I Berliner Münzblätter XX. Jahrgang No. 223 (März 1899) Sp. 2589-90 har redaktøren, den højt fortjente møntforsker Emil Bahrfeldt aftrykt "Die Wardeins Rudolf Teufinck Münzprobirungen" efter et originalt aktstykke i det daværende kgl. Staats-Archiv i Magdeborg (Niedersächsisches Kreisarchiv, Münzsachen, Fol. 216). Udgiveren har ikke føjet kommentarer til og bemærker kun, at han ikke har fundet nogen oplysning om denne wardein - Rodeleff Tewfinck Werdeyn, som han selv underskriver sig. Da han regner med florin, delt i (32) groschen i stedet for (24) skilling hører han muligvis hjemme i den øvresaksiske kreds. Aktstykket er ikke dateret, men synes at være skrevet henved år 1525.
Der er her meddelt 22 prøver af mønter fra Magdeborg, Mansfeld, Halberstad, Mark Brandenborg, Brunsvig, Einbeck, Göttingen, Meklenborg (Vismar), Holsten og Danmark. - Af disse hørte Mansfeld og Brandenborg til den oversaksiske kreds, og Danmark var jo helt udenfor det hellige tyskromerske rige og dets kredsinddeling. Her skal kun omtales de to prøver af holstensk og dansk mønt:
stedergr. Mit den 2 lewen vnnd harneschenn Manne genn in de mk. 57 stucke vnd halttenn 7 lot 2 qu. vnnd wirt de ffine mk. vff 10 fl. 14 gr. gemuntz. Demnach ist eyner 21 d. werth.
Omsat i moderne regning:
| Stykker på marken | Råvægt gram | Finhed lod | Finhed tusinddele | Finvægt gram |
| 57 | 4.103 | 7 1/2 | 468.75 | 1.923 |
Af selv samme møntfod er de meklenborgske "stedergroschen", der er wardeinens betegnelse for dobbeltskillinger fra de fire "vendiske" stæder, Hamborg, Lybæk, Vismar og Lyneborg. - I henhold til forhandlinger på møde mellem disse i møntsager forenede stæder 1522 begyndte Lybæk 1522, Vismar 1523, Hamborg 1524 og Lyneborg 1530 at genoptage udmøntningen af dobbeltskillinger. Det er dog øjensynlig ikke kommet til bindende aftaler, da allerede samtidige møntprøver viser variationer i skrot og korn (1).
I sit andet privilegiebrev, dateret Kiel 4. April 1460, lovede Christiern I, at han og hans efterkommere ikke skulle forordne nogen mønt uden sådan, som i Hamborg og Lybæk er gængs og gæv. "Ok scholen wy unde unse nakomelinge in dessen landen nene munte setten sunder sodane alse to Lubeke unde Hamborch genge unde geve is" (2). Det er følgelig kun i sin orden, at disse holstenske dobbeltskillinger holder trit med de vendiske stæders møntfod.
Beskrivelsen svarer nøje til Frederik I's hertugelige dobbeltskillinger, der på forsiden bærer titlen FREDERICVS DVX HOLSACIE og det holstenske nældeblad under den harniskklædte mand, hvor dog ingen portrætlighed med hertugen er tilstræbt. Bagsiden bærer omskriften MONETA NOVA SLESVICENSIS omkring et skjold med de to løver. Disse holstenske mønter giver sig således ud for at være slået i staden Slesvig, selv om de vel for største delen (fra 1522) er slået i en bastion ved Gottorp slot. De foreligger i 8 typer (3) fra årene 1514, 1518, 1520, 1523, 1524, 1525, 1526, 1527 og 1533, hvortil slutter, sig tilsvarende uden årstal.
I beskrivelsen af 1791 har etatsråd og rentekammercommitteret O. P. Kølle s. LVI efter oplysning fra sin collega, conferensråd Prætorius meddelt prøver af Frederik I's dobbeltskillinger, hvorefter der skulle gå 58, 57 og 56 stykker på marken (svarende til 4.027, 4.103 og 4.171 g) med en finhed af 7 lod 3 green (447.91 tusinddele). Deres værdi var dengang 8 2/3, 9 3/8 og 9 3/4 skilling dansk courant. - Det er desværre ikke opgivet, om disse prøver er taget af møntguardeinen på den kgl. Mønt eller om den kun er stregprøve, taget af en guldsmed eller af Prætorius selv. I sidste fald er den ikke fuldt pålidelig.
Betydelig ringere er de danske "stedergroschen":
stedergr., 12 vff 1 fl. gemuntz, mith denn 3 lewenn vnd geharnnesche manne, genn in de mk. 57 stucke vnd helt 1 mk. 4 lot 0 qu. 0 d. vnd wirt de mk. fins vff. 18 fl. 15 gr. 9 d. awfgebracht. Demnach ist eyner Nor 11 d. vnd 1/8. d. werth.
Omsat i moderne regning:
| Stykker på marken | Råvægt gram | Finhed lod | Finhed tusinddele | Finvægt gram |
| 57 | 4.103 | 4 | 250 | 1.026 |
Med disse "stedergroschen" er ment Frederik I's "lejrskillinger", der blev slået til værdi af 10 hvide i feltlejren på Serritslev mark under Københavns belejring. De bærer årstallene 1523 og 1524 (4). Forsidens harniskklædte mand (med eller uden nældeblad) ligner ganske de samtidige holstenske, men omskriften er her FREDERICVS ELECTVS REX DACIE. Bagsiden viser de tre danske løver i skjold lagt på et stort kors, der deler omskriften: DEO DVCE MILITES TRIVM PHANT.
Teufincks prøve er af særlig interesse, da disse lejrskillingers udmøntningsformel ellers ikke kendes.
11 eksemplarer i Den kgl. Mønt- og Medaillesamling vejer fra 3,76 til 4,22 g, i gennemsnit 4.073 g, hvad der jo ikke ligger så meget under den af Teufinck meddelte råvægt.
I øvrigt når ikke engang de holstenske dobbeltskillinger det krav, som var fremført for idealet, en varig mønt, som ikke steg eller faldt i værdi:
"Erstlich ist zcu wisszen, das eynne Bestendighe muntz nicht höger dann vff 10 fl. 2 gr. 8 d. ann der ffeynne marck szoll awsgebracht abber vormuntz werddenn."
Det er sandsynligt, at kong Frederik har ladet "lejrskillingeme" udgå til krigsknægtenes sold til samme pålydende som de holstenske dobbeltskillinger, og at det helst skulle være hemmeligholdt for dem, hvad udmøntningsordre møntmesteren Bernt Buske havde fået. - Mønternes navn og pålydende fremgår af Christian III's tredje københavnske reces af 21. october 1540, hvis cap. 12-13 handler "Om myntthen":
Ithem Koning Friderichs X huide stycker som kaldes Leyerskellinger skall her epther gieldhe III s. (5)
De blev altså nedsat en tiendedel, fra 10 til 9 hvide à 4 penninge.
(NNUM 1958 side 167-170)