Note fra Dansk Mønt: Illustrationerne i denne elektroniske udgave er ikke identiske med de oprindelige i artiklen, men udgøres hovedsagelig af tilsvarende mønter fra Zinck-samlingen.
Under henholdsvis Chr. VI og Fr. V er det "rigsorten" (24 skillingene) der dominerer møntcirkulationen. Under Chr. VI, 2 københavnske hovedtyper, henholdsvis med portræt og monogram (fig. A). I Norge ligeledes 2 hovedtyper, den første med norske løve på skjold, den sidste, hvor skjoldet er udeladt, en væsentligt større løve alene.
Under Chr. VI har vi desuden de første udmøntninger til brug på de dansk vestindiske øer. Det drejer sig om 3 typer, værdierne: 1, 2 og 12 skilling (fig. B), hvor 1 og 2 skillingen er uhyre sjældne.
Indenfor pengeseddelområdet sker der væsentlige ting i Chr. VI's regeringsperiode. Med Kurantbankens stiftelse d. 29. oktober 1736 indledes en æra hvor pengesedlerne får en større og større dominans som omsætningsmidler. De første kurantbanksedler udstedtes i 1737. Følgende værdier skal have været udstedt: 100 rigsdaler, 50, 40, 30, 20 samt 10 rigsdaler. Værdierne 20, 30 og 40 rigsdaler gled imidlertid hurtigt ud, men de øvrige værdier fortsætter gennem hele kurantbankens levetid og rent nummerisk kender vi dem jo den dag i dag. Desværre er meget få af disse tidlige kurantbanksedler bevarede, såvidt undertegnede har kunnet konstatere, er det kun enkelte 10 rigsdalere (fig. C), som har overlevet tidens tand.
Chr. VI's møntrække er karakteristisk ved de forholdsvis få typer. De danske og norske typer, optalt efter Hede, andrager kun 14 typer. Ingen af disse typer er utilgængelige, men nogle enkelte dog temmelig kostbare. Det drejer sig om de 3 københavnske ducater, rejsedaleren og den norske krone fra 1736. Sidstnævnte, i et 01-eksemplar, indbragte fornylig på en auktion i Oslo, den nette pris af 18.000. Den norske 24 skilling (rigsort) med løve på skjold er ikke helt billig, det samme gælder de norske 2 skillinge. Portrætkronen fra København kan også snige sig op i det dyrere prisleje, specielt hvis mønten er i topkvalitet.
Fr. V's udmøntning fordeler sig over væsentlig flere typer end Chr. VI. Dog med undtagelse af Norge samt Dansk Vestindien, hvor der faktisk er tale om en reduktion i antallet af typer. Som en speciel ting kan det nævnes at der i 1761 oprettedes et udmøntningssted i Oldenborg, hvor en serie mønter udmøntedes efter tysk forbillede og møntfod. Herfra støder vi på møntværdier som: pfenning, grote, mariengroschen, drittel og zweidrittel (fig. D). Udmøntningerne i Oldenborg blev imidlertid ingen succes og allerede i 1765 blev mønten nedlagt. Priserne på disse oldenborgmønter varierer fra et par hundrede (visse af småmønterne i slidt stand) op til adskillige tusinde, med zweidritlerne som de dyreste.
Blandt de mere interessante københavnske udmøntninger kan nævnes en dobbelt- og enkeltducat samt en trekrone slået i anledning af tronskiftet. Disse mønter bærer både Fr. V samt faderen Chr. VI's portræt.
Interessant er det at en bestemt guldmønttype fra en så tidlig regent som Fr. V optræder hyppigt i handelen, og ikke er videre kostbar at erhverve. Dagsprisen varierer afhængig af kvaliteten men ligger almindeligvis mellem 7- og 1500 kroner (fig. E). Det drejer sig om 12 markstykkerne eller kurantducaterne, de kaldes begge dele, fra perioden 1758 - 1762 (Hede nr.22), og årsagen til dette forhold er det store antal denne mønttype blev udmøntet i. Grundet krigstruslen sydfra, hvor Gottorp nu havde fået store venner mod øst, idet Carl Peter Ulrich af Gottorp var blevet udvalgt zar af Rusland (senere zar Peter d. III), igangsattes denne store guldmøntproduktion.
Traditionen med at udmønte en rejsedaler til brug for kongens Norgesrejse, der var startet under Fr. IV og videreført under Chr. VI, blev også taget op af Fr. V. Sidstnævntes rejsedaler er den i erhvervelsesøjemed rimeligste af de 4 rejsedalere (den fjerde blev slået under Chr. VII).
Seddelmassen dominerede som omsætningsmiddel under Fr. V. Kurantbankens sedler, som ved forordning af 6. oktober 1757 var blevet gjort uindløselige, faldt i perioder væsentligt i værdi i forhold til sølvmønt der var en mangelvare. En ny seddelværdi blev sat i cirkulation under Fr. V - 1 rigsdalersedlen (fig. F). Vi kender den med årstallene: 1762, 1763 og 1766.
Til slut kan det oplyses at den samler som giver sig i kast med mønterne fra de 2 hernævnte regenter, vil kunne gribe sagen ligeså rimeligt an, som anført under "Numismatik" i liste 14. Med undtagelse af de enkelte sjældne årstal koster 24 skillingene (rigsorten), som det vil fremgå af efterfølgende salgsmateriale, sjældent mere end 500 kroner stykket, for almindeligt velbevarede eksemplarer (1-1 (+)). De mindre værdier almindeligvis betydeligt mindre.
(Møntstuens salgsliste nr. 15, Juni 1979 side 2-4)