Efter mange Aars Forberedelser saa Schou's Værk Lyset. Det imponerede straks saavel ved sit Omfang som ved sin sjældent smukke Udstyrelse, der i høj Grad gør Bogtrykkeriet og dets dygtige Personale Ære. Det ligger imidlertid i Sagens Natur, at en virkelig indgaaende Vurdering af selve Arbejdet ikke lod sig foretage straks, men at man først maatte have benyttet Værket ved hyppig Brug, inden en endelig Bedømmelse deraf kunde gives.
I det Aar, der nu snart er forløbet siden Værkets Fremkomst, har jeg i ret betydelig Grad haft Lejlighed til at gennemgaa det, og efter Bestyrelsens Opfordring skal jeg da gerne fremkomme med min Bedømmelse deraf.
Arbejdets store Fortrin fremfor "Beskrivelsen" af 1791 og tidligere Specialarbejder saavel som de udmærkede Katalogarbejder, hvorpaa vort Land er saa rigt, falder straks i Øjnene. Ved Benyttelsen af en betydelig Mængde specielt anskaffede Typer til særlige Bogstavformer, Møntmærker og Interpunktionstegn etc. er det lykkedes at opnaa en hidtil ukendt Nøjagtighed i Gengivelsen af Mønternes Indskrifter, om end man maaske nok kunde have ønsket endnu nogle faa Typer til Gengivelse af f. Eks. de forskellige Blad- og Blomsterformer paa 4-Skillingerne fra 1532 samt paa en Del af Frdr. III's og Chr. Vs Kroner. Ligeledes maa det, naar man erindrer de mange Tilfælde, hvor man hidtil har maattet give blankt op ved f. Eks. "Beskrivelsen"s forskellige Marker af 1563, Kronerne fra 1618 ff., Hebræer-2-Markerne og lign. omfattende Udmøntninger, hilses som en stor Forbedring, at Schou i hvert enkelt Tilfælde nøjes med en fuldstændig Beskrivelse af den første Mønt indenfor en saadan Gruppe, medens han for de efterfølgende Mønters Vedkommde kun anfører netop det, hvori Mønterne differerer. Herved er sikkert saavel Forfatteren som den saare besværlige Korrekturlæsning blevet sparet for mange Unøjagtigheder, og omvendt spares Benytteren af Værket for et betydeligt Tidsspilde og føler en langt større Sikkerhed ved Bestemmelsen af den enkelte Mønt.
Hvad der dog imponerer mest, er det store Antal Mønter, Schou's Værk indeholder, mellem 10,000 og 11,000 forskellige. Naturligvis er en betydelig Del deraf kun mindre væsentlige Smaaforskelligheder med Hensyn til Interpunktion o. lign., men at Værket ogsaa har frem, draget et meget betydeligt Antal "nye", d.v.s. hidtil slet ikke kendte eller dog hidtil ubeskrevne Mønter, vil en Sammenligning med Generalmajor C. T. Jørgensens Møntværk meget hurtigt vise. For ikke at gaa tilbage til "Beskrivelsen" vil jeg kun erindre om, at P. Hauberg i 1886 beskrev af Skillinger fra Interregnet i 1448 og af Hvide fra Chr. I henholdsvis 4 og 46 forskellige, medens Schou nu har henholdsvis 10 og 99 forskellige, at C. T. Jørgensen i sit Værk (pag. 33) anslog Antallet af Mønter fra 1448 til Nutiden til kun ca. 6300 Stk., og at Schou for en Række Aar tilbage i en som Prøve trykt Fortegnelse over Mønterne fra 1612 og 1613 da havde henholdsvis 21 og 27 Stk., men nu 37 og 40 Stk. - Og dog har Schou, som han bemærker i Værkets meget nyttige Fortale, ikke tilstræbt en fuldtud udtømmende Angivelse af samtlige kendte Stempelforskelligheder; navnlig saadanne, der ikke har ladet sig angive paa simpel Maade ved Bogstaver, Tegn, Maal af Enkeltheder, Vægt o. lign., er i Almindelighed udeladt. Det maa da ogsaa erkendes, at en tilfredsstillende Beskrivelse af saadanne Stempelvarianter vilde have medført en betydelig Fordyrelse af det i Forvejen bekostelige Værk, bl. a. fordi det da vilde have været nødvendigt i udstrakt Grad at forøge Afbildningerne, i hvert Fald med Detailtegninger, uden at de dermed forbundne betydelige Bekostninger vilde staa i Forhold til den forøgede Brugbarhed, men i det hele udelukkende vilde have Interesse for Samlere, ikke for Historikere eller andre, til hvem Værket ogsaa henvender sig. Hertil kommer endda, hvad jeg i en Række Tilfælde har haft Lejlighed til at konstatere, at Mønter, der er forskellig med Hensyn til Billede el. lign., meget ofte tillige har Interpunktionsforskelligheder, der jo altid anføres, saa at Mønterne derigennem for saa vidt kan bestemmes og adskilles fra hinanden, f. Eks. 2-Markerne med Allongeparyk fra 1690 (Schou 20 og 21), der tillige differerer ved Harniskernes noget forskellige Form og ved henholdsvis stor og lille Ordensstjerne paa Kongens Dragt. Overalt lader dette sig dog ikke gøre, se f. Eks. Afbildningen af Species norsk 1764 (Schou 4) sammenholdt med Tavle X Nr. 467 i H. Ernst's Møntkatalog fra 1915, Schou 1713 Nr. I (Tavle 37) sammenholdt med Guldafslaget i L. E. Bruun's Dubletkatalog Tavle XVI Nr. 3458; de mange forskellige Brystbilleder paa Frdr. IV's Paryk-Otteskillinger, Frdr. IVs 12-Skillinger fra Rendsborg 1716 ff, der snart forekommer med de særlig snørklede Navnetræk som Schou 1716 Nr. 7, snart med simplere Navnetræk omtrent som Schou 1719 Nr,. 3 og Schou 1720 Nr. 1 og 5; de af og til forekommende grovere og finere Stempler, f. Eks. af Skilling norsk 1812 (Jørgensen 43b og 43c, hvilken sidste (Afslag i Tin, jfr. Frost 809 og Schubarth 2489) iøvrigt savnes). Personlig kunde jeg have ønsket, at Schou, hvor han i sine Aftryk havde flere, ikke i dette Værk beskrevne Stempelforskelligheder, havde gjort en Bemærkning herom, saaledes som det f. Eks. er sket ved de dansk-amerikanske 12-Skillinger fra 1767 (Schou 6), en Bemærkning, der iøvrigt ligeledes kunde have været gjort ved de dansk-amerikanske 24-Skillinger fra 1767 (Schou 4 og 5).
Med god Grund har Schou i det store og hele indskrænket sig til i sin Beskrivelse kun at anføre de Mønter, han personlig har haft Lejlighed til at se i offentlige og private Samlinger, og det maa ogsaa erkendes, at ældre Værker ofte lider af Trykfejl, ja endog grove Fejl. Kun undtagelsesvis er anført Mønter fra ældre Værker, saaledes f. Eks. de ved Rosenborg,-Tyveriet i 1806 fra Møntkabinettet bortkomne Mønter, Skillingen(?) fra 1515 med kronet Brystbillede og Dobbelt-Guldkronen fra 1701, angaaende hvilken jeg foruden at henvise til "Dansk Numismatik ca. 1650-1800" pag. 13 Note 2 kan bemærke, at der foreligger en Resolution af 2/9 1701, hvorefter det vestindiske Kompagnis Direktører "maae slaae nogle Guld-Kroner efter det Præg, de dertil have ladet gjøre". Kun undtagelsesvis nævner Schou, saaledes pag. 14 Note 1, Mønter fra ældre Kataloger, som han har forbigaaet, og om Mønter, der er anført i ældre Kataloger, men savnes i Schou's Værk, kan man i Almindelighed gaa ud fra, at de tidligere Beskrivelser har været fejlagtige, saaledes f. Eks. Frdr. III, 3 Schilling 1641 fra Bremen (Jørgensen 6), hvor den paagældende Mønt fra Bille-Brahes Samling - tidligere hos Devegge Nr. 1828 - i Virkeligheden var en Dobbelt-Schilling. Altid gælder dette dog ikke; saaledes er f. Ex. Chr. IX Sølvafslag af 1/2 Skilling 1868 (Jørgensen 7a, Benzon 3318, Bech 1439), Frdr. VI Sølvafslag af Skilling 1813 (Timm 1525, Essen pag. 150), Sølvafslag af 3 Skilling 1812 (Timm 1522), Tinafslag af Skilling norsk 1812 (Jørgensen 43c, Schubarth 2489, Frost 809), Species 1764 med bagvendt D i Valgsproget (P. P. Nygaard pag. 168 Nr. 49) og enkelte andre sikkert paalidelige nok, og jeg kunde derfor have ønsket, om det overalt var blevet anført i Noter, hvorfor andetsteds beskrevne Mønter nu var udeladt.
Med Tilfredshed maa det endvidere hilses, at Schou flere Steder har søgt at faa Mønternes gamle Navne frem, saaledes en Del af de af Dr. Wilcke paaviste Møntnavne; en Del af de af Schou omdøbte Mønter er utvivlsomme Forbedringer, saaledes f. Eks. Frd. I's Søslinge (tidligere benævnt Sekspenninge), Kvart Sølvgylden 1532 (tidligere benævnt 8 Skilling), og sikkert med Rette er f. Eks. Klippingene fra Aarhus 1535 (Schou 239 og 240) nu antaget for 4 og 2 Skillinger i Stedet for 8 og 4 Skillinger, men maaske burde saadanne Forandringer have været antydet. Heldigt vilde det iøvrigt have været, om Vægten for Mønter, hvis Værdi ikke sikkert erkendes, overalt var blevet anført, saaledes ved en Række af de ældre Mønter, navnlig Klippinge, selv om Vægtforholdene selvfølgeligt kan differere noget for de enkelte Eksemplarer. Ved Vejning af Eksemplarer i min egen og i min Faders Samlinger har jeg saaledes konstateret for 2 Skilling Klipping 1535 en Vægt af 1,24-1,39 Gram, for 4 Skilling Klipping 1535 en Vægt af 2,60-2,71 Gram, for Mark Klipping 1535 11,56 Gram og for 2 Mark Klipping 1535 13,94 Gram. Forholdet mellem sidstnævnte 2 Mønter og iøvrigt ogsaa 2 Marken 1534 er herefter ikke lidt uklart, selv om man betænker, at man ved den hurtige Udmøntning af disse Nødmønter næppe har tilstræbt fuld Overensstemmelse i Vægt, og selv om Mønternes forskellige Lødighed kan spille noget ind. Vedrørende Møntbenævnelserne kan iøvrigt anføres, at Chr. VII's Piaster hos P. P. Nygaard benævnes "en dansk Pillar", at Chr. VIII's 1/5 Rigsbankskillinger i Bekg. 18/12 1841 benævnes "Rigsbankpenninge", at Bekg. 21/8 1848 og Bekg. 17/3 1864 nævner "Thronbestigelses-Species", og at P. P. Nygaards Katalog besynderligt nok anfører Species-Ducaten fra 1771 som "Christians d'or".
Værket er i hele sit Anlæg en Beskrivelse og har ladet mere selvstændige Undersøgelser indenfor Mønthistorien ligge, hvad i og for sig kun er naturligt, da det med saadanne Undersøgelser forbundne Arbejde vilde have sinket Værkets Fremkomst i ikke ringe Grad. Fra tidligere trykte Kilder er dog anført i al Korthed en Række Oplysninger ang. Møntmærker, Møntmestre og Stempelskærere, saa at Benytteren af Værket derigennem har en i det store og hele tilstrækkelig Orientering ved Spørgsmaalet om, fra hvilket Møntsted en Mønt hidrører, dog saaledes, at hvor saadanne Mærker mangler eller Møntens hele Præg intet viser herom, København i Almindelighed maa anses for den paagældende Mønts Udmøntningssted.
Det kan dog bemærkes, at ifl. "Kabinetsstyrelsen i Danmark 1768 -1772", 2. Bind (Kbhvn. 1919), pag. 325-326 med Note skal Pjastre af Aargang 1771 være udmøntet i Altona, at der i Rethwisch i Aaret 1775 skal være udmøntet 126748 Species med Aarstallet 1776 (l c pag. 29 Nr. 529), at Byen Altona den 18/4 1768 fik Koncession paa at slaa Mønt, men en Møntbygning opførtes først i Aarene 1770-1771 (l c), og Møntguardeinen C. H. Lyng, der midlertidigt havde overtaget Knophs Stilling som Møntmester i København, beordredes af Rentekammeret 1/5 1771 til at rejse til Altona, hvor han ved det af Kongen approberede Reglement for den derværende Mønt af 28/8 1771 ansattes som Møntmester, medens den hidtil i København konstituerede Møntguardein H. J. A. Branth ansattes som virkelig Møntguardein der fra 1/9 1771 at regne (l c pag 231-232). Naar der i P. P. Nygaards Katalog fra 1780 pag 169 Nr. 6 anføres en Specie-Rdlr. fra 1768 "slagen paa den nye Mønt i Pløen", er det Rethwisch, der sigtes til; ved den sidste Hertug af Holsten-Pløn, Frdr. Carls Død i 1761 tilfaldt Rethwisch den danske Konge, og efter at den Koncession, som et Par hamborgske Bankierer havde haft til at benytte Rethwisch som Udmøntningssted for anhalt-zerbske Sølvmønter for Fyrst Frdr. August var udløbet, overlod Kongen det der beroende Møntmateriel til Mønten i Altona. - Da Udmøntningen i Poppenbüttel ikke er betegnet med noget særligt Mærke, forekommer det mig med Rette, at Schou ikke anfører Poppenbüttel som et selvstændigt Møntsted, jfr. J. Wilcke i Num. Foren. Medlbl. V pag. 103: "et Art Anneksmønsted for Altona", om end der her udfoldedes en meget betydelig Virksomhed med meget store Udmøntninger.
Fra en enkelt Side er rettet Kritik over, at Schou har bevaret Stavemaaden "von Haven" i Stedet for "van Hauen" for Frdr. Vs bekendte Møntmester, der var Møntguardein i København til 1749 og først da blev Møntmester. Denne Usikkerhed med Hensyn til Navnets rette Stavemaade - allerede C. T. Jørgensen har iøvrigt henledt Opmærksomheden paa, at Møntmesteren selv har skrevet sig som "van Hauen" - er i Datiden noget meget almindeligt. Møntmester Winnecke skrev sig saaledes "Wineke", og von Havens Fader skrev sig baade som von (van) Hagen, Hauen og Haven. Da Slægten imidlertid senere udelukkende skrev sig "von Haven", saaledes ogsaa Forfatteren af Grev Otto Thott's Møntkatalog, Elias Chr. von Haven, og da denne Stavemaade er den sædvanligt benyttede saavel i Weilbachs Kunstner- som i H. Ehrencron-Müllers Forfatter-Lexikon og i den hidtige numismatiske Litteratur, saaledes f. Eks. J. Wilcke i Num. Foren. Medlbl. VI pag. 292, forekommer det mig rigtigt, at Schou ikke sine kortfattede mønthistoriske Oplysninger har ændret den hidtil sædvanlige Stavemaade. - Med Hensyn til det stadig uopklarede Møntmærke (sammenskrevet) RD paa Mønter fra 1628-1629 skal jeg erindre om, at Hielmstiernes Møntkatalog (1786) pag 261 Nr. 101, forklarer dette som "Regis Daniæ". At der herved skulde være sigtet til,, at den paa Seksskillingerne fra disse Aar anførte Møntværdi er at forstaa som danske Skillinger i Modsætning til lybske Skillinger, forekommer mig ikke sandsynligt, idet dette vilde være overflødigt ved Mønternes i Forvejen indeholdte Angivelse heraf, og idet Mærket jo tillige findes paa Dobbelt-Guldkroner fra disse Aar. Med Glückstadt har Mærket efter min Mening ingen Forbindelse; navnlig forekommer det mig usandsynligt, at Dobbelt-Guldkronerne fra disse Aar skulde være udmøntet i Glückstadt og ikke i København.
Hvad selve Ordningen angaar, har Schou fulgt den her i Landet udelukkende benyttede, nemlig den kronologiske, og saaledes at Mønter uden Aarstalsangivelse anføres sidst under hver Konge. Som det vil erindres, har Dr. J. Wilcke i sin polemiske Pjece "Borgerkrig" (København 1925) pag. 8 paa Forhaand, allerede før Værkets Fremkomst, kritiseret i ret stærke Vendinger dette System, idet han hævdede, at Mønterne overensstemmende med udenlandske, moderne Beskrivelser skulde ordnes efter de Møntsteder, hvor de var prægede, saaledes at man i Hovedsagen fik et Overblik over Udmøntningerne i Danmark, Norge og Hertugdømmerne. Dette "Hic Rhodos, hic salta" har Wilcke gentaget i en Anmeldelse af Schou's Møntværk i "Samleren", August 1926, pag. 143-144, hvor det anføres, at "en Møntbeskrivelse for at svare til den moderne Forsknings Krav maa være ordnet efter de Møntsteder, hvorfra Mønterne er udgaaede og de Landsdele, for hvilke de er bestemte ... Det er næsten uhørt i moderne Videnskab at ordne Mønterne kronologisk." Disse Bemærkninger kan jeg ikke tiltræde. Rent bortset fra, hvad Dr. Wilcke iøvrigt selv indrømmer, at "den kronologiske Ordning byder det nemmeste System, baade hvad selve Ordningen og Katalogiseringen af en Samling angaar og med Hensyn til Efterslagning af Nyerhvervelser i en Beskrivelse", mener jeg ikke, at Dr. Wilckes Opfattelse er rigtig, og ejheller at den lader sig konsekvent gennemføre, i hvert Fald ved en Beskrivelse af vore nyere danske Mønter.
Som et Fortrin frem for det af Dr. Wilcke saa stærkt roste Møntværk af Fiala over Weiferhusets Mønter og fremfor Langes Værk over Slesvig-Holstens Mønter maa det først bemærkes, at Schou i Modsætning til disse har udeladt Medaillerne, og det vilde utvivlsomt ogsaa have været et Tilbageskridt, om Schou var gaaet bort fra denne Adskillelse, der i Udlandet er blevet hilst som noget værdifuldt, jfr. A. Luschin von Ebengreuth: Allg. Münzkunde & Geldgeschichte (1904) pag. 100 om Thomsens Betydning i denne Henseende. Men hertil kommer, at en nærmere Gennemførelse af Wilckes Grundsynspunkt støder paa store Vanskeligheder, ja rettere viser sig uigennemførlig. Selv om man straks udelader de udenlandske Mønter, der er præget paa danske Møntsteder, de nye finske i København, hamborgske og andre i Altona, bliver der ved Indordningen af Mønter, præget for det danske Monarki, altid en Del tilbage, hvor Møntens Udseende ingen Oplysning giver om, fra hvilket Møntsted den er udgaaet, idet f. Eks. et vejledende Møntmærke mangler, og hvor de skriftlige Kilder tier. I saadanne Tilfælde vil det altid bero paa et usikkert Skøn, om man uden videre tør indordne Mønten under København som Møntsted, eller om et andet Møntsted maa antages først at komme i Betragtning, jfr. saaledes Mønterne fra 1628-1629 med sammenskrevet RD, en ret betydelig Del Mønter, særlig fra Chr. IV og Frdr. III, hvor man forgæves søger at udfinde, om de henhører under Hovedmønten i København eller de Tid til anden indrettede, tildels private Møntsteder, hvorved man vel ogsaa burde sondre mellem de forskellige Møntværksteder i København, der f. Eks. bestod under Chr. IV. og Frdr. V. Kobber-Hel- og Halv-Skillingerne fra 1771 burde man vel ogsaa oplægge under alle 3 Hovedmøntsteder (København, Kongsberg og Altona) og ligeledes de dansk-amerikanske Mønter med Aarstal 1767, uden at man i det enkelte Tilfælde kunde vide, om nu netop dette Eksemplar var præget i København, Altona eller Kongsberg. Vilkaarligt vilde det sikkert ogsaa findes at indordne en Del Trankebar-Mønter under København (saaledes de under Frdr. V hyppige Prøveafslag) og Resten under Trankebar, hvorved man jo iøvrigt for de ældste Trankebar-Mønters Vedkommende ikke ved, om de er præget i Trankebar eller muligt paa Kompagniets Skibe. Med Hensyn til de dansk-vestindiske Mønter er det ikke blot Chr. VII.s, der volder Vanskelighed; at indordne Frdr. VI.s Mønter under Altona, de kontramarkerede Mønter med Frdr. VII.s kronede Navnetræk under St. Thomas og Frdr. VII.s senere Mønter saavel som Mønterne fra Chr. XI., Frdr. VIII og Chr. X. under København tillige med Chr VI.s Mønter fra 1740 vilde medføre en fuldstændig Sprængning af Suiterne og berøve een Overblikket over disse Mønter. Stødende vilde det ogsaa virke at se nogle af Chr. VII.s Pjastre oplagt under Altona, andre under København og atter andre under Kongsberg, at se Chr. VII.s Rejsedaler oplagt under Altona og hans Species fra 1768 med den norske Løve og Møntmesternavnet HSK under Rethwisch, og dette er blot vilkaarlige Eksempler, taget i Flæng. Herved er endda forudsat, at Dr. Wilcke ikke har tilsigtet en fuldstændig Adskillelse mellem de Mønter, der er præget paa hvert enkelt Møntsted, men at det har været hans Hensigt kun at opretholde Adskillelsen indenfor hver Regent eller indenfor en vis given Udmøntningsperiode. Thi ellers vilde de danske Møntrækker falde fuldstændigt i Stumper og Stykker, da der paa adskillige Møntsteder kun er foretaget ganske enkelte Udmøntninger, ofte med længere Tids Mellemrum.
Ikke stort bedre gaar det, hvis man vil søge at indordne Mønterne "efter de Landsdele, for hvilke de er bestemte". Frdr. VI's Smaamønt fra 1836 burde da snarest henlægges under Island, og nogen Tvivl vilde den rette Indordning medføre for Chr. IVs Dænninge, bestemt for Handel med Finmarken, til en hvis Grad ogsaa hans Kroneudmøntning, der i hvert Fald oprindeligt var bestemt for Handelen med Indien, hans Pjaster, Chr. VII's Pjastre, bestemt for Handelen med Kina, og sammes Albertsdalere, bestemt for Østersø-Handelen. Af større Vægt er det dog, at man ved en stor Del af Monarkiets Udmøntninger ikke med større Interesse kan foretage saadan Inddeling, idet Udmøntningerne i stort Omfang var beregende for det hele Monarki uden Hensyn til, hvor Udmøntningen i hvert enkelt Tilfælde fandt Sted. Ofte var det nemlig ganske tilfældigt, hvor denne skete; paafaldende er det saaledes, at Københavns Mønt ganske standser i Aarene 1636-1643, og at under en lang Periode under Chr. VII Udmøntningerne foregik alle andre Steder end i København, skønt selve Kongeriget Danmark utvivlsomt har haft det største Møntbehov. Og vinder man i Virkeligheden noget klart Billede for Tidsrummet 1818-1863 ved at foretage en Adskillelse mellem Udmøntningerne i København og i Altona? Det kan jo neppe være tvivlsomt, at begge Udmøntninger i lige Grad var baseret paa det samlede Monarkis Behov, saavel Kongerigets som Hertugdømmernes. Holdt i sin Almindelighed er det ej heller rigtigt, naar Dr. Wilcke anfører, at "de i Holsten udgivne Mønter maa regnes for tyske, da Holsten udgjorde en Del af Tysklands nedersachsiske Kreds. De paagældende Mønter blev tilmed møntede efter det tyske Riges Korn og Skrot". I hvert Fald har Dr. Wilcke jo tidligere selv oplyst, at en stor Del af de i Glückstadt prægede Mønter udtrykkeligt er præget "efter dansk Korn og Skrot". Kun hvor en Udmøntning ligefrem henhører under et særligt Møntsystem, f. Eks. de oldenborgske Mønter, Zweidritlen 1830 for Lauenborg, Trankebar- og de dansk-amerikanske (vestindiske) Mønter, forekommer det mig rimeligt at foretage en Deling, ogsaa i større Omfang end af Schou gjort; navnlig finder jeg det mindre naturligt, at Prins Magnus's Mønter uden videre er indordnet under Frdr. II.
Som det fremgaar af ovenstaaende kan jeg i det store og hele ganske tiltræde Schou's Ordning af Mønterne rent kronologisk; en Lettelse vilde det dog have været for en hurtig Orientering, om Betegnelsen "norsk" el. lign. var blevet anført, hvilket formentligt kunde være sket uden større Vanskelighed i, de fleste Tilfælde. Hvad endelig angaar en Kombination af Fordelingen af Mønterne mellem selve Udmøntningsstedet og den Landsdel, hvorfor den enkelte Mønt maatte antages bestemt, vil det formentlig fremgaa af ovenstaaende, at heller ikke dette vilde føre til tilfredsstillende Resultater. Det er da ogsaa saa langt fra, at Fialas System med at fordele Mønterne mellem de enkelte Møntsteder har vundet udelt Bifald; tværtimod høres der fra tyske Numismatikere ikke helt sjældent Klager over, at Værket er saa uoverskueligt, og at det er meget vanskeligt og sent at finde en bestemt Mønt deri.
Om nogle af Dr. Wilcke's kritiske Bemærkninger har jeg udtalt mig ovenfor, men jeg vil benytte Lejligheden til kort at berøre en af ham i hans Anmeldelse fremdraget "Konkurrencekrone" fra 1747, som han af bilder efter et Aftryk af et Eksemplar fra Møntkabinettet i Gotha.
I Prætorius' Afhandling i "Beskrivelsen" af 1791 anføres det pag. LI, at "en Person, navnlig Koch, efter allernaadigst Befaling" fik præget i 1747 paa Mønten i København 10 Stkr. fine Kroner. Præget paa disse angives ikke, og "Beskrivelsen" anfører som bekendt kun 2 Sorter Kroner (Beskr. 21 og 22, Schou 14-16). Paa Forhaand laa det da ikke nær at antage, at det drejede sig om Prægning af Kroner med et særligt Præg; tværtimod vilde man vel gaa ud fra, at det drejede sig om en Udmøntning af Kroner af sædvanligt Præg, saaledes som det saa ofte skete, at Kompagnierne eller Private fik foretaget Udmøntninger, jfr. Wilcke i Num. Foren. Medlbl. VI pag. 295 ff, om Biskop Herslebs, Medaillør Arbiens og Madame Winechens (Wineckes) Dukatprægninger, eller som det ved Kabinetsordre Nr. 597 af 8/2 1771 blev bestemt, at der skulde slaas 10 Sæt Dukater, halve og hele Kroner af de i Anledning af Chr. VII's Fødselsdag prægede Mønter med polerede Stempler. - Den af Wilcke nu afbildede Mønt eller Medaille findes som sagt ikke i "Beskrivelsen", men et Exemplar deraf erhvervedes af det kgl. Møntkabinet i København i 1806 paa v. Hemerts Auktion (D. Med. Sølv 405), og senere findes Beskrivelse heraf hos Schubarth Nr. 2082, hos Kreber Nr. 352 og hos Mohr Nr. 263, alle Steder anført som en Medaille. Det K, hvormed Mønten er signeret, forklarer Thomsen i Schubarths Katalog som Erasmus, Simon Kongsberg?; hos Kreber og Mohr forklares det som Kongsberg, hvorved i begge Tilfælde sigtes til den iøvrigt ikke meget kendte Stempelskærer Erasmus Simon Kongsberg, der nævnes som Stempelskærer i Kongsberg 1733-1764, men med hvis ellers kendte Medailler der ikke er større Lighed. Thomsen bemærker i Schubarths Katalog om Stykket, at "denne Medaille ... er formodentlig et Forsøg, der ej har fundet Bifald. Ideen til Rev. er hentet fra Arbiens skjønne Ducater og fra den Side, kan Medaillen betragtes som et Plagiat", medens Sorterup i Krebers Katalog bemærker, at "den Perlerand, hvormed saavel Adv. som Rev. paa denne Medaille ere omgivne, gjør det rimeligt, at det har været et Project til en Krone, der skulde udkomme og uddeles blandt Folket (i Anledning af Kongens Salving); men Stemplerne bleve ikke benyttede, og dette Stykke er saa sjældent, at man foruden dette kun kjender et eneste Exemplar af samme Medaille, der opbevares i det Kongelige Mynt- og Medaillecabinet i Kjøbenhavn". Dette Thomsens Syn paa Stykket og dets uofficielle Karakter er formentlig Grunden til, at det i den kgl. Samling ikke er oplagt under de danske Møntrækker, ja end ikke har været oplagt mellem de almindeligt anerkendte Medailler, men har ført en ret upaaagtet Tilværelse i en særlig Afdeling mellem Spillejetons o. lign., saaledes at det er ganske naturligt, at Schou har forbigaaet Stykket. Exemplaret i det kgl. Møntkabinet vejer 17,97 Gram. - Dr. Wilcke har nu fremsat den Forklaring, at vi her staar over for en "Konkurrencekrone", forfærdiget af L. C. Koch, der efter Winneckes Død søgte Stillingen som Møntmester i København. Uden at have noget nærmere Kendskab til de Kilder, hvorfra Dr. Wilcke har sin Viden, og uden at kende noget nærmere til Kochs Produktion, - ifl. Forrer i Spink & Son's Monthly Numismatic Circular, April 1905, Sp. 8261, var Ludwig Christian Koch Møntgravør i Gotha 1750-1793 og fra 1766-1793 Direktør før Mønten, Oplysninger, der i det hele stemmer med de kortfattede Angivelser hos Schlickeysen-Pallmann (1896) pag. 281 og hos Max Bernhart: Medaillen und Plaketten (2. Aufl., Berlin 1920) pag. 2461 - hans Signatur L C K synes nærmest at forekomme paa Mønter, men ret sjældent paa Medailler, føler jeg mig i det hele tiltalt af Wilckes Fremstilling og hans Betegnelse af Mønten rammende.
Naturligvis har et saa omfattende og besværligt Værk som det foreliggende - al anvendt Omhu tiltrods - ikke helt kunnet undgaa Trykfejl, og det er ligeledes at vente, at der rundt om kan ligge en og anden Mønt, dog næppe af større Betydning, som Schou ikke har faaet med. Det Tillæg, som altid ved slige Værker vil komme, vil dog sikkert ikke kunne bringe meget af Interesse. Hvad jeg selv har fundet, er i Sammenligning med det mægtige Værk rent forsvindende, og det samme gælder de Indvendninger af mere formel Natur, som jeg ovenfor har fremsat. Det er da ikke uden Grund, at Schou's store Møntværk i Udlandet kun har høstet lutter Lovord, og det er navnlig værd at bemærke, at selve det kronologiske System intet Steds har fremkaldt Kritik, saaledes som muligt en eller anden kunde vente efter Wilckes Anmeldelse. Ligesom jeg fra fremragende Numismatikere i Udlandet personlig har hørt stærke Lovord over dette monumentale Værk, Ord, der tillige kastede Glans over "Numismatisk Forening", skal jeg blot henvise til Anmeldelser af Professor, Dr. Max von Bahrfeldt i "Numismatisches Literatur-Blatt", Septbr. 1926, pag. 2106-2107, Dr. A. O. von Loehr, Møntkabinettet i Wien, i "Numismatische Zeitung" (Wien), 1926, pag. 168-169, og Bestyreren af Universitetets Myntkabinet i Oslo, Dr. Hans Holst i (Norsk) Aftenposten Nr. 433, Søndag Morgen den 28/8 1926 pag. 5-6 ("Et standardverk i nordisk myntforskning"). Fra norsk Side er da ogsaa vist den officielle Paaskønnelse, der ligger i det Schou tildelte Ridderkors af St. Olav-Ordenen.
Det ligger i Sagens Natur, at et saa specielt Værk som det foreliggende kun kan vente Paaskønnelse indenfor en ret begrænset Kreds, i første Række vel hos Møntsamlere, derunder navnlig vor Forenings Medlemmer, som dog sikkert alle har gjort Bekendtskab dermed, men forhaabentligt tillige hos Historikere, herunder Kunst-, og Kulturhistorikere, Nationaløkonomer, der, hvor Kilderne tier om ældre Tiders Udmøntninger, dog vil kunde danne sig et vist Skøn over disses Omfang gennem Mængden af de kendte Varianter af paagældende Møntsorter, samt hos Haraldikere og i endnu videre Kredse; P. B. Grandjeans heraldiske Værk "Det danske Rigsvaaben", anmeldt i Num. Foren. Medlbl. X pag. 33-35, frembyder et praktisk Eksempel paa, hvilket omfattende Udbytte denne Heraldiker har haft af Schou's Møntværk. - Men maa end Kredsen af Interesserede være begrænset, tør det til Gengæld allerede nu siges med fuld Sikkerhed, at Schou's Værk i lange Tider vil staa som Standardværket over vore nyere danske Mønter, at det vil opnaa en lignende Yndest, som blev den hæderværdige "Beskrivelse over danske Mynter og Medailler i den kongelige Samling" (1791) tildel, og at det vil være sin Forfatter et "monumentum ære perennius" og bevare hans Navn gennem Slægter.
(NFM X (1927) side 199-210)