Toskillinger blev i Frederik III's Tid udmøntet i saa store Mængder og til en saa ringe Værdi (Sølvholdighed), at de højligen var til Besvær for Undersaatterne. Den Dag i Dag er de til ikke ublandet Glæde for Samlerne, som slider med at kunne henføre deres Eksemplarer til bestemte Schou-Numre, der hver især dækker over mange Stempelvarianter. - Mod Slutningen af Aaret 1665 blev Kongen til Sinds at bringe bedre Forhold i Udmøntningen til Veje, og de to københavnske Møntmestre Frederik Casper Herbach og Gotfrid Krüger fik da den 22. December Ordre til ikke mere at mønte En- og Toskillinger eller anden smaa Mønt. Ved Kongebud af 10. og 12. Januar 1666 indskærpedes disse Ordrer yderligere. Til Trods herfor fortsattes Udmøntningen af Smaamønt tilsyneladende uhæmmet. Forklaringen fremgaar til Dels af følgende Ansøgning, der er skrevet paa stemplet Papir (til "En Rix Ort"), vistnok med medunderskrevne Jeremias Herclus' Haand:
Stormegtigste Høybaarne Konning
Allernaadigste Herre,
Eders Kongl: Mayt: kand vi Samptlige Eders Kongl: Mayt:
møndtebetienter, Underdanigst Supplicando et Mollestere,
Icke forbigaa,
Eftersom Eders Kongl: Mayt: Allernaadigst ved begyndelse
af dete nu fast forløbne aar, hafuer ladet anbefale,
At ingen Thoeschillinger, Medns ickon 4 Marcks støcker
schulle Møndtes, Mens som, Allernåd: herre och Koning,
hoes 4 Marcks støcker at myndte, iche saa megit kand Prospereris,
At vi Møndtebetientere Voris besolding der af kand beckomme
och vi inted andet hafuer at holde os af, End som det samme,
er derfor til Eders Kongl.: Mayt: voris vnderd: bönn och
ombedelse Eders Kongl: Mayt: Ville Naad: bevilge, At saa mange
2 schillinger Aarlig motte Møndtis, huor af vi voris
besolding kunde nyde och beckomme, som ungeferlig kunde Aarlig
Importere - 3000 Marck: Eders Kongl: Mayt: Naadigste och milde
Giennsuar, Underdanigst herpaa forvarter
Hafniæ d: 18. Decembr. Anno 1666 Eders Kongl: Mayt: Underdanigste Thienere
Friederich CasPerherbach Müntz meister
Johann Kolmann Müntz guardein
Johan Witze Muntschreiber
Jeremias Herclus Stempelsnieder
[Paategning paa Bagsiden:] Myntmester oc Myntens betiente om tilladelse af mynte saa mange 2 Skilling som deris lön kand belöbe sig aarlig; er ohngefehr 3000 Marck söllf.
Herpaa har Kongen resolveret, vistnok efter Peder Schumachers Concept:
Efftersom Wi udi forleden Aar Naadigst hafuer anbefallit, at voris Mynte Mestere, Indtil widere anordning, Icke anden smaa Mynt schulle slaa eller Myndte, End heele eller halfue Slettedaler, Da wille wi nu Naadigst, at til samptlige Myndte Betiendtenis lön oc Besoldings betalling, Maa aarligen, indtil anderledis tilsiges, Udi Toe Skillinger, Myndtis Trei Tusinde marck Sölff, som skal belöbe sig udi penge tolff tusinde Rixdaler. Huer marck beregnet til 4 Rixdlr. dereffter de vedkommende sig Underdanigst haffuer at Rette, skrefuit paa Wort Slot Kiöbenhafn den 19 Ianuarij Anno 1667 (1)
Hermed var saaledes Udmøntningen af Toskillinger i et begrænset Omfang atter blevet tilladt, men med hvilken Bemyndigelse de to Møntmestre, som iøvrigt 1671 afsløredes som Bedragere, i Aarene 1666-70 udmøntede Eneste-skillinger, Firskillinger, Otteskillinger og Markstykker er stadig ikke klart.
(NNUM 1941 side 114-115)