3 rigsbankskillingen i sølv og 1/5 rigsbankskillingen i kobber 1842 findes både med værdiangivelsen RIGSBANKSKILLING og. R.B.S. Denne forskel har en historisk baggrund.
Efter at møntvæsenet ved Forordning af 5. januar 1813 var reorganiseret med indførelse af rigsbankdaleren som regningsenheden, fulgte en periode, hvor befolkningen holdt fast ved den tidligere regning i kurantmønt. Dette var særlig fremtrædende i Hertugdømmerne, hvor de nationale modsætninger skabte obstruktion mod alt nyt, der kom fra Danmark, samtidig med at der i disse landsdele næredes begrundet frygt for, at overgangen fra kurantmønt til rigsbankmønt ville volde praktiske vanskeligheder, dels i selve Hertugdømmerne, men navnlig i handelen med Hansestæderne, hvor der regnedes i kurant (1).
En henvendelse i 1837 fra de slesvig-holstenske stænderforsamlinger om at afskaffe rigsbankmønten i Hertugdømmerne blev afslået, hvorimod kongen resolverede, at han ville træffe foranstaltning til at lette indbyggerne i Hertugdømmerne mest muligt i brugen af rigsbankmønt (2). I tilslutning hertil bestemtes, at rigsbankdaleren, 32, 16, 8 og 4 rb.-skillingerne i præget skulle angive værdien i slesvig-holstensk kurant, henholdsvis 30, 10, 5, 2 1/2 og 1 1/4 schilling.
Endvidere indførtes en lille kobbermønt, 1/5 rigsbankskilling. Anledningen var, at man ved omregning fra kurant til rigsbankmønt ofte stødte på femtedele, f. eks.:
12 schilling sl.-holst. kurant = 38 2/5 rb.-skilling 8 schilling sl.-holst. kurant = 25 3/5 rb.-skilling 4 schilling sl.-holst. kurant = 12 4/5 rb.-skilling 2 schilling sl.-holst. kurant = 6 2/5 rb.-skilling 1 schilling sl.-holst. kurant = 3 1/5 rb.-skilling
1/5 rigsbankskillingens mission, at udligne disse brøker, fremgik af bestemmelsen om, at ingen var pligtig at modtage flere end 4 stykker ad gangen (3), en begrænsning, der gjorde mønten uanvendelig i kongeriget.
Som nævnt, svarede i skilling slesvig-holstensk kurant til 3 1/5 rigsbankskilling. Herved fik 3 rb.-skillngen og 1/5 rb.-skillingen deres store betydning i omsætningen i Hertugdømmerne. Man blev da opmærksom på, at det var uheldigt, at disse mønter - hvis værdi i modsætning til de større mønter ikke nemt kunne angives i slesvig-holstensk kurant - bar den danske betegnelse rigsbankskilling, som ville virke irriterende. Betegnelsen RIGSBANKSKILLING blev da På 3 og 1/5 rb.-skillingen ændret til R.B.S. (4), der kunne læses som Reichsbankschilling. At betegne mønten som Reichsbankschilling var man ikke indstillet på, skønt man så sent som i 1839 havde møntet 16 rb.-skillinger med denne betegnelse. Grunden til, at der var slået mønt med tysk værdibetegnelse, var, at da man i 1816 møntede de første 16 og 8 rb.-skillinger (5), skete det af hensyn til omsætningen i Hertugdømmeme, hvorfor man betegnede dem Reichsbankschilling, en benævnelse, man for egalitetens skyld opretholdt, da man gentog udmøningerne i 1818, 1819, 1831 og 1839 (6) skønt disse mønter nu også møntedes til omsætningen i kongeriget. I modsætning til 16 og 8 skillingerne har 32 skillingen 1818 og 1820 (7) den danske betegnelse rigsbankskilling.
En medvirkende årsag til at ændre 3 rigsbankskillingens betegnelse til R.B.S. var, at mønten i den oprindelige skikkelse lignede 4 rb.-skillingen så meget, at forveksling var nærliggende. Det ændrede præg adskilte 3 rb.-skillingen tydeligere fra 4 rb.-skillingen. Holger Hede.
(NNUM 1956 side 224-226)