højre for kongen resterne af indskriften REX. På den anden side står normalt rundt om de tre tårne SVEN DANORVM. Der indgår også to ældre udenlandske mønter: en tysk såkaldt Otto-Adelheid-penning fra ca. 980-1040 og en engelsk penning fra kong Edward Bekenderen (1042-66) af typen Trefoil Quadrilateral fra 1046-48, præget af Brihtwine i Wallingford, Oxfordshire. I midten af 1100-tallet var Bornholm stort set det eneste sted i middelalderens Danmark, hvor vikingetidsmønter forekom. En markant gruppe udgøres af fire store tyske brakteater, dvs. meget tynde, ensidige mønter med et meget detaljeret præg. De blev udbredt fra ca. 1130, primært i Tyskland, og tyske 1100-tals brakteater er meget sjældne fund fra middelalderens Danmark. Der kendes få enkeltfundne stykker, og før fundet på Bornholm havde vi kun kendskab til et par meget gamle 1100-tals skattefund med store tyske brakteater. De tyske 1100-tals brakteater har næppe været i omløb i Danmark, og brakteaterne i denne skat er formentlig kommet til Bornholm/Norden som en samlet portion. De fire mønter er: 1) Frederik 1. Barbarossa som konge (1152-55), præget i Erfurt, Thüringen, formentlig første halvår af 1153, 0,90 gram, ca. en femtedel er foldet om på den anden side. 2) Frederik 1. Barbarossa (1152-90), præget i Goslar, Niedersachsen. 3) Biskop Ulrich von Reinstein (1149-60), præget i Halberstadt, Sachsen-Anhalt. 4) Uidentificeret brakteat med en face gejstlig person med krumstav i højre hånd og stjerne over sin venstre skulder. Motivet har en vis lighed med mønter fra Magdeburg i Sachsen-Anhalt, både enkelte ældre to-sidede mønter samt brakteater fra ærkebiskop Friedrich I (1142-52).

Den sidste gruppe udgøres af syv uidentificerede fragmenter på ca. 0,01-0,08 gram. Heraf er mindst tre brakteatfragmenter, hvor identifikationen ikke er entydig. De resterende diminutive møntfragmenter er ubestemmelige. Brakteatfundet er uhyre sjældent. I det hele taget er der kun fundet få mønter fra perioden ca. 1112-57 på Bornholm. Skattens to Svend Grathe-mønter er de første overhovedet fra denne konge på Bornholm. Skatten er derved forskningsmæssig vigtig for forståelsen af penge, magt og politik på øen i midten af 1100-tallet. Mønternes datering betyder, at skatten formentlig tidligst kan være nedlagt et stykke inde i 1153. På Bornholm er der fundet mindst 14 Valdemar den Store-mønter (1157-82) og mindst 12 gotlandske mønter fra ca. 1140-1220, og fraværet af disse to møntgrupper i skatten taler også for, at skatten er nedlagt i 1150’erne.

 

Skattens betydning

Danske skatte fra midten af 1100-tallet er almindeligvis homogene møntskatte med en forholdsvis begrænset spredning, hvad angår typer, dateringer og ophav. På Bornholm kendes kun et par mindre møntskatte fra Valdemar den Stores og Knud 6.s tid (1157-1202). Men korsskatten er en en blandingsskat med genstande fra både vikingetid og middelalder, omfattende smykker, barrer, brudsølv og mønter, faktisk Skandinaviens hidtil yngste skat af vikingetidstype. Den næstyngste er det meget større Burgefund på Gotland, som tidligst er nedlagt i 1143. I Estland og Finland findes dog yngre blandingsskatte. Skattens nærmeste lokale forgænger er det store fund fra Store Frigård, nedlagt engang efter 1106, som med over 1.000 udenlandske mønter, brudsølv og smykker har været regnet for Danmarks yngste vikingetidsskattefund. Korsskatten fra Østermarie understreger, at det økonomiske liv på Bornholm endnu midt i 1100-tallet kunne have et præg af vikingetid, som ikke kendes fra resten af Danmark. Blandingsskatten kan dermed også vidne om den danske kongemagts svagere greb om øen i Østersøen i forhold til resten af riget. Hvem kan have ejet to relikviekors og næsten et kilo sølv i barrer, brudsølv og mønter? Er det kostbarheder, som en bornholmsk storbondeslægt har samlet sig gennem generationer? Skattens overordnede karakter af ædelmetaldepot og betalingsmidler tyder nok mest på en købmand, der har berejst Østersøen mellem øst og vest og har handlet i områder, hvor afvejet sølv var mere værd end mønter. Hvad der hindrede den rette ejer i at hente sit sølv fra den nedgravede trææske, forbliver som så meget andet en gåde.

 

Efterskrift

I august 2013 blev der foretaget en arkæologisk undersøgelse af marken, hvor skatten blev fundet. Der fremkom nogle fragmenter af sølvsmykker, en sølvbarre og brudstykker af endnu fire af den samme type Svend Grathe mønter. Men det mest spektakulære var, at detektoren kun en meter fra den skat, der beskrives i denne artikel, fandt endnu en nedgravet og helt uforstyrret skat fra samme periode. Indholdet er 23 sølvbarrer, hvoraf 18 lå i en barkpakke, en halsring, en armring, to fingerringe og en stor, skiveformet fibula, samt et delvist niellobelagt, dobbeltsidet sølvkors med tilhørende kæde (fig. 16).

 

Fig. 16. Den anden skat fra Østermarie, optaget som præparat, under udgravning på Nationalmuseets Bevaringsafdeling i efteråret 2013.
The second hoard from Østermarie. The mounted speciment during excavation in the autumn of 2013. Foto: Søren Greve 2013

 

 

Litteratur

 

Forfatteroplysninger

 

English summery

The hoard from Østermarie

In the autumn of 2012 a buried silver hoard was found with a detector near Østermarie on the Danish island of Bornholm in the Baltic. Among the first finds was a well preserved pectoral cross (fig. 1). A number of objects had been scattered by agricultural implements (fig. 2), including another cross (fig. 10a). The bottom part of the hoard was taken up intact mounted as a specimen (fig. 3). The whole hoard (fig. 6), which had lain in a wooden box (fig. 5) contained, besides the two crosses, two animal-head mountings from a necklace (fig. 13), a c. 90 cm long necklace with end mountings, and a suspension ring.

 

Fig. 13. Ophængningsbeslag i form af dyrehoved i den nordiske Urnesstil.
Suspension mountings in the form of animal heads in the Norse Urnes style. Foto: Roberto Fortuna 2013

 

A finger ring, fragments of chains, beads and other fragments are interpreted as broken-up silver (‘hack-silver’) meant to be used as currency for payment. There are nine silver bars, weighing between 36.11 grams and 160.53 grams, one of them with an incised graffito of a bird (fig. 14).

 

Fig. 14. Sølvbarre med indridset graffiti af en fugl (ørn eller due).
Silver bar with incised graffiti of a bird (eagle or dove). Foto: Roberto Fortuna 2013

 

The cast reliquary cross of silver with niello inlay (fig. 7-8) weighs 245 g and has the form and iconography of a reliquary cross from Byzantium and Russia (fig. 9), but was cast in Scandinavia around the year 1100. Christ is shown as an erect, triumphant God. The second cross (fig. 10a-b) has an engraved image of the suffering Christ with inlaid niello in a mixture of German and Byzantine iconography. There are resemblances to a pectoral cross in the tomb of the Emperor Henry IV from 1106 (fig. 12) and the Danish-made gold cross from Orø (fig. 11). The hoard includes eight classifiable coins (fig. 15), as well as fragments from as many as seven other coins. The coins point to a deposition of the hoard in the 1150s. The hoard, with its mixture of hack-silver, jewellery and coins, represents the transitional monetary phase between the Viking Era and the Early Post-Viking Middle Ages. It is the youngest hoard of the Viking Era type in Scandinavia.

In august 2013 another hoard from the same period was found just one meter from the first one, containing 23 silver ingots, 18 of them in a bark wrapping, a neck-ring, an arm-ring, two finger-rings, a large disc brooch, and a double-sided reliquary cross of silver with remains of niello (fig. 16).

(Nationalmuseets Arbejdsmark 2013 side 140-155)

Tilbage til Dansk Mønts forside