KLIK for forstørrelse!

Chr. VII's Rethwisch specier

af Peter Flensborg

De fleste samlere af ældre danske mønter er klar over, at Danmark havde møntværksteder flere steder i riget. Hovedmønten var i København, og desuden havde man i det 18. og 19. århundrede møntværksteder i Kongsberg i Norge samt Glückstadt, Rendsborg og Altona i hertugdømmeme.

Under Chr. VII fremkommer der pludselig mønter, som kaldes Rethwisch specier. Men hvad er Retwisch? Rethwisch var et slot ved Odelsloe i Holsten mellem Hamborg og Lübeck, og her sad Friedrich Carl, hertug af Plön. Han havde på slottet indrettet et ikke alt for godt møntværksted, idet han påstod at have møntret, dvs. kunne slå sine egne mønter.

Det er nu ikke troligt, at han selv påtænkte at præge mønter, men ved at bortforpagte værkstedet til en af datidens rigsfyrster, der her kunne profitere af en dårlig udmøntning, kunne hertugen skaffe sig indtægter. Desværre for hertugen døde han i december 1761, dagen efter, at udmøntningen var sat i gang, således at den profit, boet fik, var ret lille, eftersom den danske konge som arving til de plønske lande overtog kontrakten og derved også fik slagskatten.

Da man i 1768 ikke var kommet i gang med specieudmøntningen i Altona, faldt det meget naturligt at bruge faciliteterne på slottet i Rethwisch.

Men hvorfor slog man ikke disse mønter i København, kunne man med god ret spørge? jo, sølvet til disse udmøntninger fik man sædvanligvis fra Hamborg, hvor finansminister Schimmelmann selv tjente penge på at opkøbe kurantmønter, der på den tid havde en lav kurs, til omsmeltning til specier. Man sendte en møntmester derned for at gøre værkstedet brugbart, og stempler blev skåret af Bauert i København og sendt derned.

KLIK for forstørrelse!

De første specier (H:6) har et design, der kunne få en til at tænke på, at mønten var norsk. Dette var så sandelig også meningen. De norske mønter havde altid været i god kurs, og det første sølv, man anvendte i Rethwisch, var norsk brandsølv. Udmøntningen startede først i 1769, men de først skårne stempler, der var udarbejdet et stykke tid inden, bar årstallet 1768.

KLIK for forstørrelse!

Men ret hurtigt fik man sølv gennem Schimmelmanns kontor i Hamborg, hvorefter bagsidedesignet blev ændret til det danske våben (H:8). Der blev i den kommende tid præget en ikke uvæsentlig del i specier samt mindre mønter som 1/4 og 1/2 specier, men ikke uden problemer, idet sølvet var dårligt. Det var vanskeligt at udstøbe. Valseværket gav skæve plader, således at blanketterne skulle justeres unødigt meget, og møntpressen sprang og var lige ved at slå møntmesteren ihjel.

KLIK for forstørrelse!

Den meget flotte portrætspecie (H:7) fra 1769 ved man ikke ret meget om. Der blev præget 50 stk. som straks skulle afleveres til Schimmelmann, som holdt deres anvendelse hemmelig. Stemplerne skulle umiddelbart efter prægningen indpakkes, forsegles og henlægges.

Man begyndte nu at få problemer. Arbejderne var ikke til sinds at arbejde så hårdt, og da sølvprisen samtidig steg, forudså man tab ved fortsat udmøntning, hvorefter man i marts 1770 ophørte med al prægning. Udmøntningen, der kun havde varet lidt over et år, blev herefter overtaget af Altona, der allerede 1771 udsendte speciedukater og Christian d'Or'er - men herom en anden gang.

(Frederiksborg Amts Avis 5. september 1987)


Tilbage til Dansk Mønt