Note fra Dansk Mønt: Illustrationerne i denne elektroniske udgave er ikke identiske med de oprindelige i artiklen, men udgøres hovedsagelig af tilsvarende mønter fra Zinck-samlingen.
Frederik d. III indtager en særstilling i den danske kongerække idet det var ham som grundlagde den idag så omfattende møntsamling på Nationalmuseet (dengang "Kunstkammeret"). Videnskabsmanden Ole Worms fine samling dannede grundstenen i Kunstkammeret og blandt mange spændende ting, blev en møntsamling føjet til.
Under Fr. III's regeringstid var det blevet moderne blandt Europas fyrster at samle mønter i større stil, og i denne henseende holdt Fr. III sig ikke tilbage. Denne interesse synes at kunne spores i hans møntrækker, thi ingen dansk monark, hverken før eller siden, har i den grad ladet sig portrættere så varieret på specie- og guldmønt som han.
I starten af Fr. III's regeringstid ser vi stereotype afbildninger, både på de danske og norske speciedalere, men siden sker der en gradvis ændring henimod en forskønnelse og fremme i 1667, på slutningen af Fr. III's regeringsperiode, ser vi enevældskongen portrætteret i bedste romerske imperatorstil.
Det var dog næppe hverken guld- eller spedemønt som cirkulerede blandt datidens befolkning, derimod krone/mark og skillingsmønter, som gennem hele Fr. III's regeringsperiode, med ganske få undtagelser, ikke var særligt iøjenfaldende varierede forteelser. På kronemøntens avers vistes Fr. III's kronede monogram, for småmøntens vedkommende var værdien skrevet midt i forside blanketten, og våbenskjoldet, tit på kors, med hjerter og de 3 løver prydede mønternes bagside. På de norske mønter dog traditionen tro, den norske løve på reversen. Blandt disse forholdsvis stereotype mønter er der dog stor stempelvariation, det være sig med hensyn til omskrift og monogrammer, men også de afbildede våbenskjolde fremtræder med store variationer, og dette bringer os naturligt ind på et favoritområde for mange samlere, nemlig Fr. III's danske 2 skillinge. I modsætning til guld- og speciemønt, der jo ligger i den dyrere prisklasse, er Fr. III's 2 skillinge rimelige at erhverve og frembyder netop på skjoldsiden en righoldig variation (nedenfor vises eksempler på forskellige skjoldtyper på Fr. III's 2 skillinge, nummereringen refererer til Holger Hedes opdeling).
Den mest populære mønt fra Fr. III er "Ebenezerkronen". Mønten blev slået i 1659 efter svenskernes mislykkede storm på København, og møntens motiv refererer netop til begivenheden idet den på reversen viser svenskerkongens hånd gribende efter den danske krone, men ud af skyen farer Guds arm med sværd i hånd og hugger svenskerkongens arm over. Forsiden viser Fr. III's monogram på en sten (ebenezer er hebraisk og betyder hjælpesten, deraf møntens navn), et motiv fra det gamle testamente, hvor Samuel rejste en sten til minde om en sejr over filistrene.
I et par enkelte møntserier viser enevældskongen sig for folket, f.eks. på "Pomphosekronen" 1665, samt på kronen 1666, Hede 105a & b, og den tilsvarende 2 mark samt mark. I de 2 sidstnævnte tilfælde har portrætsamleren, der ikke vover sig op i guld eller speciemønt-prisklassen, en chance for at erhverve et spændende portræt med Fr. III's karakteristiske "bulbideransigt". Små portrætmønter kan også erhverves, hvis man tyer til Glückstadtudmøntninger, hvor Fr. III, efter tysk forbillede bl. a. lod slå en serie døtgen (3 skillinge lybsk) i årene 1658 til 1670, samt en 6 skilling lybsk i 1665.
Dette er tænkt som en relativ overfladisk og kortfattet introduktion til Fr. III's møntrækker, men omtale man Fr. III-mønter bør nævnes hans mønter slået til brug på kolonien Tranquebar, og møntserien slået medens han var ærkebisp i Bremen bør ikke glemmes. Oprindelig skulle Christian d. IV jo efterfølges af af III's ældre broder prins Christian, og hertug Frederik indsattes derfor i bispedømmet Bremen og Verden, men storebroderen afgik ved døden før Christian d. IV's død i 1648. Inden denne hændelse havde hertug Frederik i sin egenskab af ærkebisp i Bremen ladet slå en dobbelt, en enkelt og en halv speciedaler (disse er i dag uhyre sjældne), desuden en 3 skilling, en 2 skilling samt en søsling, hvor især 2 skillingen er vanskelig at få fat i.
Blandt de norske udmøntninger hører 2 markerne til de mønter man nemmest erhverver, det samme gælder 1 og 2 skillingene. Lidt vanskeligere bliver det med 1 marker og 8 skillinge, og kronen 1669, den eneste norske kronetype, er, i modsætning til hovedparten af de danske kronetyper, en meget sjælden typemønt. ønsker man sig norske Fr. III-specier i samlingen, bevæger man sig automatisk op i det dyrere prisleje, især halve og kvarte specier er uhyggeligt sjældne og det samme gælder de norske guldmønter. Som tidligere nævnt spillede specie- og guldmønt ingen væsentlig rolle som cirkulationsmidler blandt menigmand, og disse må i de fleste tilfælde anses for værende en slags hædersgaver fra den enevældige monark til særligt udvalgte mennesker, måske en slags kuvertbrød ved festlige lejligheder. Højst tænkeligt er det, at disse mønter fungerede som "byttegaver" til andre møntsamlende fyrstehuse og monarkier i datidens Europa, man skulle vel også dengang have variation på møntbakkerne. På nær 4-5 af Fr. III's ca. 40 radikalt forskellige speciedalertyper (heri er ikke medregnet dobbelte, 3-dobbelte eller 4-dobbelte, da disse i de fleste tilfælde bærer samme præg som enkeltspecierne, men blot er tykkere), er Fr. III's specier noget som sjældent udbydes til salg, hvilket bl.a. tyder på små udmøntningstal.
Det vil være urealistisk at stile efter en komplet typesamling fra Fr. III, dertil er hovedparten af Guld- og speciemønterne for sjældne, men blandt krone/mark og skillingsmønterne vil samleren let kunne anskaffe sig både spændende og varierende mønter til en rimelig penge.
(Møntstuens salgsliste nr. 12, December 1978 side 2-4)