KLIK for forstørrelse!

Falske Blafferte 1556

af Georg Galster

Som Bilag til Registranterne i Danske Cancelli (Rigsarkivet) ligger en Skrivelse til den øverste Secretair i Cancelliet, Corfits Knudsen Ulfeld til Kogsbølle (1) fra Lensmanden paa Dronningborg, Hans Mouridsen Stygge (2). Den lyder som følger:

"Vennlig Kierlig Hielssenn nu och altiid for sennd mett vor Herre. Kiere Coruitz wlffeld, sønderlig gode venn, betacker Jeg etther ganske høglig Och gierne for møgitt gott som tu meg altid giortt Och beuist haffuer Och besønderlig for then store wmag som tu altud haffer hagtt med min bestilling for huilcke tu altud skall finde meg ganske veluilligen till att forskølle vdj huis maade ieg kannd. Kiere Coruitz, som ieg vel fortencker att ieg fenge kon. matt. schriffuelse att skulle for skicke hans kon. matt. then dreng som hagde møntitt thj blaffert Saa kiere koruitz, skicker ieg nu same dreng till hans kon. matt. teslige thj blaffert hand hagde møntitt och thett stemp som hannd hagde. Kier Coruitz, atu ville velgiøre Och giøre min vndskølding hoss kon. maitt. thj thz er Icke vden viij dage syden att karllen sende them hiem igen fra skone och ieg icke viste andit ennd kon maitt hagde hagtt thett. - [I det følgende beder Brevskriveren C. U. lægge et godt Ord ind for ham hos Rentemesteren Eskil Oxe (3), at han maatte komme af med sit Regnskab: "Thi thz er ganske suartt att drage thett ene aarss Regenskaif paa thett andit", m. m. m.] - Och vill her med nu och altid haffe teg gud almectige befalindes, ex drotningborig sant dinus dag 1556. Hanns Stiggi.

[Udskrift:] Enlig Och welbørdiig mand Coruitz Wiffeld till Kogsbøll, kon. matt. Secreter, Sin sønderlig gode ven gannske Vennligenn tiilschreffuit."

Brevets Dato, Sankt Dionysu Dag, er den 9. October. Dronningborg, hvor Hans Stygge sad som Lensmand fra 1548 til 1559, var det gamle Graabrødrekloster i Randers. Det kaldtes fra 1544 Randersgaard og fra ca. 1550 Dronningborg; det laa i Karreen: Slotsgade, Frederiksplads, Brødregade og Burschesgade (4). - Den her gengivne Del af Brevet drejet sig sandsynligvis om Forfalskning af Christian IIIs Blafferte (Schou: U. A. 8), som prægedes i Flensborg (5).. Møntværkstedet her oprettedes i Efteraaret 1544 og lukkedes i Juli 1556. Der foreligger i vore Dage adskillige af disse Blafferte, saa kobberholdige, at de sandsynligvis er samtidige, falske Mønter. Af alle Datidens Mønter var Blaffertene lettest at forfalske, thi dels var Præget med det kronede C meget enkelt, dels var de jo Brakteater, der kun behøvede et Stempel til Udmøntningen (6). "Drengen", der optraadte som Falskmøntner, har vel været en ung Mand uden større Færdighed i Stempelskærerkunsten; maaske er han kommet i Besiddelse af et Møntstempel fra den lige nedlagte Møntsmedje i Flensborg. Der maa rimeligvis have været særlige Forhold, der har gjort sig gældende, siden Lensmanden ikke selv besørgede Afstraffelsen (det gjaldt vel Forbryderens Hals), men maatte sende ham over til Kongelig Majestæt. Maaske han her er blevet taget til Naade, hans Navn og Skæbne er næppe overleveret til Efterverdenen.

(NNUM 1938 side 190-191)


Noter:


Tilbage til Dansk Mønt