Der er udmøntet blykas med Chr. V's monogram i perioden fra ca. 1670 til 1688. Fra 1689 overgår man til udmøntning af skillemønt i kobber (1). Det er først under Frederik IV der udmøntes sølvmønter og forskellige nominaler i de mindre ædle metaller. I modsætning til udmøntningen under Chr. IV og Fr. III, udmøntes der under Chr. V kun få typer (2). Til gengæld forekommer der nu flere forskellige årgange af samme type, hvilket især gælder kobberudmøntningen. Inden for de enkelte typer er der registreret en hel del varianter og stempelkoblinger.
Artiklen er skrevet som baggrund for mit forsøg på at få de udaterede mønter placeret i forhold til de daterede, samt som en midtvejsrapport i registreringen af de mange forskellige stempler og stempelkoblinger.
For bl.a. at forstå baggrunden for placeringen af de udaterede mønter, er det nødvendigt at se lidt på forholdene såvel i Trankebar som i Danmark.
I 1669 var Eskild Andersen Kongsbakke kommandant på Dansborg og på det tidspunkt eneste overlevende dansker i Trankebar. I 26 år havde der ikke været skibe fra Danmark til kolonien, men den 10. oktober 1668 afsendtes fregatten FÆRØ fra København. Skibets chef var Sivert Adeler, hvis primære opgave var at bringe penge, mandskab og forsyninger til kongens koloni. Ladningen bestod overvejende af bly og jern. Desuden var der de medsendte gaver, som skulle bane vejen for en genoptagelse af den ostindiske handel - bl.a. portrætter af Fr. III og Sofie Amalie, som man vel sagtens regnede med ville være en smuk prydelse på en indisk fyrstes væg. Fregatten rummede også varepartier, som private investorer medsendte som fragtgods; og de private investorer havde sikret sig ret til at erhverve ostindiske varer for deres medsendte fragt og penge og hjemsende dem med fregatten. Ligesom i 1618 var det peber og fine krydderier der drog danskerne til Asien.
Det første danske Ostindiske Compagni blev ophævet i 1650. Allerede i årene efter ophævelsen, havde der været planer om at genoptage handelen. Disse planer blev forstærket, da Chr. V i februar 1670 fulgte sin far på tronen. De positive økonomiske resultater af Færø's ekspedition, skabte optimisme og allerede den 28. november 1670 satte Christian V sit navn under oktroyen til det nye Ostindiske Compagni.
I de første år herefter udsendtes et til to skibe om året til ostindien, hvor der handledes på Bantam, Japara og Malacca; og i disse år forliser ingen af de store danske skibe, og alene dette var nok til at give handelen succes. I 1674 fik danskerne ret til at handle toldfrit i Pipely og Balasore samt til at opføre en ny loge. De gamle planer om handel på Kina og Japan blev der også truffet forberedelser til at realisere.
I et forsøg på at tilbageerobre de skånske provinser, kastede Christian V i 1675 Danmark ind i krigen mod Sverige. Dette sammenholdt med andre forhold uden for Danmark, ramte det Ostindiske Compagni hårdt, og fra København blev der nu afsendt færre skibe. Den dansk ostindiske handel blev henvist til at koncentrere sig om Indien, hvor den måtte konkurrere med de store og særdeles velindarbejdede nederlandske, engelske og franske compagnier.
l 1681 blev Axel Juel udnævnt til kommandant på Dansborg, og da han i 1682 kom til Trankebar, kom han til en koloni i absolut tilbagegang. Da Sivert Adeler kort efter hans ankomst rejste hjem, blev Axel Juel guvenør over hele kolonien. Kort forinden havde danskerne mistet logerne i Bantam. Store opgaver ventede Axel Juel. Men det viste sig desværre snart, at han ikke var dem voksen. Til trods for en ret livlig sejllads drev Trankebar i disse år ikke megen virkelig aktiv handel. Som regel nøjedes man med fragtfart for rnorske købmænds regning (tilflyttede muhammedanske købmænd). Heraf drog kompagniet ringe eller ingen fordel; men det påstodes, at Axel Juel selv tjente store penge.
Der var stor utilfredshed hos Axel Juels undergivne, og adskillige klager sendtes hjem til Danmark. Hvad der slog hovedet på sømmet, var dog nok, at Juel i juni 1684 for at rette på Trankebars ringe økonomi, havde nedsat samtlige lønninger til det halve. Klagerne over Axel Juel var nået til København og havde fremkaldt uro blandt participanterne.
I 1685 blev skibene Antoinetta og Den flyvende ulv udrustet og sendt til Indien under kommando af Wulf Heinrich von Kalnein, der som kgl. kommissær fik fuldmagt til at ordne de indiske forhold. Skibene nåede Trankebar i juli 1686 og Axel Juel afgav straks kommandoen til von Kalnein. Von Kalnein kastede sig energisk ind i arbejdet på at rette forholdene i Trankebar op, og han nåede virkelig at udrette meget i løbet af det årstid, han var i Indien. Han blev senere fra compagniets side fremholdt for de efterfølgende kommandanter som et lysende eksempel på iver, nidkærhed og omsorg for compagniets ve og vel. Skønt han lagde skat på handel med tobak m.m., lykkedes det ham at komme på god fod med Trankebars indbyggere. Der findes et par breve til den danske konge, hvori von Kalnein roses i høje toner: Han har skabt orden i byen og gjort det muligt for indbyggerne at leve af handel; han har fastsat toldfrihed for udadgående varer; desforuden vist indbyggerne stor agtelse. I et andet brev hedder det, at ingen kommandanter i lange tider har varetaget kongens og compagniets interesser så godt som han. Von Kalnein bragte også liv i slavehandelen. Han berømmes for, på en enkelt rejse til Atchin, at have tjent 12.000 rd. Desforuden opbragte han på kapertogter adskillige bengalske skibe. Et par af disse gjorde i mange år tjeneste for compagniet i Indien. Andre førte Wulf Heinrich von Kalnein med hjem, så at han, der i 1685 var sejlet ud med to skibe, i oktober 1687 kunne vende hjem i spidsen for en eskadre på syv.
I 1688 udbrød der en europæisk storkrig imellem Frankrig og dets modstandere. Krigen skabte højkonjunktur for handel under dansk flag; og den blev Ostindisk Compagnis redning. Tiden 1687-1704 er Trankebars første store periode. Navnlig årene indtil 1698 er strålende. Trankebar opfylder nu sit egentlige formål: at give overskud. Participanter og direktører ser deres penge komme igen. Dernæst stabiliseres det lille danske samfund i det fremmede på forskellig måde. Retsvæsenet bringes i bedre stand, koloniens liv finder ind i faste rammer.
Blymønterne, der er præget i perioden ca. 1670-1688 kan opdeles i tre forskellige hovedgrupper. Gruppe 1 er de udaterede med en vægt omkring 2,5 gram, tavle I. Gruppe 2 er de udaterede med en vægt omkring 4,5 gram, tavle II. Og gruppe 3 er de daterede med en vægt omkring 4,5 gram, tavle III.
Slutmønterne under Frederik III vejer omkring 2,5 gram 3 og alene den ensartede vægt mellem Fr. III's slutmønter og de udaterede Chr. V mønter i gruppe 1, gør det sandsynligt at disse mønter tidsmæssigt hører til i perioden ca. 1670-1686. Selv med den noget større aktivitet i kolonien de første år efter fregatten Færø's ankomst i 1669, er der intet der tyder på at man har reformeret udmøntningen. Til gengæld har udmøntningen været omfattende i denne 16-årige periode. De tre hovedtyper i gruppe 1 kendes i et meget stort antal, og er i dag de mest almindelige af blymønterne præget i kolonien.
l 1686 ankommer Wulf Heinrich von Kålnem til Trankebar. Når man ser på hvad von Kalnein nåede at udrette i den korte periode han opholdt sig i kolonien, må vi også formode, at han kan have været ophavsmand til en reformering af det interne møntsystem, som i så fald må være foretaget i 1686. De udaterede mønter i gruppe 2 vejer omkring 4,5 gram og knytter sig vægtmæssigt til de daterede. Mønten UBJ 145/A (tavle II) har under det kronede sammenskrevne DOC et K. Dette K har tidligere været tilskrevet såvel bogstavet for von Kalneins efternavn som forkortelsen for møntenheden kas. Da der ikke på andre mønter slået under Chr. V er benyttet identifikation for møntenheden, er det sandsynligst at tilskrive K'et for von Kalnein. De daterede mønter bærer alle initialerne WHVK for Wulf Heinrich von Kalnein og knytter sig vægtmæssigt til de udaterede i gruppe 2. Selv i årene 1688-91, efter at von Kalnein er rejst hjem igen, bærer mønterne hans initialer, et håndfast bevis på at han har haft en væsentlig betydning for kolonien. Den store forskel på mønternes udseende mellem gruppe 2 og 3, samt den efterfølgende udmøntning af kobbermønter i 1689 (1), kan kun placere de udaterede i gruppe 2 umiddelbart forud for de daterede, som placerer sig selv tidsmæssigt. I 1689 overgår man til udmøntning af kobbermønter og årstalsrækken på kobbermønterne holdes de følgende år. En epoke i dansk mønthistorie sluttes i 1688, da den sidste blymønt præges for den Ostindiske Koloni.
Ved den efterfølgende gennemgang af de enkelte typer, har jeg valgt at benytte min arbejdsnummerering, som består af et UBJ-numrner (4) samt et efterfølgende tal i forbindelse med forsiden og et bogstav i forbindelse med bagsiden. Hvert tal/bogstav repræsenterer et stempel. Denne arbejdsnummerering må dog ikke betragtes som et udtryk for udmøntningsrækkefølgen, da denne endnu ikke er fastlagt inden for de enkelte grupper.
Det materiale der ligger til grund for udarbejdelsen af stempeloversigten er ret omfattende. Når jeg kalder gennemgangen en midtvejsrapport, er det fordi der skal et langt større materiale til før det bliver muligt at udarbejde en oversigt over stemplerne/stempelkoblingerne, som er bare nogenlunde komplet. De enkelte stempeltegninger er også mangelfulde og giver en usikkerhed ved de manglende detaljer. Flere af mønterne kan findes afbildet i tidligere kataloger/artikler med detaljer der mangler ved mine tegninger, men jeg har foretrukket udelukkende at benytte mønter jeg selv har registreret og fotograferet (5) .
Gruppe 1
UBJ 146. Forside: kronet C5. Bagside: Kronet sammenskrevet DOC (stor variation i kroneformen på såvel for- som bagside). (2-2,5 gram, gennemsnit 2,21 gram). Der er foreløbig registreret 4 forskellige forsidestempler og 10 forskellige bagsidestempler. Forsiden 146/1 med de tilhørende 6 bagsider er usikker i nogle tilfælde. Det er på grund af de ofte meget slidte og ikke særlig velprægede mønter, at et stempel der identificeres som et 146/1 kan være et stempel der blot ligger meget nær ved eller er et 146/1-stempel som er blevet ændret. Forsidestemplet 146/1 og 150/4 er identiske, og betyder der må være en tidsmæssig tilknytning i udmøntningen af de to typer. Af type 146 må det forventes at antallet af såvel for- som bagsidestempler forøges en hel del desto mere materiale der bliver gennemgået.
UBJ 150. Forside: Kronet C5. Bagside: Sammenskrevet DC, perlering. (2-3 gram, gennemsnit 2,38 gram). De 4 forsider og de 3 bagsider svarer stort set i antal til de af Chr. Funck-Rasmussen beskrevne (6). Det er dog kun muligt at identificere forsiden 150/3 til FR 184a. Forsiden 150/4 er identisk med 146/1.
UBJ 151. Forside: Sammenskrevet C5, perlering. Bagside: Sammenskrevet DC, perlering. (2-2,85 gram, gennemsnit 2,4 gram). Der er kun registreret eet forsidestempel, som er benyttet til begge bagsider. Der er formentlig ikke fremstillet flere end de her registrerede stempler.
Gruppe 2
UBJ 144. Forside: kronet C5. Bagside: Kronet sammenskrevet DOC. (4-5 gram, gennemsnit 4,52 gram). Der er foreløbig registreret 4 forskellige forsidestempler og 7 forskellige bagsidestempler, men også her vil antallet sikkert blive forøget en del. Forsiden 144/1 og 144/2 er stort set identiske, men på 144/2 krydser det sammenskrevne C5 hinanden foroven, medens det på 144/1 går ud i et.
UBJ 145. Forside: Kronet C5. Bagside: kronet sammenskrevet DOC med K under. (4-5 gram, gennemsnit 4,56 gram). Foruden bagsiden med K under DOC, er forsiden benyttet med bagsiden 144/H.
Gruppe 3
UBJ 163. Forside: Kronet C5 mellem 16 og 87, perlelignende ring. Bagside: Kronet sammenskrevet DOC derunder sammenskrevet WHVK, perlelignende ring. (3,9-4,8 gram, gennemsnit 4,24 gram). Når jeg har valgt at tage denne af de 1687-daterede menter først, hænger det sammen med at den afviger fra de efterfølgende daterede mønter og kommer nærmest de udaterede i sin udformning og meget vel kunne være den først udmøntede af de daterede mønter.
UBJ 162. Forside: Kronet C5 mellem 16 og 87, punkt og roset på hver side under kronen, punkt under C, rosetter på hver side under C, perlering. Bagside: Kronet sammenskrevet DOC, derunder sammenskrevet WHVK, punkt på hver side under krone, roset til højre for DOC, perlering. (4-5 gram, gennemsnit 4,34 gram). 162/1, A og B har en perleringsdiameter på ca. 18 mm, medens 162/2 og C er på ca. 16 mm. Det er svært med det blotte øje at se forskellen mellem 162/A og B, men tydeligst ses den forskellige holdning på WHVK.
UBJ 165. Som 162, men bagside uden roset efter DOC og årstallet 1688. (3,7-4,85 gram, gennemsnit 4,3 gram). Perleringsdiameter ca. 15 mm. Forskellen på 165/A og B kan bl.a. ses i placeringen af de tre øverste punkter i kronen. 165/1 er præget med bagside 166/A, som har stjerne efter DOC (muligvis også foran DOC).
UBJ 166. Som 165, men på forsiden er der i stedet for rosetter, et punkt på hver side under C. Bagsiden er med stjerner på hver side af DOC. (4-4,8 gram, gennemsnit 4,42 gram).
Ved min registrering af stemplerne til Chr. V's blymønter, har jeg forsøgt at få hold i stempelfremstillingen. Det er dog ikke lykkedes at komme til et endeligt resultat. Mit generelle indtryk for stemplerne til de udaterede samt for UBJ 165 er, at stemplerne er individuelt skårne. Punsler er formentlig kun benyttet i forbindelse med punkterne, f.eks. i kronen og til perleringene.
Efter denne korte gennemgang af de enkelte typer, kan jeg ikke lade være med at give udtryk for min mening om Chr. V's daterede blymønter, som efter min opfattelse er de af blymønterne fra Trankebar der har det smukkeste præg. Forsidernes kongekroner og bagsidernes kompagnikroner er udført med mange detaljer, og mønterne er forsynet med rosetter, punkter og stjerner, der sammenholdt med indskrifternes udformning, gør mønterne til agtværdige samleremner, der er rare at have i møntbakken i en god kvalitet.
(NNUM 1985 side 111-118)
Udmøntningsrækkefølgen er senere revideret ligesom enkelte typer er tilføjet af Uno Barner Jensen i Sieg's Møntkataloger 1999 - , Pilegaards Forlag.
HISTORIE:
Noter: