Den kongelige bekendtgørelse af 20. november 1837, som formelt oprettede Bankkontoret
I Erhvervshistorisk Årbog 2005, som udgives af Erhvervsarkivet, er der en artikel med titlen:
"i Jylland … findes faa Capitalister" Et studie i det jyske Bank-Contoir i Aarhus' etablering og virke 1837-1848. (1)
Artiklen indeholder flere pengehistoriske oplysninger m.v.
Her nedenfor gengives en dansk udgave af artiklens engelske summary.
Danmarks første bankfilial blev oprettet i 1837 i Århus. Det var en filial af Danmarks Nationalbank. Artiklen undersøger etableringen af filialen og filialens virke indtil 1848. I perioden 1837-1848 blev filialen af Nationalbanken betragtet som et forsøg. I 1848 udvides filialens forretningsområde betydeligt, og filialens forsøgsdage var dermed ovre. Filialens fungerede indtil 1989, hvor den og filialen i Odense som de sidste to af Nationalbankens filialer blev nedlagt.
Fra Stænderforsamlingen for Nørrejylland udgik der i 1836 en petition til kongen om oprettelsen af en filialbank i Nørrejylland. De ringe kreditmuligheder efter statsbankerotten i 1813, der var særligt udtalte i Nørrejylland, var den primære årsag til petitionen. Med udgangspunkt i petitionen valgte Nationalbanken af forskellige årsager at oprette en filialbank. Både i Stænderforsamlingen og Nationalbanken var der hidsig debat om placeringen af filialen. Det blev Århus frem for Viborg pga. den på Stænderforsamlingen valgte afstemningsmetode.
Nationalbanken var meget forsigtig i forhold til filialen. Filialen måtte således ikke yde prioritetslån uden moderbankens godkendelse eller modtage indlån eller deposita overhovedet. Yderligere måtte filialen ikke få et navn, der kunne associeres med moderbanken i København. Desuden ville den blive nedlagt, hvis det blev for dårlig en investering. Alt andet end filialens daglige drift blev i høj grad styret fra København, og i årerne frem til 1848 rejste en af Nationalbankens direktører hvert år til Århus for at gennemgå og kontrollere regnskaberne, de bevilgede lån etc.
Mht. omsætning fik filialen en svag start. Det skyldtes primært, at forretningsområdet det første års tid af Nationalbanken også var blevet stærkt begrænset rent geografisk. Forretningsområdet som i perioden primært var udlån og vekseldiskontering blev dog løbende udvidet på forskellig vis, det var f.eks. filialen, der indførte kassekreditten som bankforretning i Danmark. Udvidelserne og de generelle økonomiske konjunkturer betød, at filialens samlede omsætning kontinuerligt steg igennem perioden. Nationalbanken blev derfor hurtigt tilfreds med filialen, der efterhånden også gav et fornuftigt overskud. Derfor stod det efter få år klart, at filialen ikke længere var i fare for at blive nedlagt.
Både i omfang og mht. geografisk udbredelse øgedes filialens forretninger igennem perioden. Således havde filialen allerede midt i 1840'erne enkelte forretninger i alle egne af Nørrejylland. Filialen fik naturligvis størst betydning for væksten i Århus, men pga. manglen på kapital i hele Nørrejylland fik også mange andre end århusianerne glæde af de kreditmuligheder, som filialen gav. I tråd dermed blev filialen en medvirkende årsag til, at Hamborg efterhånden mistede betydning som kreditgiver i Nørrejylland.
Den kongelige bekendtgørelse af 20. november 1837, som formelt oprettede Bankkontoret