Oversigt: Norske mønter fra Christian VI i Den kgl. Mønt- og Medaillesamling

af Michael Märcher

Verdens største samling af norske mønter fra 16-1700-tallet findes ikke i Norge, men i Den kgl. Mønt- og Medaillesamling på Nationalmuseet i København. Det skyldes periodens dansk-norske dobbeltmonarki, der blev regeret fra København. Desværre kan kun en forsvindende lille del af denne samling ses i udstillinger eller findes afbildet/omtalt på tryk. Der er derfor fundet opportunt at give et lille indblik i den store samling med denne oversigt, som forhåbentlig vil være til nytte for en bredere kreds i den nordiske numismatiske sfære. Kunne oversigten anspore nogen, eksempelvis i Norge, til at påbegynde studier, for eksempel stempelstudier, og/eller publicering ville det være rigtig godt.

Den kgl. Mønt- og Medaillesamling er delt i to samlinger, henholdsvis den typologiske samling (Hovedsamlingen) og samlingen af møntfund gjort i Danmark (Fundarkivet). Oversigten skal som sagt give et indblik i den store norske samling, og derfor er et mindre område udvalgt: Christian VIs norske mønter i Hovedsamlingen. De mønter ligger systematiseret efter Schou (1). Christian VI er valgt af to grunde. Dels den korte regeringstid 1730-46, dels er der ikke arbejdet specielt meget med Christian VIs mønter, mens for eksempel Kurt Guldborg (2) og Frank Pedersen (3) har publiceret nævneværdigt om henholdsvis Frederik IV og Christian VII.

Oversigten dækker mønter fra Mønten i Kongsberg med to tilføjelser: 1) de velkendte rejsedalere (6 mark 1732-33), der er udmøntet i København, men har betydelig norsk tilknytning, 2) formodede samtidige forfalskninger af norske mønter fra Christian VI. I Fundarkivet findes hundredvis af mønter fra Christian VI, Kongsberg. De er ikke undersøgte i forhold til oversigten, hvori det ikke har været muligt at inkludere dem. Til oversigten har det endvidere ikke været formålet at foretage stempelstudier, etablere provenienskæder (4) med videre. Mønternes inventarnummer rummer oplysninger om mønternes umiddelbare proveniens, og de forklares efter oversigten, så denne bliver nemmere at overskue og med færre gentagelser. Mønternes randdekorering er sjældent helt ens, men minder generelt så meget om hinanden i form og udførelse, at det er fundet rimeligt blot at afbilde syv eksempler.

Udmøntningerne under Christian VI var hverken meget omfattende eller meget varierede. Det sidste gælder ikke mindst i Kongsberg, hvor udmøntningerne primært bestod af 8 og 24 skillinger samt sekundært af mindre udmøntninger af 2 skillinger og i 1736 af 4.000 rigsdaler i 4 marker (kroner). Det betyder imidlertid ikke, at udmøntningerne ikke var vigtige. De var til brug i riget – både til generel cirkulation og direkte til driften på Kongsberg. I 1734-35 erstattede forholdsmæssigt større udmøntninger af 24 skillinger produktionen af 8 skillinger på Kongsberg, begge typer blev udmøntet efter kurantmøntfoden. 24 skillinger var siden starten af 1730’erne udmøntet i København, og typen blev med udmøntninger i både Kongsberg og København hurtigt vigtig for pengeomløbet i både Danmark og Norge. Det var i midten af 1700-tallet den dominerende mønt (5).

Nicolai Bernhard Fuchs var møntmester på Kongsberg fra 26. januar 1729 til 4. august 1735. “Han [tidligere embedsmand ved Kongsberg Sølvværk] hadde ikke spesiell kompetanse for stillingen og må ha blitt ansatt mer som administrator enn som fagmann. Etter noen år kom han i et personlig motsetningsforhold til lederen for Sølvverket, berghauptmann Johan Ludvig Schubart. Fuchs ble suspendert for insubordinasjon (oppsetsighed) mot overordnet, og ved suspensjonstidens utløb ble han avskjediget.” (6)

Derefter blev der udpeget en kommission, der i resten af 1735 og i 1736 ledede udmøntningerne, hvorfor der som møntmestermærke på mønter fra den periode ses et ’C’. Den toneangivende person i kommissionen var den møntmæssigt veluddannede og kompetente Truls Andersen Lyng, der efterfølgende var møntmester på Kongsberg fra 1737 til sin død i 1769. Stempelskærerembedet var i samme periode også primært besat af én person, Erasmus Simon Kongsberg 1730-1764, der fra 1734 havde Gabriel Andersen Lunder som lærling (7).

 






 











 

Anmærkninger Med undtagelse af mønt nr. 24 har alle mønterne, inkl. de to falske, stempelstilling 0°. Nr. 24 har 180°. Nr. 5, 10, 14 og 15 er udstillet i Den kgl. Mønt- og Medaillesamlings faste udstilling, rum 145, montre 50. Nr. 11 og stemplerne kan ses i rum 146 montre 88-89.

Proveniensoplysninger ud fra inventarnumre B = Beskrivelsen af 1791 (14) / FP = Fundprotokol / GP = Gaveprotokol / KP = Købsprotokol

Beskrivelsen af 1791 (nr. 1, 4, 5, 11, 14, 18, 20, 21, 24, 25, 29, 32, 34, 36, 45, 54, 57 og 63; nr. 1, 11, 14, 18, 24 og 45 er afbildet i Beskrivelsen af 1791). De 18 mønter var i Den kgl. Mønt- og Medaillesamling, da Beskrivelsen af 1791 udkom.

Ukendt proveniens (nr. 8, 12, 23, 39, 44, 49, 52 og 61): Tilføjet i Den kgl. Mønt- og Medaillesamlings hovedeksemplar af Beskrivelsen af 1791, formentlig indlemmet i samlingen mellem cirka 1780 og 1835.

FP 388 (nr. 64 og 65): Skattefund fra Espe, Espe sogn, Sunds herred, Svendborg amt, fundet 1875-76?
Skattefund bestående af otte falske 8 skillinger, henholdsvis 5x1732 og 3x1733, alle Kongsberg. Tilsyneladende er blot nr. 64 og 65 bevaret på Nationalmuseet. Fundet af smed Frederik Sørensen “ved Gravning i dennes Have; i Nærheden fandtes et Par Brudstykker af et lille Lerkar, hvori Mønterne rimeligvis have været nedlagte.” Selvom mønterne vurderes til at være uden ædelmetalværdi, modtog finderen 2 DKK i godtgørelse. Journalnr. 49/875.

FP 493 (nr. 57): Skattefund fra Råsted sogn, Støvring herred, Randers amt, fundet 1883
Skattefund bestående af 120 sølvmønter, fundet 1883 af husmand Søren Simonsen ved gravning i hans have. Mønterne med en samlet vægt på 655 gram blev godtgjort med 60 DKK. Fundets yngste mønt er en 24 skilling 1746 Kongsberg, og fundet må antages nedlagt i eller kort efter 1746, da det ikke indeholder yngre 24 skillinger, som ellers blev udmøntet løbende i Kongsberg 1746-63. Generelt er kun de mønter fra fundet, der blev indlagt i Hovedsamlingen, bevaret på Nationalmuseet. Journalnr. 54/883.

Fundet er i Fundprotokollen beskrevet som bestående af:

FP 627 (nr. 26, 30 og 55): Skattefund fra Holeby station, Lolland, fundet 1892.
352 sølvmønter fundet 1892-93 af handelsmanden Niels Petersen, Holeby station, i hans have c. 1 alen i Jorden. De var omviklet med et 1 tomme tykt lag garn og derefter dyppet i smeltet beg, så de dannede en kugle på størrelse med et barnehoved. Derefter nedlagt i en lerskål med en sten over. Skålen gik itu ved opgravningen. Sammen med mønterne lå en stokknap, hvori lå en ’lugtedåse’, 1 par spænder, 1 lille forgyldt spænde og to par længeknapper. Alt var af sølv. Det hele vejede 1.865 gram og der blev udbetalt 188 kroner i godtgørelse. Generelt er kun de mønter fra fundet, der blev indlagt i Hovedsamlingen, bevaret på Nationalmuseet. Journalnr. 43/892 og 19/893.

Fundet er nævnt i Kirsten Bendixen: En hundredårig skat, Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad, 1964, 200-207, s. 204. Fundet er i Fundprotokollen beskrevet som bestående af:

I 1893 blev en anden krukke fundet af samme mand i samme have. Krukken indeholdt 173 sølvmønter (FP 643) og dens låg var lukket med beg. Mønternes vægt var 2.860 gram, og der blev udbetalt 255,50 kr. i godtgørelse. Mønterne var:

FP 1139 (nr. 6): Skattefund fra hjørnet af Nytorv og Frederiksberggade i København, fundet 1908-09.
Skattefund fra formodet grundstensnedlæggelse bestående af kroningsmedaljen fra 1731, dukat 1730 (H. 1), 6 mark 1732 samt 24 skilling 1731 og 1732 (H. 24b). Medaljen lå nederst, derefter 24 skilling, dukat, 24 skilling og øverst 6 marken. Godtgørelse på 38,50 kr. til arbejdsmand Hans Andersen. Fritze Lindahl: Om mønter og medailler som bygningsofre, Fra Nationalmuseets Arbejdsmark. 1956, 93-102 på s. 98-100.

FP 5149 (nr. 33 og 35): Skattefund fra hotel Koldingfjord, fundet 1991. Skattefund bestående af 630 mønter fra 1693-1748. 590 af mønterne er dansk-norske og 33 er fra Christian VI, Kongsberg. Vivi Jensen & Jørgen Steen Jensen: En møntskat fra midt i 1700-tallet, fundet i skrænten bag hotel Koldingfjord, Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad, 1998, 122-130. Journalnr 10/91-836.

GP 678 (nr. 17): Modtaget fra Finansministeriet 1872-73. KMMS modtog i 1872-73 fra Finansministeriet 534 inden- og udenlandske mønter fra nyere tid.

GP 2439 (nr. 7, 9, 13, 31, 37, 59-60 og 62): Gave 1951 fra Axel Ernst.
I 1951 tilbød Axel Ernst, at KMMS måtte gennemse og udtage, hvad KMMS ønskede af Ernsts samling af norske mønter. Det blev i 1951 til 163 mønter samt 10 ombytninger, se Nordisk Numismatisk Årsskrift (NNÅ) 1951 side 148. Efter KMMS’ udtagelse blev Ernsts samling sendt til Oslo, hvor det daværende Universitets Myntkabinett fik samme fornemme mulighed som KMMS og udtog endnu flere mønter, se NNÅ 1952 side 222. Journalnr. 14/51. For mere information om Axel Ernst, se hans nekrolog og bibliografi, inkl. henvisning til tidligere bibliografier, (af Georg Galster) i NNUM, 1964, 109-113; Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., bd. 4, 1980, 235-236.

GP 3210 (nr. 3): Gave 1974 fra Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg.
KMMS modtog 1974 960 mønter (inkl. nogle medaljer) fra den samling (cirka 4.700 mønter), som Handelsog Søfartsmuseet i 1936 testamentarisk havde modtaget efter forhenværende generalkonsul Louis O.G. Amundsen (1861-1936). Blandt de 960 mønter er foruden oversigtens nummer 3 mange amerikanske cents og 3 krone 1699 (Schou 8). Journalnr. 14/74-186.

KP 1199 (nr. 10): Købt 1910-11 fra mønthandler E.H. Kirchhoff, København.
Mønten var vurderet til 20 DKK. Den var del af et samlet køb på i alt 162,88 DKK.

KP 1656 (nr. 2, 15-16, 19, 22, 27-28, 38, 40-43, 46-8, 50-51, 53 og 56): Købt 1927 fra direktør H. H. Schou. Den kgl. Mønt- og Medaillesamling købte 2.174 dansk-norske, inklusiv Dansk Vestindien, Oldenborg og Trankebar, mønter fra perioden 1448-1856 for 9.279 DKK af Schou.
Schou skrev den 24. januar 1927 til KMMS: “Gennem den lange Aarrække, hvori jeg har samlet Materiale til min “Beskrivelse af Danske og Norske Mönter”, 1448-1923, har jeg gjort det til en Regel saa vidt muligt at erhverve de Mönter, som blev mig tilbudt, og som jeg ikke tidligere havde Kendskab til. Paa denne Maade – og gennem andre Erhvervelser – er jeg kommet i Besidelse af et stort Antal Mönter, som ikke findes i “Den kongelige Mönt- og Medaillesamling”, og da det et mit Ønske, at hvad jeg har samlet, skal komme den kgl. Samling til gode, tilbyder jeg herved at overlade denne, hvad der mangler, saaledes at alle Mönter, der skönnes ikke at have over en Krones Værdi, overlades den kgl. Samling uden Godtgörelse, medens der for Resten beregnes Prisen i Overensstemmelse med gængse Auktionspriser – naturligvis uden Salær – og for det ringere Antal, som der ikke forligger Auktionspriser for, til en efter bedste Skön fastsat Pris, der er godkendt af den kgl. Samlings Bestyrer.
Jeg fremsender herved en Fortegnelse over i alt c. 2200 Mönter, hvis Pris belöber sig til Kr. 9320, og bemærker at jeg i denne har aftaget alle Mönter, ogsaa Smaavarianter, der ikke skönnes at have over en Krones Værdi, medens i Fortegnelsen ikke er optaget det betydelige Antal mere værdifulde Mönter, der kun som Varianter adskille sig fra, hvad den kgl. Samlinge allerede besidde. Skulle denne önske ogsaa nogle af disse Mönter, kan de faas paa samme Vilkaar som de andre. En Forudsætning er det, at den kgl. Samling overtage alle i Fortegnelsen nævnte Mönter, dog med Berettigelse til at udskyde, hvad jeg fejlagtigt maatte have anfört som manglende i den kgl. Samling.
Overtagelsen vil kunne finde ske, naar jeg bestemme at ophæve min Samling, hvad rimeligvis vil finde Sted i indeværende Aar.” KMMS erhvervede samlingen, på nær et mindre antal dubletter, hvilket førte til en lille prisreduktion Beløbet blev betalt over tre år. Journalnr. 142/26.
For mere information om Schou, se f.eks. Jørgen Steen Jensen: Møntsamlere og Forskere. Dansk Numismatisk Forening 1885-1985, København 1985; Michael Märcher & Sven Aagaard: Tømmerupskattens hebræer 2-marker 1644-1647 fra Christian IV, i Numismatiske Tanker fra Amagerland, (Tårnby 2012), s. 25-39; Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., bd. 13, 1983, 181-182.

KP 2026 (nr. 41): Købt 1946 på J. Wilckes Auktion III den 3-4. maj 1946 (15).
Martin Petersen var KMMS’ kommissionær på den auktion, hvor KMMS foruden oversigtens nummer 40 (lot 958) til 560 DKK i hammerslag også erhvervede to andre danske mønter: Lot 122: Kontramarkeret (Holland) speciedaler 1572, Schou 3, til hammerslag 300 DKK og lot 199: kontramarkeret (Bremen) 4 skilling 1618, Schou 98, til 10 DKK i hammerslag. KMMS havde også ønsket at erhverve lot 699, 727 og 728, men blev tilsyneladende overbudt. Journalnr. 20/46. For mere information om Wilcke, se f.eks. J.S. Jensen 1985, op. cit.; Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., bd. 15, 1984, 528-529.

 

Guldblanketter

Af tilføjelser i Den kgl. Mønt- og Medaillesamlings hovedeksemplar af Beskrivelsen af 1791 fremgår det, at samlingen tidligere ejede følgende guldblanketter præget med Kongsbergstempler:

 

Stempler

Den kgl. Mønt- og Medaillesamling har ikke stempler fra Christian VI, Kongsberg. Et stempelpar til rejsedaleren 1733 er imidlertid bevaret (fig. 66). Bemærk skaden i bagsidestempler samt fordybningerne på illustrationen til højre. Fordybningerne må stamme fra monteringen i den hånddrevne svingpresse. Bagsidestemplet, måske også forsidestemplet, er anvendt til prægning af mønt nr. 10, på hvis bagside der anes en stempelrevne gennem det ene 3-tal, som stemmer overens med bagsidestemplets skade. Forsidestemplet vejer 875 g og måler 60 mm i højden og 46x47 mm i bunden. Tallene for bagsidestemplet er 961 g, 63 mm og 45x47 mm.

(NNUM 2013 side 43-55)


Noter:


Tilbage til Dansk Mønts forside