Axel Ernst: Anmeldelse af

Georg Galster: Græse-fundet og andre fund på Sjælland af mønter fra kongerne Niels og Erik Emune. Særtryk af Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1955, s. 61-103, med mange illustrationer.

Tidsskriftet Arkiv og Museum 1912-1913, s. 400, bragte en kort meddelelse om det den 16. november 1912 i Græse fremdragne meget betydelige møntfund, om hvilket det i meddelelsen hed, at det sandsynligvis var nedlagt af en købmand, der handlede på Slangerup, muligvis på grund af frygt for Harald Kesjas røvertogter på Isefjorden. I tiden derefter er der ofte i den numismatiske litteratur henvist til Græsefundets mønter, og manuskriptet til Galsters afhandling har i mange år ligget trykfærdigt (N.N.Å. 1946, s. 158), men typografiske vanskeligheder har trukket fundets publicering i langdrag, så at det først er blevet trykt i 1957. Herved har det imidlertid været Galster muligt at drøfte en gruppe af de i de lappiske offerpladsfund fremdragne, omstridte mønter, hvoraf flere også er fremkommet i Græsefundet, jfr. N.N.U. Mbl. 1956, s. 167-169.

Som det fremgår af afhandlingens titel, har Galster ikke blot behandlet Græsefundet, men også skattefundene fra Allerslev, der muligt er nedlagt så tidligt som ca. 1110, Tessebølle, der synes samtidigt med Græsefundet, og Haraldsborg, der er nedlagt noget senere, vel i tiden ca. 1134-1139, samt gravfundet fra Glim kirkegård. Derimod er der af løsfund af mønter fra de nævnte konger blot anført en Roskildemønt fra Niels, fundet i Fruegade i Roskilde i 1908 og tidligere omtalt af Galster i afhandlingen Roskilde Mønter, særtryk af "Fra Københavns Amt 1929", s. 26. Andre sjællandske fund med mønter fra Erik Emune er anført hos Galster, Roskilde Mønter, s. 26 (S. Ibs. Kirkegaard) og hos Galster i Aarbog for hist. Samfund for Sorø Amt 1929, s. 22 (St. Bents Kirke).

Uden at kunne tilføje noget egentligt nyt til Galsters mønstergyldige bearbejdelse af fundene har jeg ment, at det muligvis kunde være af interesse at pege på enkelte punkter.

Græsefundets mønter falder i 3 grupper. Den første består af Roskildemønter fra Svend Estridsen (Haubergs typer 39 (4 expl.) og 39a (8 1/2, expl.)), der tidligere er anført i Erik Moltkes katalog over de danske runemønter i N.N.Å. 1950, hvor Moltkes nr. 451 og 467 svarer til Galsters beskrivelse nr. 8 og 12. Denne sidste mønt, desværre kun et halvt (overklippet) expl., har møntindskriften ŝorŝ; a mii, som Galster ligesom tidligere P. Hauberg (1900, s. 89) forklarer, og efter mit skøn med rette, som "Thord ejer mig", en opfattelse, som tidligere er draget i tvivl, se Lis Jacobsen og Erik Moltke: Danmarks Runeindskrifter, Text (Kbhvn. 1942) Sp. 578 (mø. 113) og sp. 852, anm. 2, jfr. også Erik Moltkes runemøntkatalog 1950 p. 8, note 17.

De norske runemønter med kunar a mot ŝisa (Stenersens klasse S af Græslidfundets mønter) er den nærmeste parallel, men i øvrigt støttes denne forståelse af Græslidfundets klasser E, F, G og H, et spørgsmål som dr. Hans Holst, Oslo, i hans sidste levetid var særlig interesseret i.

Fra de efterfølgende konger, Harald Hen, Knud den Hellige, Oluf Hunger og Erik Ejegod forekommer ingen mønter i Græsefundet, og af Niels' Lundemønter blot 3, alle af Hbg. type 1, hvoraf den ene med +VLF MO FECI viser, at Haubergs læsning af navnet +VFE sikkert er en fejllæsning af pågældende mønts forvanskede bogstaver. Af Niels' mønter fra Roskilde forekom i Græsefundet 808 + 18 halve expl., alle af den allerede fra Glimfundet velkendte type (Hauberg 9). Bemærkelsesværdigt er det, at der i Græsefundet forekom flere mønter med en vægt af 1,00 gram eller derover; tungest var nr. 188, der vejede 1,12 gr. Endvidere, at en betydelig del af Niels' Roskildemønter var af samme stempler som Tessebøllefundets mønter, samt at ikke få af de benyttede møntstempler viste sig at være slidte. Anketil, der iflg. Hauberg skulde have forestået møntvæsenet i Danmark i 7 år, har efter Galsters opfattelse næppe haft større betydning for møntvæsenet under kong Niels.

Den sidste gruppe af Græsefundets mønter (nr. 223-246) består af nogle meget tynde, dels som halvbrakteater og dels som brakteater prægede mønter af ringe vægt. Af de 34 hele mønter vejede 24 mellem 0,25 og 0,20 gram, en enkelt kun 0,18 gr. Mønterne antager Galster tilhørende de norske konger Eysteins og Sigurd Jorsalfars kongetid (1103-30). Nogle af mønterne svarer til visse i de lappiske offerpladsfund fremkomne mønter og kendes i øvrigt fra et møntfund i Vevey i Schweiz, et minde om datidens pilgrimsfarere, samt fra Aalborgfundet. Desværre svarer de i Galsters beskrivelse af Græsefundet anførte numre ikke til de i publikationen om de lappsske fund anførte numre for Græsefundet. Det må sikkert med Galster erkendes, at Græsefundets mønter ikke giver nogen støtte for at vindicere mønterne af denne gruppe for Danmark.

En nyttig oversigt over de historiske begivenheder, der udspillede sig i de 4 urolige år efter mordet på Knud Lavard den 7. januar 1131, understøtter Galsters antagelse af, at nedlægning af Græsefundet kan sættes i forbindelse med Erik Emunes nederlag ved Værebro i foråret 1133. Selv om Erik Emune havde antaget kongenavnet i 1131 og da antageligt også har ladet slå mønt i Roskilde, hvor han i de følgende år inden nederlaget ved Værebro var herre, kan manglen af mønter fra ham i dette fund vel forklares.

Samtidigt med Græsefundet er det i 1878 fremdragne møntfund fra Tessebølle. Det indeholdt ligeledes nogle få (2 1/2 expl.) af Niels' Lundemønt (Hbg. 1) samt 5 tidlige Roskildemønter fra Erik Emune, rimeligvis slået i tiden 1131-1133. Hovedparten udgjordes af Roskildemønter fra Niels (Hbg. 5a, 6, 7, 8 og navnlig af type 9). Lødigheden af sidstnævnte mønttype viser så store forskelligheder som 778, 776, 774, 754, 721, 711, 709. 690, 619, 599, 597, 581, 580, 560, 543, 434 og 233 ‰.

Allerslevfundet fra 1867 kan som nævnt antages nedlagt så tidligt som i 1110 eller kort derefter. Hovedparten bestod af Erik Ejegods Roskildemønter (Hbg. 5) og Niels' Roskildemønter (Hbg. 3). Bemærkelsesværdig er et expl. af en til Niels, Ribe, Hbg. 12, henført mønt, ellers kun kendt fra et overklippet expl. fra Store Frigaardfundet. Det af Hauberg under Erik Ejegod, Roskilde type 6 anførte prægernavn ARGRIM må, som Galster allerede påviste det i 1929 i "Roskilde Mønter", læses som HAGRIM (Allerslevfundet nr. 11), og under Niels, Roskilde, Hbg. 3, indføjes som nyt prægernavn Tuvi (Allerslevfundet nr. 56) og Havegrim (vel HAGRIM), Allerslevfundet 36, jfr. 34 og 35, i stedet for som af Hauberg læst SVVAAIIMIN.

Yngst af skattefundene er fundet fra Haraldsborg 1854, men Galster anfører, at der allerede før dette år er fundet mønter på Haraldsborg. Foruden nogle få ved deres omskriver særlig interessante mønter fra Niels (Lund, type 2) indeholdt fundet udelukkende mønter fra Erik Emune, Lund nr. 1, og Roskilde. Medens man i almindelighed har antaget en forbindelse mellem skattens nedlæggelse og Haraldsborgs ødelæggelse sidst i 1132, giver Galster gode grunde for at antage en noget senere nedlægningstid, idet han navnlig peger på, at Erik Emune næppe kan antages at have kunnet slå mønt i Lund, før han ved juletid 1133 havde fået magten i Skåne. Forekomsten af de mange Lundemønter fra Erik Emune (fundbeskrivelsen nr. 5-51, i alt 151 hele og 14 brudstykker) gør det sandsynligt, at fundet må være nedlagt nogen tid efter 1134.

Af mønterne fra de 3 sidstnævnte fund var mange i tidligere tid kommet ud blandt samlere, således som allerede Alfred Benzons møntauktion viser.

Det sidste af Galster behandlede fund er det gamle fund fra Glim kirkegård. Galster har til de af ham i Nordisk Numismatisk Årsskrift 1938 s. 78f. givne oplysninger om fundet fremdraget en senere forefunden beretning fra den som møntsamler og medarbejder ved "Beskrivelsen" 1791 kendte etatsråd O. P. Kølle. - Imidlertid foreligger endnu en tredje fundberetning. Som bekendt har historikeren P. F. Suhm, der selv besad en meget betydelig møntsamling, i det store værk Historie af Danmark indføjet en lang række oplysninger om danske mønter. I 5. bind, Kbhvn. 1792, der omhandler tiden 1095-1147, omtaler han således s. 355-356 "den Engelske Munk og Guldsmed, Anketil", der i Danmark havde "ei alene forfærdiget adskilligt Guldsmed Arbeide, men endog forestaaet Mønten, og været den øverste Møntmester", men "Skade, at man ei med Vished kan henføre nogen Mønt til denne Konge", d.v.s. til kong Niels. Senere, s. 455 ff. anfører Suhm de mønter, man med megen tvivl havde henført til denne konge, således hos Th. B. Bircherod, Johannes Lauerentzen i Museum Regium (2. udg., 1710) samt i den da nylig udkomne "Beskrivelse" fra 1791, og fortsætter s. 458-459: "Siden haver man fundet en Mønt, som upaatvileligen tilhører denne Konge, og som nu ligger i Kongens Møntsamling, hvorom min gode Ven, den lærde Etatsraad Kölle, har saaledes tilskrevet mig: "Ved at opkaste en Grav paa Glims Kirkegaard under Grevskabet Letraborg ere fundne 1791 fire smaae Sølv-Mynter af temmelig god Sølv-Gehalt af følgende Præg: a) NICOLAVS (et liggende S) Rex , Kongens Brystbillede med en Fahne. b) En Bygning eller Kirke, midt paa samme staaer tvertover paa de tre TOT, og paa den fierde TOHT. Disse ere de første Mynter, som ere sikre, af denne Konges (Nicolai Grandævi), thi de, som hidindtil ere blevne regnede derhen, ere uvisse og allene grundede paa Formodning. Hvad de Bogstaver TOT skal betyde, var jeg i Begyndelsen tvilsom om; jeg formodede, at O, som staaer øverst i Frontespidsen af Bygningen, maatte være et Bogstav og høre til de derunder staaende TOT, og skulle maaskee betyde OTO eller OTHO, men da det øverste O, paa Mynten No. 2, er anderledes, nemlig som et Vindue, har jeg frafaldet min første Tanke, og troer nu, at TOT skal betyde Templum OToniense. De ere alle 4 lidet forskiellige og altsaa af diverse Stempler, og lader jeg til Eftersyn følge Tegninger, hvorefter de i Tillægget skal stikkes. Saavidt jeg har bragt i Erfaring, ere ingen flere eller andre Mynter fundne med dem, følgelig maae de have ligget i Jorden fra samme Konges Regierings-Tid af." Saa vidt Kölle."

Galsters afhandling er forsynet med et på engelsk affattet résumé, hvori dog har indsneget sig en enkelt trykfejl, idet de i oversigten over Allerslevfundet anførte Roskildemønter fra Erik Emune af Haubergs typer 4 og 5 ikke fremkom i dette fund, men i Tessebøllefundet.

Den minutiøse beskrivelse af mønterne i de 4 store skattefund, naturligvis med vægtangivelser for hver enkelt mønt, vil sikkert give samlerne anledning til at søge at bestemme deres mønter fra disse konger efter Galsters beskrivelse. Skuffelser vil dog møde på dette punkt, idet mønterne ofte er så dårligt udmøntede, at en nøjagtig bestemmelse ikke lader sig foretage.

Den foreliggende afhandling er et af de vigtigste bidrag til dansk middelalderlig numismatik. Det er glædeligt, at det er lykkedes at overvinde de typografiske vanskeligheder derved, at møntom- og indskrifterne i stedet for med sædvanlige bogtrykstyper er gengivet ved en omstændelig aftegning af de ofte misdannede bogstaver.

Smukt indgår "Græsefundet" i den lange række af Galsters numismatiske arbejder.

(NNUM 1958 side 28-32)


Tilbage til Dansk Mønt