KLIK for forstørrelse!

Frederik 10., 5 kroner 2025-

"Materiale: Kobbernikkel
Diameter: 28,5 mm
Vægt: 9,2 gram
Rand: Riflet

På forsiden af de nye 5-, 2- og 1-kronemønter ses Kong Frederik 10.s monogram. Der er tradition for at benytte regentens monogram på de mindre værdier i møntrækken, mens de største værdier bærer regentens portræt.
Kong Frederik 10.s officielle monogram blev fastsat kort efter tronskiftet i 2024 og kendes blandt andet fra Livgardens skilderhuse og skulderstropper, fra Gardehusarregimentets sabel-tasker og andet.
Monogrammet er tegnet af kgl. våbenmaler Ronny Skov Andersen, men er tilpasset af Nationalbankens designchef Jeanette Skov Jensen til at skabe symmetri og balance i forhold til hullet i 5-, 2- og 1-kronemønternes midte.

På bagsiden af de nye 5-, 2- og 1-kronemønter optræder også et nyt ikon, som ikke har været anvendt på danske mønter tidligere.
Ikonet består af en ottekant, som også er formen på Amalienborg Slotsplads. Ottekanten gentages fire gange for de fire palæer og forbindes til en form. Det refererer til Amalienborg og slotspladsen som samlingspunkt for kongehuset og befolkningen. Amalienborg har været det officielle hjem for monarker i mere end 230 år.
Det er designeren bag hele møntrækkens design, designchef i Nationalbanken Jeanette Skov Jensen, der har designet det nye ikon."

Kilde: Danmarks Nationalbanks hjemmeside

 


Tilbage til Dansk Mønts forside