Mønterne fra Næsholm

af John Andersen

I Ods herreds storslåede landskab, i Højby sogn, ca. 2,5 km fra kysten, i den nu tørlagte Nygård sø, ligger Næsholm voldsted.

På spidsen af en lav højderyg i det kuperede terræn anlagde man i 1240'erne en borg, dækket i nord, vest og syd af en opdæmmet sø. Mod øst afskar man højderyggen med en krum grav. Herved fik man et anlæg, der lå godt beskyttet af det opdæmmede vand på alle fire sider, forbundet med land ved en pælebro og antagelig med en vindebro helt ude ved borgbanken.

På toppen af banken knejsede midtertårnet, hvorfra der udgik to på hinanden vinkelret løbende spærregrave, der delte banken i to dele, hvorved man fik en "borg i borgen". Foruden midtertårnet lå der nogle udbygninger, hvori bl. a. borgens stald har haft sin plads. Derudover lå der på den nordlige del af banken et bygningskompleks, der rummede en muret ovn. Også "borgen i borgen" på den sydvestlige del af banken har haft et bygningskompleks med hvælvet kælder. Denne bygning har formentlig været anvendt til beboelse.

Her sad i godt 100 år den lokale kongelige foged og udøvede sin funktion. Hvem der har siddet på borgen ved vi ikke, ingen skriftlige kilder omtaler Næsholm. Takket være dr. Vilh. la Cour's epokegørende udgravning ved vi dog i dag en masse om borgen og det liv, der har været levet her.

Udgravningen af Næsholm begyndte egentlig med et asfaltbal i Nykøbing (1). Skovrider Vestergaard, Mantzhøj, tog i 1933 initiativ til, at den lokale turistforening skænkede overskuddet fra asfaltballet til en sådan udgravning. Samtidig gav Historisk Samfund for Højby sogn og Højby kommune løfter om tilskud, og da Carlsbergfonden viste sin interesse ved at bevilge en større sum, kunne man i sommeren 1935 gå i gang. Fra 1935-39 gravedes der hvert år. Bortset fra 1941 stod arbejdet stille til 1950, hvor man igen gravede indtil 1954. I 1956 og 1957 afsluttedes den omfattende udgravning med et par kontroludgravninger.

Blandt de mange ting, der fremkom ved den systematiske undersøgelse kvadratmeter for kvadratmeter, var 302 mønter, som nu opbevares på Nationalmuseet i Mønt- og Mledaillesamlingen (2). Med undtagelse af 3 udenlandske mønter var samtlige såkaldte borgerkrigsmønter, slået i tidsrummet ca. 1241-1340. Skønt kun 144 af disse kunne bestemmes nærmere inden for denne 100-års periode, er der ingen tvivl om, at de resterende 155 også tilhører denne.

De 144 bestemmelige mønter, ordnet tidsmæssigt og efter prægested:

				Skåne		Sjælland	Jylland		Ialt

Erik Plovpenning				1 MB 13
(1241-50)					1 MB 14
								2 MB 32
								1 MB 33		5

Abel						1 MB 44				1
(1250-52)

Kristoffer			1 MB 58						1
(1252-59)

Erik Klipping					1 MB 141
(1259-86)							1 MB 240	2


Erik Menved					1 MB 327
(1286-1319)					2 MB 350
						1 MB 371
						2 MB 406
						1 MB 414
						1 MB 415
						2 MB 422
								1 MB 427
								1 MB 442
								1 MB 444
								1 MB 447
								1 MB 448
								5 MB 452
								1 MB 453
								1 MB 454
								1 MB 486
								1 MB 489
								1 MB 510
								2 MB 513
								1 MB 518	28

Kristoffer II                         		 1 MB 544
(1320-32)					 3 MB 546
						12 MB 547
						 6 MB 548
						 1 MB 551
						 8 MB 554
						 1 MB 555
						 2 MB 556
						27 MB 558
						12 MB 562
						 1 MB 565
						16 MB 566
						12 MB 570
						 1 MB 579
								1 MB 587
								1 MB 590
								1 MB 608
								1 MB 615	107

					1          117           26             144

Ovenstående mønter er bestemt efter: Afbildninger af samtlige hidtil kjendte Danske Mønter fra Tidsrummet 1241-1377 af H. V. Mansfeld-BûlIner. Kjøbenhavn 1887 (forkortet MB). Ny revideret udgave ved Johan Chr. Holm, Kjøbenhavn 1974.

Det første, der springer i øjnene, når man ser ommestående oversigt, er det store antal jysk mønt (18 %), hvilket er langt over, hvad der normalt forefindes i fund på Sjælland. Dette i forbindelse med Næsholms beliggenhed gør, at man bør se nærmere på disse mønter.

Under Erik Plovpenning har vi 3 ex. fordelt på 2 typer. Ingen af disse kendes i jyske enkeltfund, hvorimod de forekommer på Sjælland og i enkelte tilfælde i Skåne. Fra Erik Klipping har vi et enkelt stykke, af denne mønt er langt de fleste af enkeltfundene gjort på Sjælland, resten stammer fra Jylland. Fra Erik Menved fremkom 18 jyske mønter fordelt på 13 typer. Af disse viser de øvrige kendte enkeltfund, at 5 typer, her repræsenteret ved 10 mønter, må være sjællandske. Fra Kristoffer II har vi 4 jyske mønter, hvoraf 2 må henføres til Sjælland, da langt den overvejende del af disse er fundet på Sjælland. Desuden fremkom en skånsk mønt fra Kristoffer I, og da skånske mønter sjældent ses her på Sjælland, bør vi også se nærmere på denne. Af fundene fremgår det, at det største antal er fundet på Sjælland. Det må herefter antages, at vi står overfor en sjællandsk mønt. De ovennævnte mønter bør således rettelig henføres til Sjælland.

Ser vi på de 25 sjællandske typer og sammenligner med, hvad vi har af fundoplysninger på disse, ligger 3 af typerne fra Kristoffer II udenfor det sjællandske område. De øvrige enkeltfund viser, at de må være slået i det jyske område.

Herefter bliver fordelingen af mønterne følgende:

Denne fordeling, hvorefter de jyske mønter udgør 9 % af det samlede antal bestemmelige mønter, er mere i overensstemmelse med tendensen i andre sjællandske fund, især når man tager de urolige tider under Erik Menved og Kristoffer Il i betragtning.

Som omtalt ovenfor blev der desuden fundet 3 udenlandske middelaldermønter, nemlig: 1 stk. Hamborg hulpenning (3), en engelsk sterling slået af Edward I (1279-1302) i London samt en norsk gros fra Erik Præstehader (1280-1299) (4). De førstnævnte to mønters tilstedeværelse overrasker ikke. Fra kilderne (5) samt flere større fund (6) ved vi, at nordtyske hulpenninge og engelske sterlinge var gangbare her i landet fra omkring år 1300.

Derimod er forekomsten af norske mønter i fund fra denne periode ikke almindelig, selv om der på Hjelm er fundet tre stykker. Fra samtidige kilder (7) ved vi, at nordmændene i tiden efter drabet på Erik Klipping 1286 i Finderup spillede en vigtig rolle i forbindelse med de fredløses kamp mod kronen. Fundet af den norske mønt kan have forbindelse med, at nordmændene i 1290 afbrændte Holbæk.

I begyndelsen af Erik Menveds regeringstid sad hans yngre bror Kristoffer som herre på Kalundborg. Til dette fyrstendømme hørte også Holbæk, så det må formodes, at også Næsholm har været underlagt Kristoffer. I 1297 kom det til et brud mellem ham og Erik, hvilket resulterede i, at Erik belejrede Kalundborg. Fra denne tid er der ved pælebroens 9. brofag fundet 22 mønter, som antagelig har ligget i en pung. Af disse mønter var desværre kun 6 bestemmelige, fordelt på 2 typer: MB 452 med 5 ex. og MB 442 med 1 ex. Vidner dette fund om, at også Næsholm har været inddraget i denne episode?

De ældste mønter fra Næsholm er slået under Erik Plovpenning, der var konge fra 1241 til 1250, hvor han blev myrdet nede på Slien. Da der ikke er fundet mønter fra Valdemar Sejrs seneste år, må det antages, at Næsholm er blevet anlagt engang i Erik Plovpennings regeringstid. Dr. Vilh. la Cour omtaler i sin bog om Næsholm, at borgen to gange har været brændt, senest ved sin ødelæggelse, som han antager har fundet sted under Valdemar Atterdags kampe for at befri Sjælland for det holstenske åg i begyndelsen al 1340'erne. Mønterne viser imidlertid, at Næsholm må være ødelagt lige efter Kristoffer II's død i 1332, da ingen mønter fra "den kongeløse tid" er fremkommet ved udgravningen. Mønterne blev iøvrigt fundet over hele området. Enkelte steder blev der fundet forholdsvis mange, og langt den overvejende del af mønterne fra tidspunktet omkring borgens ødelæggelse er fundet i den nordlige spærregrav samt på fladen øst for tårnet.

Som omtalt ovenfor blev borgen afbrændt ved sin ødelæggelse. Forspillet til dette var Kristoffer II's fortvivlede kamp mod en stormandsklike, der for egen vindings skyld spillede landet i hænde på de holstenske grever. På de danske borge sad holstenske pantherrer og styrede landet. Antagelig har der også siddet en holstener på Næsholm. Antagelsen bestyrkes af, at der under udgravningen ved pælebroen blev fundet en våbenhægte med det holstenske nældeblad, samt at der blandt de fundne mønter var 12 sjællandske, der på den ene side havde et nældeblad, sandsynligvis grev Johan den Mildes våben. På et tidspunkt har "vor holstener" følt, at klokken var ved at falde i slag, idet han bl. a. har ladet pælebroen ud til borgbanken afbryde to steder.

Hvem angriberne har været ved vi ikke. Men det er nærliggende at sætte begivenhederne i forbindelse med prins Otto's kamp 1333-34 for at blive Danmarks konge. Fundet af en mængde armbrøstpile viser, at der har foregået en hård kamp, en kamp der endte med Næsholms undergang.

(Festskrift til K. G. Kaaber. Fra Holbæk amt. Årbog for Historisk Samfund for Holbæk Amt 1976 side 109-114)


Noter og litteraturhenvisninger

Kilder iøvrigt


Tilbage til Dansk Mønt