I sidste nummer af Møntavisen blev omtalt Christian 4 og nogle af hans mønttyper. Christian 4 er sammen med Frederik 3 nok de danske konger, der har præget flest forskellige mønttyper, noget, der blandt samlere gør disse konger særlig populære. Kigger vi lidt længere tllbage, kan vi konstatere, at Christian 4's fader Frederik 2 (1559-1588) på trods af sine 29 år på tronen kun har udgivet ca. 40 typer fordelt på 17 forskellige nominaler, vel og mærke hvis vi ser bort fra Dronning Sofias gavesæt, der bestod af 7 forskellige typer guldmønter.
Den unge kong Frederik startede hårdt, idet han formelt blev konge nytårsdag 1559, da Christian 3 døde på Koldinghus, og inden han den 20. august kronedes i Vor Frue Kirke i København, havde han nået at gennemføre det vellykkede hævnfelttog mod Ditmarsken. På grund af Christian 3's gode mønter slap Frederik 2 i sin håndfæstning for bestemmelser til sikring af mønten, men dette bevirkede dog ikke, at han dermed straks fristedes til at udsende dårlig mønt. Ser vi på den udmøntede masse kan vi konstatere, at det hovedsagelig var Mark, 8 skilling og 2 skllling, der blev møntet kontinuerligt. Kongen har i øvrigt selv skrevet, at han mente, at de større mønter og dermed mente han Joachimsdaler, var for dyre for staten at lade mønte. De dalere, som findes, og som bærer årstallet 1560 og 63 er således slået for privat regning. Daleren fra 1560 er dog kun at betragte som prøve, der kun blev præget 16 stykker af.
Indtil 1563 var der forholdsvis ro omkring møntvæsenet, men situationen var en ganske anden, da først krigen mod Sverige var en realitet. Man tyede da til det gammelkendte middel med klippinge, dvs. klippede kvadratiske blanketter, og lødigheden var under al kritik. Man prægede klippinge i værdierne II mark, I mark, 4 skilling og 2 skilling. Selv klippingmønten blev henad vejen forringet yderligere, og d. 30. november 1563 udgik fra kongen et åbent brev til alle købstæder i Sjælland og Skåne om,
... at vi, da mange sætte deres varer til dobbelt værd, fordi de ikke ville antage den mønt, som vi nu lade mønte, for fulde, ville lade uden al nåde straffe dem ved livet, som ikke ville antage vor mønt for den værd, vi have ladet den slå til.
Senere hen oplæste man lignende trusler på herredsting og rådhuse og lod opsætte galger for ligesom at understrege alvoren.
I øvrigt blev et nyt møntsted taget i anvendelse i disse år. Det var kongens guldsmedje på Holmen ved Københavns Slot, det såkaldte Bremerholm, der skulle stå for udmøntningen af de tre forskellige guldsorter, man havde. Disse sorter var ungersk, rhinsk- og kroneguld, og af dette udmøntede Hans Willers, Hans Köpelin og Laudris Hammer de pudsige guldklippinge, hvor værdien er angivet som: "I GOLT GILDEN, I DOK KATE eller I GOLT KRONE".
Hvad der særlig ramte den i forvejen anspændte økonomi var udgiften til lejesoldater, og endnu værre blev det, da man for at ramme Sverige spærrede Øresund i februar 1565 for alle fremmede skibe, hvorved toldindtægterne forsvandt.
Foruden klippingmønt var der også rund mønt i omløb. Det drejede sig først og fremmest om 1 mark, 1 skilling og i mindre grad også om 8 skilling - alle bærende årstallet 1563. Da folk i al almindelighed havde større tillid til den runde mønt, som man havde kendt fra før 1563, er det såre sandsynligt, at man har fortsat med disse typer helt op til 1578, men alle bærende årstallet 1563. Marken 1563 H:9B kendes i ikke mindre end 100 forskellige variationer og hører sammen med 1 skilling 1563 H:12 til de hyppigst sete Frederik 2.-mønter.
Efter syv års krig kom det til en fredskongres i Stettin i 1570, og her måtte Sverige anerkende Danmarks besiddelse af Gotland, og ligeledes måtte svenskerne af med 150.000 Daler i sølv før danskerne rømmede fæstningen Elfsborg. Dette sølv kaldes derfor normalt for Elfsborgs løsen og sølvet blev i øvrigt brugt til fremstilling af den meget smukke og prægtige Daler 1572 H:17, som hovedsagelig har været brugt til betaling af de aftakkede tyske lejesoldater. Men der blev dog en hel del tilbage, og Wilcke har frimodigt påstået, at formålet med denne udmøntning også kunne have været brylluppet, mindet om den store »sejr« med 3-kroner i våbnet, samt et håndgribeligt bevis på den møntreform, man agtede at gennemføre.
Af rentemesterregnskaberne fra 1579 kan vi konstatere, at kongen den 22. januar har udbetalt 1400 daler til en møntmester Caspar Gøbell fra Danzig for et nyt møntvalseværk. Desuden havde kongen af tyskerne også købt en del andre maskiner, som i 1582 var færdigopstillet og klar på det nye møntsted, som var beliggende i Dyrehaven ved Frederiksborg.
Denne nye metode (valseprægning) skete på den måde, at to valser, der var styret i forhold til hinanden, havde indgraveret fra 1-4 stempler. En lang stang af møntmaterialer blev derefter valset igennem og modtog således en hel række præg, hvorefter de enkelte stykker blev udstandset i en art lokkemaskine.
På disse valseprægede mønter, dvs. mark, 8 skilling, 2 skilling, 1 skilling og hvid med årstal fra 1582-85 er forside og bagside altid retvendt i forhold til hinanden, og ikke som ved brug af hammer og ambolt metoden, hvor stemplerne ofte er drejet vilkårligt i forhold til hinanden. Ideen med valseprægning blev først introduceret i Tyskland, men Danmark var, som det ses, også tidlig på færde, og for en gangs skyld slog vi Sverige på dette punkt, idet denne metode først blev indført rigtigt i forbindelse med de store kobberudmøntninger i 1620'erne.
Allerede få år efter i 1584-85 stod maskinerne stille, og møntmester Poul Gulden, som kun var udlånt til den danske konge i en kort årrække af en tysk markgreve, tænkte på at vende tilbage. Disse valseprægede mønter afhjalp dog kun lidt af behovet for småmønter, og i de 3 år, indtil kongen døde i 1588, er der sandsynligvis ikke præget mønter. Men eet efterlod han til sin søn Christian 4, og det var et nogenlunde brugeligt møntsystem.
Hvis man som samler skulle have et par mønter fra denne konge, er som tidligere nævnt 1 marken 1563 H9B den mest almindelige, og den vil kunne fås til følgende cirkapriser: 950 kr. i kvalitet 1+, 625 kr. i kvalitet 1 og 450 kr. i kvalitet 1-. 1 skillingen 1563 H:12 er noget billigere og koster ca. 350 kr. i kvalitet 1+, 275 kr. i kvalitet 1 og 125 kr. i kvalitet 1-.
(Mønt-Avisen 2, 1978 side 10)