KLIK for forstørrelse af MB130

Møntfundet fra Hvidøre

af Georg Galster

Paa Banken, der hæver sig over Hvidøre Stranden, stedtes engang i Oldtiden en Høvding til Hvile, og en Kæmpehøj kastedes over hans jordiske Levninger og det Gravgods, som han fik tage med sig over i Evigheden. Et skønnere Hvilested kunde ingen have valgt sig. Herfra var vid Udsigt over det blaanende Sund mod Skaanes Kyst, mod Hveens lergule Brinker og mod Saltholms og Amagers græsgrønne Flader, medens Sjællands Kystskove dannede Baggrunden. Her kunde den gamle Kæmpe ligge og lytte til Vestenvindens Susen i Træernes Kroner og til Bølgernes Klukken mod den hvide Strand; her kunde han følge de skiftende Slægters Færd, naar vejrbidte Mænd i Vaaren stævnede ud paa Vikingetogt og Købmandsfart, og naar deres Skibe om Høsten vendte hjem, ladede med Bytte og Kram fra fjerne Lande.

I den lille Vig Nord for Pynten var Landingsplads med smult Vande. Den har sikkert i Aarhundreder været søgt af Fiskere og Skippere, men først sent falder Historiens Strejflys over Stedet. Det var den 10. August 1515, at Christiern den Andens Brud, Kejserens Søster Elisabeth, de nordiske Rigers kommende Dronning, som en ny Dronning Dagmar steg i Land her, hvor den nærliggende Hvidøre Kongsgaard for en stakket Stund bød hende Hvile efter den lange, besværlige Rejse og inden Indtoget i Hovedstaden. Kongsgaardens Saga var snart slut; man ved end ikke mere, hvor Tomten ligger (1). - I Begyndelsen af det attende Aarhundrede laa paa Banken kun fire fattige Hytter, "Hvidøre Huse". Det ene af dem købtes af Kong Frederik den Fjerde, som her i Aarene 1723-25 lod bygge en Skole. Som den fjerde i Rækken af Skoleholdere paa Hvidøre virkede her "den veloplagte og gode Lærer" Rasmus Hansen fra 1764 til sin Død den 1. Februar 1803 (2).

I Skoleholderens ensformige og fattige Liv hændte en Efteraarsdag 1777 en Begivenhed, hvorom han gav følgende Indberetning (3) til den høje Øvrighed, ledsaget af en Paategning fra Sognepræsten, hans Velærværdighed, Magister Johannes Eriksen Siverud (4):

 

 

UNDERDANIGST PROMEMORIA!

Udi afvigte Uge tildrog det sig En Dag da Mine Börn i Middags Stunden vare komne af Skolen, og Efter Sædvane i deris Friheds Stund sögte sig i den Frie Luft nogen Recreation paa den ved Skolen liggende Höy; ved hvilken Leylighed nogle af Drænge Börnene gravede i En liden aabning som findes i bemeldte Höy, for som Börn at giöre Huller etc: og fandt 3de Drænge Börn nogle gamle Penge, som de Efter holdte Examen fore viste Mig, samt Stædet, hvor de havde fundet samme; thi tog ieg end Spade og i alle Skole Börnenes Overværelse begyndte at grave for at see om der fandtes fleere; Ieg fandt da Eendeel paa samme Sted, liggendes samlet i et rundt Hull i Iorden, og en gammel forrustet Laas derhos med Nögle i; hvor af kan formodes at disse Penge ere needsatte i Et Skriin, og af Tidens Ælde er i jorden forraadnet og bleven til Muld. Pengerne som ieg har forvaret i en halvotting, og Efter nöyeste eftersögelse belöber det antall ieg og Börnene haver fundet sig til Circa 1650. Den störste deel af disse gamle Mynter ere Tynde og af Störelse i Omkreds som vore gamle Danske Toe Skillinger, de övrige som vore smaa Eeneste Skillinger. Figurerne Ere saavel uforstaaelige som forskiællige. Dette har ieg ikke vildet efter lade underdanigst at tilmælde Deris Höy Velbaarenhed som Ambt Mand og Min foresatte Høye Øvrighed til Nærmere og höyre Overveyelse.
Hvidöre Kongl: Skole i Gientofte Sogn d: 13tend Octobr: 1777.
Til Höy og Velbaarne HEr Cammer Herre
og Ambtmand Scheel Plessen (5).
underdanigst af Rasmus Hansen Skoleholder i Hvidöre.

S T: Da Finderen af forbemelte gaml. Penge Sr Rasmus Hansen Skoleholder i den Kongl. Skole i Hvidöre, havde fundet bemelte Penge, Mældte han det strax for Mig som sin Sogne Præst og nærmeste Foresadte med Forespörgelse, for Hvem han havde saadant at anmælde; thi er og skeer det efter Min anvisning at han her ved til mælder Deres Höy Velbaarenhed Samme; paa det at Deres Höy Velbaarenhed som En af bemelte Kongl. Skoles höye Foresadte her udj betimeligen kunde tage de Sichgeld [?] som De behager og eragter for tienligt.

Gientofte Præstegd d: 13 Octobr 1777.
J Siverud

 

Amtmanden fremsendte omgaaende denne Indberetning til Rentekammeret, som rimeligt var, da det drejede sig om Danefæ, som fra gammel Tid tilfaldt Kongen. Hans Følgeskrivelse lød saaledes:

 

 

PRO MEMORIA.

Fra Skoleholder Rasmus Hansen i Hvidöre er Dags Dato til mig indlöben hosfölgende Indberetning angaaende 1650 Stykker gamle Myndt Sorter, som skal være funden i en Höye eller Banke ved Hvidöre Skoele og hvor af herved fölger 10 Stykker til Det kongelige Rente Cammers behagelig Eftersyn og nærmere Resolution, hvor samme skal indsendes, samt hvorledes i dette Fald videre skal forholdes. - Kiöbenhavn dend 13 Octb. 1777.
Til Det Kongelige Rente Cammer.
Scheel Plessen.

 

Rentekammeret gav i Skrivelse af 18. samme Maaned gennem Amtmand og Sognepræst Skoleholderen Ordre til at indlevere alle de fundne Mønter, hvad denne efterkom med følgende Skrivelse til Amtmanden:

 

 

UNDERDANIGST PROMEMORIA.

I Fölge Deris Höy Velbaarenheds Ordre af Gaards dags Dato, Mig af HEr Mag: Siverud Comuniceret, Er det ieg herved underdanigst over leverer de fundne Gaml: Mynt- Sorter 1653 stk: i Tallet; hvilke er det Antall som ieg selv tillige med Börnene haver fundet; Men hvor Skarp og alvorlig ieg end havde tilholdt Börnene at levere Mig Et hvert Myndtstykke, de kunde have opsanket, ja hvor nöye ieg og have randsaget deris Klæder og Lommer, skal dog En Soldater dræng ved Nafn Iohannes Krems, have beholdt paa sit bare Legeme inden Skiorten Et Antall, efter Folkets sigende Cirka 400 stk: hvilke hans Fader som er Gevorben Soldat, og Arbeyder paa Bernstorff, hvis Lyst Pallee han tillige med sin Kone om Vinteren beboer, for at have samme under Opsyen, skal have af Sönnen modtaget, og som Rygtet gaaer, Over Leveert til S:T: Conference Raad Wasserschleben; Om Meer bemelte dræng, eller nogen af de Øvrige Skole Börn skulde, Mig u afvidende have beholdt nogle Stök: for at vise sine Forældre eller andre, er mig u bevist, veed og kand altsaa ey kunde give meere eller anden Oplysning om denne affaires, end den som allerede i Min forrige indgivne underdanige Anmældelse, og nærværende Promemoria anfört er. Formoder altsaa, ligesom ieg tillige underdanigst beder, at Deres Höy Velbaarenhed som den Kongl: Skoles höye fore satte Øvrighed, Naadigst seer derhen, at ieg maatte nyde Een Allernaadigst Convenabel Finde - Lön, den ieg, som en fattig Mand helst önskede Mig at faae i Gang bar Myndt. Som Een der er u kyndig i det Iuridiske Studio; veed ieg icke: hvad eller hvormeget mig Allernaadigst kunde tilkomme; Henstilles altsaa allerunderdanigst til det Höy lovlige Rente Kammers og Deris Höy Velbaarenheds Eget Höye og Naadige Forgot befindende at determinere Samme. - Forblivende i dybeste underdanighed
Hvidöre Kongl: Skole
d: 24de Octobr: 1777.
Deris Höy Velbaarnheds underdanigste tiener Rasmus Hansen.

Til Höy Velbaarne Hr: Cammer Herre og Ambtmand Scheel Plessen.

 

Amtmanden fremsendte atter denne Skrivelse og den gamle Pengesum ledsaget af følgende:

 

 

PRO MEMORIA.

I Fölge Det Kongelige Rente Kammers Skrivelse til mig af 18 hujus haver Skoeleholder Rasmus Hansen i Hvidöre ved hans hervedfölgende Pro Memoria af 24 hujus indleveret de gamle Myndter tilligemed en gammel Laas, som han ved Skoelen i Hvidøre haver forefunden; Men da det af hans Pro Memoria erfares, at en Dreng navnlig Iohannes Krems til sig skal have taget endeel af bemelte Myndter, förend Skoleholderen fik at viide at samme Myndter forefantes, maae ieg indstille om disse i Skoeleholderens Pro Memoria berörte og bortkomne 400 St skal affordres Conference Raad Wasserschleben til hvem de skal være leverede, eller det derved maae have sit Forblivende Saa indstilles og om hvad findelön Skoeleholderen kan være at tilstaae. - Kiöbenhavn den 30 Octbr 1777

Til Det Kongelige Rente Kammer.
Scheel Plessen.

 

Den nævnte Conferensraad Joachim Wasserschlebe (6) var Statsministeren A. P. Bernstorffs Tillidsmand, og det er sandsynligvis paa dennes Vegne, at han har modtaget bemeldte Mønter fra Opsynsmanden paa Bernstorffs Slot. I Følge Grevernes Privilegier af 25. Maj 1671 havde Kongen afstaaet sin ældgamle Ret til Danefæ til disse nyudnævnte Lensherrer, for saa vidt Skatten fandtes udi Grevskabets District (7). Hvidøre Skolelod hørte imidlertid ikke til Bernstorff Gods, og Rentekammeret burde saaledes afkræve Grev Bernstorff eller Conferensraad Wasserschlebe de understukne Mønter. Det skete øjensynligt ikke, maaske fordi Pengesummen viste sig ikke at være af fiskal Betydning. Derimod overdrog Rentekammeret "en Myndt-Kiendere" at undersøge og nærmere at bestemme Møntskatten. Dette var et Arbejde, som maatte tage temmelig lang Tid, og forstaaelig nok tabte den gode Skoleholder Taalmodigheden og sendte en Maaneds Tid efter Rentekammerets Førstedeputerede, Geheimeraad, Kammerherre, Joachim Gottsche, Greve af Moltke (8) følgende Bønskrivelse:

 

 

Deris Höy Grævelige Excellence Græve af Molke, Ridder, Præses i det Kongl: Rente Kammer. Naadige og Höy Gunstige Herre!

Da ieg havde den Ære, at af levere til Höy Velbaarne Hr: Cammer-Herre og Ambt Mand Scheel Plessen, de gamle, i Hvidöre Skoles-Höy, fundne Myndt Sorter; tog ieg Mig den underdanige Frihed i en Medfølgende underdanig Promemoria, den ieg underdanigst insinuerte Höy bemelte Herre, Allerydmygeligst at udbede Mig Hans Gunstige og Höy formaaende Recommendation til De Samtl: Höye og Naadige Herrer i Rente-Kammeret, at Mig allernaadigst maatte forundes En liden Duseur som Findelön, for er melte gaml: Myndt Sorter. Men da ieg ikke har været saa lykelig, siden den Tiid, at er holde noget Svar paa min underdanige Promemoria, Som Sluttelig, formedelst Mange andre Ting af langt större Vigtighed maae være henlagt; Saa beder ieg underdanigst At Deris Höy Grævelige Excellence, vilde Naadigst have Mig Fattige Mand, som ikkun har 24 rdr: i Lön om Aaret, og sidder med Huustrue og 3de smaa u myndige Börn, blant hvilke den Eene er En Kröbling, i Naadig Hukommelse; jeg langt fra understaar Mig ikke at fore skrive Deres Excellence hverken lidet eller Meget til Duseur; Men maatte ieg nyde noget til en Vinter Klædning, den ieg des være fattes og høyligen trænger til, bliver ieg Deres Excellence allerhöyst for bunden og Tak skyldig til Min Död. At jeg Efter Min Allerunderdanigste Pligt, har af levert hvert Stycke ieg har fundet,, Ved Gud, Min Samvittighed, og Min Sogne Præst Hr: Mag: Siverud, hvis Paategnelse fantes paa Min underdanige Anmældelse; Har altsaa den fulde Tillid til Deres Excellence, at denne Min underdanigste Ansøgning Finder Naade for Deris Ansigt til En Ønskelig og Allernaadigst Bönhörelse; I dette underdanigste Haab henlever ieg med allerdybeste Submission.
Hvidöre d: 27de Novembr 1777.

Deres Höy Grævelige Excellence Naadige og Höy Gunstige Herres Allerringeste Client og underdanigste tiener Rasmus Hansen
Skoleholder i den Kongl: Skole i Hvidöre i Gientofte Sogn.

 

Den altid beredvillige Sognepræst gav Skrivelsen følgende Paategning:

 

 

At Supplicanten Skoleholder Sr Hansen er en fattig Mand, har 3de smaa Bören, hvoriblandt den Eene er En Kröbling; forestaar sit Embede med all Fliid og Alvorlighed, fører Et Exemplarisk liv og levnet; og at hans underdanigste Ansögning i Alle Deele medfører Sandhed, kand jeg med En uskad Samvittighed underdanigst attestere, Recomenderes derfore paa beste Maade, til En allernaadigst Bönhörelse, allerunderdanigst af
J Siverud. Pastor.

 

Den gode Skoleholder fik imidlertid øve sig i Taalmodigheid; thi først noget ind i det nye Aar lykkedes det den ovennævnte Møntkender at afslutte sine Studier med følgende Beretning (9):

 

 

De i en Höy ved Widöre Skole fundne og til Kammeret indsendte gamle Mynter bestaae, foruden nogle faa Bracteater, fornemmelig i saa kaldede Skaanske-Penge, og deels i Sædlandske og nogle udi Odense i Middel-Alderen myntede Sorter.

De ere alle med Sölv mélerede, med den Forskiel, at Bracteaterne ere af temmelig fiin Gehalt, men de paa begge Sider prægede mest med Kaaber mélerede.

Ved nöie at igiennemsee samme, ere de befundne at være af forskiellig Præg, som følger:

  • No. 1.
    • Avers: Et kroned Ansigt, som skal forestille en af de danske Konger. Ved Siden af Ansigtet tvende Halvmaaner.
    • Revers: St Laurentii Rist, Kirkens Patron for Lund i Skaane, som viser, at de ere slagne i Skaane.
      Denne Mynt er rar; thi vel seer man i Mynt-Samlinger adskillige af de i Lund i Skaane slagne Mvnter med Laurentii Rist, men som have paa Avers et Sverd og en Halvmaane, vide Mus: Regium Johannis Laurentii Tab: 25. No. 29. En anden Slags med Rist og Hiul, item med Rist, Halvmaane og Kors; men med Ansigt er mig ingen forekommen førend disse.
      De ere af en grov Fabrique, og ufeilbar af samme Tids Alder som de under fölgende No. 3.
  • ad No. 1. Tvende Dito med den Forandring, at ved höire Side af Portraitet synes at være et Scepter.
  • No. 2.
    • Avers: En Kirke eller Skanse, som er en Sexkandt.
    • Revers: Laurentii Rist, altsaa slagen i Lund.
  • No. 3.
    • Avers: Et Sverd med en Stierne til hver Side.
    • Revers: En Bispe-Stav; ved den eene Side af samme et I, som uden Tvivl skal betyde Jacob Erlandsen, Erkebisp i Lund, som er saa bekiendt af K: Christopher den 1stes Historie. Confer Mus: Regium Tab: 25 No. 29.
      Paa den anden Side af Bispe-Staven staaer O som er det yderste af Skaftet paa de Tiders Nögle, oc, skal bemerke Kirkens Authoritet.
      Er formodentlig slagen af benævnte Erkebisp under Kong Abel eller Christopher den 1te, vide Bircherodi Spec: p: 97 og p: 105, hvor Præget mest ligner; thi at den henhörer til de Tider sees klarlig af Erik Plovpennings Mynter, som have lige saadant Sverd og Stierne.
  • No. 4.
    • Avers: En Krone, og formodes derfor at være slagen i Nestved.
    • Revers: Et Kors med Punkter. Ligner Erich Glippings Mynter.
  • No. 5.
    • Avers: En Krone.
    • Revers: En Art af Stierne saaledes: [Tegning].
  • No. 6.
    • Avers: En Rist.
    • Revers: Et Kors, med Punkter og en Ring derom, næsten som et Hiul.
  • No. 7.
    • Avers: Et Hakke-Kors, saaledes [Tegning]. Lige saadant Kors findes paa Erich Glippings Mynter.
    • Revers: En Quadrat, hvorudi et Kors; uden om fire O. saaledes: [Tegning]
      Just saadan Quadrat med fire O. findes paa en K: Abels Mynt, undtagen at i Midten staaer, i St. for Korset, en Lilie.
      Ligesaa paa en K: Erich Plovpennings Myndt, undtagen at i Quadraten staaer, i Steden for Korset, et Munke E.
  • No. 8.
    • Avers: Trende halve Circier eller O, hvoraf nogle have en Prik i Midten, maaskee slagen i Odense.
    • Revers: Et simpelt Kors med Punkter imellem.
  • No. 9.
    • Avers: En Triangel, øverst paa samme en Stierne. Skal betyde et Kirke-Taarn; Thi at Triangelen skal betyde et Taarn paa en Kirke viser Canuti 6te Mynt hos Bircherod p: 85.
      En saadan Triangel, som paa denne, findes paa Sven Grathes og Erich Plovpennings Mynter. vide Bircherod p: 79 & 95.
    • Revers: Grund-Ridsen af en Kirke og øverst paa samme et O, som uden Tvivl skal vise, at Taarnet paa Avers: hører her hen.
  • No. 10.
    • Avers: Et A med Lilie.
    • Revers: Et Lilie Kors, derimellem fire Halvmaaner. Er formodentlig K: Abels Mynt, slagen i Odense, som fører Lilie i sit Vaaben.
  • No. 11.
    • Avers: En liden Krone eller Bygning, der om Punkter.
    • Revers: Et lidet Kors, rundt derom nogle O, uden om samme en Rand med Punkter.
      Heraf fandtes ikkun et Stykke.
  • No. 12.
    • Avers: En Bispe-Stav, ved Siden af samme en Stierne og en Punkt.
    • Revers: Et zirligt latinsk A. omgivet med en Circle af Punkter. Skal maaskee betyde Biskop Absalon.
  • No. 13. En rar Mynt.
    • Avers: Fire Sverd, som vende Spidserne tilsammen.
      Paa Skaftet af det eene staaer et R. Det andet Sverd mangler Skaftet, hvorpaa formodentlig har staaet et E. Imellem det tredie og fierde Sverd staaer et X., som altsaa tilsammen udgiör det Ord Rex.
    • Revers: Et dobbelt Kors med Halvmaaner.
    Aversen ligner den Myndt hos Bircherod p: 121, som han henfører til K: Ole Haagensen, Dronning Margarethæ Søn.
    Men efter Sverdets Skikkelse og de Bogstaver R. X. synes det rettere at kunde henføres til Knud den 6tes Mynter. vide Bircherod p: 85.
    Heraf fandtes ei heller meere end et Stykke.
  • No. 14. Adskillige Mispræg af ovenmeldte Mynter. e: g: Til No. 1: hvor Ansigtet i Steden for Kronen har faaet et Stykke af Risten paa. En Dito med to Ansigter. Til No. 2, hvorpaa staaer halv Parten af Risten og halv Parten af Bygningen paa begge Sider. En Dito, hvorpaa Risten er dobbelt, og saa videre.

Det var at ønske, naar slige Samlinger af gamle Mynter fandtes, at man da ogsaa havde lagt Merke til de tydeligste Mispræg, thi dette vilde meget oplyse den gamle Mynt-Historie og give Anledning til, at mange ukiendelige Mynter kunde bedre forklares.

  • No. 1. Tvende Hulmynter med et O, henföres til K: Oluf Hunger.
  • No. 2. Dito, i Midten staaer ligesom en gammel Leer-Krukke, næsten som en Carafel.
  • No. 3. En Bracteat med et A.
  • No. 4. Dito med kroned Ansigt. Pleier henföres til Dronning Margaretha, efterdi samme skal ligne et Hendes Sigil. Men da samme findes paa andre fremmede Mynter lige Skikkelse, settes det billig i Tvivl, at samme hører til bemeldte Dronning, allerhelst de fleeste danske Bracteater høre til de ældre Tider.
    Ellers findes af disse mange tydeligere paa det Kongelige Kunstkammer.
  • No. 5. En Dito med den Forskiel, at paa Hovedet sidder en fyrstelig Hue, men ingen Krone.
  • No. 6. To Bracteater med en Biskop-Stav, og en Punkt.
  • No. 7. Nogle forskiellige Bracteater.

Efter forestaaende Anmerkninger maae disse Mynter være slagne fra Aar 1170 til 1300, under Kong Knud den 6te, Erich den Hellige eller Plovpenning, Abel, Christopher den 1te, og Erich Glipping, og er det sandsynlig at samme har været nedgravet i Erich Glippings eller Erich Menveds Tid, og altsaa have ligget i jorden over 450 Aar; Thi havde de været nedgravet seenere, havde man ufeilbar fundet nogle derimellem af Christopher den 2dens og Waldemar den 4des Mynter, som ikke ere rare, men paa adskillige Steder fundet i Jorden. Fleere Sorter findes ikke iblandt disse Mynter.

Af alle disse Mynter er udsøgt de tydeligste, se:

     af No.	1	10  Stykker	    af	No.	 8	10  Stykker
	Dito	         2			No.	 9	 7	
	No.	2	10			No.	10	 6	
	No.	3	10			No.	11	 1
	No.	4	10			No.	12	 1
	No.	5	10			No.	13	 1
	No.	6	10			No.	14	16
    	No.     7        8                      af Bracteater   17

						tilsammen  = 129 Stykker.

 

Denne Beskrivelse og Bestemmelse af de gamle Mønter staar fuldt paa Højde med Tidens Viden, - at man i vore Dage paa flere Punkter er kommet til bedre Resultater, som vi siden skal se, gør intet Skaar i den unavngivne Forfatters Ære. Denne var ganske sikkert en af Rentekammerets egne Mænd, den Committerede, Kammerraad Ole Peter Kølle (10), hvis Anseelse som Numismatiker var saa grundfæstet, at han var selvskreven som Medlem af den Kommission, der efter Geheimeraad Henrik Hielmstiernes Død ved Cabinetsordre af 2. August 1780 skulde overtage det kongelige Møntkabinet, som den gamle Geheimeraad havde haft Bestyrelsen af i henved 40 Aar (11).

Rentekammeret kunde nu til Kongen indgive følgende

 

 

ALLERUNDERDANIGST FORESTILLING.

Skoleholderen ved Hvidöre Kongelige Skole i Gientofte Sogn paa Kiöbenhauns Amt, Rasmus Hansen, indberettede for nogen Tid siden, hvorledes 3de Skolebörn som i deres frie Timer havde gravet i en liden Aabning, som fandtes i en ved Skolen liggende Höi, derudi havde fundet nogle gamle Penge, hvilket gav bemeldte Skoleholder Anledning til at undersøge Stedet, hvor han, ved at grave videre, fandt i et rundt Hul i jorden endeel fleere af samme Slags Penge liggende samlede, tilligemed en forrustet Laas og Nøgle.

Bemeldte gamle Penge, i alt omtrint 1650 Stk., har Skoleholderen, i Følge den ham paa hans Forespörgsel tilkiendegivne Resolution, siden her til Kammeret indsendt og derhos berettet, at omtrent 400 Stykker af samme Slags skal ved et Soldater Barn, som havde forstukket samme hos sig, være bortkomne, anholdende i övrigt om at forundes den sædvanlige Findelön, til hvilken han, som en fattig Mand, skal være trængende.

Af den Underretning og Oplysning, som en Myndt-Kiendere ved at sammenholde disse ved Hvidöre Skole fundne Penge med andre gamle Myndter, efter derover ved Trykken bekiendtgiorte Skrifter, haver givet, erfares, at förstbemeldte Myndter bestaae, foruden nogle faa Braeteater, fornemmelig af saa kaldede Skaanske Penge og deels i Siellandske, samt nogle i Odense i Middel Alderen myntede Sorter. De findes alle at være blandede med Sölv, hvoraf Bracteaterne indeholde meest, men de, som paa begge Sider ere prægede, mere Kaaber. Af Prægen, hvoraf blandt disse sidste findes 13 forskiellige Sorter, og blant Bracteaterne fornemmelig 6 Slags, lader sig slutte, saaledes som vedlagte derover forfattede Forklaring nærmere stykkeviis oplyser, at disse Mynter ere slagne fra Aar 1170 til 1300, under Kong Knud den 6tes, Erich Plougpennings, Abels, Christopher den 1stes og Erich Glippings Regiering, ligesom det findes sandsynligt, at de ere blevne nedgravede i sidstbemeldte Konges eller og i Kong Erich Menveds Tid, og fölgelig have ligget i jorden over 450 Aar, efterdi deriblandt, saafremt de sildigere vare blevne nedgravede, formodentlig maatte tillige være forefundne af Kong Christoffer den Andens og Waldemar den 4des Mynter, der ikke ere rare, men paa adskillige Steder forhen fundne i jorden.

Disse ved Hvidöre Skole fundne gamle Mynter, som formedelst deres Ælde kunne ansees for rare, henhøre følgelig iblandt det Slags af Dannefæe eller jordgravet Gods, hvorom Placaten af 7 August 1752 handler, der lover dem, som indsende saadanne Ting til Pentekammeret, af den Kongelige Kasse fuldkommen Betaling efter Værdien. Bemeldte Mynters Værd synes, efter deres indvortes Gehalt, ikke at kunne bestemmes höjere end til 2 Skilling hvert Stykke og blev fölgelig den Findelön, om hvilken Skoleholderen Rasmus Hansen kan giöre sig Haab, omtrent 34 à 35 Rdr.

Af de indsendte 1650 Stkr. gamle Mynter, have vi ladet udsöge de paa vedlagte Fortegnelse anförte 129 Stkr., som indeholde de tydeligste man af alle deriblandt fundne forskiellige Sorter har kunnet udlede; Og skulle vi saaledes til Deres Kongelige Majestæts allerhöieste Forgodtbefindende allerunderdanigst henstille:

Om ikke disse 129 Stykker af de i en Höi ved Hvidöre Skole i Gjentofte Sogn fundne omtrent 1650 Stykker forskiellige gamle Mynter maa til det Kongelige Mynt Cabinet paa Kunstkammeret afleveres, og Skoleholderen Rasmus Hansen, som har fundet og hertil indsendt samme, allernaadigst skienkes disse Mynters ohngefehrlige Værdie af Deres Majestæts Kasse, med 30 à 40 Rdr. Iövrigt henstilles til allerhöiest Befaling, hvorledes med de Stykker, omtrent 1500 i Tallet, som ikke til Mynt Cabinettet vare at aflevere, siden de indeholde samme Præg og Form som hine 129, skiönt slettere udtrykt, skal blive at forholde.

Rente Kammeret den 31te januar 1778.
J. G. Moltke, Fr. Bardenfleth, A. Berner, J. Erichsen, P. Morup, V. N. Klagenberg, T. Goldt, O. P. Kölle, Chr. Schiönning, S. Engelbreth, D. Hansen Wormskiold.

 

En halv Snes Dage efter faldt den kongelige Resolution:

 

 

De Os foreviiste 129 Stykker af indbemeldte ved Hvidöre Skole i Gientofte Sogn fundne omtrent 1650 Stykker forskiellige gamle Mynter, kunne til Vort Mynt-Cabinet paa Kunstkammeret afleveres. Skoleholderen Rasmus Hansen, der haver fundet og indsendt disse Mynter, ville Vi af Vores Kasse skienke en Findelön af 40 rdr. Og hvad den overblivende Rest, omtrent 1500 Stykker af meerbemeldte gamle Mynter angaaer, da kan samme, eller hvad deraf maatte forlanges, til Lysthavere overlades, imod Betaling efter Værdien, 2 Skilling for hvert Stykke.

Christianborg Slot den 9de Februar Ao 1778.
Christian Rex.

 

Rentekammerets Sekretær, Peder Wormskjold (12) fremsendte den 17. Februar Ordlyden af den kongelige Resolution til Amtmanden, og den gode Rasmus Hansen fik følgelig sit Ønske opfyldt og kunde lade Skræderen skære sig en Vinterfrakke, hvad han nok kunde have Behov, da Vinteren var lang med Frost, selv om den nu led paa Hæld(13). - En hel anden Sag er det, at det jo ikke var Skoleholderen, der var den egentlige Finder af den gamle Pengesum, men de i Indberetningen af 13. Oktober nævnte trende Drengebørn; det var følgelig dem, der skulde have haft Danefægodtgørelsen. Mærkeligt nok er denne Uretfærdighed ikke faldet hverken Sognepræst, Amtmand eller Rentekammer ind.

De for det kgl. Myntcabinet bestemte 129 Mønter blev den 25. Februar gennem Overhofmarskallen, Geheimekonferensraad Christian Frederik Greve Holstein (14), tilstillet Kunstkammerforvalter Lorenz Spengler (15) "til Forvaring i Mynt-Cabinettet paa Kunst-Cammeret at henlegge". Faa Aar efter afleverede Spengler disse Mønter til den ovennævnte kongelige Commission, der ordnede Møntkabinettet og fik det anbragt i de prægtigste Omgivelser paa Rosenborg (16). Møntkommissionen udgav 1791 det store Pragtværk: Beskrivelse over danske Mynter og Medailler i den Kongelige Samling, og i dette Værk er 74 Exemplarer af Hvidørefundets Mønter beskrevne og afbildede (S. 90 ff. Tab. XXII).

Af Fundets Hovedmasse er et forholdsvis mindre Antal blevet afhændet til Datidens Samlere. Saaledes kan nævnes, at Geheimeraad Johan Bülow, der indtil 1793 havde stor Indflydelse paa Kronprins Frederik, erhvervede en Genpart af Kølles Beskrivelse af Møntfundet, sikkert i Forbindelse med et Udvalg af Fundets Mønter (17). Andre Exemplarer kan spores i Kataloger over Samlinger, der ejedes af Grosserer Peter von Hemert (18), Justitsraad Jacob Gude (19), Justitsraad Frost (20), Grosserer Walker (21), Cancelliraad Schäffer (22), Hofkleinsmed Timm (23) og flere.

Størstedelen af den gamle Pengesum blev dog liggende gemt og glemt i Rentekammeret sammen med lignende Restbeholdninger af andre gamle Møntfund. Først da Rentekammeret efter den frie Forfatnings Indførelse 1848 blev ophævet, kom disse gamle Mønter igen for Dagens Lys. Den 3. januar 1849 modtog det kgl. Møntkabinet fra Overhofmarskallatet tre Pakker med Mønter, "som ved Rentekammerets Overlevering til Finansministeriet fra ældre Tid er fundet henliggende i Rentekammerets Kasse". Den ene af disse Pakker indeholdt 1185 Mønter fra Hvidørefundet, som derefter af den daværende Assistent C. F. Herbst indførtes i Møntkabinettets Fundprotokol. Møntforskningen var dog dengang endnu ikke paa disse Mønters Omraade naaet saa meget videre end Standpunktet fra Slutningen af det attende Aarhundrede; de kobberholdige danske Mønter fra Tiden omkring Aar 1300 benævntes af Samlere "Borgerkrigsmønter", og deres nærmere Henførelse til Møntherre (Konge, muligvis Biskop) og Prægested var stadig saa godt som uopklaret. Først 1884 lykkedes det den banebrydende Numismatiker P. Hauberg paa Grundlag af mange og talrige Fund at opstille et System, der tillod at henføre de mange Mønter hver for sig til Møntherre og Møntsted (24). Da Haubergs Arbejde kun havde Afbildninger af de nye Mønttyper og iøvrigt henviste til et ufuldendt Møntværk (af Ramus og Devegge), udgav den kendte Bitterfabrikant H. V. Mansfeld-Bûllner (25) 1887 "Afbildninger af samtlige hidtil kjendte danske Mønter fra Tidsrummet 1241-1377", i nøje Tilslutning til Haubergs Ordning. Selv om denne kan tiltrænge enkelte Rettelser paa mindre Punkter, er den den Dag i Dag fuldgod at følge. Afbildningerne, som gengives her med Mansfeld-Bûllners Nummerering, er (med Undtagelse af Nr. 115 og 125, der skyldes P. Hauberg) tegnet, vistnok i 1830'erne, af Myntkabinettets Kopist, Ludvig Læssøe, hovedsageligt netop efter Exemplarer fra Hvidørefundet. Kongehoved, Krone og Sværd symboliserer Kongemagten, medens Krumstav, Bispehue og Skt. Laurentius' Rist vidner om, at Ærkebiskoppen i Lund havde Fjerdeparten af Møntindtægten.

E antyder Kongenavnet Erik, IO Ærkebispnavnet Johannes, d. e. Jens Grand. A og X er uforklarede (Archiepiscopus? og reX?). Paa Grundlag af Haubergs Ordning kan den nævnte Restbeholdning + de i Beskrivelsen af 1791 udgivne Mønter bestemmes som følger (26):

Erik Klipping. Lund. XXII Hbg. MB. Ex.
*1. Tournoistypens Kastel og Kors 11 7 115 1
*2. // Krumstav mellem 12 15 125 2
*3. Kongehoved // Rist 1 19 130 60
*4. REX 3 Sværd // Tvelinjet Kors 13 20 131 1
*5. X i Firkant // Ankerkors 7 21 132 20
Erik Klipping. Roskilde.
*6. Kors med i Vinklerne // Ankerkors mgl. 13 161 1
Erik Menved. Lund.
*7. Krone i i Kors med i Vinklerne 4 1 283 93
8. Som 7, men o i den ene Vinkel 4
*9. Krone // Stjerne med i Vinklerne 5 2 284 81
*10. // Korsarmet Kors 10 3 288 15
*11. Sværd mellem // Krumstav I O 3 4 290 18
12. Som 11, men Krumstaven vendt t. v. 291 3
*13. Tre Halvmaaner // Kors 8 5 292 422
*14. Som 13, men * i den ene Halvmaane cfr. 294 20
15. Som 13, men * mellem to Halvmaaner 2
16. Som 13, men o i Halvmaanerne 3
17. Som 13, men i Korsvinklerne 2
18. Som 13, men o i Korsvinklerne 2
19. Som 13, men for Korsenderne 2
*20. 6 Buer om // Rist 2 6 295 428
*21. Kors lagt paa Ring // Rist 6 7 296 21
*22. Trekant // Bispehue 9 8 300 11
*23. 4 Halvmaaner om // Rist mgl. 9 302 1
24. Diverse Mispræg 14ab 19
25. Ikke bestemte 55
Meklenborg. Hulpenninge.
26. Oxehoved 2 4
Pommern. Hulpenninge. Dbg.
27. Anklam. Flag 7b 94 5
28. Colberg. To Krumstave 1 101a 2
29. Demmin. Lilje 7a 104 1
30. Stralsund. Pil ("Strale") 4 146 1
31. Stralsund. Flag 3 153 1
32. Cammin. Krumstav 6 166 3
33. Ubestemt. Hoved (forsk. fra lybsk Type) 5 2
34. Ikke bestemte 3
35. Ikke bestemte, overklippede halve 4

Der er altsaa her gjort Rede for 1287 danske og 27 nordtyske Penninge, de øvrige ikke bestemte Mønter har sikkert alle været af samme Slags som de danske (Nr. 1-25). Efter det foreliggende maa man bestemme Tidspunktet for Skattens Nedgravning til henved Aar 1300, altsaa det samme Resultat, som den gamle Møntkender i 1777-78 var kommet til. Det er ejendommeligt, at der kun fandtes en enkelt Roskildepenning mellem alle de danske Mønter. Forklaringen maa være den, at det er én Mand, der i de daværende urolige Tider, hvor de kongeligsindede stredes med Ærkebiskoppens Partigængere og de Fredløse, er kommet søværts fra Skaane eller Bornholm til den kendte Landingsplads ved Hvidøre og her har set sig nødsaget til at nedgrave et aflaaset Træskrin med sine mange Penge i Kæmpehøjen. En ublid Skæbne har øjensynligt ikke tilladt ham siden at hæve Skatten.

Grev Schimmelmanns gode Ven, August Hennings, var hyppig Gæst paa Sølyst, inden han blev Amtmand i Plöen. Da han efter 16 Aars Fravær atter gæstede Hovedstaden, omtaler han i sin Dagbog (under 5. Sept. 1802) et Besøg paa Rosenborg og det derværende kongelige Møntkabinet og berører Fund af gamle danske Mønter: "Ich erinnere mich, dass vor 20 Jahren ein Beutel voll in dem Hügel, der gegen Seelust über liegt, ausgegraben, aber da die Masse nichts werth war, als unbedeutend verschleudert ward" (27). - Det er tydelig nok Møntfundet fra Hvidørehøjen, der her toner frem i Erindringen.

Om Findestedet er slutteligt at berette, at Gjentofte Sogneraad 1871 solgte Skolelodden til Legationsraad Fred. Chr. Bruun, der lod sin Arkitekt Joh. Schrøder begaa den Vandalisme at udslette den gamle Idyl og sløjfe den minderige Kæmpehøj for der paa Tomten at opføre det nuværende "Hvidøre". Ikke engang et Billede af den gamle Skole og Kæmpehøjen synes at være overleveret til Efterslægten.

(Meddelelser fra ... Gjentofte Kommune 1940 side 135-151)


Noter:


Tilbage til Dansk Mønt