I den oldenburgske Kongerække blev ved Christian den Femtes Tronbestigelse i 1670 indledt den skik at slaa særlig Mønt i Anledning af Tronskiftet, og der kendes fra de senere Konger forskellige Typer af Mønter slaaet for at markere et Tronskifte. Men allerede i 1670 begyndte Skikken med, at man paa Tronskiftemønten afbildede to Regenter, nemlig den nye Konge paa Møntens Forside og den afdøde Konge paa Møntens Bagside, en Møntform, der var kendt allerede i Romertiden.
Tronskiftemønter med to Regenters Portræt fortsatte under Kongerne Frederik den Fjerde og Frederik den Femte, men herefter ophørte Skikken i 102 Aar fra Frederik den Femtes Tronbestigelse i 1746, idet der under Kongerne Christian den Syvende, Frederik den Sjette og Christian den Ottende desværre slet ikke blev slaaet særlig Tronskiftemønt. Først ved den sidste Oldenburgers Tronbestigelse i 1848 blev den smukke Tradition genoptaget og fortsatte saa under det glücksburgske Hus, kun med Undtagelse af Tronskiftet i 1947, hvor de vanskelige Efterkrigsaar gjorde sig gældende.
Kong Frederik den Syvendes Møntrække indledes saaledes med en statelig Tronskiftemønt af Speciedaler-Typen med Vægten 28,893 gr. (fig. A), nøjagtig samme Vægt som Speciedalerens Vægt på Frederik den Fjerdes Tid og alle senere Speciedalere, det var den solide danske Stor-Sølvmønt, der nogenlunde havde holdt sin Vægt uforandret i Aarhundreder (den første Daler med Portræt af en Oldenburger, den senere Kong Frederik den Første, fra 1522 vejer 28,900 gr. og Christian den Fjerdes Speciedaler vejer 29,232 gr.).
Frederik den Syvendes første Mønter fra Perioden 1848 til 1853 er nogenlunde med samme Tegning, som de Mønter hans Fader lod slaa, nemlig Guldmønt og Stor-Sølvmønt med Kongens Portræt paa Forsiden og det danske Rigsvaaben i særlig imponerende udførelse paa Bagsiden, 1/2 Specie (Rigsbankdaler) med Angivelse af dens Værdi i Schilling Courant af Hensyn til Hertugdømmerne. En-Skilling i Kobber var ogsaa ganske lig Christian den Ottendes med Kongens Portræt paa Forsiden (Portrættet dog nu i to forskellige Størrelser)
(fig. B) og Enevældens gamle Symbol: Krone - Scepter Sværd paa Bagsiden, det samme Symbol som kom til at pryde det første danske Frimærke paalydende Fire Rigsbankskilling, der udkom 1. Marts 1851. Et Frimærke med Kongens Portræt var planlagt og et Udkast udfærdiget, men dette blev opgivet, efter Forlydende fordi man ikke ønskede Kongens Portræt sværtet af et Poststempel.
I 1854 skete der en ændring af Mønterne, idet det ved Lov blev bestemt, at den i 1813 efter Statsbankerotten indførte Rigsbankmøntfod med Møntnavnene Rigsbankdaler og Rigsbankskilling skulle ændres til Rigsmøntfod. Dette skete, fordi Rigsbanken ikke længere eksisterede og af Hensyn til Hertugdømmerne. De nye Mønter fik herefter Navnene Rigsdaler og Skilling Rigsmønt.
Benævnelsen Specie bortfaldt og erstattedes af Mønten 2 Rigsdaler, der dog havde Speciens nøjagtige Vægt og Størrelse. Mønternes Forside undtagen 1/2 Skilling havde stadig det samme Portræt af Kongen, medens det danske Vaabenskjold forsvandt fra Bagsiden og erstattedes af Angivelse af Møntens Nominal, for Sølvmønternes Vedkommende prydet med en Ramme af Egeløv, en Egekrans. Smaamønterne En og Halv Skilling blev ændret i Overensstemmelse hermed, saaledes at En-Skillingens smukke Symbol paa Bagsiden: Krone - Scepter - Sværd forsvandt, men Mønterne skulde stadig være af Kobber og af samme Størrelse.
Disse Kobbermønter blev imidlertid i 1854 kun til nogle Prøvemønter, og først i 1856-57 kom de nye Smaamønter, nu i Bronze og lidt mindre end de gamle. Tegningen ændredes til, at Bagsiden fik et stort 1 eller 1/2 i en Ring med Ordene Skilling Rigsmønt, Forsiden fik en Gengivelse af Kongens Initialer, saaledes som det var kendt fra 1/2 Skilling i Kobber fra 1852.
Rigsbankdaleren fra 1813 og Rigsdaleren fra 1854 blev i øvrigt ved det nye Møntsystems Indførelse i 1873 til en To-Krone i Sølv. Denne To-Krone blev, lige til denne Møntstørrelse helt forsvandt i 1960, stadig i daglig Tale ofte kaldt "en Daler", og i 1960 lød der Klagerøster om, at nu forsvandt den gamle danske Daler, der i Aarhundreder, lige siden 1500-Tallet havde været den danske Tradition for Stor-Sølvmønt, men dette er ikke rigtigt, det var kun den Mønt, der svarede til den ca. 150 Aar gamle Rigsbankdaler (senere Rigsdaler), der forsvandt.
Medens der helt fra Christian den Fjerdes Tid foretoges danske Udmøntninger i Dansk Ostindien, findes der ingen ostindiske Mønter fra Frederik den Syvende, idet Trankebar i hans Faders Tid, den 30. Maj 1845 solgtes til "Engelsk-Ostindisk Compagni". Derimod fortsattes de i Christian den Sjettes Tid paabegyndte Udmøntninger i Dansk Vestindien.
Der udmøntedes i 1848 XX, X, og II Skilling dansk amerikansk Mønt i nøjagtig samme Udførelse som Mønterne under de to forudgaaende Konger med det danske Vaabenskjold paa Forsiden (fig. C), og paa grund af Mangel paa større Mønt, blev der benyttet fremmede Mønter, væsentlig U.S.A.-Mønter, forsynet med Kongens Navnechiffer som Kontramærke. I 1849 blev der indført et nyt Møntsystem med en vestindisk Daler a 100 Cents, men først i 1859 sloges de nye Mønter efter dette System: 20, 10, 5 og 3 Cents i Sølv og 1 Cent i Bronze (fig. D).
Sølvmønterne havde Kongens Portræt paa Forsiden, og Bagsiden af 20 og 5 Cents prydede man atter med Skibet, der havde været Symbol paa dansk-vestindiske Mønter under Kongerne Christian den Sjette, Frederik den Femte og Christian den Syvende.
Sluttelig maa nævnes tre særlige Mønter fra Frederik den Syvendes Tid fra Aarene 1850-51. Det er en Schilling, en Sechsling og en Dreiling slaaet af Oprørsregeringen i Slesvig-Holsten, alle med det slesvig-holstenske Vaaben paa Forsiden. Kun de to sidste blev udmøntet, af Schillingen kendes kun Prøveafslag samt nyere Prægninger.
(Møntstuens salgsliste nr. 19, marts 1980)