Fig. 1-2. De to nye eksemplarer af G.249 i Maglebyskatten fra Møn
Under Grevens Fejde 1534-1536 lod den svenske konge Gustav Vasa i Stockholm i 1535-36 præge en række sølvmønter med årstal 1535 i Christian III's navn. Mønterne anvendtes ifølge T. G. Appelgren (1) til at betale tyske lejetropper i Skåne, som den svenske konge havde lejet for at støtte Christian III under krigen. De tyske tropper ønskede betaling i dansk mønt.
At disse mønter er udmøntet i Stockholm var længe ukendt blandt numismatikere. Først i 1918 påviste T. G. Appelgren (2), at mønterne bar mærkerne for stockholmske møntembedsmænd, for eksempel møntmester Anders Hansson. I Appelgrens (3) værk fra 1933 er mønterne og baggrunden for udmøntningen yderligere beskrevet. Selvom der blev udmøntet hele 27.984 danske mark, er mønterne sjældne. Det er formentlig blandt andet derfor, at den eksisterende viden om dem er forholdsvis begrænset.
Galster (4) katalogiserer 6 forskellige mønttyper fra denne udmøntning fordelt på 3 forskellige pålydender, nemlig: 1 mark (G. 246), 8 skilling (G. 247-248) og 4 skilling (G. 249-251). Opdelingen er på grund af mønternes sjældenhed baseret på et forholdsvis lavt antal eksemplarer, hvis vægt varierer betydeligt indenfor den enkelte type.
Fig. 1-2. De to nye eksemplarer af G.249 i Maglebyskatten fra Møn
I den store nye møntskat fra Magleby på Møn (5), der endnu ikke er færdigkonserveret og registreret, er der indtil videre to 4 skillinger på 3,12 og 3,68 gram af typen G. 249 (fig. 1-2) – og måske flere Stockholmmønter, hvoraf der nu med Maglebyskatten kendes velbevarede eksemplarer med fundproveniens. Maglebyskatten vil formentlig gøre os klogere på flere aspekter vedrørende Stockholmmønterne. Mens vi afventer skattens konservering med videre, skal der her præsenteres et nyt eksemplar af en Stockholm 8 skilling.
Galster kendte til ét eksemplar (i KMMS) af G. 247. Det viser også Christian III stående i fuld figur med ansigtet vendt mod højre, men med kappen mere ind til kroppen end ved G. 248. På bagsiden er våbenskjoldet med lige lodrette sider og flankeret af 15 og 35. Underkanten af våbenskjoldet er indadbøjet. Vægten af dette eksemplar er 4,80 g.
Fig. 3. Det nyopdukkede eksemplar af G.247
I 2011 dukkede et nyt eksemplar af 8 skillingen G. 247 op. Det er perforeret, har stempelstilling 225° og vejer 3,83 gram (fig. 3). Det befinder sig nu i en jysk privatsamling efter at være erhvervet fra en svensker, der nogle år tidligere havde købt mønten som del af en samling fra en samler bosiddende i området omkring Axtorna i Halland. Der haves ingen yderligere proveniensoplysninger.
Der er anvendt samme forsidestempel til det nye eksemplar og eksemplaret i KMMS (9). Til gengæld adskiller bagsiderne sig, på det nye eksemplar er våbenskjoldet lavere og de lodrette sider indadbuet på midten. Desuden vejer det nye eksemplar som nævnt kun 3,83 gram. Den oprindelige vægt har været lidt højere, da mønten er slidt og perforeret. Alligevel vejer det mere end et halvt gram mindre end eksemplaret i KMMS på 4,80 g – men samtidig er vægtspredning dog mindre end ved de tre 8 skillinger (G. 248). Den lave vægt på nogle af 8 skillingerne (G. 247-248) inkl. den nye er påfaldende, vægtintervallerne går ind over vægtintervallet for 4 skillingen (G. 249). Derimod vejer 4 skillingen (G. 250-251) generelt mindre end G. 249.
Samtidig er der stor motivmæssig lighed mellem bagsiderne på hele serien (G. 246-251) – og diameteren på især G. 247-249 er nogenlunde den samme. Adskillelsen af G. 247-249 i 4 og 8 skillinger er ikke entydig – er G. 249 en 8 skilling? Problemstillingen er ikke ny, i flere samlingsfortegnelser/auktionskataloger stilles der spørgsmålstegn eller eksempelvis kaldes typen G. 249 for 8 skilling (10). Metallegeringerne kender vi ikke. Måske vil en fornyet gennemgang af stempler, vægte med videre kaste lidt nyt lys over opdelingen i 4 og 8 skillinger. Det sidste ord er næppe sagt i den sag, og de nye eksemplarer i Maglebyskatten vil bidrage dertil.
(NNUM 2013 side 74-75)