I den nyeste udgave af Sieg's møntkatalog (Sieg 2002) er der foretaget en revison af nogle af Christian 4's mønter. Mest markant er dette tilfældet for søslingene, som er blevet revideret med baggrund i mine artikler fra sidste år (Harck 2000a og Harck 2000b). Hele historien fremgår imidlertid ikke af disse to artikler, hvorfor jeg her vil behandle søslingene fra perioden 1600 til 1617, hvilket vil sige frem til starten af kroneudmøntningen. Forholdende i den efterfølgende periode er tilstrækkelig belyst og iøvrigt ret ukomplicerede, hvorfor nærværende artikel begrænses til nævnte tidsrum.
Nærværende delkatalog over søslingene vil være en udvidelse af fremstillingen i Siegs møntkatalog, idet fravær/tilstedeværelse af hjerter i våbnet er medtaget som varianter. Bortset fra dette er delkataloget ækvivalent med Sieg, og numrene vil være de samme som i 2002-udgaven. Der er blot tilføjet yderligere undertyper for de ekstra varianter.
Grundlaget for hovedinddelingen er udmøntningstidspunktet. I nævnte periode er dette grundlag det eneste relevante, idet samtlige søslinge er fra Schwabes værksted. Det er imidlertid muligt, at der er tale om to forskellige værksteder, men disse er så tidsmæssigt adskilt i to perioder: Før 1610 og efter 1610.
Ser man på alle småmønter (her defineret som 2 Mark og mindre værdier) fra Sahwabes mønt fra den første periode (og helt tilbage til ca. 1580 fra København med forskellige møntmestre), vil man observere, at møntbilledet på for og bagside er koordineret, således at opad markerer samme punkt på randen, hvilket i numismatisk litteratur beskrives som en stempelstilling på 0 grader. At stempelstillingen altid er 0 (eller evt. 180, hvilket jeg aldrig har set), er selvfølgelig ikke tilfældigt, og i forbindelse med fine vandrette striber i møntbilledets blanke felter (kan kun ses på meget velbevarede eksemplarer) tolker jeg det som indikation på valseprægning.
En anden indikation på valseprægning ses på figur 1, som viser en skævt centreret bagside af en 2 skilling 1605. I møntens ene side ses klart en del af perleringen fra nabomønten, og desuden ses over mellemrummet mellem mønterne nogle punkter, som må betragtes som "trækstrukturer". Disse trækstrukturer har været nødvendige på et ellers blankt stykke valse for at trække møntmaterialet videre gennem valsen. Selve møntbilledet er naturligvis trækstruktur på det meste af valsen.
En tredie indikation på valseprægning er den lige afskæring, som ofte observeres foroven eller forneden på mønten. En sådan afskæring ses næsten altid på 2 Mark 1604, og et eks. på en 2 skilling 1603 er vist i figur 2. Denne afskæring skyldes, at møntmaterialet, som er kørt gennem valsen, har været en smule for smalt eller har ligget lidt skævt. For perioden efter 1610 er der ikke disse tegn på valseprægning, og mønterne har vilkårlig stempelstilling.
Denne markante forskel på mønter fra før og efter 1610 samt det faktum, at der ikke findes mønter fra Schwabes værksted fra året 1610, tager jeg som en stærk indikation på, at møntværkstedet er flyttet eller i hvert tilfælde ombygget.
Med hensyn til datering af mønter giver ovennævnte tegn på valseprægning en meget sikker indikation på, at mønten er slået før 1610, og tilsvarende vil en vilkårlig stempelstilling indikere, at mønten er slået efter 1610.
Ved beskrivelsen af de enkelte mønter vil jeg sammenholde forskellige elementer af møntbilledet med andre mønter fra Schwabes værksted. Her vil jeg altså ikke begrænse mig til portrættet, som er udførligt og mere generelt (alle møntmestre) behandlet i Harck 2000a. De forskellige elementer i møntbilledet vil ved koblinger til andre mønter yderligere underbygge den i Harck 2000a opstillede datering samt sandsynliggøre et udmøntningstidspunkt, som ikke findes i de af Wilcke gengivne regnskaber.
I katalogiseringen er det stort set nyt for Christian 4 mønter, at forskellen mellem løver og lebarder medtages ved møntbeskrivelsen. Kun for 2 Skilling 1611 er der hos Schou en bemærkning herom, men dette er ikke videreført i senere kataloger. For læsere, som ikke er bekendt med disse heraldiske udtryk, vil jeg nævne, at løver som heraldisk figur skal se fremad, hvilket vil sige, at beskueren ser løvehovedet i profil. En lebard er en løve, der ser frem mod beskueren (Se S.T. Achen p. 184-186, hvor der dog skrives leopard).
11. Søsling 1602 (Er identisk med Hede 82)
Diameter ca. 19 mm · Valsepræget · Ingen ring om skjold · Korsarme kløftede · Ingen hjerter ved løver.
Portrættet er et ungdomsportræt med skæg (Portrættype 3 i Harck 2000a)
12. Søsling 1604 (Er en delmængde af Hede 81)
Diameter ca. 17 mm · Valsepræget · Korsarme kløftede · Ingen hjerter ved løver.
Portrættet er med lav krave (Portrættype 4 i Harck 2000a)
13. Søsling 1607-9
Diameter ca. 16.5 mm · Valsepræget · Korsarme kløftede.
Portrættet er med høj krave (Portrættype 5 i Harck 2000a).
14. Søsling 1611
Diameter ca.16 mm · Vilkårlig stempelstilling - ikke valsepræget · Korsarme kløftede · Ingen perlering om skjold på bagsiden · Lebarder i skjoldet. Portræt med høj pibekrave (Portrættype 6 i Harck 2000a).
15. Søsling 1614
Diameter ca.16 mm · Vilkårlig stempelstilling - ikke valsepræget · Korsarmenes ender lige afskåret · Perlering om skjold på bagsiden · Hjerter ved løver
Portræt med høj pibekrave (Portrættype 6 i Harck 2000a).
) på forsiden.
Jeg vil her give en oversigt over observerede identiteter i dele af møntbilledet. Disse identiteter er efter min overbevisning ækvivalent med, at der er brugt samme punsler til fremstilling af de respektive stempler. I denne sammenhæng er det interessant, at når jeg har observeret en punselidentitet til en anden mønt, synes det som om, at der ikke er anvendt andre punsler til pågældende mønttype i det i oversigten anførte årstal. F. eks. er løverne på type 13.1a efter mine observationer altid identiske med løver på 8 Skilling (Hede 93A) fra 1607 og 1608, men de er forskellige fra løver på samme 8 Skilling 1606 (Hede 93A).
Da jeg kun har set et begrænset materiale af disse meget almindelige mønter, forventer jeg ikke at have set alle stempler, og det er meget sandsynligt, at observationen ikke er holdbar, men jeg finder den så påfaldende, at jeg mener, det bør nævnes.
I oversigten vil jeg også nævne en del typologiske ligheder, hvor der ikke er tale om punselligheder. Disse er for portrættets vedkommende behandlet indgående i Harck 2000a, hvor de er brugt som grundlag for en datering af mønter. Sådanne typologiske ligheder i andre dele af møntbilledet kan naturligvis også bruges som argumenter for samtidighed, omend ligheder i portrættet giver væsentlig stærkere argumenter, idet kongen har ønsket et vellignende portræt.
Punselidentiteter vil efter min vurdering give et stærkere argument for samtidighed end typologiske ligheder, idet punselidentitet giver en indikation af, at der er brugt samme værktøj i fremstillingen. Dette værktøj har naturligvis haft begrænset levetid, hvorfor punselidentitet binder mønterne sammen. Jeg anser dog stadig portrætlighederne (også typologiske), som de bedste argumenter for samtidighed, idet værktøj kan ligge hen i mange år, hvilket f.eks. ses ved genbrug af gamle stempler som påpeget i Harck 2000a for dobbelt specie 1600 (Hede 47)
(Jeg har benyttet betegnelserne portrætside og våbenside, idet der er forvirring om begrebet for- og bagside. Ved første øjekast er portrætsiden forside, men indskriften starter med CHRISTIANUS på våbensiden, og denne må nok retteligt anses for forside. På de øvrige søslinge er der ikke noget problem, idet indskriften starter på portrætsiden. Kongen har nok været vred over at se sit portræt henvist til bagsiden af en mønt. I Siegs katalog opfattes portrætsiden som forside.).
Kronen over skjoldet er ikke genfundet på andre mønter. Løverne (se Figur 16) er identiske med løverne på følgende mønter:
Portræt er af typen fra tidsrummet 1607-10 (se Harck 2000a), men portrættet genfindes ikke på andre mønter. Typologisk er det meget nært knyttet til portrættet på 4 skilling 1606 og 1608 (Hede 94).
Kronen (se Figur 15) over skjoldet er identisk med kronen på følgende type 14, men er iøvrigt ikke fundet på andre mønter.
Skjold er identisk med skjold på 8 Skilling 1607-09 (Hede 93).
Som nævnt i indledningen er det sandsynligt, at mine observationer ikke er fyldestgørende, hvorfor jeg ikke vil blive overrasket over at se andre mønter, der ikke helt stemmer med beskrivelsen.
Mine observationer viser imidlertid, at der er brugt samme værktøj til 8 skilling 1607-08 og de her behandlede søslinge
Her er det igen således, at jeg ikke har set 8 Skilling 1609 med andre løver, og jeg har heller ikke set den her behandlede søslingevariant (den med hjerter) med andre løvetyper. Jeg har heller ikke observeret den viste løve/lebardtype på andre mønter.
Jeg vil derfor mene, at søslinge med denne løve/lebardtype og med hjerter kan henføres til året 1609. Dette udelukker ikke at søslinge uden hjerter og den under Nr. 13.1a viste løvetye kan være slået i samme år.
Kronen (se Figur 15) over skjoldet er identisk med kronen på foregående type 13, men er iøvrigt ikke fundet på andre mønter.
Skjold er identisk med skjold på 8 Skilling 1607-9 (Hede 93) og på foregående type 13.
Kronen (se Figur 15) over skjoldet er identisk med kronen på Hvid 1614 (Hede 101) og typologisk som Hvid uden årstal (Hede 102A, 102B og 102E) fra N. Schwabe.
Løver (se Figur 16) er ikke identificeret på andre mønter, men de er typologisk overensstemmende med Skilling 1614 (Hede 80A) .
I artiklen (Harck 2000a) er alle søslinge med portrættype fra tidsrummet 1611-17 henført til året 1611. Dette er gjort med baggrund i de af Wilcke gengivne regnskaber, hvor der ikke er angivet søslinge fra Schwabe i perioden 1612 - 1623. Da portrættyperne for både Nr. 14 og Nr. 15 begge er med den høje pibekrave og skærf fra kongens højre skulder (portrættype 6 i Harck 2000a), må de, hvis regnskaberne er fuldstændige, alle være slået i 1611. At de er slået efter 1610 bekræftes yderligere ved den vilkårlige stempelstilling, som ikke ses på småmønt fra før 1610.
Det forekommer imidlertid mærkeligt, at de to typer 14 og 15 skulle være udgået fra samme møntværksted i det samme år. De to mønttyper er ret forskellige og har ikke stempelkoblinger fra den ene type til den anden. Alt peger imidlertid på, at begge typer er udgået fra Schwabes værksted. Type 15 findes med møntmestermærke, hvorfor der ikke kan være tvivl for denne type. Type 14 har skjold og krone over skjoldet, som er helt identisk med de tidligere søslinge, og skjoldet er identisk med skjold på 8 Skilling (Hede 93). Disse karakterer knytter type 14 til Schwabes værksted
Jeg vil på denne baggrund fremsætte den teori, at de to typer er tidsmæssigt adskilt. Af de ovenfor anførte sammenligninger fremgår det, at type 14 har mange karaktertræk, som peger på en tidlig udmøntning inden for det relevante tidsrum 1611-1617. Her er tale om skjold og krone samt portrættets lighed med de tidlige rosenobler, hvor kongens fipskæg ikke rager frem foran kraven (se Figur 17). Dertil kommer yderligere, at lebarder i skjoldet er meget almindeligt på Schwabes mønter omkring 1611. Vi har set noget der ligner lebarder på 8 Skilling 1609 (Hede 93B) og de tilsvarende på søslinge (Type 13.1b ovenfor). Tydelige lebarder findes på 2 Skilling 1611 (Hede 79A se Figur 18) og nogle ungersk gylden 1611 (Hede 17 Schou 10-13). Desuden findes lebarder på Specien 1612 (Hede 54). Ser vi på mønter fra andre årstal er lebarder næsten ukendte fra Schwabes værksted (Bryllupsspecien Hede 46 har en mellemting mellem løver og lebarder.) Alt peger således på, at type 14 er slået i 1611.
Går vi til Type 15 ser vi at den portrætmæssigt mere ligner Mark fra 1614-15 eller Rosenobel fra 1613 (se Figur 19), hvor kongens fipskæg rager tydeligt frem foran kraven. Desuden er kronen over skjoldet identisk med kronen på Hvid fra 1613-14. Disse ligheder peger mod en senere udmøntning, men som nævnt angiver Wilcke ikke udmøntning af søslinge i perioden 1612-17.
Vi kan imidlertid med sikkerhed fastslå, at Wilckes oplysninger ikke er fyldestgørende, idet de fremlagte regnskaber ikke anfører, at der er slået Hvid i denne periode, hvor vi dog kender Hvid fra 1613-14 (Hede 101). Der må således mangle nogle oplysninger om småmønt fra disse år, og da søslingen beskrevet som Type 15 netop knytter sig meget nær til mønter fra disse år, vil jeg antage, at Type 15 er slået ca. 1614.
Sammenligningen med andre mønter fra Schwabes værksted underbygger i betydeligt omfang, den i Harck 2000a på baggrund af portrættet opstillede udmøntningsrækkefølge. Endelig giver sammenligningen grundlag for, at påstulere et hidtil ukendt udmøntningstidspunkt, idet Type 15 med den flade trebladede krone over skjoldet henføres til 1614. Her er det interessant, at mere udefinerbare forskelle i portrættet (forskellen på tidlige og sene Rosonobler og videre frem til Mark) faktisk ser ud til at være gode dateringsindikatorer, idet et vægtigt argument som punselidentiteten for kronen giver en bekræftelse på, at udmøntningstidspunktet for type 15 må være omkring 1614.
(Numismatisk Rapport 71, 2002 side 7-18)
