Mønttypen Mansfeld-Büllner (1) (MB) 620 har ført en mærkelig skyggetilværelse. Den dukker op i Haubergs grundlæggende afhandling fra 1884 om Danmarks mønter 1241-1377, hvor den er tilskrevet Christoffer II (1320-32) og møntstedet Ribe. Den er her gengivet i en tegning af eksemplaret i Den kongelige Mønt- og Medaillesamlings (KMMS) hovedsamling. På tegningen ses på den ene side et anker, og på den anden et "Kors med ombøjede Arme" (2). Siden har man ikke hørt meget til den. I sin reviderede udgave af Mansfeld-Büllners værk fra 1954 har Johan Chr. Holm tilføjet en tabel, der viser, hvilke mønter der fandtes i hhv. Haubergs, Glückstadts og Bruuns samlinger. MB 620 fandtes ikke i disse omfattende samlinger. Heller ikke i L. Chr. Petersens (3) og Kaabers (4) store samlinger fandtes typen. I deres nybearbejdninger af periodens møntvæsen har både Grinder-Hansen og Kaaber/Gylling Weile simpelthen ladet typen udgå (5).
I forbindelse med bestemmelse af detektorfundne mønter fra lokaliteterne Kirke Hyllinge nord for Roskilde (6) og Hjelmsølille ved Næstved (7), var jeg meget tæt på at tro, at jeg havde fundet to nye eksemplarer. Bagsidens kors var dog utydeligt. Jeg syntes alligevel ikke helt, at det passede til tegningen. Derfor kiggede jeg igen på KMMS' eksemplar i hovedsamlingen, der jo lå til grundlag for Haubergs tegning. Det viste sig faktisk, at korset "#med ombøiede Arme" på dette eksemplar heller ikke var tydeligt. Ved sammenligninger af de tre eksemplarer kom jeg frem til, at motivet nærmere var et spejlvendt P med en halvmåne til venstre og en underlig aflang stjerne til højre. Så var vi pludseligt tæt på typen MB 574, der på forsiden har et anker og på bagsiden en venstrevendt bispestav med halvmåne og stjerne. Også denne type dukker først op hos Hauberg, der henfører den til Christoffer II, Roskilde. Han gengiver en tegning af det eksemplar, der i dag befinder sig i Bruuns samling (8). Når man kigger på Bruuns eksemplar ser man imidlertid at bispestavens bue faktisk er lukket, så den kommer til at minde om et spejlvendt P. Samtidigt ser man, at stjernen faktisk er mere aflang, end det fremgår af Haubergs tegning. Eksemplaret i KMMS' hovedsamling bekræfter denne læsning (9). Her drejer det sig helt tydeligt om et spejlvendt P, der oven i købet har en prik i midten. Månen og den aflange stjerne ses også.
Konklusionen må blive, at MB 574 og 620 er én og samme type. Haubergs tegninger af bagsiden, der er blevet overtaget af Mansfeld-Büllner, er i begge tilfælde misvisende. Tættest på sandheden kommer MB 574, hvor bispestaven dog bør fortolkes som et spejlvendt P, og stjernen skal være mere aflang. Der er forholdsvis stor stilvariation indenfor typen, hvor nogle eksemplarer er mere primitive i stregen end andre.
Til sidst er der blot at sige, at Keld Grinder-Hansen henfører MB 574 til Roskilde og daterer den til 1330'erne (10).
(NNUM 4, 2005 side 152-153)