Et af de første led i møntfremstillingsprocessen er fastlæggelse og konkret designmæssig udformning af møntmotivet. Under Christian den Syvende blev stempelskærerne med jævne mellemrum bedt om at tegne forslag til møntmotiver (1). Det skete flere gange i 1771, eksempelvis i starten af november, da der igen skulle gang i udmøntningen af speciedalere (fig. 1-3) (2).
Proceduren gentog sig senere i november, da møntdirektør Hans Schierven Knoph (1771-88) af Finanskollegiets chef Carl August Struensee (1735-1804) ved brev af 18. november blev beordret “at lade udkaste en Tegning til Danske Mynter, som maatte have fuldkommen overeenstemmelse med Spanske Piastres; og tilstille mig samme Dessein til nærmere Approbation; paa det saasnart et Par Stempler eller Toe til Species ere færdige, et Par Stempler af ovenmeltee= Mynt-Sorte kunde skiæres, saaledes at endog af disse Mynter en 5,00 Stkr=: kunde være færdige imod den 15de Decbr: i dette Aar.” (3).
Ordren resulterede i to tegninger (fig. 4-5), og publiceringen af disse to er denne lille artikels formål. Allerede den 23. november kunne Struensee meddele Knoph, at forsidetegningen (fig. 4) var godkendt, og at “de fornödne Stemplers Skiærelse saa hastig som mueligt” (4) skulle ske. Begge tegninger er på det samme stykke papir, der er indsat i Struensees brev af 23. november. Både for- og bagsidetegningen er udført at Johan Ephraim Bauert (1726-99), der også blev sat til at skære stemplerne efter godkendelsen. Som det fremgår af fig. 6, blev forsidetegningen anvendt. Det vides ikke, hvem der kom til at udforme det endelige bagsidemotiv. Måske har det ikke efterladt sig synderlige spor, da det dels skulle gå hurtigt – og måske skete internt på Den Kgl. Mønt mellem Bauert og Knoph – dels må størstedelen af bagsidedesignet have givet sig selv, da det jo så vidt muligt skulle være lig de spanske piastre – og derfor endte med de karakteristiske søjler og våbenskjold.
Der findes en del litteratur om Christian den Syvendes smukke piastre (5). Derfor skal det her blot fremføres, at de 500 stykker var bestilt af Asiatisk Kompagni, og at der i december 1771 fra Den Kgl. Mønt i København blev leveret kompagniet 500 såkaldte Danske Pillarer. Der blev i alt fremstillet 543 piastre i 1771, og det skete den 5. december. Det skæve tal 543 skyldes, at Den Kgl. Mønt af erfaring vidste, at der på grund af fejl, mangler og så videre i udgangspunktet skulle smeltes mere sølv end til 500 stykker for at kunne levere 500 stykker. Den Kgl. Mønt smeltede derfor sølv til 650 blanketter/mønter, men kasserede undervejs i processen 106 stykker og anvendte – som reglerne foreskrev – ét stykke til kontrol (den såkaldte Stokprøve). Efter afleveringen til Asiatisk Kompagni var der 43 stykker tilbage på Den Kgl. Mønt, heraf blev 10 givet til C. A. Struensee, mens et eksemplar blev pligtafleveret til Den kgl. Mønt- og Medaillesamling (6). De sidste 32 stykker gik marts 1773 i Møntens smeltedigel, da der skulle udmøntes 8 skillinger (7).
Allerede i 1774 blev der igen udmøntet piastre i København. Da blev det til 44.900 stk. fordelt på otte udmøntninger fra 14. til 27. september. Det anvendte sølv var primært brandsølv (finbrændt sølv) fra Kongsberg. Udmøntningen i 1774 var foranlediget af Overskattedirektionen, der var oprettet i 1762 og blandt andet stod for forvaltningen af statsgælden. Produktionsordren kom således ikke fra Asiatisk Kompagni med henblik på omsætning af piastre i Asien – sådan som det ellers ofte er antaget i den eksisterende litteratur. (8)
(NNUM 2011/2 side 53-55)