Forrige  Næste

Ukendte Medailleurer fra første Halvdel af det syttende Aarhundrede

af Georg Galster

Fra: Georg Galster: Danske og norske Medailler og Jetons ca. 1533-ca. 1788, København 1936 side 47-53

Ukendte Medailleurer fra første Halvdel af det syttende Aarhundrede Der kendes kun faa Medailler over private fra Begyndelsen af det 17. Aarhundrede.

64. Corfitz Rud, Birgitte Rosensparre og Otto Rud (1630)

Usædvanlig af Arbejde er den firkantede Guldmedaille, Birgitte Rosensparre har ladet udføre til Minde om sin Husbond Corfitz Rud, der døde 5. Februar 1630, og deres Søn Otto Rud, der døde tre Dage før hos sine Forældre paa Sandholt (150). Da Datteren Mette Rud, som døde 25. Februar 1632, ikke nævnes paa Medaillen, er denne maaske støbt inden dette Aar og formodentlig af en Guldsmed i Odense. Fru Birgitte døde selv den 29. April 1645; i hendes efterladte Betragtninger forekommer Udtryk som: "Jeg længes efter min himmelske Bolig", den samme Tone, som klinger igen paa Medaillens Indskrift. Desværre er Ansigtstrækkene paa Medaillen, der har været baaret i Kæde som Klenodie, temmelig udviskede ved Slid (Fig. 64).

65. Gert Rantzau, død 1627

Over Statholderen i Hertugdømmerne, Feltmarskal Gert Rantzau, der døde den 18. januar 1627 paa et for Kongen kritisk Tidspunkt, foreligger en Medaille, der synes at være støbt af en stedlig Guldsmed med nederlandske hule Medailler som Forbillede. Efter Bagsidens Fremstilling er det en Dødsmedaille, der mulig er indgaaet som Led i den store Bisættelseshøjtidelighed, der fandt Sted i Kiel (151).

Krigens ulykkelige Forløb og Freden i Lybæk har næppe givet Anledning til Medailleprægning. Derimod har Kongen ladet slaa Portugaløsere umiddelbart før Fredslutningen i Maj 1629; heraf er dog kun en enkelt Kvartportugaløser bevaret med Omskriften: FIAT VOLUNTAS SICUT IN COELO ET IN TERris og Indskriften DI RIGE [Krone over ] MEUM (152). Endvidere foreligger en Jeton, hvis Forside er præget med et Seksskillingsstempel, medens Bagsiden bærer Indskriften: TANDEM BONA CAVSA TRIVMPHAT 1629 RD (153).

En lille Memento-mori Medaille viser paa den ene Side Lemanden, for hvem "alt Kød er som Græs" (for at tale med Apostlen). Paa den anden Side leger en Livsens Genius, der i sin venstre Haand holder en brændende Kærte, med en Bilboquet. Gaadefulde er Bogstaverne i Afsnittet: K. T. B. G. S. D. og Aarstallet 1630 (Fig. 66) (154).

66. Memento-mori Medaille. 1630
67. Memento-mori Medaille. 1634

Langt betydeligere er en anden Memento-mori Medaille, der bærer Aarstallet 1634 (Fig. 67). Omskrifterne, der er hentet fra den 90. Psalme og fra Jobs Bog cap. 9, er brat afbrudte; der er ikke beregnet Plads til at anføre Skriftstederne fuldtud (155). Det smukke Arbejde og den Omstændighed, at Medaillen er kendt i flere Guldexemplarer, har foranlediget, at man har gættet paa, at den er præget som en Dødsmedaille for Kongedatteren Anna Catharina (156), som dog døde 1633. Skal man antage, at det er en officiel Medaille, maa den vel efter sit Aarstal være knyttet til "det store Bilager", som Christian IV fejrede for sin Søn, den udvalgte Prins Christian og den kursaksiske Prinsesse Magdalena Sibylla. Det kan ikke oplyses, hvem Stempelskæreren har været, men der er den mærkeligste Overensstemmelse mellem Medaillen med de danske Indskrifter og en Medaille, signeret af Nürnberger Medailleuren Chr. Maler (Fig. 68) (157). -

68. Memento-mori Medaille af Christian Mahler

Selve Skelettet i den eftertænksomme Stilling synes laant fra Jan Stevens' Stik i Andreas Vesalius' Anatomi: "De humani corporis fabrica" (Basel ;1543). Det er allerede 1552 gengivet paa Medailler over Augsborger Lægen Adolph Occo (158). Mærkeligt er det, at de (øjensynlig) ældste af en Række smaa Memento-mori Medailler ogsaa bærer Aarstallet 1634 (Fig. 69).

69. Memento-mori Medaille. 1634

Kornaksene, der gror op af Dødningebenene, finder sin Forklaring i Omskriften paa de samtidige "Tessera anatomica": "Vt semina sicca virescent" (de tørre Ben skulle grønnes som Sæd) med hvilke de synes at staa i en eller anden Forbindelse (159).

70. Memento-mori Medaille

En Memento-mori Medaille af bedre Udførelse synes præget henimod Midten af det 17. Aarhundrede (Fig. 70). Den macabre Poesi, der er anbragt omkring Fremstillingen af Knokkelmanden med Barnet i Ledebaand, er nær beslægtet med Versene paa Smaamedaillerne fra 1634. Medaillen er dog ingenlunde originalt Arbejde. Den ene Side er kopieret efter en tysk Medaille, hvor Verset lyder:

MIR SEIN GLEICH IVNG ODER ALD
SO HAD VNS DER DOT IN SEINER GWALD (160).

Forbilledet har til Baggrund et Bjerglandskab. som her er omarbejdet til et Kystlandskab. Christusfremstillingen er paa det nøjeste udført efter en Medaille af Valentin Maler fra 1583, der dog har Omskriften: "ET LIVORE EIVS SANATI SVMVS" med Henvisning til Esaias cap. 53 (161).

71. Den udvalgte Prins Christian V
72. Prins Christian V og Magdalena Sibylla

Contrafejerne af den udvalgte Prins Christian V og af Prinseparret er formodentlig udført i Tiden omkring Brylluppet, der fejredes den 5. Oktober 1634 paa Københavns Slot. Prinsens Portrait er vidt forskelligt fra det tidligere Fig. 40 gengivne. Bagsiden med Landsvaabnene er efter gammel Tradition (jævnfør Fig. 36). Helt sikkert er det ikke, at Contrafejerre er udført i Danmark - saaledes har Paul Walter, kurfyrstelig "Münzeisenschneider" i Dresden, 1635 signeret en Medaille til Minde om Brylluppet (162).

En anden Dresdener Medailleur, Daniel Kellerthaler, har udført et Contrafej af Christian IV's yngre Søn Ulrik, der udmærkede sig i saksisk Krigstjeneste og fandt Døden den 12. August 1633 (163).

73. Christian IV i Kejserkrigen

Medaillen Fig. 73 antages almindelig for knyttet til Rundetaarn. Der er naturligvis intet til Hinder for, at den kan være nedlagt ved Grundstenen den 7. Juli 1637, men den er vistnok udført meget tidligere, og det er da ogsaa kun den rebusagtige Bagsidefremstilling og maaske Taarnet i Baggrunden paa Forsiden, der har begrundet Antagelsen. Bagsidefremstillingen svarer nøje til Portugaløseren fra 1629 (den aabne Kroneform anvendes heller ikke efter denne Tid). Rytterbilledet mnder noget om Thomas Borstorffs Elfsborg Medaille, og det er vel muligt, at det er ham, der har skaaret Stemplerne ogsaa til denne Medaille. Den stejlende og galoperende Hest symboliserer i Reglen den krigerske Færd. Fremstillingen i Baggrunden forklares almindeligvis som København med det projekterede astronomiske Taarn; Ligheden er dog ikke iøjnefaldende, og Fremstillingen her er meget forskellig i de to Varianter, hvori Medaillen foreligger. Paa den her gengivne Variant er der anbragt et Par Telte udenfor Byen; de skal rimeligvis antyde en Belejring.

74. Christian IV

Fra Christian IV's senere Aar (maaske c. 1640) foreligger en anselig Medaille, der er ejendommelig ved at bære Kongens Billede paa begge Sider, som om det var to Forsider, der tilfældigt var slaaet sammen til en Medaille (Fig. 74). Der kan intet siges, hverken om Anledningen eller om, hvem der har skaaret Stemplerne.

Tilbage til Georg Galster: Danske og norske Medailler og Jetons ca. 1533-ca. 1788


Noter:


Tilbage til Dansk Mønts forside