Denne korte opsats har til formål at fremlægge et brev, der viser, at medaljøren Abraham Heylbuth i 1800 leverede møntstempler til Mønten i Altona. Inden fremlæggelsen opsummeres dele af brevets kontekst ganske kort. Efter fremlæggelsen, som føjer A. Heylbuth til rækken af stempelskærere, sandsynliggøres det ganske kort, at en medaljør Engel formentlig også har leveret stempler til Mønten i Altona omkring årsskiftet 1811-12, og antageligt også hører til rækken af stempelskærere.
Den kongelige Mønt i Altona blev taget i brug i 1771. Der var fra 1771 og frem mange problemer med stemplerne og stempelforsyningerne til Mønten - navnlig i 1780'erne. Den fastansatte stempelskærer ved Mønten var fra 1771 til 1788 Johan Henrik Wolff. Efter hans død i 1788 blev en stempelskærer fra Slesvig i 1789 ansat ved Mønten i Altona. J. Wilcke kaldte ham for Mahrenz. Han hed Gottlieb til fornavn og underskrev 1789-91 sig selv som Marenz. På trods af sin brystsyge - formodentlig tuberkulose - arbejdede han godt for Mønten, men brystsygen tog til, og den 15. marts 1791 døde han.
Efter G. Marenz' død blev stempelskærerlærlingen ved Mønten i København, Georg Valentin Bauert, stempelskærer ved Mønten i Altona. Han var dygtig, flittig og arbejdede for Mønten fra 1791 til ca. 1840. Han kunne dog ikke alene forsyne Mønten med stempler til f.eks. de omfattende udmøntninger i Altona i 1790'erne. Derfor blev der jævnligt sendt stempler fra København til Mønten i Altona.
G. V. Bauert var 1799-1801 i London og Paris for at lære mere om stempelskæring. Salomon Ahron Jacobsen blev konstitueret stempelskærer ved Mønten i Altona, mens G. V. Bauert var i udlandet. S. A. Jacobsens stempelleveringer var langtfra tilstrækkelige, og Mønten i Altona skulle stadig bruge forsyninger fra den fastansatte stempelskærer ved Mønten i København.
Stempelskæreren ved Mønten i København var G. V. Bauerts far, Johan Ephraim Bauert. Han havde siden 1763 været stempelskærer ved Mønten i København - og siden 1761 for Mønten i Oldenborg. Han lavede et meget stort antal stempler til helstatens Mønter i anden halvdel af 1700-tallet. J. E. Bauert døde den 9. december 1799, og da var sønnen rejst til London. Det skabte derfor problemer for både Mønten i Altona og Mønten i København, som nu begge var uden deres sædvanlige stempelskærer.
J. Wilcke skriver fornuftigt:
"Den ledige Stempelskærertjeneste [ved Mønten i København, MM] søgtes af P. L. Gianelli … Salomon Ahron Jacobsen … Jesper Johansen Holm … Giert Hull … samt Abraham Heilbuth, født i Altona af den jødiske Nation, som i 7 Aar havde søgt Kunstakademiet og for Modellering erholdt de mindre Sølvmedailler. Da man ikke havde set Prøver paa den sidstes Duelighed, bortset fra en ufuldendt Tegning, kunde han ikke komme i Betragtning. … Finanskollegiet maatte foretrække Gianelli saavel efter de Prøver han havde aflagt paa sin Duelighed som den Flid og Beredvillighed, hvormed han havde forrettet det ham af Kollegiet overdragne Arbejde for den københavnske Mønt under J. E. Bauerts Sygdom og efter hans Død og for Mønten i Altona, medens G. V. Bauert var i England. (1)
Abraham Heylbuth blev således ikke ansat ved Mønten i København, men dermed ender stempelskærerhistorien om ham ikke.
(Antageligt den i ovenstående citat omtalte ufuldendte tegning af A. Heylbuth. Under alle omstændigheder er den lavet af A. Heylbuth. Han lavede i perioden 1800-1803 flere medaljestempler og fik også præget medaljer på Mønten i Altona. (2))
A. Heylbuth lavede i sommeren 1800 møntstempler til Mønten i Altona, da den udmøntede 58.333 rdl. og 36 sk. dansk vestindisk kurant i 12 og 24 skillinger. I 1795 var der udmøntet 10.000 rdl. dansk vestindisk kurant i 12 skillinger på Mønten i Altona - stemplerne dertil var lavet af J. E. Bauert i København.
I starten af juni 1800 blev Møntmesteren i Altona, Michael Flor, beordret at udmønte vestindisk kurant i 12 skillinger på Mønten i Altona. Mønterne skulle se ud som de vestindiske 12 skillinger, der var lavet på Mønten i 1795 og bar årstallet 1767. M. Flor ville til udmøntningen få stempler lavet af P. L. Giannelli tilsendt fra København, men måtte også gerne selv hyre en stempelskærer til opgaven. Udmøntningen skulle ske hurtigst muligt. Det vil sige, så snart sølvet til udmøntningen var leveret.
M. Flor skrev den 13. juni 1800 til Finanskollegiet:
"Da alle Ting her ere i Beredskab saa kan den ved Det Høye Collegie Ordre af 7de Hujus [=denne måned, MM] befalede udmyntning af … Væstindiske Courant tage sin Begyndelse saasnart det dertil fornødne Sølv, hvorom jeg i Dag har anmodet Det kongelige Bank-Contoir [i Altona (3), MM], er leveret. I henseende til de hertil behøvende Stempler hvoraf ingen her er i behold ligesom ikke heller Poincons, da er Jøden Heylbuth i Hamburg villig til at gravere de fornødne; Men da jeg ikke uagtet all anvendt Umage har været i Stand til at opspørge eller kunde faa et Støkke af ovenmeldte Mynt Sort hvorefter bemeldte Heylbuth kunde rette sig, saa ansøger jeg underdanigst at Det Høye Collegium naadigst ville befale at i det mindste 1 Par Stempler matte blive mig tilsendt." (4)
Finanskollegiet meldte senere i juni tilbage, at P. L. Giannelli var i gang med at lave stempler til Mønten i Altona. Samtidig blev et blyaftryk af en vestindisk 12 skilling sendt til Mønten, så A. Heylbuth havde noget at rette sig efter. Desuden ændrede Finanskollegiet produktionsordren, nu skulle 25.000 rdl. af udmøntningen laves i 24 skillinger, som skulle have næsten samme motiv som 12 skillingerne. Forskellen skulle kun være angivelsen af pålydendet henholdsvis XII eller XXIV. Finanskollegiet antog, at A. Heylbuth kunne lave 24 skillingsstempler ud fra blyaftrykket af 12 skillingen. Det lykkedes også, men der var i mellemtiden opstået andre problemer.
Det var således lidt for sent, da produktionsorden blev ændret. Da den ny ordre indløb, havde Mønten allerede lavet for ca. 40.000 rdl. blanketter til 12 skillinger. Det ville være særdeles ufordelagtigt rent økonomisk at ommønte 12 skillingsblanketterne til 24 skillingsblanketter. Derfor gik Finanskollegiet med til, at alle 12 skillingsblanketterne blev præget - men så skulle der også laves 24 skillinger af resten af sølvet.
I alt blev der lavet 39.500 rdl. og 12 sk. i 12 skillinger og 18.833 rdl. og 24 sk. i 24 skillinger. 12 skillingerne blev lavet først og var færdigpræget i midten af september. 24 skillingerne var færdige i starten af oktober. I København var der blevet eksperimenteret med hensyn til stempelfremstillingen, og i august var M. Flor blevet beordret at kommentere på og sammenligne de anvendte stempler - især de tilsendte fra København. I det brev, som M. Flor efter udmøntningen af de vestindiske kurantmønter den 21. oktober sendte til Finanskollegiet med sine kommentarer, er der direkte bevis for, at Heylbuth skal føjes til rækken af stempelskærerer under Christian den Syvende:
"Paa de fra Kiøbenhavn erholdte 6 Par Stempler til enkelte [=12 skilling, MM] og 4 Par Do til dobbelte Realer [=24 skilling, MM] ere bleven udprægede nemlig paa de første circa 11000de og paa de sidste circa 14000de Væstindisk Courant. Derimod er paa 7 Par Stempler til enkelte og 1 Par do til dobbelte Realer som af Jøden Heylbuth i Hamburg ere graverede, blevne udprægde nemlig af enkelte Realer circa 28500de og af dobbelte Realer circa 4800de Væstindisk Courant. Det Høye Collegium vil heraf selv naadigst indsee at de Kiøbenhavnske stempler i Sammenligning med de her forfærdigede ikke have været efter Ynske, hvortil det naadigst maatte tillader mig her at opgive 2de Aarsager, den ene at Stemplerne ved Hærdningen ikke vare blevne haarde nok men for bløde hvilket foraarsagede at de som det kaldes, satte sig og den anden er at Stemplerne vare hole i Midten hvilket foraarsagede at Præget paa de mellemlagte Plader [=blanketter, MM] ikke uden ved et overmaade forceret Slag kunde udtrykkes, og dette meere end almindeligt stærke Slag er det da som her foraasaget at Stemplerne som desuden vare for bløde snarere end ellers have sat sig ligesom de i det Tilfælde at de havde været for haarde vare sprungen …" (5)
Ovenstående viser altså, at A. Heylbuth leverede møntstempler, som blev anvendt. Formentlig var det også tilfældet med medaljør Engel, hvilket sandsynliggøres af nedenstående uddrag af et brev, som Finanskollegiet den 3. december 1811 sendte til M. Flor:
"I Anledning af en Forestilling fra Stempelskiærer Bauert [=G. V. Bauert, MM] har man bevilget, at Medailleur Engel maa gaae ham til haande med Forfærdigelsen af [stempler til, MM] hele Species og danske Kobber-Én-Skillinger," (6)
Det var G. V. Bauert selv, der havde anmodet om hyring af en ekstra stempelskærer, da han ikke alene kunne forsyne Mønten i Altona med stempler. Derfor og fordi udmøntningerne blev gennemført, så er det sandsynligt, at Engel lavede stempler, der blev brugt på Mønten. Arbejdsdelingen mellem G. V. Bauert og Engel har sikkert været sådan, at kun G. V. Bauert lavede speciestempler, hvorimod de begge formentlig lavede stempler til 1 skillinger.
Der findes flere eksempler på, at der til Mønten i Altona blev hyret eller kunne hyres midlertidige stempelskærere, når den fastansatte stempelskærer ikke selv kunne klare at levere tilstrækkeligt med stempler. Således fik M. Flor eksempelvis i 1807, da de store udmøntninger af 4 skillinger skulle starte, lov til at hyre en eller to ekstra stempelskærer(e). Om der i 1807 blev hyret ekstra hjælp er imidlertid uklart.
(Numismatisk Rapport 88 (2006) side 17-21)