Om Peter Bergs Levned vides ikke meget. Da han 1734 omtales som gammel og forslidt, er han maaske født i 1660erne, og da hans Regninger (i Modsætning til f. Eks.Winekes) er affattet paa Dansk, er han maaske dansk eller norsk af Fødsel.
290. Landmilitsen
Bergs første Medaille er den over Landmilitsen, hvis Bagside er udført efter en lignende Tegning som Winekes Medaille (Fig. 271); den er rimeligvis først blevet udført 1705.
291. Rejsen til Norge. 1704
Ogsaa Berg har udført en Medaille til Minde om Kongens Rejse til Norge i 1704. Den er formodentlig ligesom Winekes Medaille skaaret i 1705, men findes ikke opført i Kammerregnskaberne. Den foreligger med to Portraitsider, af hvilke den ene ikke er signeret og maaske ikke udført af Berg (mulig af Wineke?).
292. Den oldenborgske Stamme. 1706
Bergs næste Arbejde er den store Medaille over Kongerne af den oldenborgske Stamme, et Sidestykke til en lignende, meget slet udført Medaille fra Begyndelsen af Christian V's Regering (368). Bergs Medaille blev fuldendt i Januar 1706; den 16. Januar fik Møntmester Wineke 200 Rd. til Indkøb af Sølv til Medaillen, og den 23. Januar leverede han Regning over en præget Guldmedaille og 30 Exemplarer i Sølv. Den 30. i samme Maaned fik Peter Berg 200 Rd. for Stemplerne til denne Medaille og til Medaillen over Landmilitsen (369). Det er øjensynlig først efter at have udført disse to Medailler, at Berg er blevet fast ansat som kongelig "Stempel Schneider"; i denne Egenskab opføres han fra 1706 i Kammerregnskaberne med en aarlig Løn af 200 Rd. (370) til Gengæld fik han kun 10 Rd. for hvert Par Medailler eller Møntstempler, han leverede.
293. Dronningens Fødselsdag. 1706
Til Dronningens Fødselsdag den 28. August 1706 leverede Berg en Medaille, hvis Bagside sigtede til Dronningens Svangerskab (371). Ifølge en samtidig Fortolkning (372) troede man, at Muslingens Perle blev til af Dug fra Skyen og af Solens Straaler, hvilket meget passende gengives her; - Dronning Louise selv var jo paa sin Fødselsdagsmedaille i 1698 blevet sammenlignet med en Perle. Temmelig frit oversattes Overskriften i det anførte tyske Medailleværk:
Gott lass die Königin bey lang-vergnügten Leben,
Den zweyen Kronen Zierd und Hoffnung ferner geben.
De fremhævede Bogstaver i Overskriften giver Summen 1706. Den "Gud", som "den gudebaarne" var svanger med, var Prinsesse Charlotte Amalie (født den 6. Oktober 1706, død ugift den 28. Oktober 1782). Dronningens Fødselsdag fejredes paa Frederiksberg, og Festen (samt "Skue-Pengen") er skildret meget fornøjeligt i den københavnske Postrytter (373). Paa Overhofmarskal v. Platens Ordre prægedes og leveredes Dagen forud 60 Exemplarer i Sølv og 4 i Guld (374).
294. Frederik IV og Dronning Louise
En lille Medaille over Kongeparret med Bergs Signatur maa mest sandsynligt henføres til et af Aarene mellem Norgesrejsen og Udenlandsrejsen. Nærmere Oplysninger synes ikke at foreligge.
295. Forordning om Præstekald. 1707
Forordningen om gejstlig Examination og Kald til Præsteembeder udkom den 1. August 1707. Den af Berg udførte Medaille blev præget af Wineke i et Guld-, og 50 Sølvexemplarer (375), som uddeltes "gratiose inter Proceres acTheologos" (376) Malachias III v. 4, hvorfra Overskriften er hentet, lyder: "Og Judas og Jerusalems Offergaver skulle behage Herren".
296. Enkedronningens Fødselsdag. 1708
Enkedronning Charlotte Amalies Fødselsdag den 27. April 1708 fejredes med store Festligheder paa Frederiksborg, hvoriblandt "et meget prægtigt Carrousel og Ridderspil" (377). Ved Taflet, "som var ypperlig anrettet udi den store Sal, paa Judicer Huset ved Kongens Ride-Bane", lod Hans Majestæt uddele den af Peter Berg udførte Medaille, hvis Bagsidefremstilling spiller paa den afholdte Ringrenden. Ringen er gengivet som Evighedens Slange, og hundrede Aar er sat som Maal for de gode Ønsker. - Wineke leverede Dagen før Festen 5 Exemplarer i Guld og 100 Exemplarer i Sølv (378).
297. Prins Jørgens Død. 1708
I Anledning af Prins Jørgens Død den 7. November 1708 udførte Berg en stor Medaille, hvis Bagside bærer 19 Linjers Indskrift, og paa Forsiden en Stierne (G = Georg) omgivet af ni Sole: hans Hustru Dronning Anna, Fader Frederik III, Svigerfader Jacob II, Broder Christian V, Brodersøn Frederik IV, Søstersønner Carl XII og August, Svogre Carl XI og William III. Berg havde det Uheld, at Stemplerne sprang, saaledes at han maatte gøre Arbejdet om; først den 13. Oktober 1709 kunde Møntmesteren levere 31 Sølvexemplarer (379).
298. Tapperhedsmedaille. (1709)
I Efteraaret 1709 mente Frederik IV, at Tiden var inde til at genoptage Krigen med Sverige. For at have en Medaille til Belønning for de forventede tapre Bedrifter i Beredskab, lod man Berg udarbejde en Medaille "af denne opskrift Virtuti et fidei", som han leverede den 22. December 1709 (380). Krigens uheldige Forløb har vel foraarsaget, at Medaillen først blev præget i Efteraaret 1715 med 10 Exemplarer i Sølv og 10 i Guld (381).
299. Slaget i Køge Bugt. 1710
Forsiden fra Tapperhedsmedaillen anvendte Berg til en Medaille til Minde om Slaget i Køge Bugt den 4.-7. Oktober 1710. Medaillen viser København og Sundet Syd for Byen, Østkysten af Sjælland med forskellige Kirker, Amager, Saltholm, Vestkysten af Skaane med Malmø og Falsterbo. Det brændende Skib ved Stevns er maaske Ivar Huitfeldts "Danebrog", som sprang i Luften den 4. Oktober; de to brændende Skibe, som beskydes fra Amager, er de svenske Linjeskibe "Tre Kroner" og "Prinsesse Ulrika", som sprang i Luften den 5. Oktober; først et Par Dage efter sejlede den svenske Flaade bort, saaledes som det ogsaa ses paa Medaillen (382). - Allerede i December 1710 leverede Berg Stemplet til Medaillen, men det brast, og Berg maatte skære et nyt, som blev færdigt i Februar 1711; samme Maaned leverede Wineke 30 Sølvexemplarer (383).
300. Stades Erobring. 1712
Af bedre Arbejde er Medaillen over Stades Kapitulation den 7. September 1712 (384), hvortil Berg ogsaa har benyttet den samme Portraitside. Foran den knælende Bygudinde ligger det svenske Hertugdømme Bremen og Verdens Vaaben (385). Ogsaa i denne Medaille er forskellige Episoder fra Belejringen, Beskydningen og Kapitulationen samlet i eet Billede. Berg leverede Stemplet til Medaillen i Oktober 1713, og den 8. denne Maaned havde Wineke præget 50 Sølvexemplarer (386).
301. Blomstrende Aloe. 1713
Over den blomstrende Aloe i Gottorps Have 1713 har Berg ogsaa skaaret en Medaille, maaske fordi Forsidestemplet til Winekes Medaille (Fig. 277) er bristet. Bergs Medaille fremtræder kun som en forbedret Omarbejdelse af Winekes Stempler, og maaske har Wineke betalt Berg Arbejdsløn, eftersom Berg ikke har sendt Regning til Particulierkammeret.
302. Tønningens Overgivelse. 1714
Altonas Brand (den 9. Januar 1713), den svenske Hærs Overgivelse (den 7. Februar 1713) og Tønningens Kapitulation (den 8. Februar 1714) har givet Anledning til en Del Medailler, hvoraf kun en enkelt er signeret af Berg. Til Forside har han benyttet Tapperhedsmedaillen (Fig. 298). De strandede Skibe i Baggrunden antyder det Forsøg, Gottorperne gjorde paa at bryde Blokaden ved Hjælp af engelske Skibe, hertil sigter ogsaa Indskriften i Afsnittet (387). Det er rimeligvis denne Medaille, Berg fører i Regning af 8. Januar 1715 som skaaret i 1714, og som Wineke præger i 30 Sølvexemplarer, der sendes med Posten den 15. November (388).
Men foruden denne Medaille prægedes en Række satiriske Medailler, som man ikke uden Grund undsaa sig for at vedkende sig.
303. Tønningens Overgivelse. 1714
Allerede den 7. Juli 1714 (389) afleverede Wineke til Postdirecteuren til Forsendelse 30 Sølvmedailler, som han havde præget "auf die Eroberung von Tönningen wovon die Revers eine Tonne und die andere Seite eine Lateinische Aufschrift". Det er usikkert, om denne Medaille med "de föga smakfulla indskrifterna" (390) (Fig. 303) er skaaret af Berg.
304. Altonas Brand og Stenbocks og Tønningens Kapitulation. 1713-1714
En Medaille, som paa den ene Side skildrer Stenbocks Grusomhed ved at afbrænde Altona og paa den anden Side Frederik IV's Mildhed ved at modtage den svenske Hærs og derefter Tønningens Overgivelse (Fig. 304), er præget af Wineke og den 9. juli 1715 leveret til Admiral Gabel i 20 Sølvexemplarer (391). Om Enkeltheder i Fremstillingerne kan henvises til Ossbahrs udførlige Beskrivelse (S. 207 Pl. XXXV. 167).
305. Kalabaliken i Bender og Stenbock i Tønningen. 1713
Af samme Størrelse og Arbejde er en Medaille, der sammenstiller Kalabaliken i Bender den 1. Februar 1713 (ikke, som paa Medaillen, 1612) med Stenbocks Vanskæbne i Tönningen. Paa Baggrund af Tumulten vises Karl den XII, der af Moskovitten og Tyrken er bragt "i den yderligste Knibe"; tilsvarende fremstilles paa Baggrund af Altonas Brand Stenbock i Tønden, prisgivet den danske Elefants Vrede. Det er samme Motiv: Elefant og Stenbuk, som er benyttet allerede paa Medaillen over Slaget ved Nyborg 1659. Fremstillingen og Frederik IV's Valgsprog i Skyen lader paa Forhaand formode, at det er dansk Arbejde (392).
306. Tønningens Overgivelse. 1714
Mere ondartet er en anden Medaille af lignende Arbejde: Stenbukken, Slangen (Sverige) og Ræven (Baron Görtz) søger Ly hos Ulven (den gottorpske Kommandant Wolff) for de fremrykkende Fjender: Drage (Rusland), Elefant (Danmark) og Leopard (Saksen); medens Tønden bærer Neutralitet og Myndighedsalder paa sine Faner. Paa den anden Side vises Afstraffelsen af Ulven og Stenbukken i Paasyn af Enhjørning (England), Hest (Hannover), to Ørne (Prøjsen og det tyske Rige) og en Løve (Holland) (393). - Beskrivelsen af 1791 tilføjer, at Medaillen er præget "ikke her i Landet, eller med Hoffets Villie, men formodentlig et Sted i Tyskland" (394). Man har vel villet bringe en Medailleur som Christian Wermuth i Mistanke; han var jo særlig produktiv med satiriske Medailler. Medaillen fandtes allerede i det 18. Aarhundrede i det kongelige Medaillecabinet i Sølv (dog ikke i Guld) og Stemplerne opbevaredes paa Rosenborg. Det er ogsaa sandsynligt, at det er Berg, der har skaaret Stemplerne, i al Fald har Berg i April-December 1715 leveret syv Medaillestempler, som han mod Sædvane ikke nærmere beskriver i sit Memorial (395); disse syv Stempler kan næppe passe til andre Medailler end de foran nævnte satiriske.
307. Krigsmedaille for Land- og Søetaten. 1714
Berg har udført en ny Udgave af Schneiders Krigsmedailler for Land- og Søetaten; det er vistnok disse tre Stempler, Berg har skaaret og leveret fra den 22. April til ultimum Decembris 1714 (396). De blev præget i 1715, og Wineke leverede fra den 10. Maj til den 5. November 12 Exemplarer i Guld og 12 Exemplarer i Sølv af Landetatens Medaille og 26 Guld- og 66 Sølvexemplarer af Søetatens Medaille (397). Det var Admiral Gabel, der var Kongens Mellemmand ved Udførelsen af disse Medailler.
308. Enkedronningens Død. 1714
Til Enkedronning Charlotte Amalies Begravelse den 25. April 1714 udførte Berg en Medaille, hvis sindrige Bagsidefremstilling med den paa jorden aftagende og paa Himmelen tiltagende Maane var i samme Stil som de "Sinde-Billeder eller Emblemata", der opstilledes rundt om castrum doloris (398). Som Charlotte Amalies "Symbolum" findes andetsteds anvendt "Dieu pour mon partage". Berg leverede Stemplerne den 22. April, og Wineke leverede paa selve Bisættelsesdagen 200 Exemplarer i Sølv (399).
309. Reformationsfesten. 1717
Til Reformationsfesten 1717 skar Berg tre Par Medaillestempler foruden endnu flere, som dels sprang under Pressen, dels ikke kom til Anvendelse (400). Medaillen med de danske Indskrifter udkastedes den 1. November og var ellers at faa til Købs paa den kongelige Mønt (401). Den 29. Oktober havde Wineke færdigpræget ikke mindre end 700 Sølvexemplarer (402).
310. Reformationsfesten. 1717
Medaillen med Bibelen og Indskrift i Chronogram blev fornemmere behandlet: den 3. og 4. November leverede Wineke 100 Exemplarer i Guld og 20 Exemplarer i Sølv. Forøvrigt var Indskriften, der mindede om den augsborgske Trosbekendelse for 200 Aar siden (sic!), mindre heldigt affattet (403).
311. Reformationsfesten. 1717
Af den store Medaille med "Tyskernes og Danskernes Apostle", Luther og Bugenhagen, leverede Wineke den 11. November 50 Sølvexemplarer (404). Indskrifterne paa denne Medaille var efter kongelig Befaling forfattede af Frederik Rostgaard (405).
312. Carl XII's Fald. 1718
Carl XII's Død den 11. December 1718 for Frederikshald gav Anledning til to Medailler, som Berg skar Stemplerne til og leverede i December Aaret efter (406). Medaillen med de to Løver og den danske Indskrift er efter Ossbahrs Formodning inspireret af en tysk Medaille over Carl XII's Indfald i Norge 1716 (407). Wineke prægede og leverede 15 Sølvexemplarer den 14. Februar 1720 og et Guldexemplar i November s. A. (408).
313. Ophævelsen af Frederikstens Belejring. 1718
Den anden Medaille (Fig. 313) har en mere officiel Karakter. Pyramiden paa Bagsiden havde sit Sidestykke i Virkeligheden i en Mindestøtte, som rejstes ved Frederikshald, og som allerede Christian VI lod fjerne igen (409). Wineke prægede og leverede 15 Sølvexemplarer den 22. December 1719 og to Guldexemplarer i Januar og November 1720 (408).
314. Marstrands Erobring. 1719
Forsiden af forrige Medaille anvendte Berg til Medaillen over Marstrands Erobring den 25. Juli 1719. Samtidig skar han en Gentagelse af Stemplerne i mindre Maalestok (410). De var færdige allerede i December 1719, og den 9. i samme Maaned leverede Wi.neke 9 Guldexemplarer af den store og 7 Guld- og 30 Sølvexemplarer af den lille Medalje (408). Paa Nytaarsdag 1720 benaadede Hans Majestæt enhver af de deltagende Officerer "efter enhvers Stand og Embede med en Guld eller Sølv Skue-Penge til en Hukommelse at bære for deres udviiste Dyyd og Dapperhed" (411). Winekes selvgjorte Mindemedaille i samme Anledning (Fig. 279) er vel kopieret efter Bergs.
315. Freden i Frederiksborg. 1720
Stemplerne til Medaillen over Freden i Frederiksborg den 3. juli 1720 (Fig. 315) var færdige den 20. Oktober 1721, og Wineke leverede den 26. November 50 Sølvexemplarer (412).
316. Frugterne af Frederiksborgfreden. 1722
Mere interessant i al sin Naivitet er Medaillen over Fredens Frugter: Sundtolden og det gottorpske Slesvig. "Danmark" hyldes i Slesvig, der afgrænses af Kolding, Ribe, Rendsborg og Tønningen, af Ejderens Flodgud, som holder en Spade med Slesvigs to Løver, og af Neptun, hvis Kærre holder i Baggrunden, hvor ogsaa Kron,borg med forbisejlende Skibe er fremstillet. Stemplerne skar Berg i Sommeren 1722, men Medaillen prægedes først i Februar Aaret efter i 50 Sølvexemplarer (413).
317. Dronning Louises Død. 1721
Til Dronning Louises Bisættelse, som fandt Sted den 2. April 1721 (414) var ingen "Begravelsesmedaille" præget, men Aaret efter skar Berg Stemplerne til en saadan Medaille, og den 15. og 18. Februar 1722 leverede Wineke 60 Sølvexemplarer (415). Medaillen er ligesom de to foregaaende rimeligvis "inventeret" af Oversekretær Rostgaard, der har bestilt Prægningen og attesteret Regningens Rigtighed.
318. Kongens og Anna Sophies Bxyllup. 1721
Det var ikke Berg, der kom til at skære Stemplerne til Dronning Anna Sophies Bryllupsmedaille; men en af ham i 1726 udført Medaille af Kongen og Dronningen minder ved Datoen den 4. April 1721 om Brylluppet. Det er uvist, ved hvilken Festlighed Medaillen er kommet frem, maaske paa Bryllupsdagen eller paa Dronningens Fødselsdag den 16. April, eller maaske først ved Kongens Fødselsdag den 11. Oktober. Den prægedes i 82 Sølvexemplarer (416).
319. Kronprins Christians og Sophie Magdalenes Bryllup. 1721
Samtidigt udførte Berg som Sidestykke til foregaaende en Medaille til Minde om Kronprins Christians Bryllup den 7. August 1721 med Sophie Magdalene. Prægningen blev blot lidt forsinket ved, at Stemplet med Kronprinsens Portrait brast og maatte gøres om (417). I Slutningen af 1726 prægedes 18 Sølvexemplarer.
320. Kongen og Dronning Anna Sophie
En af Berg signeret Medaille over Kongen og Dronning Anna Sophie er vel udført i disse Aar, men nærmere Omstændigheder ved Prægningen kendes ikke.
En Kopi af en russisk Medaille over Peter den Stores Død (den 28. januar 1725) bærer Bergs Signatur (P. B. F.); det er formentlig ikke udelukket, at den usignerede Original (418) ogsaa kan være skaaret af Berg, der saaledes ved denne Lejlighed har faaet Bestilling fra Udlandet.
321. Prins Carls Død. 1729
Over Prins Carl, der døde paa Vemmetofte den 8. Juli 1729, har Berg udført en Medaille, paa hvis Bagside Prinsens Dyder er symboliserede ved Tro, Kærlighed, Haab og en fjerde Figur, der skal fremstille Taalmodighed eller Andagt (Fig. 321). Medaillen synes ikke at være udført for Kongens Regning; maaske er den bekostet af Søsteren Sophie Hedvig.
322. Prins Carl og Prinsesse Sophie Hedvig
Betydelig bedre er et Par Medailler, som Berg vel tidligere har udført over Søskendeparret, og om hvilke iøvrigt ingen Oplysninger er fundet (Fig. 322 og 323).
323. Prins Carl og Prinsesse Sophie Hedvig
I Anledning af Frederik IV's Bisættelse den 16. December 1730 prægedes og uddeltes to Medailler, af hvilke den store er omtalt ovenfor S. 165. Den lille Medaille, som Berg skar to lidt forskellige Bagsidestempler til, prægedes i 550 Sølvexemplarer (419).
324. Frederik IV's Død. 1730
Allerede i Frederik IV's sidste Tiaar synes Bergs Arbejder at være modtaget med Kritik. Man havde jo ogsaa paa nært Hold de langt dygtigere svenske Medailleurer, for ikke at tale om Svejtseren Hedlinger, der fra 1720 var knyttet til Hoffet i Stockholm. Frederik Rostgaard, der fra 1717 jævnlig fik Ordre til at udarbejde danske Vers til Medaillerne, og som vel i det hele var Kongens Konsulent ved Medaillerne, søgte i yngre Stempelskærere som Schultz og Wif at finde Afløsere for Berg, men uden synderligt Held. - Det nye Kongepar var i højere Grad end Frederik IV interesseret i, at deres Portraiter paa Medaillerne blev overleveret til Efterslægten i en kunstnerisk Behandling, der var Kongemagten værdig. Disse Medailleportraiter fik man da fra Hedlinger, hvorom mere nedenfor.
325. Dronning Sophie Magdalene. 1731
Medailleforsiden med Dronning Sophie Magdalenes Portrait, har øjensynligt været bestemt til en Medaille til Minde om Kroningen den 6. Juni 1731. Den blev leveret af Berg 1733 (420) men blev aldrig præget; den kendes fra et Blyafslag af det endnu bevarede Stempel.
Og dog kan det have været Berg en Trøst, at de Medailler, som hans hjemlige, yngre Konkurrent Wahl udførte, ingenlunde er bedre.
326. Kronprins Frederik. 1732
En lignende Tort overgik Berg med den Medaille, han udførte over den tiaarige Kronprins Frederik, der 1732 optraadte som Regimentschef. Wineke præge de to Exemplarer den 6. November 1733 (421), men Medaillen blev kasseret (422) og man lod Wahl gøre den om. Fremstillingen af "Princeps juventutis" mellem Haabet og Minerva er sandsynligvis udtænkt af Hans Gram, der almindeligvis fik overdraget at projektere Medailler og Indskrifter til Christian VI's Forherligelse. Motivet er laant fra romerske Kejsermønter (f. Ex. fra Diadumenian, Aar 217), men læmpet lidt; saaledes bærer "Haabet" i antik Fremstilling kun en Blomst, det tilføjede Anker er christelig Symbolik (fra Hebræerbrevet VI 19); Spyd, men uden Spids (hasta pura), var Værdighedstegn for "princeps juventutis", Tronfølgeren.
327-328. Den norske Rejse. 1733
Til Minde om Kongeparrets Rejse i Norge 1733 skar Berg to forskellige Bagsidestempler. De er udført paa Initiativ af Statholderen, Grev Christian Rantzau og efter Grams Projekt, saaledes som det fremgaar af hans nedenstaaende Brev til Kongen af 9. Oktober 1733 (423):
"Den første Udkastning er paa Deres Majesteters Kongens og Dronningens Ankomst til Norge, hvorfor der ogsaa i Exerguen Sættes ADVENT. AVGG., thi de tvende G. G. i det sidste betyder Augustorum in plurali et quidem duali, eller naar der tales om tvende Kongelige eller Kæyserlige Personer, og det efter de Romerske Medaillers exemple. Norge er derfor ikke nævnt i Exerguen, fordi den findes udi den øverste Inscription: VOTA NORVEGIAE IMPLETA. Corpus og figurene ere: Tvende kongelige Skibe seilende ind til et bergigt og med Skov begroet Land samt Byer og Klipper i perspektiv. Norge er siddendes, som en Deesse, med Taarne paa Hovedet og med Armene udstrakt til at undfange sine med inderlig Længsel forventede Konge og Dronning. Ved hendes Side staar Skjoldet med den norske Løve. - Den anden er paa Deres Majesteters Besögelse til Kongsbergs Sølfværk. Der sidder Norge, med et heelt Ansigt forverts, capite turrito, holder i den højre Haand caduceum Mercurii, som betyder saa vel Commerciens Flor, som især Metallgruberne, hvori Mercurius haver den principaleste Part. I hendes venstre Haand eller paa Armen holder hun et Cornucopiæ, hvorudi Metaller, saa vel som andre Norges provenuer burde, om det var giørligt, præsenteres. Ved hendes Fødder, paa Trappen eller paa Skammelen, ligger en stor norsk Løve, hvilende med Hovedet paa sin Hellebard, som, hvad denne attitude angaaer, betegner den lykkelige fredstid, hvorudi den heller nyder sin Roe, end at staa opvakt til Strid (som den eller pleyer forestilles), men holder dog fast paa Hellebarden, til Skræk for sine fjender, og at bruge den i paakommende Tilfælde, efter det Ordsprog, at det er ej raadeligt at opirre en Sovende Løve.
Ved begge Sider præsenteres Bergverker, eller paa den ene af Siderne et juste prospect af Kongsbergs Sølfgruber, eller Hütten und Zechen-Häuser, samt Træer paa Bierget &c., saafremt de der findes at voxe. Hvilket altsammen jeg maa indstille til dennem, som ere Kiændere af Stæden; Thi jo ligere og naturligere den med sine appertinentier kand forestilles (være sig i perspektiv og ellers), jo bedre det blifver. Og dette vil jeg vel haabe, at Graf Rantzau haver nok iagt taget. Paa den anden Side motte ligeledes sees et og andet Manoeuvre til Bergverket hørende, Rutengänger, Haspelknechte eller noget saadant, efter deres Skiønsomhed, som forstaaer de Sager bedre end jeg.
Inscriptionen: OSTENDIT OPES VENASQVE SEOVACES er indrettet til at betegne den Prøve, som Sølfverket udviiste samme tid paa sin Velsignelse og frugtbarhed. De første Ord er tagne af Virgilio: Sidoniasq' ostentat opes; de sidste af Claudiano: Venas rimata sequaces abdita pallentis fodit solertia Bessi. Exerguen maa være enten, KONGSBERG. LVSTRAT. eller og: ARGENTIFOD. LVSTRAT. A. D. ... Iun. MDCCXXXIII.
Til begge disse Medailler, eftersom baade Deres Majestæt Kongen og Hendes Majestæt Dronningen have Deel i dem begge, motte bruges til den første Side eet og det samme Stempel, nemlig med begge Deres Majesteters bustes sammenføiede, hvor jeg til Deres Majestets allernaadigste Betænkning indstiller min uforgribelige allerunderdanigste Mening, at det var vel best at employere det allerede ankomne Coin, som Hedlinger har giort til Deres Majesteters høylyksalige Vermählungs og Ordens Medaille".
For at de norske Landskaber kunde blive saa naturtro som muligt, lod Grev Rantzau Bergmesteren paa Kongsberg, Joachim Andreas Stuckenbrock, udarbejde Tegningerne (424).
Medaillestemplet over Besøget paa Kongsberg hærdedes af Wineke den 27. Marts 1734 og et Prøveexemplar sloges; den 19. April leverede Wineke 6 Exemplarer i Guld (425). - Det andet Stempel over Rejsen til Norge leverede Berg den 14. Juli 1734; men Kongen "approberede" det ikke, skønt han i Oktober lod Berg faa de reglementerede 5 Rigsdaler for sit Arbejde (426). Hermed stemmer et Brev fra Gram til Grev Rantzau af 24. Juli 1734 (427), hvori han giver Berg et strengt, men øjensynlig vel fortjent Skudsmaal:
"Medaillen paa Deres Majestæts norske Rejse kom endeligen i Arbejde efter mit Projekt; men jeg har aldrig faaet den at see færdiggjort, saa at jeg ikke ved, hvorledes han derved har reusseret. Det var den gamle, forslidte, Stempelsnidder Peter Berg, som fik den at giøre; han er nu en fordrukken Stakkel, og lidt bekvem til Konsten".
Man fik imidlertid ikke kasseret Stemplet paa effektiv Maade; det er den Dag i Dag i Behold i brugbar Stand. Man har siden glemt, at det ikke har fundet Naade for Kongens Øjne; der er endogsaa taget Afslag af det i Guld, og Medaillen er følgelig optaget i Beskrivelsen af 1791 (som Christian VI Nr. 19).
329. Den oldenborgske Stamme
Ligesom Berg i sin Ungdom havde udført en stor Medaille over den oldenborgske Stamme med Forsideportrait af Frederik IV, saaledes skar han nu et Sidestykke dertil med Portrait af Christian VI. Berg leverede Stemplerne 1733 (428), men først i 1737 efter Bergs Død hærdede og polerede hans Efterfølger Wahl disse Stempler (429), der overhovedet ikke synes at være benyttede i Christian VI's Kongetid.
Om Bergs personlige Forhold kan nævnes, at han (vistnok fra Efteraaret 1723) boede i Helsingørsgade 292 ved Siden af Kunstkammerforvalter Bendix Grodtschilling og Møntmester Wineke, der ejede dette Hus og dets Naboejendomme (se S. 155). Her boede han med Kone og Barn indtil 1731 (430). Han var gift 2 Gange. Med sin første Hustru, Rebecca Bröers, havde han en Søn Bernt, der i Juni 1733 gav Afkald paa al Arv efter sin Fader, idet han erklærede at have modtaget sin Mødrenearv og desuden af Faderen Hjælp til sin Profession og sin Rejse ud af Landet (431). - Med sin anden Hustru, som døde 1736, havde han en efterlevende Søn Augustus (eller Augustinus) Berg. - Peter Berg døde efter længere Tids Svaghed den 5. Januar 1737 og blev begravet paa Trinitatis Kirkegaard den 9. Januar. Hans faste Løn beløb sig til 200 Rd. aarlig. Om hans trange Kaar vidner det fattige Bohave og de mange Assistenshussedler. En enkelt Regnskabspost "for Aqvevet brendeviin og melk som hans piige hente i hans Svaghed for ... 2 rd. 10 ß" giver næppe noget særlig Udtryk for Bergs Drikfældighed. Hans Efterladenskaber solgtes ved Auktion den 22. Februar og indbragte 381 rd. 1 Mark 3 ß. Med Fradrag af Gæld og Omkostninger udbetaltes Restbeløbet 139 Rd. 1 Mark 11 1/4 ß til Augustus Berg, da Skiftet sluttedes den 31. Januar 1738 (432).
Tilbage til Georg Galster: Danske og norske Medailler og Jetons ca. 1533-ca. 1788