KLIK for forstørrelse!

Erik af Pommerns gross

af Peter Flensborg

Efter at have inddraget alle de gode mønter, som hans dronning havde ladet præge, medens han var på rejse, lod Erik af Pommern indføre en ny type mønter - nemlig Grossen. Forbilledet var de franske Gros Tournois, der af Ludvig den Hellige var indført 1266.

Gros eller grot var en regningsenhed, man anvendte i Danmark i 1300-tallet ved afregning af afgifter og skatter, men nu blev den til en mønt, hvis værdi af kongen blev sat til 9 penninge. Den er præget i 1430-erne men var meget underlødig - ja, den var knapt 4 penninge værd. De tidligere møntværksteder i Odense, Randers og Næstved blev nedlagt og udmøntningen foregik herefter på slottet Gurre i Nordsjælland samt i Lund.

Disse mønter benævnes idag som Gurre-gross og Lunde-gross. På Gurre-grossen er klart angivet, hvor den er præget: MONETA CASTRI GORGE (slottet Gurres mønt).

Gurre-grossen er langt den almindeligste. Men folket var rasende over at blive ført bag lyset med en så dårlig mønt, og i 1436 drager Erik af Pommern til Gotland for aldrig mere at vende tilbage. Rigsrådet klager i 1439 over den dårlige mønt samt sender et opsigelsesbrev til kongen. Herefter vælges hertug Christoffer til rigsforstander og hyldes året efter på Viborg ting som Danmarks konge.

De forhadte grosser vedblev dog at cirkulere - men til nedsat værdi. Kun 2 penninge ville man godtage dem til. Erik af Pommern kom som før sagt aldrig tilbage til Danmark, idet han levede 10 år som fribytter eller sørøver, som vi kalder det, på Gotland, hvorefter han levede de sidste 10 år i Pommern. Eet gode indførte han dog, og det var Øresundstolden, der fra 1429 skaffede Danmark en ikke ringe indtægt.

(Frederiksborg Amts Avis, 4. juli 1987)


Tilbage til Dansk Mønt