I Dagbladet "Dagen", 39. Aargang, Lørdagen den 13. November 1841, Nr.266, kunde man læse følgende:
"Myntmærker. Ved kgl. Resolution af 25. f. M. er fastsat, at der paa Myntstemplerne for Fremtiden skal anbringes Myntmærker samt de respective Myntmesteres og Medailleurers Navnebogstaver; disse Myntmærker ere derhos bestemt at være: for Mynten i Kjöbenhavn: en Krone, og for Mynten i Altona: et Rigsæble. -"
Denne kortfattede Meddelelse uddybedes i det følgende Nr. af "Dagen" nemlig Nr.267 for Mandag den 15. November 1841 i en saalydende Artikel:
"Myntmærker.
Med Hensyn til den i Løverdags omtalte kongl. Resolution, seer Red. sig istand til at meddele enkelte historiske Oplysninger, som neppe ville savne Interesse. - At forsyne de gangbare Mynter med et Mærke, hvoraf det kunde sees, hvor og af hvem de vare forfærdigede, skriver sig fra ældre Tider. - Flere og paa forskjellige Maader indrettede Myntfabriker havde en fælles Stempelskjærer, der skar Stempler paa fri Haand, saa at disse sjeldent vare eens i Præget; Myntstederne var det imidlertid tilladt paa bvilkensomhelst Maade at forskaffe sig de fornødne Stempler, saa at det var vanskeligt for Vedkommende at holde Control med, paa hvilken Mynt disse vare brugte; dertil kom den Umstændighed, at Myntmestrene i hine Tider, ligesom andre Fabricanter, som oftest vare Privatentrepreneurer. - For i paakommende Tilfælde at kunne holde sig til Myntmesteren paalagdes det ham at forsyne Pengene med et Mærke, ligesom nu alle Guld og Sølvarbejdere maae forsyne deres Arbejder med deres Navnestempel. - I de senere Tider blev der til disse Mærker føjet eet eller flere af Myntmesterens Navnebogstaver, hvorved man antog at opnaae en større moralsk Garanti mod Forfalskninger. - Saaledes vedblev det hist og her med nogle Modificationer, idet enkelte Myntmestere tilføjede nogle, for andre næsten ukjendelige, saakaldte hemmelige Tegn. - Hvad de Myntmærker angaaer, som findes paa de danske Mynter, da seer man, at der allerede i Kong Frederik den Førstes Tid paa de Slesvigske Mynter fra Aaret 1512 er anbragt et lille Neldeblad, der vistnok er et Myntmærke, da det ogsaa findes paa flere Hamborger-Mynter fra samme Tid, nemlig fra 1502-1550, hvor dette Mærke er anbragt i Porten paa de Hamborger 3 Taarne. - Ligeledes findes, blandt flere Mærker, paa Kong Christian den Fjerdes Mynter især 2 Flag eller Vimpler, som ogsaa findes paa gamle Lübecker-, Hamborger-, Lüneborger- og Wismarske Penge, formodentlig som Tegn for de Vendiske Stæders Myntforening. - Fra Kong Frederik den Tredies Tid findes Myntmestrenes Navnebogstaver at være anbragte som Myntmærker, undertiden i Forbindelse med andre Mærker; saaledes under Kong Christian den Femte med de omtalte Flag eller med Stjerner; i 1676 findes som Mærke: Valtser, maaske som Tegn paa, at Valtseværk først dengang er anvent til Myntarbejde. - I 1686 sees paa de i Kongsberg udprægede Mynter: 2 Hamere overkors anbragte i Forbindelse med Myntmestrenes Navnebogstaver; hvilket siden er vedblevet at være Myntmærke for denne Mynt. - Ved Mynten i Kjøbenhavn anvendtes siden 1693 et Hjerte i Forbindelse med Navnebogstaverne, hvormed man vedblev indtil Begyndelsen af Frederik den Femtes Regjeringstid; efter den Tid formenes ikke at være anvendt andet Mærke end Bogstaverne. - Hvad endelig Myntmærkerne paa de fremmede Mynter angaaer, da seer man paa de nyeste franske Mynter baade et Mærke, saasom et Hestehoved, et Lam med en Fane, en Mercurstav o. d. 1. men foruden disse tillige nogle Bogstaver, som rimeligviis ere Myntmestrenes Navnebogstaver. - Derimod seer man paa de nyeste engelske Mynter aldeles intet for blotte øjne mærkeligt Tegn eller Bogstav; heller ikke findes et saadant paa de nye preussiske Mynter, undtagen et A. for Mynten i Berlin og et D. for Mynten i Düsseldorff; paa de fleste øvrige tyske Mynter ere Myntmestrenes Navnebogstaver anførte som Myntmærke."
Dagbladet "Dagen", der var stiftet i 1803, og som, medens det (1822-1835) redigeredes af Nationaløkonomen, Etatsraad Fr. Thaarup, havde svunget sig saa stærkt op, at det endog overfløj "Berlingske Tidende", men hvis Betydning siden Slutningen af 1830'erne var dalende, redigeredes fra 1. Januar 1841 af den tidligere ministerielle Embedsmand L.J. Fribert, der i 1840 var blevet entlediget og udnævnt til Cancelliraad, og som nærede høje Tanker om at gøre Bladet til det ledende konservative Regeringsblad i Kampen mod den opkomne nationale Intelligens-Opposition. - Denne samlede sig om "Fædrelandet", der siden 1835 var udkommet, først som Tidsskrift, redigeret af Mænd som C. N. David og Johs. Hage, og siden 6. December 1839 som Dagblad. - Med sin Tilknytning til Politikere som Monrad, Orla Lehmann, Balthasar Christensen og Carl Ploug stod "Fædrelandet" som Bannerfører i Kampen mod den loyale konservative Presse, repræsenteret af "Dagen" og "Berlingske Tidende", ivrig efter at finde en Lejlighed til at optage en Polemik mod disse. - Faa Dage senere fremkom i "Fædrelandet" følgende Artikel:
Møntmærker.
Hr. Fribert har i "Dagen" for Mandagen den 15. November indrykket en Artikel, betitlet "Møntmærker", hvori han siger, at han med Hensyn til den kongl. Resolution af 25. f. M. seer sig i Stand til at meddelte enkelte historiske Oplysninger, som næppe vilde savne Interesse. - Med hvor stor Interesse disse historiske Oplysninger imidlertid ere modtagne, ville vi lade være usagt, men næppe har nogensinde en Debut været uheldigere end denne Hr. Friberts første Debut som Numismatiker. - Hr. Fribert begynder med at fortælle, at i ældre Tider havde flere Møntfabriker en fælles Stempelskærer, hvilket vistnok ofte var Tilfældet, men derpaa tilføjer han, at da det var Møntstederne tilladt paa hvilkensomhelst Maade at forskaffe, sig de nødvendige Stempler, var det meget vanskeligt at holde Control med, paa hvilken Mønt disse vare, brugte.
- Ved denne Bemærkning viser han imidlertid, at han aldeles ikke kjender Noget til Middelalderens Møntvæsen, thi han vilde da have vidst, at der paa de angelsachsiske Mønter, og hvad Danmark angaaer, ligetil Erik Eiegods Tid altid sattes paa Mønterne saavel Møntmesterens som Møntstedets fulde Navn, og da den større Masse af Middelalderens Mønter vare Stædemønter, findes naturligvis altid paa disse Stadens Navn, hvilket allerede var Tilfældet med de byzantinske og tildels de romerske Mønter. - Det kunde saaledes vistnok ingenlunde være vanskeligt i den ældre Tid at holde Control med, paa hvilket Sted Mønterne vare prægede, og den nyere Tids Møntmærker ere kun at betragte som forkortede Tegn for de ældre vidtløftigere Oplysninger. - Dernæst siger Hr. F. med Hensyn til Møntmærkerne paa de danske Mønter, at allerede i Frederik den Førstes Tid findes paa de slesvigske Mønter fra Aaret 1512 et lille Nældeblad, der vistnok er et Møntmærke, da det ogsaa findes paa flere Hamborger Mønter fra samme Tid; men Neldebladet anbragtes her som Holstens Vaaben, for at vise, at Mønterne vare slagne af en holstensk Hertug, hvilket Frederik dengang var, og derfor findes dette Mærke ogsaa saavel paa de ældste Mønter fra Kiel som paa dem fra Hamborg, da denne Stad stod under holstensk Lenshøjhed. - Senere hen beholdt vel Glückstadt, hvor der allerede 1623 oprettedes en Mønt, dette Tegn som Møntmærke, men vexlede dog bestandigt med andre Tegn, saasom en Glødehage, en Lykkepotte, en Fjeder og andre. - Paa Christian den Fjerdes Mønter, vedbliver Hr. F., findes 2 Flag eller Vimpler, som han paa Grund af, at de findes paa gamle Lübecker-, Hamborger-:, Lüneborger- og wismarske Penge, formoder ere Tegn paa de vendiske Stæders Møntforening. - Dette Tegn, som ofte findes snart enkelt snart dobbelt paa flere af Christian den Fjerdes, saavel som baade tidligere og senere Kongers Mønter, er imidlertid hverken Flag eller Vimpler, hvilket man ogsaa straks kan se af deres Form, omendskjønt de urigtigen angives derfor i det danske Møntværk, men de ere derimod det, som Tyskerne kalde Zain-Hacken:
Glødehager, hvormed Tenene trækkes ud af Glødeovnen (vide Samlung berühmter Medailleurs und Münzmeister nebst ihren Zeichen. Nürnberg 1778). Det var i det hele dengang almindeligt, at man benyttede de Møntredskaber, som let kunde afbildes til Møntmærker, og man finder saaledes foruden Glødehagerne og Valtsen, som Hr. F. omtaler, et Møntstempel at være brugt som Møntmærke ved Mønten i Christiania, og ligeledes 2 korslagte Hamre som Møntmærke for Kongsbergs Mønt. - Fra Frederik den Tredies Tid, siger han fremdeles, anbragtes Møntmesterens Navnebogstaver som Møntmærker; men allerede paa Christian den Fjerdes Mønter findes saadanne Navnebogstaver. Og naar han endeligen siger om Kløbenhavns Møntmærke (et Hjerte), at det ikke formenes at være brugt siden Begyndelsen af Frederik den Femtes Regeringstid, da er dette vel rigtigt lige til vor nuværende Konges Regeringstid, men naar Hr. F. vilde ulejlige sig med at betragte en af de nye Species fra 1840, vilde han finde et Hjerte anbragt som Møntmærke paa Adversen under Kongens Hoved. - Hvad de fremmede Landes Møntmærker angaar, da vilde det her være for trættende yderligere at gjennemgaae dem, men vi ville kun bemærke, at de Bogstaver, Hr. F. omtaler, som oftest ere Møntmærker for de forskjellige Stæder, og i den Henseende henvise til "Allgemeine deutsche Real-Encyklopædie für die gebildeten Stände", Leipzig 1830, hvor en Mængde af disse Møntmærker ere opregnede. - Omendskjønt der vel kunde være Meget at tilføje endnu med Hensyn til Hr. Friberts Artikel, maae vi dog nu ansee det her anførte for tilstrækkeligt til at vise, hvilken Værdi man kan tillægge hans saakaldte historiske Oplysninger, og vi ville derfor slutte med at ønske ham bedre Lykke næste Gang, han leverer Noget i denne Retning, idet vi tilføje, at vi da ville haabe at kunne læse det med større Interesse, end det, vi her have gjennemgaaet.
h."
Under Mærket »h« skjuler sig det kgl. Møntkabinets senere saa fortjenstfulde Leder, Chr. Fr. Herbst (f. 7/4 1818, død 1/7 1911).
Allerede i sin Skoletid havde han syslet med numismatiske Studier, og senere vakte han Chr. J. Thomsens Opmærksomhed, saaledes at denne i 1843 fik ham ansat som "Assistent ved Forevisningen". -
De Oplysninger, Herbst gav, stemmede i det hele med den Viden, man i Datiden havde. - Naar han saaledes anfører, at saavel Møntmesterens som Møntstedets fulde Navn altid blev anbragt paa de danske middelalderlige Mønter ligetil Erik Ejegods Tid, skal jeg herved erindre om, at af de nu til Kongerne Erik Ejegod, Niels, Erik Emun og Erik Lam henførte Mønter var dengang kun kendt Niels' Roskilde-Mønt (Hbg. Type 9), som Ramus' & Devegges Møntværk (Tavle XIX Nr.1-2) vel henførte til Kong Niels, men hvis Møntmesternavn TOT forklaredes som Templum Othiniense, altsaa som en Angivelse af Bygningsværket som forestillende St. Knuds Kirke i Odense, og Erik Lams Roskilde-Mønt (Hbg. Type 2), som samme Møntværk henførte til Erik Ejegod (Tab. XVIII. 1-11 og 1).
Anledningen til Avispolemiken var, som det fremgaar af denne, den kgl. Resolution af 25. Oktober 1841, der kommuniceredes Justits raad og Myntmester Freund i Altona ved saalydende Skrivelse fra Finants-Deputationen:
"Ved allerhöieste Resolution af 25de dennes har Hans Majestæt allernaadigst befalet som følger:
Vi ville allernaadigst, at der paa Myntstemplerne for Fremtiden skal anbringes Myntmærker, samt de respective Myntmesteres og Medailleurers Navnebogstaver; og ville Vi have bestemt som Myntmærker: for Kjøbenhavn en Krone, for Altona et Rigsæble. - Dette meddeles herved til fornøden Iagttagelse og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende. - I Forbindelse hermed undlader man ikke i Anledning af Hr. Justitsraadens Skrivelse af 15de dennes, herved at meddele Dem, at det i Behold værende grove Sølv bliver at anvende til en Udmyntning af for det Første 150.000 Rd. i 3 Rigsbankskilling Stykker med de Stempler, til hvilke De nu har modtaget poincons. - Disse Mynter forsynes med Aarstal 1842.
Finants-Deputationen d: 26de Octbr. 1841.
Collin. C. Moltke. Holm. / Dorph
Til Hr. Justitsraad og Myntmester Freund."
Resolutionens Indhold blev kort efter gentaget i Resolution af 16/12 1841 og den i Henhold hertil udstedte Bekendtgørelse af 18/12 1841 om det forandrede Præg paa Rigsbankdaleren og dens Underafdelinger, medens de tidligere Bekendtgørelser af 12/9 1840 og 1/5 1841 (Resolutioner af 8/9 1840 og 24/4 1841) om forandret Præg paa Species og om Præget paa Christiansd'orer ikke havde fastsat noget Møntmærke. - Som fremhævet i Herbst's Artikel var imidlertid ogsaa de i 1840 i København udmøntede Specier (S.1) forsynet med et Møntmærke, nemlig et Hjerte, hvorimod der intet Møntmærke findes paa Specierne fra Altona med samme Aarstal (S.2). - Medens der med Hensyn til Resolutionen af 25. Oktober 1841 kan henvises til J. Wilcke: Species-, Kurant- og Rigsbankdaler (København 1929) pag. 389-390, har jeg intet fundet om Grunden til, at et Hjerte er anvendt som Møntmærke paa de københavnske Udmøntninger med Aarstallene 1840 og 1841, nemlig 1840: Species (S.1) og 1841: 2 Chr.d'or, Species og 4 Skilling (S.1-3). - Rimeligvis er dette da foretaget uden officiel Godkendelse fra Finansministeriets Side. - Som det fremgaar af Artiklen i "Dagen", havde Erindringen om, at et Hjerte tidligere havde været anvendt som Møntmærke ved Mønten i København, holdt sig, og rigtig er jo Bemærkningen om, at et Hjerte havde været benyttet som Møntmærke fra 1693 til Begyndelsen af Frd. V's Regering, senest paa Species- og Kronemønten fra 1747. -
Der foreligger næppe nogen Oplysning om Grunden til, at Hjertet dukker op som Møntmærke paa den meget smukke Udmøntning af Krone-Typen fra 1693, og noget tvivlsomt kan det være, om Hjertet paa denne Udmøntning skal opfattes som et personligt Mærke for Møntmesteren C. Wineke eller som et Mærke for Møntstedet. Imod det første kunde man anføre, at Hjertet ikke forekommer paa Winekes Udmøntninger fra 1690-92, men tænkeligt er det dog, at "Hjertet" er et personligt Mærke for Møntmesteren, som denne har fundet Anledning til at anbringe paa denne i alle 3 Metaller gennemførte Udmøntning af "Corona"-Typen. - Med hans Søn og Efterfølgers Død forsvinder dette Møntmærke fra de københavnske Udmøntninger.
Trods Resolutioner af 25/10 og 16/12 1841 forekommer Hjertet imidlertid som Møntmærke for København paa en Specie fra 1843 (S.2), og fornylig har jeg erhvervet en Species fra 1845, ligeledes med Hjertet under Kongens Hoved (altsaa som Schou 1840/1, 1841/2 og 1843/2), en Mønt, der ikke findes i H. H. Schous Beskrivelse og i det hele synes ukendt. - Denne Mønt maa - ligesom den fornævnte Species fra 1843 (S.2) - betragtes som en "Zwittermønt" (Hybrid), idet man ved Udmøntningen, muligt ved en Fejltagelse, har benyttet det gamle Forsidestempel i Stedet for det nye, der er benyttet til Schou 1843/3. -
Selv om den nyopdukkede Species fra 1845 maa betragtes som et Unicum, hører Specierne med et Hjerte som Møntmærke fra 1841 og 1843 ogsaa til de store Sjældenheder, medens Specien fra 1840 som bekendt er overmaade almindelig. -
Af Specien fra 1841(S. 2) kender jeg kun følgende:
Af Specien 1843 kendes:
Af Sjældenheder fra Chr. VIII benytter jeg Lejligheden til at nævne følgende:
Schou 1843 Nr.1 a, Afslag i Kobber af Bagsidestempel til en Chr.d'or fra København, kendes kun hos L. E. Bruun 8158, erhvervet fra Lynge 2711 og herfra vistnok igen fra Medaillør F. C. Krohns Auktion 11/3 1884 Nr.646, hvor den solgtes for 50 øre!
Af Schou 1844 Nr.6: 16 Rigsbankskilling (Se Illst. S.166), beror - aabenbart fra ældre Tid - ét Eksemplar i Lunds Universitets Møntw kabinet. - De to andre kendte Eksemplarer, nemlig L. E. Bruun 8167 og M.-K. i København (K. P. 1245), fremkom først gennem Mønthandler Krautwald i København i 1910 og 1912 og blev da betalt med henholdsvis 150 Kr. og '75 Kr. - Den første angaves da at hidrøre fra en ældre, ret ukendt Samling, medens det andet Eksemplar angaves at være fundet blandt "cirkulerende" Mønt. -
Den smukke Prøvemønt, "Vaabenskillingen" kaldet, fra 1842, (S.12), kendes iflg. en Notits i Bille-Brahes Katalog kun i 7 à 8 Eksemplarer, men har dog ikke sjældent været fremme, f. Ex. Thomsen 2354, Ove Thomsen 4151, Benzon 3188, Krohn 644, Bech 1368, Guildal 3148, Glückstadt 4098, Bruuns Dublet-Aution 4252. Ogsaa i min Samling. -
Sjælden er ogsaa 4 Skillingen fra Altona fra 1842 (S.6), jfr. dog Thomsen 2348, Bech 1364, L. E. Bruun 8132.
Af 1/5 Skilling R. B. S. anfører C. T. Jørgensen under Nr. 15a et Afslag i Sølv, se ogsaa Krohn 645 (3 forskellige (!) i forgyldt Sølv) og Simonsens Auktion 25/11 1878 Nr.2474. Disse Afslag anføres dog ikke hos H. H. Schou saa lidt som forøvrigt et hos Krohn 665 anført Sølvafslag af Frd. VII's 1/2 Skilling 1857. Af andre Afslag kan anføres Species 1840 i Tin (S.la) hos L. E. Bruun 8132, 2 Chr.d'or 1841 i Tin (S. la) i min Samling, 32 Skilling 1842 i Kobber (S.3a) hos Bruun 8151 og i Tin (ensidede Afslag af Advers og Revers) i min Samling, samt Sølvafslag af Dobbelt Chr.d'or 1842, Bech 1360, der dog ikke anføres hos H. H. Schou.
Af 1/5 Rigsbankskilling 1842 (S.14) findes i min Samling et Prøveafslag paa stor og tyk Blanket (Blanket til Halvskillingen S.13).
Den i Finants-Deputationens Skrivelse af 26/10 1841 forordnede Udmøntning af 3-Rigsbankskillinger er foretaget ved Mønten i Altona, dels i 1841, dels i 1842, jfr. Wilcke pag. 399, hvorefter der i 1841 er udmøntet for 82354 Rbdlr. og i 1842 for 67114 Rbdlr., ialt altsaa 149468 Rbdlr., men alle bærer de som paabudt Aarstallet 1842.
Endnu skal jeg erindre om, at der i 1854 ved Mønten i Altona udmøntedes for 30.956 Rdlr. af Chr. VIII's 3 Rigsbankskillinger, jfr. J. Wilcke: Sølv- og Guldmøntfod 1845 - 1914 (København 1930), p. 43, 65 og 67, samt at Nationalbanken i Foraaret 1849 ved Mønten i København lod præge for 10.000 Rdlr. i Skillinger, idet der da var Mangel paa denne Møntsort, og Altona-Mønten var i Oprørernes Besiddelse. - Hertil benyttedes Stemplerne til Schou 1842 Nr. 10, der ikke tidligere var benyttet, idet Chr. VIII's Skillingsudmøntning i 1842 alene var foretaget paa Mønten i Altona med Stemplet til S.11 til et Beløb af 12.187 Rbdlr. (J. Wilcke 1788-1845, p. 399), men ikke i København, jfr. Tabellen hos Wilcke, l. c. p. 364. - Størrelsen af Udmøntningen i København i 1849 angives i Tabellen hos Wilcke: Sølv- og Guldmøntfod p. 66 til 9.404 Rdlr., men selve Udmøntningen ses iøvrigt ikke omtalt hos ham i Modsætning til hans Omtale af Udmøntningen af 3-Skillingerne i 1854.
(NNUM 1938 side 161-168)