af Tyge Søndergaard
I sølvminerne ved Kongsberg i Norge fandt man i 1644 nogle ertsforekomster, som også havde guld i sig. Kong Christian IV lod noget af denne erts bringe til København og befalede sin hofguldsmed Kaspar Herbach (også kaldet Kunst-Kaspar) at udskille guldet deraf.
Ved hjælp af en særlig smeltemetode lykkedes det virkelig at udvinde så meget af det eftertragtede metal, at der kunne præges nogle dukater deraf.
I et af kongens breve hedder det derom: "...fordi jeg i Guds navn har sat mig for at smelte det norske gulderts, til hvilket jeg har taget Kunst-Kaspar til hjælp".
Snart derpå gik rygtet om, at disse dukater var møntet af andet dukatguld, thi enhver vidste dog, at i Norge var der ikke til at finde guld!
Da kongen i 1646 igen opholdt sig i Norge, viste han til et par af sine embedsmænd ved mønten i Kristiania nogle af de guldholdige ertsprøver og bad om deres fagmæssige mening derom. Begge svarede overensstemmende, at de ville lade sig hænge, hvis der kunne udvindes guld af den erts. Kongen lod alligevel på stedet en ovn opstille og gav befaling til at foretage et udsmeltningsforsøg. Dette gennemførtes overensstemmende med den i København anvendte metode, forsøget faldt heldigt ud, og den erts man havde, blev i hast bragt til København, hvor Kaspar Herbach endnu engang kunne udskille så meget guld, at kongen deraf lod præge nogle dukater i nominalerne 1/4, 1/2 og 1 dukat.
Disse dukater er overordentlig sjældne, på den ene side ses et par briller (rettere sagt såkaldte "pincenez", nedenunder står "VIDE MIRA DOMI", på den anden ses kongen stående eller hans kronede navnetræk (Se Hede nr.37-41).
Holberg nævner disse guldmønter i "Danmarks og Norges Beskrivelse" fra 1729 og siger, at kongen har villet sige sine tvivlere, at "...hvem der ikke ville tro eller ikke kunne se, skulle bruge briller".
(Mønt-Avisen 7,1979 side 2)