(Uddrag af: 1 skilling 1771, Norsk Numismatisk Forening 1991 side 58-60
Når talen er om 1771-skillingen, er det selvfølgelig nærliggende, at omtale "halvbroderen" 1/2-skillingen 1771, selvom den unægtelig levede lidt i skyggen af storebror.
Også 1/2-skillingen antedateredes 1771, men dog kun to år, 1773 og 1784. På de efterfølgende sider beskrives bl.a. de typeforskelle, der også for 1/2-skillingen gør sig gældende.
1/2 skilling 1771 ser således ud:
samt rosetter på hver side af 1/2. Desuden et varierende antal punkter præget efter DANSKE, KM OG 1771 samt mellem K og M (KM = Kobber Mynt)
Udmøntningstallene for 1/2 skilling 1771:
Altona | København | |||
Udmøntningsår | Stk | Rigsdaler Kurant | Stk | Rigsdaler Kurant |
1771 | 235.776 (8,6%) | 1.228 | ||
1773 | --625.920 (22,7%) | 3.260 | ||
1784 | 1.894.272 (68,7%) | 9.866 | ||
Ialt | 235.776 | 1.228 | 2.520.192 | 13.126 |
Samlet udmøntning: 2.755.968 stk. (14.254 Rigsdaler Kurant)
(tallene i parantes angiver den procentuelle andel af det totale antal møntede 1/2-skillinger).
½ Skilling 1771, udmøntningen
Talmæssigt udmøntedes altså godt 2,5 mill. ½ skilling 1771, et i sig selv ganske pænt antal efter datidens forhold, men der var faktisk kun tale om ca. 5% af storebrors, 1 skilling 1771, udmøntningstal, hvilket vel endnu en gang understreger sidstnævntes utrolige mængde mønter. 1/2-skillingsprægningen skete som nævnt 3 forskellige år:
I Altona 1771 og i København 1773 og 1784, det sidste år alene med godt 2/3 af totaludmøntningerne - i øvrigt det år, da det også gik mest hektisk til med l-skillingsprægningen.
½-skilling 1771, typer
Schou anfører 2 typer (S22 og S23), medens Stolberg mener, at type S22 findes med forsideforskelle, der berettiger til to forskellige typer (S22A og S22B) og får således ialt 3 typer. Stolberg anfører tillige, at S22A findes med både ruder- og firkløverroset, men tildeler, forunderligt nok, ikke selvstændige typenumre i dette tilfælde.
Efterfølgende vises de ialt 5 forskellige typer, som jeg finder relevante:
Typenr. | Schou | Stolberg | Altona | København | Udmøntningsår | Stempelskærer |
S22A | S22 | S22A | X | 1771 | Wolff | |
S22B | S22 | S22A | X | 1773 | Bauert | |
S22C | S22 | S22A | X | 1773 | Bauert | |
S22D | S22 | S22B | X | 1784 | Bauert | |
S23 | S23 | S23 | X | 1771 | Wolff |
½-skillings-typernes karakteristika og udmøntningsrækkefølge
1-skilling 1771 mønternes rosetter, punkter, 1-taller, 7-taller og prægestil i øvrigt genfindes hos ½-skillingsmønterne og gør det derfor relativt enkelt at identificere disse mønters udmøntningssteder og stempelskærere.
De første ½ skilling 1771 udmøntedes i Altona, hvor det blev til godt 200.000 stk dette år (totalt for S23 og efterfølgende S22A). Wolff er stempelskæreren. Hans stjemeroset, som svarer til hans tidlige udgaver af 1-skillingstyper, går man ikke fejl af, og 1-taller med "pilespids" nikker man også genkendende til. Typen har 2 punkter (efter KM og 1771). C i monogrammet er kort og bredt og 7-tallet, der i øvrigt er "ude af balance" som følge af en næsten lodret nedstreg, leder tanken en smule mod Wolffs 1-skillinger S16 og S17.
Type S22A udmøntedes også i 1771 og er identisk med foregående S23 bortset fra, at den har 3 punkter (efter DANSKE, KM og 1771).
Og hermed sluttede Wolff og Altona deres medvirken i ½-skillingsproduktionen.
København og Bauert overtog prægningen. Ialt godt 600.000 stk blev det til dette år og som med 1-skillingen skete det med antedatering 1771. Bauerts fligede firkløver-roset, lille afstand mellem K og M samt hans karakteristiske bogstaver og 1-taller genfindes fra hans samtidige 1-skillingstyper. Typen har 3 punkter (efter DANSKE, KM og 1771.). Forsiden minder en del om Wolffs typer S23 og S22A, men kronen virker større og 7-tallet mere "harmonisk" i stilen.
Dette år prægede Bauert også denne type, S22C, som er magen til foregående, S22B, bortset fra rosetten, som er en ren firkløver-roset.
Efter 11 års pause genoptoges ½-skillingsprægningen i København og dette tredie udmøntningsår skulle vise sig at blive det mest produktive, men også det sidste år, hvor denne ½-skillingstype prægedes. Ialt ca. 2 mill. stk så dagens lys dette år. Mønten er Bauerts. Bagsiden er magen til hans tidligere type S22C (firkløverroset og 3 punkter) og forsiden svarer nu til hans samtidige 1-skillinger, især S10C. Kronen er blevet mindre og C i monogrammet er langt og smalt. 7-tallet, der har fane med vandret overkant og nedstreg med samme bredde i hele sin længde, svarer nøje til Bauerts 7-taller på 1-skillingerne.
Bevaringskvalitet
½-skilling 1771 forekommer sjældent i bedre kvalitet end 1+ og ses oftest i kvalitet 1-1(+).
Som hos 1-skillingerne træffes de bedre kvaliteter som regel blandt de senest udmøntede, i dette tilfælde altså blandt type S22D-mønterne.
Type | Forekomst |
S22D | 70 % |
S22B | 14 % |
S23 | 8 % |
S22C | 4 % |
S22A | 4 % |
Sjældenhed
Som for 1771-skillingerne er den efterfølgende sjældenhedsvurdering af ½-skilling 1771 givet som en samlet bedømmelse udfra kendskabet til Møntstedernes udmøntningstal og den konstaterede forekomst af ½-skillingtyperne i større samlinger. Typerne i rækkefølge efter sjældenhed (den almindeligste først):