Johann Carl Hedlinger var født den 28. Marts 1691 i Schwyz; hans vigtigste Læremester var den fremragende Medailleur Saint Urbain i Nancy. I 1718 modtog han Kaldelsen til Sverige; "her var det, han udviklede sig til Stormanden i sin Kunst" (494). I en Række udmærkede Medailler, han udførte for Frederik I og Ulrica Eleonora, lagde han klart for Dagen den svenske Medaillekunsts uhyre Overlegenhed over den dansk-norske. Paa Hjemvejen fra sin store Udenlandsrejse 1726 var han i Audiens hos Frederik IV, som bevidnede ham sin Lyst til at tage ham i sin Tjeneste (495). Da Berg og den unge Stempelskærer Wahl ikke var i Stand til at udføre en værdig Kroningsmedaille, fik Hedlinger en Anmodning om at skære Christian VI en Portraitmedaille; han fik Permission og opholdt sig derefter i København fra April til Begyndelsen af August 1732 (496).
371. Christian VI's Salving. 1731
Han skabte et idealiseret Medailleportrait af Christian VI's uskønne Ansigtstræk, der gengav Majestæten, saaledes at allerhøjstsamme kunde være veltilfreds dermed. Bagsidefremstillingen er maaske ikke saa vellykket som ellers paa Hedlingers Medailler; men Hedlinger har her arbejdet efter Hans Grams Invention (497). Omkring Tronen staar fire "kongelige Dyder" med Regalierne: Æble, Krone, Sværd og Scepter og andre Attributer: Ror, Skjold med Kongens Valgsprog, Retfærdighedens Vægtskaal og Laurbærgren. Wineke leverede et Prøveafslag den 29. Juli og leverede den 6. August 99 Sølvexemplarer og den 9. August 10 Exemplarer i Guld. Det meste af Sølvet fremkom ved at indsmelte 48 Exemplarer af Wahls kasserede Kroningsmedaille (498).
Det vides ikke, hvormeget Hedlinger fik for sit Arbejde; Protokollerne til Kammerregnskaberne 1731-33 er nemlig gaaet tabt, og Hedlingers Kvittering er ikke fundet imellem de bevarede Regnskabsbilag.
372. "L'union parfaite". 1732
Faa Aar efter bestilte Kongen atter et Par Medailler hos den berømte Kunstner, der i Mellemtiden havde haft en Elev i Stempelskæring for dansk Regning (G. W. Wahl). Den ene Medaille var til Minde om det danske Kongepars lykkelige Ægteskab, hvis 11 Aars Dag var blevet fejret ved Oprettelsen af Ordenen, "L'union parfaite". Kongeparrets Brystbilleder havde Hedlinger rimeligvis modelleret allerede under sit Ophold i København i 1732. Bagsiden viser Ordenstegnet med den brandenborgske Ørn og den norske Løve. Den anden Medaille var til Forherligelse af den danske Orlogsflaade. Kongens Brystbillede er en forstørret Gengivelse af Kroningsmedaillen. Bagsiden viser Neptun, der beundrer den af Christian VI i samme Grad øgede og forstærkede Flaade. Motivet med Neptun, der farer frem med Hesteforspand er benyttet paa flere nordiske Medailler.
373. Orlogsflaaden. 1736
Den 18. Oktober 1735 sendte Hedlinger Regning paa disse to Medailler: 600 Dukater. Den 18. November tilstod Christian VI allernaadigst, at de 600 Dukater skulle udbetales til Medailleuren, og gav Cammer-Casserer og Justitsraad Jacobi den fornødre Ordre. Beløbet, der regnedes til Udgift for 1512 rd. 3 for Particulairkassen, udbetaltes den 5. December 1735 til Hedlinger, der dengang opholdt sig i St. Petersborg. Ligesom tidligere Wahl, saaledes blev nu den unge Arbien sat i Lære hos Hedlinger.
374. Valløs Indvielse. 1738
Den sidste Medaille, Hedlinger udførte for Christian VI, var Medaillen til Vallø Stifts Indvielse den 14. Maj 1738. Hedlinger havde allerede under sit Besøg i København gjort Forarbejder til en Medaille med Dronningens Brystbillede. Da Christian VI drøftede den paatænkte Medaille over Vallø med Schulin, ønskede han at benytte Stemplet med Dronningens Portrait som Forside, men til Kongens Forundring var Stemplet hverken at finde paa Rosenborg blandt de derværende Medaillestempler eller hos Chatolkassens Embedsmænd, og Schulin fik Besked paa at skrive til Hedlinger efter Stemplet (499). Hedlinger har øjensynligt omgaaende sendt Stemplet ned, og ved samme Lejlighed eller snart efter har han udført en Bagside med Laurbærkrans og Devise, en Bagside, som dog ikke kom til Anvendelse.
Hedlinger har næppe sendt Regning paa Stemplet, og Christian VI maatte spørge Schulin til Raads om, hvad han skulde skænke Hedlinger for hans Stempel, "han har altid været vant til at faa en Present for sit Arbejde" (500). Det varede længe, inden Betalingen fulgte, men til Gengæld blev den ogsaa usædvanlig høj. Den 6. Marts 1739 kvitterede Hedlinger i Stockholm for 400 Species Ducater. Det kostede Particulairkassen 958 Rd. 2 Mark i Courantmønt, men Regnskabsføreren tilføjede da ogsaa: "in Ansehung, er für einen grossen Künstler passiret" (501) - det er vel Kongens Ord, der her gaar igen. Men var det end en høj Betaling, saa var Hedlingers Stempler Kongeparret værdige, og Arbejdet var Forbillede for de følgende danske Medailleurer i det 18. Aarhundrede.
Tilbage til Georg Galster: Danske og norske Medailler og Jetons ca. 1533-ca. 1788