H. H. Schous "Beskrivelse af danske og norske Mønter 1448-1814 og danske Mønter 1815-1923" (København 1926) beskriver pag. 379, jfr. Tvl. 51, de ham bekendte "Mønter med Christian IV's Navnetræk, slagne 1627 af Philip Reinholt, Greve af Solms, Statholder i Wolfenbüttel", nemlig Nr.1: Dobbelt Dukat, 2-3: Dukater, 4: Dobbelt Species, 5-11: Specier og 12-17: Groschener. -
Som et lille Supplement hertil kan jeg anføre følgende:
Dobbelt-Dukat, som.den enkelte Dukat Schou 3, altsaa med Kronen indenfor Perleringen og · RELIGIONE · 1627.
Mønten, der vejer 6,88 gr, erhvervede jeg paa Auktionen den 16/2 1931 ff. hos Adolph Hess' Nachf., Frankfurt a. M., Auktionskatalog 203, pag. 6, Nr.141, afbildet Tfl. 2. - Den betegnes der som "wahrscheinlich Unikum" og er utvivlsomt det eneste kendte Exemplar af denne Mønt, idet den ejheller anføres i Paul Joseph's Monografi "Die Münzen Solms", Frankfurt a. M. 1912, (Særtryk af Frankfurter Münzzeitung), skønt denne Forfatter og mangeaarige Specialsamler foruden adskillige Privatsamlinger har benyttet de fyrstelige, resp. grevelige Samlinger i Lich, Braunfels, Laubach, Assenheim og Altenhagen saavel som de store offentlige Samlinger i Berlin, Dresden, Gotha, München, København, Paris, Stockholm, Stuttgart og Wien. -Kataloget nævner ikke Samlingens Ejer, men efter hvad der fra anden Side er blevet mig meddelt, skal Samlingen have tilhørt Kongen af Württemberg. - Ogsaa Dobbelt-Dukaten Schou 1 synes kun kendt i det ene Exemplar, der findes i den kgl. Møntsamling i København, og synes tidligst anført i Hielmstiernes Pragtværk fra 1740 "Kong Christian den Fierdes rare og store qualiteter forestillet og oplyst af samme Konges rare Medailler og Myndter", se herom Galster i Num. Forenings Medlemsblad, XIII pag. 235 if., hvor den anføres pag. 252 Nr.21 og af Hielmstierne fremhæves som den "rareste af alle Dobbeltdukater i det kgl. Myntkabinet næst efter Chr. V's Dobbelt-Dukat med "Von Mitternacht komt Gold" (1).
I "Beskrivelsen" (1791) anføres den dobbelte Dukat fra 1627 under Nr.715 (Tab. XVIII. 20), dog lidt unøjagtigt, og efter dette Exemplar atter i Eduard Fiala: Münzen und Medaillen der Welfischen Lande (2), Joseph l.c. pag. 119, Nr.231, Revue de la numismatiqe Beige, 5. Serie, tome III (3), C. T. Jørgensen: Danske Mønter 1448-1888, Nr.40 og August Brause-Mansfeld: Feld-, Noth- und Belagerungsmünzen (4).
Schous Aftryksamling i det kgl. Møntkabinet kender da ogsaa kun dette Exemplar.
Ganske vist anføres i Jens Vintmøls Møntkatalog (5) en saadan Dobbelt-Dukat, solgt for 9 Rdlr. 3 Mk., der dog skal have haft "RELIGIONE", altsaa som det af mig erhvervede Exemplar, men hvor denne Mønt nu beror, er mig ubekendt. Hvis den har været præget, maa den vel antages identisk med mit Exemplar. - Ligeledes beskriver det von Hemmertske Mynt-Kabinet (6) en Dobbelt-Dukat (Beskr.) Nr. 715; muligt er dette Exemplar identisk med C. F. Schubart (1831) Nr.735, hvor den paagældende Dobbelt-Dukat, der har .... GIONE, angives at være overvægtig, nemlig 2 1/8 Dukat, og at være støbt og ciceleret. Paa Glückstadts Auktion i 1924 (Nr. 1721) fremkom endelig en "Dobbelt Dukat, støbt i Sølv, cfr. B. 715«, der da ogsaa kun opnaaede en Pris af 5,50 Kr. + 12 1/2 %. Den stammede iøvrigt fra Mansfeld-Bûllners Samling og formodedes af Schou at være identisk med Schubart Nr.735, der i saa Fald kun kan have været sølvforgyldt; om støbte Sølvexemplarer se iøvrigt nedenfor. -Ogsaa Dukaterne Schou 2 og 3 hører til de store Sjældenheder. -Dukaten Schou 3 findes i Beskrivelsen under Nr.716 (Tab. XVIII. 21), dog lidt unøjagtigt. - Efter Exemplaret i det kgl. Møntkabinet anføres den hos Fiala I. c. og Joseph Nr.233 samt Revue Beige p. 37 Nr.2. - Et andet Exemplar forekom i G. F. Timms Samling (7), hvor det købtes af Devegge for 13 Rbdl. og paa hans Auktion (8) erhvervedes af Møntkabinettet i Stockholm. - Et tredie Exemplar solgtes paa Alfred Benzons Auktion Nr.609 for 63 Kr. ti! F. C. Bech, paa hvis Auktion (9) det solgtes til L. E. Bruun for 545 Kr., den dengang højst betalte Pris for en dansk Mønt, og findes nu i L. E. Bruuns Samling som Nr.5528. - Et fjerde Exemplar (fra Bille-Brahes Samling Nr.340) solgtes paa L. E. Bruuns Dubletauktion i 1925 Nr.2021, afb. Tvl. 4, for 430 Kr. + 12 1/2% til J. Schulman, Amsterdam. - I Hielmstiernes Medaille- og Myntsamling (10) findes endelig ogsaa en af disse Dukater, og ogsaa i Jens Vintmøls Katalog Nr.23 anføres en enkelt Dukat "ialt som foregaaende" (d.v.s. 2-Dukaten), men om disse Exemplarer er identiske med noget af de fornævnte, hvilket er højst sandsynligt, har jeg ikke kunnet fastslaa. -
Et Exemplar af Dukaten Schou 2 erhvervede det kgl. Møntkabinet først i 1850; den indlemmedes i Møntkabinettet under Nr. 715a; et støbt Exemplar fra Bille-Brahe Nr.339 findes nu i L. E. Bruuns Samllig som Nr.5527 og vejer 0,6 gr for meget. - Et støbt Sølvexemplar forekom i Grosserer Johan Daniel Walkers Møntsamling (11), hvor det blev købt af Generalmajor von Kreber, paa hvis Auktion 20/7 1841 det genfindes under Nr.672; et andet støbt Sølvexemplar forekom i A. C. Mohrs Katalog (12), og endelig skal der i Bergens Museum findes et støbt Sølvexemplar som Schou 2. -
I J. T. Köhler: Vollständiges Ducaten-Cabinet, II Band, (Hannover 1760) p. 779-80 beskrives under Nr.2446 "ein sehr rarer und rautenförmiger dreyfacher Ducate", men det maa betvivles, at en saadan Mønt har existeret; muligvis beror Angivelsen paa en Forveksling med de nedenfor anførte Klippinger fra "Wolfenbüttels Garnison". -
En 5-dobbelt Hanrejsspecies anføres hos Joseph under Nr.234 -desværre uden Afbildning - i to ubetydelige Varianter: a. efter et Exemplar i Bruxelles, v. 87,00 gr, b. efter "Die Ritter von Schulthess-Rechberg'sche Münz-- u. Medaillen-Sammlung", Dresden 1869, Nr.5680, af Vægt 6 Lod og solgt for 27 Thaler. - Efter Beskrivelsen hos Schulthess-Rechberg er Præget paa Adversen som Schou 6, altsaa med · Ao 1627 i Omskriften, medens Reversen er som Schou 11, dog uden Aarstal ved Skjoldet. -
Dobbelt-Specien Schou 4 synes kun kendt i det i det kgl. Møntkabinet beroende Exemplar (13), der allerede nævnes i Hielmstiernes Pragtværk fra 1740 (14).
Specierne er saa velkendte, at jeg ikke skal komme nærmere ind paa dem. - Allerede i Joh. Muleni: Numismata Danorum, Hafniæ 1670, forekommer et Exemplar af disse Specier, Series XII Nr. 5; i 2.Udgave af Museum regium (15) beskrives (16) 4 Stk. af disse Specier og endvidere (17) en af Groscherne som Schou 14.- Paa Biskop Lodbergs Møntauktion 1732 (18), der ikke var særlig betydelig i Omfang, fremkom under Nr.58 ogsaa en af disse Specier, der benævnedes "en C.4ti Quid non pro Religione". Og i "Beskrivelsen" (1791) anføres 5 forskellige af disse Specier (19). -
I de fleste, blot nogenlunde betydelige Kataloger og Samlinger vil man finde en eller flere af disse Specier. - Af Specien Schou 5 forekommer iøvrigt en Variant (20) med bredere C, Tværstregen i Q endende i Ringen, Chiffrene i Aarstallet staaende længere fra hinanden end paa Schou 4 og 5 og et Punkt efter 1 i Aarstallet. - P. Joseph anfører endelig (21) to Specier, Nr.243 med Adv. som Schou 9 og Revers som den ovenanførte 3-dobbelte Species og Nr.244 som Schou 11, men med · C · S · i Stedet for :COM:S: (Roset); men disse kan nu ikke paavises. -
Meget sjældne er ogsaa Groscherne. - Hos Fiala forekommer kun et Exemplar (22), vejende 1,75 gr. Exemplaret synes at være af samme Præg som Schou 16, skønt Texten har... V. KO. -Joseph 246 stemmer med Schou 14, men læser GROSCH (23).
Hos Fiala (24), og derefter hbs Joseph 248 a-b anføres et Par ensidede Kobber-Klippinge (af Vægt 4,20-3,60 gr) med Værdiangivelsen 12 (Pfennig).. WOLFEB. - . GARNIS. -.1627., som trods deres fra de andre 3 Møntgrupper stærkt afvigende Form og Præg ogsaa maa antages at henhøre til denne Udinøntning. - Skønt ældre Forfattere undertiden nævner Udmøntninger af saadanne eller lignende Klippinger i Guld, bestemt til dermed at lønne Officererne, kendes saadanne Guldklippinger nu ikke. -
Angaaende de historiske Forhold, der har givet Anledning til denne Udmøntning, skal i Korthed anføres følgende.
Chr. IV, der i sin Egenskab af Hertug af Holsten, var Medlem af det tyske Riges nedersachsiske Kreds, var indtraadt i 30-Aarskrigen i 1625 og var blevet valgt til "Kredsoberst" for den nedersachsiske Kreds. - Til denne Kreds' betydningsfuldeste Fyrster hørte Hertugen af Brunsvig-Wolfenbüttel, Friedrich Ulrich, født 5/4 1591 som ældste Søn af Hertug Heinrich Julius (+ 1613) og dennes 2. Gemalinde, Elisabeth, Prinsesse af Danmark, der som bekendt var Søster til Chr. IV, og i Anledning af hvis Død den 19. Juni 1626 der blev præget de ogsaa af danske Samlere søgte Dødsmønter, nemlig 1/1, 1/2og 1/8 "Sterbetalere" (25).
(Illustration: Groschen fra Wolfenbüttel 1627)
Medens Fr. Ulrichs yngre Broder, Christian, "der tolle Halberstädter", der er velkendt fra de saakaldte "Pfaffenfeind-Talere" med Omskrifterne "Gottes Freund der Pfaffen Feindt" og "Tout avec Dieu", præget i 1622 af Sølv fra de af ham brandskattede Kirker (26), tidligt havde taget ivrig Del i Religionskrigen, søgte Fr. Ulrich længe at holde sig og sit Land udenfor, men maatte i Eftersommeren 1625 under stærkt Pres fra sin Morbroder, Chr. IV, overlade denne sit Lands Hovedfæstning Wolfenbüttel. - Den 1. April 1627 gav Chr. IV Grev Philipp Reinhard I (27) af Solms-Hohensolms, der allerede i Foraaret 1626 som Oberst var traadt i Kongens Tjeneste, Bestalling som Statholder i Wolfenbüttel. - Philipp Reinhard var født 24/7 1593 og tiltraadte efter sin Fader, Hermann Adolfs Død i 1613 sit lille Grevskab, beliggende ved Floden Lahn, og udøvede sin Møntret ved at udmønte talrige 3-Kreuzere 1615-22 og uden Aarstal (28), 3-Bätzner (1/12 Thaler) 1620-21, Dicken (1/4 Taler) 1619 og uden Aar samt endelig i 1624 Dobbelte og Enkelte Talere, disse saavel som Dickenerne dog aabenbart kun i ringe Mængde (29) - Ifølge de i det hele samstemmende Beretninger lagde Philipp Reinhard i 1627 Beslag paa Fr. Ulrichs Guld og Sølvservice, som denne havde troet velforvaret i Fæstningen Wolfenbüttel, og lod deraf foretage Udmøntninger af de ovennævnte Mønter til Betaling af Troppernes Sold. - De kejserlige Tropper under Ledelse af Grev Heinrich von Pappenheim belejrede imidlertid Wolfenbuttel, og efter flere Maaneders Belejring maatte Philipp Reinhard kapitulere den 19/12 1627 (30) mod at faa fri Afmarsch til Lübeck. Indenfor de 7-8 Maaneder er da Udmøntningen foretaget. -
Det paa Hanrejsmønterne forekommende Vaaben, der er dobbelt 4-delt, fremstiller
Senere traadte Philipp Reinhard i Tjeneste hos Gustav Adolph af Sverige som Oberst og Geheimeraads-Præsident og døde 1635. -Om hans Tjeneste hos Chr. IV kan henvises til Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve (31). Han maa ikke forveksles, hvad undertiden er sket, med Wild- und Rheingraf Otto Ludvig af Salm-Kirburg (født 1597, død 1634), der ogsaa var i dansk Tjeneste i 1626 og følgende Aar, og hvis Forhold til Chr. IV's Gemalinde Kristine Munk voldte Kongen saa megen Uro og Fortrædelighed og medførte et Brud mellem Kongen og hans Gemalinde. -
I 1729 paabegyndte Johann David Köhler i Nürnberg Udgivelsen af (Die wöchentliche) historische Münz-Belustigung, og i 17. Stück for den 27. April 1729 værdigede han en af disse Thalere en længere Omtale (p. 129-136), hvori han bl. a. skriver, at da disse Thalere har været de Wolfenbüttelske Hertuger højst forhadt, og man endvidere havde givet dem et meget smædende Navn, er de efterhaanden næsten alle blevet indsmeltet. - Videre oplyser han, at Greven af Solms ogsaa lod slaa en lille Klipping i Guld og Sølv, i Guld af Vægt som en 3-dobbelt Dukat, og det er muligt herfra, Köhlers Ducaten-Cabinets Omtale ved Nr.2446 af de klippingformede tredobbelte Dukater skriver sig. - Thalerne anser han iøvrigt ikke for danske, men henfører dem til Solms, og Smædenavnet nævner han ikke. -
Kort efter dukker Navnet »Hanrej-Thaler« imidlertid op i J. C.Kundmann: Nummi singulares (32), og hos v. Praun (33) p. 97 berettes det, at "einiger damals etwa vorgefallenen Liebesgeschichte halber haben sie den Nahmen Hahnreithaler bekommen". Köhlers Ducaten-Cabinet, p. 779-80 gentager denne "Oplysning" fra v. Praun, og skønt Madais Vollständiges Thaler-Cabinet (34) ikke angiver denne Grund til Smædenavnet, faar Historien snart en ganske bestemt Udlægning, nemlig et Kærlighedsforhold mellem Greven af Solms og Hertuginden af BrunsVig. - C. J. Thomsen anfører saaledes i Timms Katalog ad Nr.8 a: "Som bekendt skal Grevens Forstaaelse med Hertugens Gemalinde have givet Anledning til, at Ducaten blev kaldet Hanreis-Ducat og Specierne Hanreis-Dalere". - J. B. Sorterup véd at berette i Krebers Møntkatalog ad Nr.672: "Grevens formentlige altfor nøje Forbindelse med Hertugens Gemalinde har givet Anledning til disse Mynters Benævnelse: Hanreismynter". - I O. Devegges Katalog II ad Nr.1230 siges Navnet at hidrøre fra, at "man formente, at Greven stod i et meget fortroligt Forhold til Hertuginden af Brunsvig", og hermed stemmer C. I. Jørgensens Bemærkning: "Grevens formentlige altfor nøje Forhold til Hertuginden har givet Anledning til at benævne disse Mønter Hanreismønter". - J. W. Wilcke (35) refererer vel de ældre Angivelser, at Mønterne har faaet Navnet Hanreismønter, "fordi Greven af Solms skal have staaet Hertuginden meget nær!", men siger dog, at man herom intet ved med Sikkerhed. -
Hertil kan bemærkes, at hele denne "Forklaring", der som nævnt synes at have faaet sin endelige Udformning her i Landet, rimeligvis skyldes en Forveksling med "Rhingreven" af Salm's Forhold til Kristine Munk, og at den utvivlsom er ganske uden Grund. - Frd. Ulrichs Gemalinde, Anna Sophie, der var født i 1598 som Datter af Kurfyrst Johann Sigismund af Brandenburg og i 1614 havde ægtet Hertug Frd. Ulrich, var nemlig allerede blevet skilt fra ham i 1623 og har efter den Tid til sin Død i 1659 ikke opholdt sig i Brunsvig, saa hun maa i hvert Fald lades ude af Betragtning, og nogen anden bekendt, fremstaaende Kvinde synes ikke at kunne komme i Betragtning. -
Tyske Numismatikere forklarer da ogsaa Navnet paa anden Maade. - Halke (36) forklarer Navnet Hanreistaler som udsprunget af Had til Greven og i ondskabsfuld Udlægning af et Ord i Omskriften, hvorved naturligvis kun kan være sigtet til Ordet "Vicarii". - Wörterbuch der Münzkunde (37) udtaler da ogsaa udtrykkeligt, at Mønten har faaet sit Navn "in Anspielung auf das Wort "Vicarius" medens P. Joseph l. c. p. 118 som Forklaring paa Navnet anfører, at Philipp Reinhard ved at lade disse Mønter præge i Hertugens Møntsted i Wolfenbüttel havde gjort Frd. Ulrich til "numismatisk Hanrej"! Efter alt foreliggende synes det mig naturligst at forklare Navnet Hanrejsmønter som en Hævn fra brunsvigsk Side for Chr. IV's eller rettere hans Statholders Adfærd. - Ordet "vicarius" har man da odiøst anvendt som sigtende til, at Chr. IV skulde være blevet gjort til Hanrej af Greven af Solms, idet Forvekslingen mellem Greven af Solms og "Rhingreven", Greven af Salm, er blevet benyttet hertil. -
Den Misstemning, som Udmøntningen af disse Hanrejsmønter havde vakt, fandt iøvrigt tidligt Udtryk i Brunsvig. - Hertugens Livlæge siden 1612, J. Wolf, død i 1645, skrev saaledes herom 2 Epigrammer (38) -
Som ovenfor berørt har der hersket nogen Tvivl om den rigtige Indordning af disse Mønter, idet f Expl. J. D. Köhler og Hielmstiernes Pragtværk har villet henregne dem til solmske Mønter, danske Numismatikere i Almindelighed til danske Mønter. -
Som egentlige solmske Mønter kan de i hvert Fald ikke henregnes. - Ved selve sit Præg viser Udmøntningen jo, at den er præget af Philipp Reinhard ikke i eget Navn, men som den danske Konges Statholder "Vicarius"; det paa Philipp Reinhards egne Specier forekommende Vaaben er da ogsaa ukronet eller forsynet med en Række Hjelme, ligesom hans Mønter paa Reversen bærer den tysk-romerske Kejsers (Matthias I eller Ferdinand II) Navn i Omskriften som øverste Møntherre, og endelig kendes Groschenudmøntningen ikke i Solms, men forekommer i Datiden væsentligst i den nedersachsiske Kreds. - Forholdet forekommer mig nærmest at maatte sammenstilles med den i den skaanske Krig forekommende Udmøntning af Nødmønter (Klippinger i Kobber og Bly) i Christianstad i 1677 (39), men der er dog den Forskel, at disse sidste Mønter er forsynet med Værdiangivelser i dansk Mønt (Mark og Skilling), hvad der var naturligt i det gamle danske Land Skaane, hvorimod man under Wolfenbüttels Belejring har taget et vidt Hensyn til det fremmede Lands Forhold ved Værdiangivelsen "Groschen" paa Skillemønten. - Her benyttedes fra tidligere Tid Benævnelsen "Marien-Groschen" med Tilføjelsen i Omskriften "von feinem Silber". - Efter de Rystelser, Landet havde været ude for i "Kipper og Wipper" Perioden 1617-1622, har man da rimeligvis fundet det opportunt, for at sikre disse Groschens gode Modtagelse i Omsætningen, at forsyne dem med den dobbelte Garanti, at det var »gute« Groschen, og at de var efter Rigets Korn og Skrot (40)
Som de historiske Minder, Mønterne er om Chr. IV's uheldige Deltagelse i Trediveaarskrigen, vil de sikkert ogsaa i Fremtiden blandt Samlere af vore danske Mønter kunne glæde sig ved den samme Yndest og Opmærksomhed, som tidligere Samlere har næret. - Til Slut skal blot som yderlige Minder om Chr. IV's Deltagelse i 30-Aarskrigen lige erindres om den Medaille, som antages slaaet af Chr. IV i Anledning af hans Indtræden i Krigen, og som paa Reversen bærer Indskriften "PRO RELIGIONE ET LIBERTATE" og med et brændende Lys, staaende paa Bibelen, samt den "væbnede Arm" (41).
(NNUM 1939 side 109-118)