Min mere end ti år gamle drøm, om at komme til Trankebar, blev i foråret 1989 endelig opfyldt. I modsætning til hvad mange der har besøgt Trankebar har udtrykt, blev jeg positivt overrasket over den gamle danske fæstningsby. Forinden ankomsten til Trankebar havde jeg da også rejst gennem en del af de sydindiske byer og dér, i en fugtig varme og på smalle ujævne veje, oplevet et virvar af mennesker, geder, køer, cykler, oksetrukne vogne, scootertaxaer, biler og busser, som alle på én gang, med hver deres specielle lyde, skulle tilkendegive deres tilstedeværelse eller ønske om at komme videre frem. Netop derfor, var det måske en lettelse at komme til Trankebar (1), hvor tiden ligesom var skruet tilbage, kun få mennesker på vejene og alting foregik, mere fredeligt. Foruden formålet med at opleve Trankebar, havde jeg da også sat mig for at forsøge at finde nogle mulige løsninger til tydningen af enkelte bagsidemotiver på Frederik III's blymønter. Hjemme i Danmark lå en næsten færdig artikel og ventede på lidt ekstra inspiration, men hvad angår forståelsen af motiverne, kom jeg desværre ikke nærmere til en løsning.
På vej nordpå i Indien fik jeg derimod mulighed for at gennemgå møntsamlingen på Government Museet i Madras. Denne gennemgang var meget spændende og vil senere blive beskrevet (*).
Formål
I 1983 behandlede jeg Frederik III's blymønter i en artikel (2) med det formål at udarbejde en oversigt over de mønter, om hvilke jeg var sikker på ikke var fejlbestemte eller falske. Til brug for artiklen udarbejdede jeg for første gang en stempeloversigt over forsiderne, som viste sig at være et godt stykke værktøj til nærmere tidsbestemmelse af udmøntningen af de enkelte grupper af mønter. Mønterne blev sat ind i en udmøntningsrækkefølge, efter forsidernes udvikling og de på daværende tidspunkt kendte overprægninger på tidligere typer, hvorved der viste sig et klart billede af vægtudviklingen gennem perioden under Frederik III, en teori Olav Bonefeld tidligere har arbejdet med (3), men som ikke har givet nogen udmøntningsrækkefølge. Grundlaget fra artiklen i 1983, såvel hvad angår forsideopdeling, genbrug af stemplerne som vægtudviklingen, har dannet grundlag for såvel egne som andres (4) efterfølgende artikler, der har haft til formål at få blymønterne sat ind i en udmøntningsrækkefølge. Det er også udgangspunktet for denne artikel, hvor møntmaterialet i mellemtiden er mere end fordoblet, hvilket giver en noget større sikkerhed hvad angår forsidestemplerne, men også hvad angår bagsidestemplerne og vejningerne. Når dertil føjes den indarbejdede teori omkring bogstaverne på mønternes bagsider, er der givet en større sandsynlighed for rigtigheden af udmøntningsrækkefølgen.
Der ligger de samme arbejdsmetoder til grund for denne opsætning af Frederik III's mønter, som til min artikel i NNUM nr. 3, april 1988, der omhandlede blykas fra Christian IV. Jeg skal derfor henvise generelt til Christian IV-artiklen hvad angår arbejdsmetoder og teorier.
Perioden under Frederik III
I 1648 overtog Poul Hansen Korsør stillingen som kommandant i Trankebar efter Willum Leyel. Leyel var kommet til Trankebar i 1643 om bord på Christianshavn, som var det sidste skib fra Danmark i de næste 26 år. Leyel kender vi bl.a. for sit forsøg på at få sat gang i mellemhandelen og på at få sat Dansborg i stand. I 1648 dannedes, med Poul Hansen Korsør i spidsen, en sammensværgelse imod ham. Perioden herefter fulgtes af en økonomisk nedgang for Compagniet, og hvad angik skibene, så det ikke for godt ud. Jagten St. Peder og St. Poul blev jaget på grund af portugiserne, men må være sat i sejlklar stand igen, da den omtales som værende i brug nogle år senere. Compagniskibet Christianshavn var, ved tilbagekomsten i 1649 fra Macassar, så medtagen af alder, at man knap kunne holde den på vandet. Og midlerne til at opretholde kolonien og til at sætte skub i handelen var meget beskedne.
I Danmark havde man indset at mulighederne, for at få pustet liv i den ostindiske handel, ikke længere var til stede, og på begæring af rigsrådet i 1650 ophævede Frederik III Ostindisk Compagni. For at give danskerne i Trankebar nogen opmuntring, blev der i august 1650 sendt et brev med et engelsk skib til kolonien. Dette brev må have indeholdt løfret om hjælp og opfordring til at holde ud indtil hjælpen kom, for i svaret 1652 takkes kongen med et håb om, at hans løfter vil blive holdt. Men i 1651 underskrev Frederik III et dokument, hvorefter han solgte fæstningen Dansborg med byen Trankebar og tilhørende landsbyer. Salget blev dog ikke til noget, ligesom flere andre salgsforsøg mislykkedes.
Poul Hansen Korsør døde i 1655, og der skulle vælges en ny efterfølger. Garnisonen og indbyggernes valg faldt på Eskild Andersen Kongsbakke, som i 1643 var kommet som menig til Trankebar med Christianshavn, og som siden var avanceret til kvartermester på Dansborg. Eskild Andersen kastede sig med stor energi over arbejdet på at fastholde Dansborg på danske hænder. Med få skibe drev han handel med sultanen af Bantam, med hvilken han stod på god fod. Samtidig genoptog han kaperkrigen mod Bengalen. Der kom fremgang i den lille koloni igen, selvom det sammenlignet med andre nationers handel kun var småting. Men heldigvis forte Eskild Andersen ikke sin kamp forgæves, idet byen og fæstningen bevaredes på danske hænder.
Trankebar blev grundlæggende ændret i denne periode. På grund af stadige trusler af indiske tropper, befæstede Eskild Andersen byen Trankebar. Der blev opført fire svære kanontårne, som blev forbundet med mure med halvrunde murfremspring. Hermed blev Trankebar en befæstet by, hvilket igen betød, at kastellet Dansborgs funktion som befæstet handelsstøttepunkt blev af mindre betydning, og at mange funktioner blev lagt uden for det lille fæstningsområde.
I slutningen af 1660'erne var Danmark kommet over de lammelser Karl Gustav-krigene havde tilføjet og det blev besluttet at genoptage handelen på Ostindien. Staten stillede skibet Færø til disposition for en ostindieekspedition og Henrik Eggers, der den 18. september 1668 var blevet udnævnt til vicekommandant i Trankebar, blev sendt med Færø til Ostindien. I maj 1669 ankrede fregatten Færø op på Trankebars red og fandt Dannebrog vajende over Dansborg. Eskild Andersen Kongsbakke var på dette tidspunkt den eneste tilbageværende af den besætning han var ankommet sammen med i 1643. Han kunne nu aflægge regnskab og overlevere en istandsat fæstning og en driftig, befæstet by. Ifølge Henrik Eggers instruktion skulle Eskild Andersen stadig sidde inde med overkommandoen, men der opstod hurtigt uoverensstemrnelser mellem ham og Eggers. Blandt andet beskyldes Eggers for at have forhånet og drevet spot med Eskild Andersens kone. Dette var altså, slutter Eskild Andersen i en klage over Eggers, »den ære han fik for 5 års tjeneste i Europa og 30 år i Indien«.
Bagsidemotiverne
Frederik III's bagsidemotiver adskiller sig klart fra hinanden i to grupper. Som tidligere påvist (2), har mønterne fra den første periode motiver med forskellige indskrifter med og uden årstal. Den anden gruppe er med motiver fra de danske landsdelsvåben med et par enkelte afvigere. Det er den sidste gruppe, mønterne med landsdelsvåben, der er blevet den mest interessante at arbejde med, fordi der ikke foreligger en forståelig forklaring på anvendelsen af bogstaverne og den rækkefølge, eller mangel på samme, bogstaverne er anvendt i. Det viser sig nemlig, at det samme landsdelsvåben er benyttet flere gange, men ikke nok med at der er fremstillet et nyt stempel for hver gang et landsdelsvåben gentages, der er også blevet tilføjet et eller to bogstaver eller tegn. Det ser meget indlysende ud, at man for at skelne de enkelte udmøntninger fra hinanden, måske fordi den foregående tilsvarende type samtidig blev erklæret ugyldig som betalingsmiddel, tilføjede et tydeligt mærke, som adskilte mønten fra den tidligere udmøntning. Samtidig er der en delvis alfabetisk sammenhæng i benyttelsen af bogstaverne. I gruppe 7 forekommer bogstaverne A, b, E og måske det halvmånelignende tegn på UBJ 120 skal tolkes som et c. Herefter hører den alfabetiske rækkefølge op. I samme gruppe forekommer et tegn på menten med Delmenhorst kors UBJ 104, som er beskrevet som en »krølle«, men som måske kunne være et e. Uanset hvilket af de hidtil givne forslag man vælger, passer det ikke ind i en alfabetisk orden. Derimod passer det godt sammen med, at Delmenhorst kors UBJ 102 uden bogstav i gruppe 6 efterfølges af Delmenhorst kors med ét tegn UBJ 104 i gruppe 7 og af Delmenhorst kors med to bogstaver UBJ 106 i gruppe 8. Der kommer derimod uorden i denne ellers så tilsyneladende gode teori om, at der først præges uden bogstav, dernæst med ét og sidst to bogstaver, når vi følger kronet norske løve tv med hellebard. I gruppe 6 uden bogstav, i gruppe 7 med et E. Men i gruppe 8 forekommer der to forskellige, den ene med et I eller 1-tal og den anden med to bogstaver, nemlig DC. Uanset hvilken rækkefølge man kunne foreslå udmøntningen foretaget i, vel at mærke så længe vi holder fast ved teorien om, at der ikke er benyttet forskellige forsidestempler samtidig, er udmøntningen ikke foregået i en efter de på mønterne benyttede bogstaver alfabetisk rækkefølge. Derimod kan vi se, at mønterne med landsdelsvåben, hvor samme motiv forekommer flere gange, først er præget uden bogstav, dernæst med bogstaver der kommer før i alfabetet end næste gang samme motiv benyttes igen. Dog afviger UBJ 108 fra denne teori, men til gengæld er der to bogstaver på denne mønt, ligesom på de to mønter den er placeret sammen med i den tidsmæssige rækkefølge, nemlig kors med JO UBJ 106 og blomst med 76 UBJ 141.
Der mangler en tydning af tegnet på UBJ 112 ukronet løve th og UBJ 107 kronet norske løve tv med hellebard. Begge menter har et I eller 1-lignende tegn under bugen. Begge mønter har sikkert været gangbare stort set på samme tid og tegnet er sikkert placeret for at skelne denne udmøntning fra den tidligere. For UBJ 112's vedkommende må man tro løven skal forestille kronet norske love th med hellebard, som den næste i rækkefølgen efter kronet norske løve th med hellebard UBJ 111, men at man hverken har fået krone eller hellebarden med ved stempelfremstillingen. Hvorfor skulle man ellers placere et tegn under bugen på løven, for at vise det er en udmøntning der skulle adskille den fra en tilsvarende tidligere udmøntning. Det kunne selvfølgelig også tænkes, vi ikke har kendskab til alle typerne fra Trankebar endnu, og der findes en tilsvarende ukronet løve uden hellebard og uden bogstav. I så fald må der findes en anden betegnelse på løven end norske løve (5) . I landsdelsvåbnene har vi ikke en enkeltstående ukronet løve, hvorfor man derfor kunne ty til den tydning, at det skulle være den ene af Iøverne i Danmarks eller Slesvigs våben (6) . Dette forklarer dog ikke, hvordan tegnet skal tydes, men da bogstaverne er i overtal, vil det være nærliggende at tro, der er tale om et I.
UBJ 117 er tydet som værende Vendisk lindorm. Krøllen på halen og den øvrige fremtoning tyder da også på, at dette er rigtigt. UBJ 116 har jeg beskrevet som »svane med s«, men igennem årene har der været varierende tydninger af motivet; således beskriver C. T. Jørgensen (7) den i 1888 som »svane med udspilede vinger«. I 1895 er Bergsøe's (8) beskrivelse »stående svane(?) til højre med løftede vinger«. Under halen en figur. Bergsøe tilføjer: »Muligt skal figuren forestille en lindorm, Vendens våben. S'et bliver da at betragte som lindormens snoede hale« (se Frost's katalog nr. 443a). I-los Schou (9) beskrives den i 1926 »Lindorm eller svane, under halen S«. Chr. FunckRasmussen (10) beskriver den »fugl med udslåede vinger og en orm i næbbet, S under halen«. J. C. E Gray (11) beskriver den »svane med S«. Olav Bonefeld behandler såvel UBJ 116 og 117 i en artikel i 1975 (12) og tyder UBJ 116 som værende Stormarns svane med S. Da vi nu tror, at »svane med S« UBJ 116 er præget senere end Vendisk lindorm UBJ 117, er det nærliggende at ændre tydningen fra svane med s til Vendisk lindorm med bogstavet S. Det passer bedre med teorien om, at motiverne først er benyttet uden og ved efterfølgende brug af samme motiv, med bogstav.
UBJ 121 med lammet til højre og uden bogstav, står alene som type. UBJ 123 og 122 har begge lammet til venstre og er med bogstaver. Spørgsmålet er så om det er en tilfældighed, at lammet i første tilfælde vender til højre og senere vender til venstre eller om vi mangler kendskab til en type, hvor lammet er til venstre og uden bogstav.
UBJ 122 har i de seneste par katalogudgivelser været beskrevet som lam tv med fane, med F over og I under lammet. Stempeltegningerne har klart tilkendegivet, at det omtalte I ikke findes, men at der i stedet er tale om det ene af lammets forben.
I 1983 beskrev jeg (2) for første gang den nye type af Ditmarskens rytter UBJ 120, med forside såvel i gruppe 4 som i gruppe 7. Beskrivelsen foretages på en mønt med slidt bagside og naturligt udtrykkes forsigtighed m.h.t. forskellen i bagsidestemplerne. Siden da har jeg haft flere mønter af »den nye type«, der bekræfter forskellen af bagsidestemplerne samt at den først prægede er uden bogstav og derfor med til at bekræfte reglen om, at mønterne med landsdelsvåben som motiv, først er præget uden og dernæst med bogstaver. I tidligere beskrivelser skulle der allerede være kendt to typer af Ditmarskens rytter. Således medtager Chr. Funck-Rasmussen rytter med halvmåne FR 117 og rytter uden halvmåne FR 118, men han fortæller samtidig, at FR 118 ikke kendes. Funck-Rasmussen medtager ifølge sit kartotek (13) sin beskrivelse af FR 118 efter Bergsøe. Schou optager kun den ene type han selv har kunnet konstatere eksisterende. Bergsøe har derimod medtaget to numre af rytter, henholdsvis med og uden halvmåne B.32 og B.31. Bergsøes eksemplar af B 31 rytter uden halvmåne, er optaget fra C. T. Jørgensen nr. 260, og formodes at være et eksemplar, hvor enten halvmånen ikke har været synlig eller blot ikke er beskrevet. Dette bekræftes af, at C. T. Jørgensen kun har optaget én type, uden at beskrive halvmånen. At mit arbejde med forsidestemplerne har vist sig meget frugtbart, fremgår klart af flg. eksempel: I J. C. E Grays katalog optager han som nr. 88 rytter med halvmåne og illustrerer samtidig med et fotografi af typen uden halvmånen. Gray, og for den sags skyld vi andre, har ikke været opmærksom på, at der var tale om såvel forskellige forside- som bagsidestempler. Grav har blot troet halvmånen ikke kunne ses på hans eget eksemplar. Dette bekræftes af, at han uvidende herom skiller sig af med sit eksemplar og anskaffer et nyt til sin samling, hvor halvmånen er tydelig, og derved skiller han sig ubevidst af med en for ham ukendt type.
Der vil kunne fremdrages flere eksempler på foranstående fejltagelser, og af samme grund bør man gå forsigtigt til værks, inden man nedvurderer tidligere katalogudgivere. Specielt når det i så høj grad som det er tilfældet i dag, hvor der kommer nyt og bedre materiale og derved ny viden til vor rådighed, og hvor de nye resultater ofte sætter yderligere gang i ideerne og derved mulighed for at nå et stykke længere i forståelsen af trankebarnumismatikken. Af foranstående fremgår det måske også, hvor vigtigt det kan være at oplyse om sine kilder, specielt a.h.t. den næste, som ønsker at arbejde videre med emnet. Hvis kilden for ens oplysninger oplyses, vil der være større mulighed for at forstå og korrigere de nye fejl, det næsten er uundgåeligt stadig begås (15).
Mønternes vægt
Til udarbejdelsen af vægtskemaet er der benyttet 346 mønter (16). I det opstillede skema er det kun gennemsnitsvægten for gruppe 9, der er benyttet som delvis vejledning til at placere gruppen, om hvilken jeg har haft den største tvivl m.h.t. placering i rækkefølgen. Vejningerne i øvrigt har jeg kun betragtet som en yderligere sandsynlighed for, at den fremkomne rækkefølge, baseret på forsidestemplernes udvikling, kendte overprægninger og delvis bogstaverne på mønternes bagside, er rimelig korrekt.
Når man ser på de enkelte mønters gennemsnitsvægt i forhold til gruppernes gennemsnit, viser der sig da også så store udsving, at alene vægten ikke placerer en ment præcist. Blot nogle få mønter med en vægt i enten den øvre eller nedre del af vægtskalaen, vil kunne ændre placeringen af enkelte grupper.
I vægtskemaet er der medtaget alle hele mønter, uanset slitagen, om det er en lille eller stor blanket. Derimod er mishandlede mønter, mønter med »musebid« i kanten og fragmenter udeladt.
Vægtskemaet er udarbejdet i den rækkefølge, jeg mener, grupperne er præget i.
Vægtskemaets opbygning
Forside 1 (Tavle 1)
Typen afviger fra de efterfølgende mønter under Frederik III, ved at have en bagsideindskrift, der er en fortsættelse af forsideindskriften. Indskriften er tydet til: FREDERIK 3 REX DANIÆ og har på grund af den specielle indskrift, været regnet som den først prægede under Frederik III . Dette bekræftes, foruden af den høje vægt, også af at mønten tilsyneladende altid er præget på en anden mønt, hvoraf én er tydet som værende Christian IV-mønten DSB UBJ 51. DSB-mønten er en af de sidst prægede mønter under Christian 1V17.
Forside 2 (Tavle 1)
Der er benyttet samme forsidestempel til de syv typer. UBJ 91 NOR og UBJ 133.S.P.P. 50 er også præget med forsidestempel 3. For stemplet til forside 2 gælder, som for de efterfølgende forsidestempler, at der undervejs under udmøntningen er korrigeret lidt i stemplet. Det kan ikke udelukkes at flere typer er præget samtidig, og det er derfor ikke sikkert den opsatte rækkefølge viser den korrekte udmøntningsrækkefølge. Men til grund for opsætningen ligger følgende kendte overprægninger: UBJ 90 HAAB præget på UBJ 85 DB, UBJ 103 kors præget på UBJ 90 HAAB, UBJ 91 NOR præget på UBJ 103 kors, UBJ 132 CH 1650 præget på UBJ 131 DB 1650. Udfra den derved givne rækkefølge, må mønterne være præget i perioden ca. 1648-1650.
UBJ 85 DB må være forkortelsen for Dansborg. UBJ 90 HAAB formodes at stå for ønsket om håb, måske på snarligt skib fra Danmark, vi kender nemlig ikke noget skib med navnet HAAB i den pågældende periode, men indskriften kan sikkert også tydes anderledes. UBJ 103 kan være Kristi kors, bl.a. fordi den tidsmæssigt ligger nogle år forud for mønterne med landsdelsvåben og er præget i samme periode som UBJ 90 HAAB og derfor kan ses som et religiøst islæt. UBJ 91 med sammenskrevet NOR formodes at være forkortelsen for Norge, men her er det svært at finde en naturlig sammenhæng på indskriften og dens be tydning, men senere finder vi f.eks. også navnet Norge på en af bastionerne. UBJ 133 passer tidsmæssigt med forkortelsen på jagten St. Peder og St. Poul samt årstallet 1650. UBJ 131 DB 1650 må være forkortelsen for Dansborg samt årstallet 1650. UBJ 132 CH 1650 må være forkortelsen for kompagniskibet Christianshavn samt årstallet 1650.
Forside 3 (Tavle 1)
Her er tale om et svagt udført forsidestempel, hvor det har været svært at få alle detaljerne rigtig med. Der er dog ikke tvivl om det er det det samme stempel, som er benyttet til de fire typer. Rækkefølgen indbyrdes er tilfældig og er sat op efter min egen fornemmelse af den udvikling stemplet kunne have haft. Da det tydeligste stempel forekommer for UBJ 135 DB 1652, kunne man tro denne type var den først prægede og de øvrige var præget senere med et noget mere slidt stempel. Men det ser ud til at stemplet er blevet opgraveret forinden prægningen af UBJ 135. Den eneste overprægning jeg kender er UBJ 89 præget på UBJ 133, men om UBJ 133 er med forside 2 eller 3 har det ikke været muligt at identificere.
Bagsidestemplerne til UBJ 91a og 133a er identiske med de til forside 2 benyttede. Bagsidestemplet til UBJ 135 :D.B: 1652, er stemplet fra UBJ 131 :D. B: 1650 med en mindre omgravering. UBJ 89 med indskriften PAX formodes at skulle forstås på samme måde som indskriften UBJ 90 HAAB.
Forside 4 (Tavle 2)
Placeringen af forside 4 gives af følgende kendte overprægninger: UBJ 87 CAS præget på UBJ 90 HAAB, UBJ 87 CAS præget på UBJ 89 PAX. Gennemsnitsvægten for gruppe 4 ser da også ud til at passe ind i dette billede, ligesom landsdelsvåbnene som motiv uden bogstaver, forekommer for første gang. Den interne rækkefølge gives delvis af følgende kendte overprægninger: UBJ 115 de tre unionskroner præget på UBJ 87 CAS, UBJ 111 norske løve præget på UBJ 120a rytter, UBJ 119 nældeblad præget på UBJ 111 norske løve.
De øvrige typer er indplaceret efter en mulig udvikling af forsidestemplet. Det er dog ikke udelukket flere typer kan være præget samtidig. UBJ 119 med normal forside 4, findes også med forside 5. Tilsyneladende findes der to udgaver af bagsidestemplet til UBJ 124 stokfisk, men da der er tale om et lidt dårligt eksemplar, med afvigelser i stemplet, har jeg ikke taget den med i stempeloversigten.
UBJ 87 CAS, formodes at stå for møntenheden. De øvrige typer, bortset fra UBJ 101, er landsdelsvåben med flere mulige forbilleder (6). Tilsvarende kan kronemotivet på UBJ 101 ligeledes være taget fra landsdelsvåbnene. Om forlægget så er en af Christian IV's mønter, et segl på en kongelig skrivelse, eller en anden »genstand«, hvor såvel landsdelsvåbnene som krone og elefantordenen har været, så er der tale om motiver med et rent dansk islæt.
Forside 5 (Tavle 2)
Denne mønt kunne være placeret som første mønt under forside 6. Forsidestemplet er tilsyneladende det samme som i gruppe 6, som blot har fået en mindre omgravering.
Placeringen i forhold til de foregående og efterfølgende forsider, dokumenteres af: UBJ 119 Holstens Nældeblad kendes præget med forsidestempel 5, UBJ 121 lam præget på UBJ 119 Holstens nældeblad, UBJ 117 lindorm med forside 6, præget på UBJ 121 lam.
Forside 6 (Tavle 2)
Der er benyttet samme forsidestempel til de fem typer. Som det ses på stempeltegningerne, undergår stemplet forandringer undervejs i udmøntningen, hvilket bl.a. kan ses af punktet foran F. Punktet bliver til en streg, der på nogle mønter ligner en stempelsprængning. På bl.a. UBJ 113 gotisk løve, forekommer fejl i stemplet, som jeg ikke umiddelbart kan forklare.
Placeringen af stemplet gives under forside 5. Derudover kendes UBJ 98 elefant præget på UBJ 113 løve over ni hjerter. UBJ 113 løve over ni hjerter, kendes med to forskellige bagsidestempler.
Motivet på UBJ 98 elefant, formodes at være taget fra elefantordenen (se forklaring under forside 4), de øvrige er med landsdelsvåben.
Forside 7 (Tavle 3)
Stemplet til forside 7 er sandsynligvis det samme som benyttet til forside 6. Stemplet er blevet delvis nedslebet for derefter at blive opgraveret igen. Ved opgravningen er linieringen rykket lidt mere til venstre i venstre side.
I denne gruppe møder vi de samme landsdelsvåben som tidligere benyttet, men nu forsynet med et bogstav eller tegn. Med forside 7 får vi også bevis for, at der er præget flere typer samtidig og at denne prægning må have stået på over en periode. UBJ 125, 123 og 109 forekommer alle tre med de samme markante »stempelsprængninger«, ligesom UBJ 125 og 109, foruden at være med, også forekommer uden »sprængningerne«. Det kan formentlig kun tolkes derhen, at udmøntningen af de tre typer er foregået samtidig og over en længere periode. På UBJ 104 kors med krølle, finder vi mønten præget med stemplet såvel uden som med omforandringer i kronen.
UBJ 114 ni hjerter, er ikke et selvstændigt landsdelsvåben, men kunne være hentet fra De gothers løve eller hjerterne i bunden af skjoldet for Danmark.
Forside 8 (Tavle 3)
Stemplet til forside 7 har sikkert været i en meget slet tilstand, hvorfor et helt nyt og mindre stempel er taget i brug. Forside 9 er sandsynligvis samme stempel som 8, med nogle mindre ændringer, og jeg har haft min tvivl m. h. t. rækkefølgen af de to grupper. Bogstaverne giver ikke en entydig løsning, og flere forhold omkring detaljerne i stemplet til forside 9 har talt for, at det lå tidligere end forside 8. Jeg kender ingen overprægninger, som kan hjælpe med rækkefølgen. Derfor har den anderledes kroneform på forside 9, med en lukket krone forneden, samt gennemsnitsvægten, været afgø rende i valget af rækkefølgen mellem forside 8 og 9.
Den indbyrdes rækkefølge er givet delvis af UBJ 96 blomst og UBJ 141 blomst med 76. Tegnene på UBJ 141 antyder, at denne må være præget senere end UBJ 96. På UBJ 108 løve m. DC, går det ene af punkterne til højre for 3-tallet igen på UBJ 141, hvorfor de to mønter sandsynligvis hører tidsmæssigt sammen. Tilsvarende forekommer et punkt indvendig i 3-tallet på UBJ 122 lam m. F også på UBJ 126 stokfisk m. N, hvilket må betyde at disse to typer også hører tidsmæssigt sammen. Dette bekræfter samtidig, at teorien om, at mønterne med bogstaver skulle være præget i en efter bogstaverne alfabetisk rækkefølge, ikke holder.
UBJ 96 og UBJ 141 har begge et motiv, som formodes at skulle forestille en blomst, f.eks. en lotus. Da alle de øvrige typer, præget under Frederik III, har motiver/indskrifter vi formoder er dansk inspireret, må der for »blomstens« vedkommende tilsvarende regnes med, at det er et dansk motiv. Blomster indgår på mange måder som en del af den af danskerne anvendte ornamentik, det være sig på kongelige skrivelser, forordninger og instrukser, sølvtøj, kanoner og sandsynligvis også det, der har givet inspiration til brug af landsdelsvåbnene som motiv på mønterne.
UBJ 141 blomst med to tegn, foretrækker jeg at tyde til 76, som det omvendte af 67, nemlig årstallet 1667. Mønten passer nogenlunde tids mæssigt til prægeåret 1667, og en anden tydning vil på nuværende tidspunkt blot skabe endnu større forvirring.
Forside 9 (Tavle 4)
Placeringen af gruppen fremgår af foregående beskrivelse, ligesom bagsidernes forklaring fremgår af afsnittet »bagsidemotiver«.
Kobberudmøntning (Tavle 4)
For at afslutte Frederik III's mønter, er medtaget en enkelt stempeltegning af hver af kobbermønterne, henholdsvis dobbeltkas 1667 UBJ 142 og enkeltkas UBJ 143. For kobbermønterne er der ikke tale om en stempeloversigt, idet der er fremstillet flere stempler af begge typer.
Resumé
Det kan være svært at holde styr på alle de informationer der er givet for at dokumentere den valgte udmøntningsrækkefølge - For mønterne med landsdelsvåben skal jeg derfor forsøge at resumere mit resultat.
Første gang benyttes motivet uden bogstaver, dernæst med ét bogstav, som for de første mønters vedkommende følger alfabetet, uden at de behøver at være præget i alfabetisk rækkefølge. De efterfølgende mønter, med ét bogstav, er bogstaver der kommer senere i alfabetet, men de er stadig ikke præget i alfabetisk rækkefølge. Mønterne med to bogstaver falder helt uden for den alfabetiske rækkefølge, specielt når vi ser på udmøntningsrækkefølgen. Derimod er der en slags system i mønterne med ét bogstav. Når den samme type præges flere gange, benyttes et nyt bogstav, der kommer senere i alfabetet end det tidligere benyttede.
Nu kan man så spørge sig selv, om det overhovedet har været muligt for de ansvarlige for udmøntningen i Trankebar at holde styr på hvilke typer og med hvilke bogstaver de havde præget og fremover skulle benytte. Selvom det er vanskeligt at se logikken i de benyttede bogstaver, må vi konstatere at de har haft et rimeligt godt styr på udmøntningen. Der er ikke meget der taler for, at det skulle være tilfældigheder der lå til grund for såvel motivvalg som de benyttede bogstaver.
Når kobbermønterne og mønterne med kombineret for- og bagside også medtages, er der præget to typer i gennemsnit pr. år i perioden 1648-1670. Såfremt mønterne med årstallet 1650 også er præget i året 1650, hvilket ikke behøver at være tilfældet for dem alle, og afhængig af om nogle af mønterne med forside 3 er præget efter 1652, er der i perioden 1648-1652 præget mere end to typer pr. år. Det betyder at der i året 1655, hvor Eskild Andersen Kongsbakke tiltræder som øverstkommanderende, allerede må have været en igangværende udmøntning af mønter med landsdelsvåben som motiv. Dette bør man tage med i sine betragtninger, når baggrunden for motivvalget skal findes.
Tegninger er i størrelsesforholdet 1:1.
(NNUM 1990 side 2-17)
Udmøntningsrækkefølgen er senere revideret ligesom enkelte typer er tilføjet af Uno Barner Jensen i Sieg's Møntkataloger 1999 - , Pilegaards Forlag.
Katalogreference
Historie
Noter
(*) Se NNUM 1989, s. 178-185. Artiklen er udarbejdet senere end denne, men blev af redaktionelle grunde trykt tidligere. Til trykningen er modtaget støtte fra Ernsts legat.
