Forrige  Næste

Peter Christian Winsløw

af Georg Galster

Fra: Georg Galster: Danske og norske Medailler og Jetons ca. 1533-ca. 1788, København 1936 side 243-252

Peter Christian Winsløw var født 1708 i Baarse, hvor Faderen, Christian Pedersen Winsløw, var Sognepræst fra 1704 til 1720, da han indebrændte (549). Peter Winsløw kom med kongelig Understøttelse til England og derpaa til Paris for at uddannes hos Mikkel Røg. I Paris fandt han Støtte hos sin Farbroder, den berømte Anatom Jakob Winsløw, efter hvis Foredømme han gik over til Catholicismen (550), sandsynligvis førend han i 1737 efterfulgte Røg som "gravur des médailles de sa Majesté" og fik Bolig ved sit Værksted, le Balancier du Louvre. Winslou eller Vinselou forekommer paa Regninger i Paris fra 8. September 1737 til 28. August 1744. Der nævnes her som hans Arbejder Stempler til 16 Medailler, hvoraf Halvdelen tilhører Ludvig XIV; ingen af dem bærer Winsløws Signatur. Han har kun været betragtet som en anden Rangs Kunstner, der beskæftigedes med at erstatte ødelagte Stempler, trods den høje Løn han oppebar: ialt 17.540 livres (551). Allerede i 1738 var Christian VI interesseret i at faa ham hjem, naar han blot vilde forandre Religion igen, og tilbød ham 300 Rd. aarlig (552). Winsløw kom hjem paa Besøg i 1740 og blev i August modtaget i Audiens hos Christian VI; mulig har hans Ophold herhjemme udstrakt sig til Foraaret 1741, eftersom Kongen tænkte paa at overdrage ham at udføre den ene Medaille over Christiansborgs Indvielse efter Eigtveds Tegning (553). Tillige vilde man beskæftige ham med Prægning af Jetons (herom S. 262).

Hans Broder Jakob, der 1738-42 var Alumnus paa Borchs Collegium, var ogsaa af religiøse Grunde ivrig for, at ban skulde rejse hjem, og i 1744 fik Bernstorff (daværende Gesandt i Paris) og Holstein Held i deres Bestræbelser. I Oktober dette Aar rejste Winsløw hjem, forøvrigt i Selskab med Kobberstikkeren J. M. Preisler (554). Winsløw fik udbetalt to Aars Pension af Christian VI, men bad endda om 400 Daler til Hjemrejsen (555). Den 5. Juli 1745 blev han "allernaadigst bestilt til at være Hoff-Medailleur" (556).

402. Prinsens Fødsel. 1745

Den første Medaille, Winsløw udførte herhjemme, var i Anledning af Kronprinsparrets første Søns Fødsel (den 7. Juli 1745). Forsiden med Kronprinsparrets Brystbilleder er ikke upaavirket af Hedlingers Medaille over "L'union parfaite". Bagsiden med Kongehusets personificerede Bestandighed er delvis fremstillet efter romerske Kejsermønter, hvor Bestandighedens Kendemærke var en Phoenixfugl paa en Jordglobe. Elefanten, som henleder Tanken paa det danske Symbol, er iøvrigt ogsaa paa romerske Kejsermønter et Evighedens Sindbillede. Det ser ikke ud til, at Medaillen kom til Anvendelse efter sin Bestemmelse som en Nytaarsgave fra Kongen til Kronprinsparret; Forsidestemplet er vistnok sprunget, og Prægningen indstillet (557); muligvis er Medaillen blevet præget senere og leveret i August 1746 (558). Først i Maj 1747 fik Winsløw Betaling for sit Arbejde, - og faa Uger efter (10. Juni 1747) døde den unge Prins.

403. Christian VI's Død. 1746

Man har formodentlig ikke været overvældende begejstret for Winsløws Arbejder, eftersom han mest fik til Opgave at skære Bagsiderne til Medailler, hvis Forsider udførtes af Arbien. Det gælder saaledes de to Medailler i Anledning af Christian VI's Død, den 6. August 1746. Bagsiden til den lille Medaille, som blev uddelt ved Bisættelsen den 4. Oktober, bærer kun en Indskrift. Den store Medaille, som først prægedes i Juli-August 1747, har derimod paa Bagsiden en Fremstilling af den almindelige Sorg: Den grædende Dania og den sorgbetyngede norske Løve foran Christian VI's Urne, hvoraf Phoenixfuglen stiger op, med Evighedens Pyramide i Baggrunden. - For disse to Bagsider og for Stemplerne til Kronprinsens Fødsel fik Winsløw 400 Rd. (559).

404. Frederik V's Salving. 1747

Til Frederik V's Salvingsmedaille skar Winsløw ogsaa Bagsidestemplet med en Fremstilling af Højtideligheden, der skulde gaa for sig i Frederiksborg Slotskirke den 4. September 1747: Kongen salves af Sjællands Biskop, bistaaet af to andre Biskopper og omgivet af ni Ordensriddere. Winsløw kunde naturligvis ikke paa Forhaand vide, hvorledes Sceneriet i Enkeltheder vilde blive; han har taget til Forbillede Medailler over Ludvig XIV's Kroning 1654 og over Ludvig XIV, der udnævner Helligaandsriddere 1689 (560). Stemplet fik vel en lille Brist, men gjorde dog Fyldest. Winsløw fik 200 Rd. for dette sit Arbejde (561). Han havde skrevet 300 Rd. paa Regning, men Videnskabernes Selskab afkortede de 100 Rd. og tilstod ham endda kun de 100 Rd. paa Vilkaar, at han skulde gøre Stemplet færdigt igen (562) hvad han - naturligvis - aldrig fik gjort.

405. Kongehusets Jubilæum. 1749

Den anden (og mellemste) Medaille i Anledning af Kongehusets 300 Aars Fest i Oktober 1749 tilfaldt det Winsløw at udføre. Frederik V's Portrait er ikke særlig fremragende. Bagsiden viser en Del af jordkuglen med Danmark-Norge under Polarstjernen som Kongehusets Stjerne, der aldrig skal gaa ned. Medaillen er sandsynligvis udtænkt af Videnskabernes Selskab, der attesterede Winsløws Regning paa 180 Rd. Der prægedes til Festen 10 Guld- og 150 Sølvexemplarer, hvortil senere inden Aarets Udgang kom endnu 4 Guld- og 36 Sølvexemplarer (563).

406. Dronning Louises Død. 1752

Til Medaillen over Dronning Louises og hendes nyfødte Søns Død den 19. December 1751 udførte Winsløw Bagsiden, medens man til Forside anvendte Arbiens Medaille over Dronningens Kroning. Der blev i Januar 1752 præget 16 Guld- og 200 Sølvexemplarer til Uddeling ved Bisættelseshøjtideligheden. Winsløw fik 130 Rd. for Stemplet (564).

407. Kongens Bryllup. 1752

De to sidste Medailler, Winsløw udførte, var til Minde om Frederik V's Bryllup med Juliane Marie og denne Dronnings Kroning samme Dag den 8. Juli 1752. Kongens Brystbillede paa Bryllupsmedaillen er stærkt paavirket af Arbiens Portrait paa Fødselsdagsmedaillen 1750. Hymen paa Bagsiden har i Modsætning til antike Fremstillinger (og paa franske Medailler) ingen Vinger og svinger et Klæde i Stedet for en Myrtekrans; men Faklen viser, at det dog er Bryllupsguden. De to Smaabørn, som strør Blomster, hentyder sandsynligvis til Prinsesse Sophie Magdalene og Kronprins Christian (VII). - Portraitmedaillen af Dronning Juliane Marie er skaaret efter Arbiens Portraitmedaille af Dronning Louise; Dronningens Ansigtstræk er til Dels skaaret som Kongens, der kan følgelig ikke være Tale om stor Lighed. Bagsiden med Krone paa Fodstykket svarer i Fremstillingen til Meybuschs Kroningsmedailler for Frederik IV og Dronning Louise. Af Bryllupsmedaillen sloges i Oktober 14 Exemplarer i Guld og 281 i Sølv og i Marts 1753 13 i Guld og 167 i Sølv; den sidste Levering skulde vel være rede til Kongens Fødselsdag (565). Dronningens Kroningsmedaille synes ikke at være præget ved samme Lejlighed. - Winsløw skrev en Regning paa 530 Rd. for Stemplerne for disse to Medailler, men man fradrog med nogen Berettigelse 30 Rd., som Winsløw havde beregnet sig for "den Forandring paa Deres Kongelige Majestets Dronningens Portrait og derved udlagte Udgifter", og Winsløw kvitterede for 500 Rd. den 8. April 1754.

408. Dronningens Kroning. 1752

Winsløws Forhold var imidlertid blevet meget indviklede. Efter sin Hjemkomst havde han giftet sig med Anna Dorothea Sievers, som 1749 fødte ham en Søn, den siden saa bekendte Kirurg Frederik Christian Winsløw (566). Og skønt han paa Mønten var beskæftiget med at skære Møntstempler, var han efterhaanden blevet saa forgældet, at han i Februar 1753 maatte optage et Forskud paa den kongelige Kasse paa 906 Rd. 51 ß "til eendel andre hans Creditorer at fornøye". Dette Forskud skulde afvikles saaledes, at han kun skulde have udbetalt Halvdelen af, hvad der maatte tilkomme ham for udført Arbejde "til hans Subsistance", af den anden Halvdel skulde hans Forskud likvideres.

Da Winsløw havde fuldendt sit Arbejde med "Jubelmedaillen", var han interesseret i at faa Arbejde med de Jetons over Christian VI's Regering, som det lærde Selskab Gang paa Gang vendte tilbage til. I Selskabets Møder den 10., 17. og 24. November 1749 drøftedes Jetons-Sagen paany, foranlediget af en Anmodning fra Winsløw. Der fremlagdes (den 17. November) Aftryk af Jetons, som for Aar tilbage var udførte af Wahl og Bagge, og det vedtoges, at siden de var færdige, kunde de gaa med i Suiten, skønt nogle var altfor specielle. Iøvrigt var det Meningen, at Winsløw skulde overtage Arbejdet, og Selskabets Medlemmer gik atter i Gang med Inventioner; virksomst var herved Geheimeraad Thott. Tallet paa de Jetons, der skulde udføres, blev (den 23. Marts 1750) reduceret til nogle og fyrre. Den 11. August 1750 fik Winsløw 200 Rd. i Forskud til Arbejdet paa Jetons, "efterdi de fleeste af dem vare ferdige". I nogle Aar hørtes der intet videre til Sagen, men i April 1755 forelagde Winsløw Prøver paa sit Arbejde, og Selskabet inventerede igen; saaledes skulde Biskop Harboe inventere Jeton over Kirkevisitationen paa Island, Professor Schütze i Altona over Gymnasiet der og Professor Møllmann over Videnskabernes 7Selskabs Stiftelse og over Christian VI's Død. - Men der kom ikke rigtig Fart i Sagen, og det kom til et Krak i Januar 1756, hvorom Sekretairen, Hielmstierne, beretter i Selskabets Protokol: "Den 26. Januarij blev - oplæst - et Brev fra Madame Winsløw til Geheime Raaden om hendes ynkelige Omstændigheder, i Henseende til, at han (hendes Mand) er faldet til Debauche og fortjener indtet, saa at Kone med Børn maa crepere. Jeg forestillede paa min Side, at hans Arbejd, i hvor nødig ieg end vilde sige det, var uforsvarlig, da de sidste Portraits, han har giort, ey i mine Tanker kan udgives iblandt Societetets Jettons, og ligeledes forespurgte ieg mig, hvorledes ieg havde at forholde mig i den Sag, da han paastod fleere Penge, inden han kunde continuere Arbeydet. Hans Excellence Præses formeente, at nu han havde faaed saa meeget paa disse Jettons, fik man at tilholde ham at levere dem, der var færdige, at giøre resten forsvarlig klar og at betale ham, hvad han havde fortient. Jeg forestillede herpaa, at det baade skriftlig og mundtlig var efterkommet uden mindste Frugt, ja at hans Excellence selv havde nogle Gange efter min Forlangende haft ham for sig og betydet ham, at han maatte skaffe Ende paa disse Jettons og tillige give forsvarlige Aftryk, men Tingen blev dog som den var". - Dermed ophørte baade Winsløws Produktion og tillige Arbejdet paa Jetons over Christian VI's Regering. I en ældre Fortegnelse over Sager, Selskabet tilhørende - forekommer: "66 Stempler til Jettons". Disse er sporløst forsvundne paa nær et Par Patricer, som er signerede af Winsløw 1750 og 1751 samt to Bagsidestempler, hvoraf det ene dog bærer Wahls Signatur. Ligeledes findes i den kongelige Mønt- og Medaillesamling 9 (usignerede) Blyafslag samt en af Winsløw signeret Forside (Fig. 409).

409. Jetons over Christian VI's Regering

Winsløw har maaske indset Umuligheden af at komme paa ret Køl og rejste til Rusland, hvor han snart efter maa være død. Han efterlod sin Kone i København; sin lille Søn, som han tog med paa Rejsen, lod han blive tilbage i Stockholm.

Tilbage til Georg Galster: Danske og norske Medailler og Jetons ca. 1533-ca. 1788


Noter:


Tilbage til Dansk Mønts forside