Ved udgivelsen af sit store værk, Beskrivelse af danske og norske Mønter 1448-1814 og danske Mønter 1815-1923, fulgte H. H. Schou det princip, at han tog alle de varianter med, som han forefandt, for så vidt deres indskrifter lod sig typografisk gengive, selv om forskellighederne kun bestod i intetsigende prikker og punkter. Dette princip udelukkede ikke, at enkelte "Schounumre" kunne omfatte flere stempelforskelligheder, og der har virkelig været de samlere, som fandt interesse i at samle og registrere fex. varianter, der kunne påvises ved forskelligt tal på nitnagler i kongebilledets harnisk og lignende. Det var end ikke den gamle forfatters hensigt at opildne samlere til at samle efter "Schounumre"; selv ikke Den kgl. Mønt- og Medaillesamling eller den rigeste privatsamler vil nogensinde kunne gøre sig håb om at få en sådan samling komplet. I de fleste tilfælde kan man da heller ikke se nogen idé bag de foreliggende stempelvarianter. Men der er enkelte undtagelser. Det gælder således en mønt (1) i to varianter, som beskrives i Schous møntværk side 291 under 1731 som Christian VI 3 og 4:
Bs. 3 Hovedvaabener i Skjold paa kronet Kors mellem 17 og 31.
CHRIST · VI · D · G · REX
· DAN · NORV · V · G ·
W (skråriflet rand).
).
Her foreligger for en gangs skyld ikke nogen tilfældighed, ikke nogen sjuskefejl af møntmester Christian Winekes stempelskærer, den nylig ansatte Georg Wilhelm Wahl. Derom oplyses i en afhandling, der bærer den beskedne titel:
"Einfältige Gedancken vom Müntzwesen überhaupt, und dem Königlichen Dänischen in sonderheit".
Den foreligger i manuscript i Luxdorphs Excerpta ad rem monetariam Danicam vol. IV (2). Forfatteren har desværre ikke navngivet sig, men han har været en sagkyndig og indflydelsesrig embedsmand. Det hedder i bemeldte afhandlings § 20 (s. 12 f.):
"Der Müntzmeister ist schuldig seines Nahmens Buchstaben, oder sein Müntz Zeichen, oder Beydes auf alle seine Müntzen zu setzen; wo ihm der Ort unter dem Pourtrait, unter dem Wapen, oder am Ende des Reverses der Umschrift angewiesen ist. Allein er muss dennoch es keines weges in das Wapen seines Herren oder auf dessen Ehren Zeichen hinaufrücken wie bey den ersten 12: Lubschillingen Ao 1731. geschahe, und auf meine Erinnerung erst geändert wurde."
Det anstødelige ligger altså i, at Winekes møntmestermærke, hjertet, der siden (fra 1873) blev Københavns Møntmærke, var anbragt forneden på danebrogskorset, hvad der ikke fremgår af Schous ovenfor gengivne beskrivelse, men selvsagt af reproduktionen tavle 38. Der må være kommet mange rigsorter med det forkastelige stempel ud i omløb; de synes i følge Schous aftrykssamling at være ligeså almindelige som rigsorterne med det ændrede stempel.
(NNUM 1950 side 66-67)