Christianshafn

af Olav Sejerøe

Den 8. oktober 1622 stod skibet Christianshafn ud af Københavns havn med kurs mod den nyoprettede handelsstation Trankebar i Indien. De første skibe, som under admiral Ove Geddes ledelse var sejlet ud i 1618, var kommet hjem til København i april 1622. Man havde ikke fået den aftale med kejseren af Ceylon, som man havde forventet, men man havde fået en aftale med Nayken af Tanjore om en handelsstation i fiskerlejet Trankebar. Her havde man med Naykens tilladelse opført et fort, Dansborg. Det gjaldt derfor nu om at få udsendt skibe og få gang i handelen.

Christianshafn var et skib på 180 læster (ca. 400 t). Skibet var købt for 10.500 rigsdaler og det var til rejsen i 1622 udrustet for 56.000 rigsdaler. Med på denne rejse var den islandske bøsseskytte Jon Olafsson. Han har i sine bog "Oplevelser som ostindiensfarer under Christian IV." givet en af de mest udførlige beskrivelser af forholdene på rejsen til Ostindien og om opholdet i Trankebar.

Christianshafn gjorde denne første rejse til Indien og tilbage til København meget hurtig. Man var tilbage i København den 27. maj 1924 efter mindre end 20 måneders rejse. Lasten, man havde med hjem, var meget værdifuld, den bestod af 400 tønder peber og en del tekstilvarer.

Senere på året 1624 sendes Christianshafn igen til Indien. Denne gang følges Christianshafn med jagten Nattergalen. De to skibe udrustes for i alt 97.500 rigsdaler. Nu bliver Christianshafn i Indien i næsten ti år og bruges i handelen mellem Indien og Maccasar, Bantam og Atchin i det nuværende Indonesien. I 1634 sendes Christianshafn til Danmark og kommer til København i 1635 fra sin anden tur til Indien.

I 1639 skal Christianshafn igen til Indien. Det er tredje gang. Skibet repareres for 19.000 rigsdaler. Det udrustes sammen med skibet "Den forgyldte Sol" for 16.300 rigsdaler til proviant og udstyr og 50.000 rigsdaler i rede penge. Der er problemer i Trankebar. Guvernøren Behrnt Pessart har sat kompagniets formue over styr og sidder i gældsfængsel i Masuli-patam. Skibene afsejler i 1639. Om bord på Christianshafn er Willum Leyel som skal afsætte Pessart som guvernør og overtage hans post. Ved de Kanariske øer bliver Christianshafn skadet af storm og søger ind til Teneriffa. Det beslaglægges af spanierne der, og først efter mange og lange diplomatiske forhandlinger frigives skibet i 1643. Derfor når Christianshafn først Trankebar den 5. september 1643. Først derefter kan Willum Leyl få gjort op med Pessart og få bragt orden i forholdene i Trankebar.

Willum Leyel står overfor en stor opgave med at bringe Trankebar på fode igen. Alt er forfaldent og kompagniet er i dyb gæld. For at rette op på situationen intensiveres kaperkrigen mod Bengalen. Her viser Christianshafn sig at være velegnet. Om Christianhavns deltagelse i kaperkrigen melder de skriftlige kilder følgende:

I december 1643 kaprer Christianshafn et bengalsk skib på 250 læster ud for Narsepor. Byttet er overvejende jern. En måned senere erobres et mindre bengalsk fartøj på 40 læster og et større varesortiment bliver kapret: peber, lærred, silke, ris og slaver. I august 1644 sendes Christianshafn og Valby på kapertogt i den Bengalske Bugt. I december 1644 deltog Christianshafn i en heldig kapring af 3 bengalske skibe lastet med tobak. I september 1646 bliver Christianshafn sendt på kaperfærd med instruks om at kapre frem til november. I august 1647 får skipper Jørgen Hansen ordre til at lede en kaperfærd mod bengalske skibe. I 1648 bliver 2 bengalske skibe kapret ud for Balasor i Bengalen. Det ene skib indeholder 150 pakker klæde til en værdi af 50.000 rigsdaler.

Christianshafn kommer til Indien tre gange. Christianshafn optræder også på tre mønter fra Trankebar. Det er blymønterne:

Den første blymønt stammer formodentlig fra Christianhavns første besøg i Trankebar 1623. I så fald er det den første af blymønterne med skibsnavne. Den næste mønt med et skibsnavn er mønten med navnet PERLEN, som må stamme fra Perlens ophold i Trankebar i 1624. Denne mønt indleder en hel serie på i alt 7 mønter med samme forside DAN-NISB-ORG. Denne serie slutter med mønten med skibsnavnet St. Anna, som må stamme fra skibet St. Annas ophold i Trankebar i 1636.

De sidste to mønter med CH fra årene 1645 og 1652, stammer fra Christianshafns sidste og lange ophold i Trankebar. Christianshafn kommer i 1643 til indien, som sidste skib fra Danmark i næsten 30 år. Deltager i den lange kaperkrig mod Bengalen. Det beskrives i slutningen af 1652 som ubrugeligt, det er ved at rådne op.

Skibet Christianshafn har således været stærkt knyttet til Trankebars tidligste historie. Det kom til Trankebar tre gange og det opnåede at blive udødeliggjort ved at komme på tre mønter. Ingen andre skibe i trankebarfarten nåede dette.

Foto og billeder til artiklen.

Foto 1. Dansborg med paradepladsen i forgrunden. Billedet er taget fra taget af guvernørboligen.

Foto 2. Fiskere i Trankebar ved at sætte deres katamaran i vandet, som de gjorde dengang Christianshafn lå for anker på Trankebars red.

Foto 3. Fiskere ved at tømme deres net foran Dansborg, som de gjorde da Christianshafn lå for anker ud for Dansborg.

Foto 4. De tre mønter med skibsnavnet Christianshafn.

fig. 1. Skib fra ostindiensfarten. Det kunne være Christianshafn.

fig. 2. Fæstningen Dansborg som Willum Leyel måtte genopbygge i 1644, da han kom til Trankebar med skibet Christianshafn.

(Møntsamleren 1/1993)


Tilbage til Dansk Mønt