H. H. Schou har i sin fortegnelse medtaget ovenfor gengivne dobbeldukat og er følgelig gået ud fra, at mønten er slået i Danmark (eller Norge). Denne antagelse er dog usikker.
Mønten bærer intet tegn, der henfører den til Danmark-Norge. Forsiden har en rygende bombe og omskriften "FVMO FLAMMA PROXIMA", der kan oversættes "Ilden er røgen nærmest". Dette ordsprog svarer til det danske: "Der går ikke røg af en brand, uden der har været ild i den" (1). I den latinske form var ordsproget kendt herhjemme, idet Griffenfeld i brev af 4. maj 1675 til hertugen af Augustenborg under omtalen af sine ægteskabsplaner og som svar på hertugens spørgsmål: "wie stehts um den schwärmer" svarer: "noch brennt der schwärmer nicht« men tilføjer: "ich glaube aber, er fängt an ein wenig rauch von sich zu geben. Fumo flamma proxima ist ein alt sprichwort" (2). Griffenfeld har ret i, at ordsproget er gammelt. Det stammer fra den romerske komediedigter Plautus' Curculio (3) vers 53: Flamma fumo est proxuma.
Bagsiden viser "adskillige slags våben" med omskriften: SED SANGVINE CONSTANT (men de koster blod), der ikke kan forbindes med noget dansk ordsprog og ej heller findes hos Plautus som fortsættelse af Fumo o.s.v. Vægten KM 6.93 g, Bruun 6.89 g, Hede 6.91 g, Zinck 6.89 g svarer nøje til den ved fr. 22. marts 1671 foreskrevne 6.981 g, men dette er ikke afgørende for at henføre mønten til Danmark, da samme vægt var foreskrevet for 2-dukater de fleste steder i udlandet. Diameteren 28 mm er forskellig fra Chr. V's øvrige guldmønter. Udseendet leder ej heller tanken hen på dansk oprindelse, omend fremstillingen af krigsarmatur vel ikke kendes på nogen dansk mønt, men dog findes på medailler fra datiden (Galster nrr. 135, 136, 152, 307 og 313). Imidlertid var fremstillingen af krigsarmatur også kendt i udlandet, og man kan derfor ikke drage nogen slutning herfra. De enkelte bestanddele af krigsarmaturen giver ikke noget holdepunkt for at betragte mønten som dansk.
Museumsinspektør, dr. Ada Bruhn Hoffmeyer, Tøjhusmuseet, har på forespørgsel velvilligt meddelt følgende:
Til højre ses en hjelm af udaterbart udseende, derefter stridsle eller -plejl, trommestikker, økse, rytterlanse med lanseflag, fane (de tætte striber kunne eventuelt pege mod Sverige), endnu en lanse med lanseflag, morgenstjerne af en type, som i øvrigt bl. a. i Schweiz er velkendt i det 17. årh., en kårde, hvis fæste næppe er ældre end Christian V's tid, men kan være yngre (ca. 1700 og begyndelsen af 18. årh.), kyras, der meget vel kan være fra Christian V's tid, kanonkugler (udaterbare), tromme, som for så vidt også kan være efter 1700, hjelm af type fra før 1600 og den mærkelige lille genstand, hvorom intet kan siges. Trofæ-opstilhnger af denne type er almindeligt brugt bl. a. på våben, f. eks. dragt- og officerskårdefæster i det 18. årh., på klinger fra ca. 1700 og hele det 18. årh. og en del af det 19. årh. Grupperne kendes i hvert fald endnu i hele Christian VII's kongetid. Der synes imidlertid ikke at være noget i vejen for en datering til kort før 1700, men en nogenlunde sikker datering eller lokalisering kan ikke gives.
Soothe og Wellenheim (4) har mønten, begge steder registreret under stykker af ukendt oprindelse.
I Danmark er forekommet følgende exemplarer:
Mønten forekommer desuden i følgende ældre kataloger i exemplarer, der antagelig er identiske med nogle af de foranstående:
At så mange eksemplarer af denne sikkert sjældne mønt kendes i danske samlinger kunne i og for sig tyde på, at den var dansk, men afgørende vægt kan man ikke lægge på dette forhold. Beskrivelsen af 1791 medtager mønten under betegnelsen medaille - som nr. 710 a og b (6) med afbilding T. XLIX 5, og det er derfor kun naturligt, at danske samlere har søgt at erhverve den.
De mest værdifulde bidrag til spørgsmålets løsning findes i Museum Regium, der hverken i første eller anden udgave (7) kender mønten, ligesom den ej heller findes i nogen af de to håndskrevne fortegnelser over Chr. V's mønter og medailler i guld (8). Den ældste fortegnelse dateret 20. Marts 1681 indeholder dog også Guineadukaten fra 1682, men synes derefter sluttet og afløst af den anden fortegnelse, der ikke bærer noget årstal, men som har mønter med årstal op til 1698 og derfor kan anses som en fuldstændig fortegnelse over alle de medailler og mønter i guld, som Chr. V's samling indeholdt. Hvis 2-dukaten FUMO FLAMMA ... var slået af Chr. V, ville den utvivlsomt, som det interessante stykke den er, være repræsenteret i Chr. V's samling.
Da mønten er uden årstal, kan man imidlertid ikke være sikker på, at den er slået imellem 1670 og 1699, selv om stilen tyder derpå. Men hvis den var slået i Danmark under Frederik III, ville Christian V sikkert også have haft den i sin samling, hvor Frederik III er rigt repræsenteret. At den skulle være slået i Danmark efter 1699 er efter stilen at dømme ikke rimeligt, når man sammenligner den med Frederik IV's dukater. Hertil kommer, at hvis den var slået inden 1710, da anden udgave af Museum Regium blev udgivet, havde man sikkert kunnet finde den i dette værk.
Sammenfatter man ovenstående betragtninger, kan man ikke komme til andet resultat, end at det må anses meget tvivlsomt, om mønten er slået i Damnark.
Som vægten angiver, er mønten slået af værdi 2-dukat. Den er dog sikkert ikke slået til omsætningen, men som skuemønt. Men hvor og i hvilken anledning?
(NNUM 1955 side 201-204)